Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 220:

Forslag til folketingsbeslutning om bæredygtigt byggeri og bæredygtige renoveringer i kommunerne og regionerne.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 09.03.2021).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og boligministeren, værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil indlede med at takke partierne bag »Aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri« af den 5. marts 2021 for nogle gode og konstruktive forhandlinger, hvor vi sammen har fastlagt rammerne for den langsigtede, grønne omstilling af byggeriet. Jeg er rigtig glad for og tilfreds med, at vi med den brede politiske aftale har skabt et ambitiøst grundlag for bæredygtigt byggeri i Danmark. For der er ingen tvivl om, at byggeriet skal bringes ind i en ny, grøn tidsalder, hvor klimavenlige løsninger går hånd i hånd med sunde, gode og billige byggerier. Forslagsstillerne er som bekendt også en del af den politiske »Aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri«.

Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne at pålægge regeringen dels at fremsætte forslag, så der i forbindelse med kommunernes og regionernes byggerier og renoveringer kan stilles et bæredygtighedskrav om et maksimalt CO2-aftryk, dels at undtage byggerier, der opfylder sådan et krav fra anlægsloftet. Indledningsvis skal jeg bemærke, at det allerede er muligt for kommuner og regioner at stille krav om et maksimalt CO2-aftryk for deres egne byggerier, men samtidig vil jeg bemærke, at der ikke foreligger et fagligt grundlag for at stille et generelt krav om livscyklusberegning og CO2-grænseværdier for renoveringer.

I de europæiske lande, der er langt fremme i arbejdet med klimakrav til bygninger, som f.eks. Holland eller Frankrig eller Finland, gælder aktuelle eller kommende krav om CO2-grænseværdier kun for nybyggeri. Der er heller ikke kendskab til øvrige lande, der på nuværende tidspunkt har planer om at indføre krav om livscyklusberegning for renoveringer og derfor heller ikke grænseværdier for renoveringer.

Med hensyn til at undtage kommuners og regioners bygninger, der opfylder visse bæredygtighedskrav fra anlægsloftet, aftales niveauet for afgrænsning af den kommunale og regionale anlægsramme mellem regeringen, KL og Danske Regioner i forbindelse med de årlige forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi.

Udgifter til anlægsinvesteringer i bæredygtigt byggeri vil påvirke de samlede de offentlige udgifter på lige fod med andre kommunale og regionale investeringer. Hvis udgifter, som i dag er omfattet af anlægsrammerne, skal undtages fra udgiftsstyring via de aftalte anlægsrammer, vil det således kræve særskilt finansiering af et højere anlægsniveau for de kommunale og regionale anlægsudgifter for det samlede økonomiske råderum. Alternativt svækkes de offentlige finanser. Undtagelsen af specifikke anlægsudgifter fra anlægsrammen vil derfor fortrænge rum til andre offentlige investeringer inden for den samlede udgiftsramme, det kunne eksempelvis være kollektiv trafik, infrastruktur eller lignende.

Den nuværende rammestyring af kommunernes og regionernes samlede bruttoanlægsudgifter understøtter, at de enkelte kommuner og regioner skal foretage prioriteringer af deres anlægsinvesteringer på baggrund af lokale behov og ønsker inden for den samlede ansvarlige ramme. Styringen understøtter endvidere, at de offentlige udgifter overordnet udvikler sig i overensstemmelse med regeringens økonomiske planer.

Det er i min optik helt centralt, at vi stiller kommende bæredygtighedskrav til byggeriet ud fra et fagligt funderet og oplyst grundlag. Som del af den politiske »Aftale om National strategi for bæredygtigt byggeri« er der således også igangsat et arbejde med at belyse helhedsvurderinger ved renoveringer, der bl.a. skal bidrage til at understøtte beslutninger om eventuel nedrivning eller ombygning, der kan afspejle den rette balance mellem økonomi, kvalitet og klimabelastning på lang sigt.

Partierne bag aftalen blev i den forbindelse enige om at mødes ultimo 2022, hvor aftalepartierne vil modtage en afrapportering vedrørende initiativet – helhedsvurderinger ved renoveringer – med det sigte, at det skal være muligt i fremtiden også at stille krav til klimapåvirkning ved renovering af byggeri. Det er en afrapportering og nogle drøftelser, jeg imødeser, og jeg mener ikke, at vi kan forhåndsdiskontere det konkrete udfald af arbejdet i konkrete beslutninger allerede nu.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jamen det var da en skam, at boligministeren, som nu også er blevet indenrigsminister, ikke kan tilslutte sig vores beslutningsforslag. Det er jo helt korrekt, at vi lægger op til, at man skal forholde sig meget aktivt til anlægsloftet i de kommende forhandlinger med KL, og jeg synes jo det er helt naturligt, at regeringen har en dialog med Folketingets partier og har en dialog med sit parlamentariske grundlag om, om der er et eller andet, vi kan gøre bedre.

For jeg noterer mig jo, at regeringen har lidt svært ved at finde samtlige redskaber for at nå i mål med klimadagsordenen om en 70-procentsreduktion i 2030, og der synes jeg, det er vigtigt at forsøge at få kommunerne med i den proces. Vi mener sådan set, at man med vores beslutningsforslag her kan komme videre ved at give kommunerne friere rammer til at bruge flere penge. Og der er sådan set kommuner, der har penge, så jeg kan ikke rigtig forstå, hvorfor ministeren bare sådan afviser vores beslutningsforslag.

Går ministeren ikke ind for, at kommunerne skal have en mere aktiv rolle i klimakampen?

Ministeren.

Jeg mener, at kommunerne har mange muligheder for at spille en aktiv rolle, også i forhold til CO2-udledning. Men jeg må også sige noget andet. Nu bliver det nævnt, at det er naturligt. Jeg synes jo ikke, det er naturligt, at vi gennemgår et forhandlingsforløb på 2½ måned med adskillige tekniske gennemgange og lange drøftelser for så at nå et kompromis … faldt lyden ud her? [Lydproblemer]. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Ja, jeg tror, der skete et eller andet).

Jeg tror lige, vi tager en dyb indånding, så kan det være, at der kommer hul igennem igen. Jeg lader være med at ringe af, for så skal hele maskineriet starte op igen. [Lydproblemer].

Der arbejdes på sagen, og som sagt lader jeg være med at ringe af, for så skal vi køre hele maskineriet igennem. Så både til mf'erne i salen og dem, der måtte høre på, vil jeg sige, at der altså lige bliver en lille pause, indtil vi får teknikken op at køre igen. Grunden til, at vi holder pause, er, at vi ikke har lyd, og når vi ikke har lyd, kan vi ikke efterfølgende lave referat fra Folketingssalen, og det skal vi jo kunne. Så vi tager det lige lidt med ro.

Tusind tak for fleksibiliteten. Som jeg forstår det, kan vi heller ikke bruge hr. Søren Egge Rasmussens mikrofon. Og som jeg forstod det, fik hr. Søren Egge Rasmussen svar på sit første spørgsmål, så der er et ½ minut til det andet spørgsmål. (Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Jeg nåede kun lige at komme i gang). Spørgeren skal trykke sig ind igen. Jeg beklager over for spørgeren, men det er den nemmeste måde at håndtere den her situation på. Jeg tror ikke, at hr. Søren Egge Rasmussen får noget lys i sin mikrofon, så han skal bare stille spørgsmålet, og der er ½ minuts taletid, og det er spørgsmål nr. 2. Værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen. (Indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek): Jeg fik ikke svaret på det første spørgsmål). Undskyld, jeg forstår, at ministeren ikke fik svaret på spørgsmålet. Det er mig, der har klokket i det. Så nu får vi svaret på hr. Søren Egge Rasmussens første spørgsmål, og derefter stiller hr. Søren Egge Rasmussen sit andet spørgsmål. Værsgo til ministeren.

Tak for det. Tæller den så ikke her? (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Nej, det finder jeg ud af; jeg kører det sådan nogenlunde som normalt). Ja, det er jo en lidt anderledes ramme at svare i.

Men for nu at holde fast i det, som hr. Søren Egge Rasmussen spurgte til – der blev spurgt til, hvad der er naturligt – vil jeg sige, at jeg i hvert fald ikke synes, at det er naturligt, at vi gennemgår et forhandlingsforløb på over 2½ måned. Vi bøjer os mod hinanden, finder et kompromis, som giver mening for folk, og så bagefter skal vi i Folketingssalen beslutte ekstra tiltag, som nogle af dem, der forhandlede, syntes gav mening. Det er i hvert fald ikke umiddelbart sådan, jeg finder det naturligt at gøre. Jeg synes, at det er et godt kompromis, vi har.

Noget af det, der blev diskuteret undervejs, var også nybyggeri og spørgsmålet om, om man kunne lave livscyklusanalyse på det, og det blev klart, at det ikke blev en del af aftalen. Derfor mener jeg ikke, at man efterfølgende kan komme og få det ind i aftalen gennem et beslutningsforslag.

Det her er desværre lidt mere bøvlet, end jeg havde troet, for vi er nødt til at bede dem, der stiller spørgsmål, om at komme op på talerstolen (Bolig- og indenrigsministeren (Kaare Dybvad Bek): Nåh, ligesom i gamle dage) – ja, ligesom i de gode gamle dage. Men det betyder også, at vi skal have tørret af og sådan noget hele tiden.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen med sit andet spørgsmål heroppe fra talerstolen. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, det ender jo med, at ministeren bliver glad for vores spørgsmål, og det kommer vi frem til, hvornår han imødekommer vores forslag, fordi han er så glad for hele seancen.

Vi har jo fremsat vores beslutningsforslag og indsendt det, inden der blev landet den her aftale. Og det er vores klare opfattelse, at vi skal længere end det, der er i aftalen. Jeg er godt klar over, at der er nogle ting i den aftale, der er blevet bestilt, og jeg synes, at vi ikke i tilstrækkelig grad har prioriteret renoveringerne. Og hvis man ser på det renoveringsefterslæb, som der er ude i kommunerne, så skal vi frem til at gøre mere. Derfor synes vi, at det er meget naturligt, at vi går efter, at det kommer ind i en kommuneaftale, hvor man forholder sig aktivt til, hvilke elementer af anlægsloftet man sådan set kan fritage, og vi har også noteret os, at kommunerne allerede er dygtige til at prioritere. De er jo nede på, at det er 10 kg CO2-reduktion pr. kvadratmeter, som man allerede kan lave. Det er derfor, vi fremsætter det her beslutningsforslag.

Tak for det. Så skal vi jo have sprittet af. Og så skal vi have ministeren på talerstolen. Værsgo, minister.

Tak for det. Ja, altså, jeg er sådan set ikke uenig i, at kommunerne skal have mulighed for at gå foran. Men jeg tror også, det er vigtigt at holde fast i, at hvis vi stiller et krav fra centralt hold her i Folketinget om, at kommunerne også skal lave livscyklusanalyse på renoveringer, som der jo altså ikke er nogen lande i verden der gør, så stiller vi dem jo også i en situation, hvor man reelt set ikke har nogen faglig ballast; ikke har noget grundlag at stå på i forhold til at gøre det. Og ja, det kan vi jo også risikere vil virke på den måde, at man slet ikke får renoveret noget rundtom i kommunerne. Men jeg har da sympati for det at gå foran, og jeg synes da også, at Enhedslisten skal tage det med, når der er finanslovsforhandlinger næste gang.

Tak for det. Så siger vi tak til ministeren. Så går vi i gang med ordførerrunden. Først er det fru Tanja Larsson, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ja, tak. Jeg bliver så lige nødt til at køre talerstolen lidt op, for at jeg kan se ud over den – sådan. Nu tror jeg faktisk, at der er lyd – ja, det er der.

Med dette beslutningsforslag foreslår Enhedslisten at indføre bæredygtighedskrav i forbindelse med renoveringer af kommunernes og regionernes byggeri. Herudover foreslås det, at kommuner og regioner skal fritages for anlægsloftet i forhold til byggeri, som overholder et bestemt bæredygtighedskrav.

I Socialdemokratiet er vi varme tilhængere af at gøre byggeriet herhjemme mere bæredygtigt, og den grønne omstilling har i adskillige år været en helt central prioritet i vores parti. Vi har en ambition om, at den grønne omstilling skal foregå i alle dele af det danske samfund, også i byggeriet. Derfor er vi glade for, at et bredt flertal af Folketingets partier i starten af marts 2021 indgik en ambitiøs aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri. Denne strategi sikrer en langsigtet bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren, der indebærer en begrænsning af byggeriets klimapåvirkning og ressourceforbrug.

Aftalen indeholder bl.a. et element om helhedsvurderinger ved renoveringer, som skal sikre, at ombygninger og renoveringer bliver gjort så klimavenligt som muligt.

Da Folketingets partier for nylig har indgået en bred aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri, som Enhedslisten også selv er med i, og som også indeholder et centralt element i forhold til at sikre bæredygtige renoveringer og byggerier, kan vi i Socialdemokratiet derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og derfor går vi videre i ordførerrækken.

Jeg kan se, har vi nu har den fulde lyd, og det betyder også, at man nu må sætte sig, hvor man vil. Så skal man bare logge sig ind, hvis man ønsker en kort bemærkning fra den plads, man sidder ved nu, eller også kan man vende tilbage til sin oprindelige plads. Så tak for den fleksibilitet.

Vi går videre i ordførerrækken til fru Heidi Bank, Venstre. Værsgo.

Ja, tak for det. I Venstre ser vi et kæmpestort potentiale, når det kommer til den grønne omstilling, for vores virksomheder, vores arbejdspladser. Vi mener, at grøn klimapolitik også er grøn omstilling i byggeriet. Derfor er det positivt, at vi bredt i Folketinget er blevet enige om en national strategi for bæredygtigt byggeri, hvor vi sammen med byggeriet har fået lagt rammer, der bredt kan være med til at flytte sektoren i en mere bæredygtig retning, hvor vi indfaser krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk; med krav om LCA-beregning, med krav om en CO2-grænseværdi.

Vores offentlige bygninger kommer også til at skulle leve op til de krav.

Vi er derfor enige med forslagsstillerne i, at vi også i det offentlige har et ansvar, og som vi ser det: en mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, når vi bygger og vi renoverer vores offentlige bygninger. Vi er enige i, at kommunerne skal have fokus på indeklima i deres bygninger, ikke mindst når børn og unge opholder sig dér. Det er jo også mit klare indtryk, at der kommunalt er et stort fokus på det, altså ude i vores kommuner.

Anlægsloftet, som det her forslag jo også omhandler, blev indført i 2013, og det blev det jo bl.a. for at sikre, at vi får brugt den økonomi, vi har til rådighed, bedst muligt; at vi får mest for pengene, og at vi sikrer de arbejdspladser, vi har i byggeriet. Det er jo sådan, at vi i dag har mange, der kommer til Danmark fra bl.a. Østeuropa for bl.a. at bidrage på vores byggearbejdspladser, og vi synes bare, at det er enormt vigtigt, at vi holder fast i, at det, at vi har anlægsloftet, kan være med til at sikre, at vi også i nedgangstider kan fastholde arbejdspladser i Danmark til gavn for de mennesker, der er i byggeriet. Og så synes vi også, at det er væsentligt, at der er et fokus på, at vi får brugt den økonomi, der er til rådighed, bedst muligt. Og noget af det, vi oplever i øjeblikket, er jo bl.a. store stigninger i byggeriet, så det handler også om at bruge den samlede økonomi, vi har, på en fornuftig måde.

Tak for det. En kort bemærkning hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Hold da op, lyden virker igen. Jamen jeg er glad for, at ordføreren kom ind på det her med anlægsloftet og på, hvordan vi styrer det. Men hvordan kan vi vide med sikkerhed, om vi sætter gang i for lidt? Jeg synes, at der er en række kommuner, som faktisk har penge til at kunne renovere mere, men det må de bare ikke på grund af anlægsloftet.

Kan ordføreren ikke se, at der er nogle urimeligheder i det, altså er det sådan set er med til at hæmme, at vi kommer længere i den bæredygtige omstilling, hvis man giver kommunerne friere rammer til at gå videre? Og så synes jeg, det er rimeligt i sådan en proces, at vi så stiller krav til kommunerne om, at man skal renovere i en vis standard. Det er jo derfor, at vi har foreslået, at det kun er, hvis man har en politisk defineret standard i sine renoveringer, at man kan blive fritaget for anlægsloftet – og det samme skal gælde for nybyggeri.

Ordføreren.

Jamen der er jo ikke ingen tvivl om, at hvis vi trykkede det hele af nu, så ville man i hvert fald lige nu og her sige, at vi kunne rykke et ordentligt skridt. Men vi ønsker også, at man skal se på det i et lidt længere perspektiv, og det er der, hvor vi synes, at anlægsloftet har et formål. Det har det formål, at det holder hånden under danske arbejdspladser i nedgangstider, og at det er med til at sikre, at der er en jævn beskæftigelse i byggeriet, hvor det ikke stikker fuldstændig af og vi ville blive nødt til at importere masser af arbejdskraft, for at det arbejde kan blive udført? Så vi synes, at der er brug for en balance dér.

Men vi er sådan set enige i det fokus, som forslagsstillerne har, i forhold til at det er vigtigt, at vores børn kan gå i skole, hvor der er sundt og godt. Og det mener jeg nu altså også at der er et stort fokus på udeomkring i kommunerne, om end vi godt kunne tænke os, at der er blevet skubbet endnu mere på.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Men når man har et generelt anlægsloft, er man jo inde i noget, hvor man har ens regler for alle kommuner, uanset hvordan beskæftigelsessituationen er, og det finder jeg meget uheldigt. Altså, i forbindelse med f.eks. den grønne boligaftale for den almene sektor var man inde og kigge på, at man skulle holde øje med beskæftigelsesudviklingen forskellige steder, så man kunne jo sådan set på samme vis have et lidt mere intelligent anlægsloft, som giver mulighed for, at man i nogle yderkommuner kunne sætte gang i nogle flere renoveringer, selv om der var mangel på arbejdskraft i Aarhus og København. Kan ordføreren ikke se, at vi godt kunne have et anlægsloft, der var noget mere smidigt?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, at man hele tiden skal være åben for at vurdere, hvordan man gør de her ting bedst muligt. For det er jo vigtigt, at vi holder fokus på den her balance mellem land og by, og at vi ikke tror, at det hele bare er ens. Så jeg synes egentlig, at der skal være åbenhed i forhold til hele tiden at debattere, om der er nogle af de her ting, vi kan gøre bedre.

Men generelt set er det sådan, at anlægsloftet faktisk tjener det formål at sikre, at vi har en jævn og god beskæftigelse i byggeriet. Altså, jævn og jævn – det er jo med alle mulige forbehold, for der er faktisk rigtig meget tryk på i øjeblikket, og det er der jo også qua nogle af de politiske aftaler, vi har lavet, bl.a. inden for det almene byggeri. Så det er også for at holde den balance.

Tak for det, og tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak til Enhedslisten for beslutningsforslaget. Jeg har egentlig ikke så meget at tilføje til det, som ministeren og som Venstres og Socialdemokraternes ordfører har nævnt heroppe fra talerstolen. Jeg vil dog sige, at jeg egentlig godt kan forstå, at ministeren undrer sig lidt over, at et beslutningsforslag af denne karakter kommer så hurtigt efter en aftale, vi lige har indgået. Det er usædvanligt, men selvfølgelig ikke forbudt. Det er jo et folkestyre, det er et parlament, vi sidder i, så det er altid godt at diskutere bæredygtige løsninger. Jeg savner dog lidt at høre, hvad det vil koste. Der er et renoveringsefterslæb på mindst 70 mia. kr., men jeg synes, det er lidt svært at se, hvad det her egentlig vil betyde for kommunerne og dermed også for staten, for staten skal jo så på en eller anden måde også udligne kommunerne.

Jeg ved jo, at kommunerne allerede er i gang med at energirenovere. De har været i gang i mange år. Jeg er ikke sikker på, at det er den rigtige løsning at lave en undtagelse fra anlægsloftet, for det er jo fuldstændig rigtigt, som ministeren siger, at det bare vil gå ud over andre områder, som er lige så vigtige. Jeg kan bare nævne skolebyggerier eller skolerenoveringer. Og så er det også et lidt snævert sigte, man har, når man kun taler om CO2-aftryk. Der er jo rigtig mange andre ting i spil, når vi taler om bæredygtighed. Men dermed ikke sagt, at vi ikke vil deltage i udvalgsbehandlingen, og vi vil også gerne blive klogere på, hvad det her vil koste, og hvordan man eventuelt kan skrue det sammen.

Så vi ved ikke rigtig, hvad vi skal sige til det her andet end, at vi ikke kan støtte det i den nuværende form, sådan som det er fremsat. Vi er jo egentlig glade for den aftale, vi for nylig har indgået bredt i Folketinget om mere bæredygtighed i byggeriet samlet set.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvad vil det koste? Ja, det ville jo give kommunerne en mindre udgift til deres opvarmning. Og jeg synes ikke, at det er et snævert sigte. Vi har endda været så flinke, at vi har henvist til et beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat, om bedre indeklima. Så det er sådan set ikke kun en klimadagsorden; det er sådan set også et spørgsmål om at komme frem til, at vi har nogle bygninger i kommuner og regioner, hvor der er et sundt indeklima, som giver et plus arbejdsmiljømæssigt, og som f.eks. giver et plus for børnenes indlæringsevne i skolerne.

Jeg har noteret mig, at der faktisk var et flertal for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, hvor der jo står, at regeringen skal indkalde Folketingets partier til videre drøftelser omkring det, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om man i Dansk Folkeparti har hørt om en opfølgning på det beslutningsforslag, for det blev jo sådan set lovet, at der var en børne- og undervisningsminister, som ville indkalde til drøftelser for at komme videre med det her.

Ordføreren, værsgo.

Nej, mig bekendt er der ikke sket noget. Beslutningsforslaget, som ordføreren henviser til, handlede om indeklimaet i skolerne, og vi blev da også meget glade, da vi så, at Enhedslisten nævner det i nærværende beslutningsforslag. Det gjorde det også på en eller anden måde lidt svært for os at være alt for kritiske over for det her, når der jo er noget godt i det.

Jeg vil egentlig bare gentage, at vi selvfølgelig gerne vil være med i udvalgsbehandlingen af forslaget, og så vil jeg også gerne gentage, at kommunerne allerede er i gang med de her energirenoveringer, fordi det kan betale sig for dem.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen jeg ser da så frem til en åben drøftelse i udvalget, og der kan vi så se på, om vi igen kan finde et flertal uden om regeringen til at skrive en beretning, som prioriterer og opprioriterer indeklima og prioriterer klimaindsatsen. Det kunne da være interessant, hvis Dansk Folkeparti og Enhedslisten kunne enes om sådan en beretning, for det var det, der skete sidste gang. Enhedslisten tilsluttede sig jo den beretning, og vi har en aktiv tilgang til, at vi skal frem til at have et langt bedre indeklima i vores offentlige bygninger.

Ordføreren, værsgo.

Når man rækker Enhedslisten en lillefinger, tager de ofte hele armen. Jeg ved ikke, om vi kan finde et flertal, men vi vil i hvert fald gerne deltage i udvalgsbehandlingen, og så kan det være, at det ender med en fin lille beretning. Vi er meget åbne over for det som sagt, så det er ikke en total afvisning.

Tak til hr. Alex Ahrendtsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Efter lidt rengøring går vi videre til fru Halime Oguz, SF.

Tak for det. Tak til Enhedslisten for at fremsætte dette beslutningsforslag, der har til formål at stille et bæredygtighedskrav om et maksimalt CO2-aftryk på kommunale og regionale byggerier. I SF er vi glade for Enhedslistens engagement, da den grønne omstilling af byggesektoren er afgørende for, at vi når klimalovens målsætninger. Der bliver bygget og renoveret rigtig mange kommunale og regionale bygninger, og det er kun rimeligt og fair, at det offentlige går forrest i kampen for den grønne omstilling.

Under de tidligere forhandlinger om en strategi for bæredygtigt byggeri kæmpede vi i SF for at give kommuner og regioner mulighed for at sætte et CO2-krav til nybyggeri og renoveringer. Det kæmper vi fortsat for, og vi ønsker, at kravet indfases hurtigst muligt, og at flest mulige bygninger omfattes. Det skylder vi vores klima og de generationer, som i fremtiden skal bo her på jorden. Derfor vil vi gerne støtte den del af beslutningsforslaget, som omfatter et bæredygtighedskrav til kommunernes og regionernes nybyggeri og renoveringer, men delen om, at byggeri og renoveringer, som overholder bæredygtighedskravet, helt skal fritages for anlægsloftet, kan vi ikke støtte. I SF mener vi, at fokus bør være på energirenoveringer. Anlægsloftet er med til at sætte renoveringer af eksisterende bygninger under pres, og vi har derfor også tidligere foreslået, at energirenoveringer skal fritages for anlægsloftet. Det vil give en klimamæssig gevinst, og så vil de renoverede bygninger også gavne indeklimaet og vores alle sammens sundhed.

I anledning af dette beslutningsforslags del om nybyggeri foreslår vi, at det udelukkende er ekstraomkostningerne ved at bygge inden for bæredygtighedskravet, som fritages for anlægsloftet. Dermed er det kun de merudgifter, som man har haft i forbindelse med at leve op til bæredygtighedskravet, der undtages anlægsloftet, og altså ikke hele byggeriet. Ved at fritage hele byggeriet risikerer vi at ramme skævt, da vi ikke løser vores klimamæssige udfordringer ved at give kommunerne incitament til at bygge en masse nyt. Desuden har vi i forvejen ret stramme krav til nybyggeri. Vi bør i stedet fokusere på energirenoveringer, da langt de største klimamæssige problemer findes i vores eksisterende, ældre bygninger, der ofte er i rigtig dårlig energimæssig stand.

Med disse bemærkninger kan jeg meddele, at SF ikke kan støtte dette beslutningsforslag i dets nuværende form, men at vi gerne så, at delen om et bæredygtighedskrav i kommunale og regionale byggerier blev vedtaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Heidi Bank.

Tak for det. Ordføreren nævner, at man godt kan støtte den del, der handler om at sætte yderligere krav, i forhold til hvad vi allerede nu har aftalt i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri. Kan ordføreren redegøre lidt nærmere for, hvad man tænker om de krav, der skal være til kommunale bygninger? Hvilket CO2-aftryk skal der være? Altså, man må jo have gjort sig nogle tanker, når man går ind og støtter det her.

Ordføreren.

Vi ser gerne, at vi går all in i forhold til at stille krav til nybyggerier. Jeg har ikke et konkret CO2-tal på, hvor meget det skal være, men vi går all in, i forhold til at vi skal stille krav til vores nye byggerier – og også til de eksisterende.

Fru Heidi Bank.

Jamen er det, ordføreren siger, at de redskaber, der er lagt an til i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, skal man ikke vente på i det kommunale og regionale? Det er sådan, jeg hører det. Og er det, ordføreren siger, også, at uanset størrelsen på det byggeri, der er, skal man effektuere på det, og at man skal gå så langt ned, som man overhovedet kan, men uden at ordføreren sætter en grænse? Det undrer mig lidt, må jeg sige.

Ordføreren.

Vi ser gerne, at vi fremrykker processen i forhold til at stille krav til vores byggerier. Det har vi faktisk også sagt tidligere i forhandlingerne, da vi netop snakkede om det her.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi går videre til fru Samira Nawa, Radikale Venstre.

Mange tak, formand. Også tak til Enhedslisten for at fremsætte det her beslutningsforslag. I Radikale Venstre er vi helt med på at stille klimakrav til offentligt byggeri, og det gælder selvfølgelig også for kommuner og regioner. Vi synes egentlig, det er en fornuftig tilgang, at kravene strammes gradvis frem mod 2030. Vi har også netop vedtaget klimakrav til alle bygninger, men man kunne sagtens forestille sig – og det kunne vi i Radikale Venstre sagtens forestille os – at kravene til offentligt byggeri var endnu strammere end de generelle krav.

Hvad jeg så ikke helt forstår, er lysten til at koble klimakrav sammen med anlægsloft. Man kan jo sagtens have klimakrav til kommuners og regioners byggeri uden at lempe på anlægsloftet, ligesom vi allerede har besluttet at have det for alle byggerier på over 1.000 m² fra 2023. Anlægsloftet har jo netop sin gode begrundelse i muligheden for at styre den offentlige økonomi. Nu har vi i en krisesituation, nemlig her under pandemien og coronakrisen, valgt at fravige anlægsloftet, men i fremtiden vil det igen blive relevant at have styr på de offentlige finanser og måske endda også i endnu højere grad, når regningen for coronakrisen skal betales, og det her forslag i dag rækker jo helt frem til 2030.

Forslagsstillerne peger på, at der skal mere gang i dansk økonomi, og det har jeg jo svært ved at være uenig i, men lige præcis byggeriet er måske et af de områder, hvor der lige netop nu ikke er behov for mere kul på kedlerne – nok snarere tværtimod. Jeg er ret sikker på, at der er mange, der oplever udfordringer med at kunne få fat i en håndværker.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor det skal være frivilligt for kommuner og regioner at leve op til klimakrav, hvilket det jo reelt vil blive med det her beslutningsforslag. Fra Radikale Venstres side ser vi hellere, at der bliver vedtaget krav til alt offentligt byggeri og for vores skyld sådan set også gerne strammere krav end de generelle.

Med de ord kan Radikale Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Jeg synes også, at man sagtens kan kigge på at stille skrappere krav til kommuner og regioner og også staten, når man skal renovere og lave nybyggeri, sådan at det offentlige går foran. Det synes jeg faktisk er naturligt, også når Folketinget har vedtaget ambitiøse klimamål. Jeg noterer mig også, at i de forhandlinger, vi havde om bæredygtigt byggeri, kom der nogle tal frem, der faktisk indikerede, at kommunerne i deres nybyggeri allerede ligger pænt og sådan set ligger over det krav om CO2-reduktion, vi nu er på vej til at indføre, og som vel kommer i 2023. Så kommunerne viser allerede, at de er på vej.

Hvis ikke vi lemper på anlægsloftet, vil der jo komme til at ske mindre. Det er jo derfor, vi stiller forslag om at ophæve anlægsloftet, når man laver fornuftige renoveringer og nybyggeri, som sådan set går længere rent miljømæssigt. Det synes vi er helt naturligt. Jeg kan godt se, at der kunne være forskellige modeller for det regionalt, så man ikke havde den samme regel over hele landet.

Ordføreren.

Tak. Netop i forhold til de øvrige modeller er vi i Radikale Venstre klar til at lægge hovederne i blød, for vi er jo helt enige i, at det offentlige bør gå foran. Vi stiller os bare tvivlende over for, om en lempelse af anlægsloftet er den rette vej at gå, bl.a. fordi det netop vil stille kommuner og regioner i en position, hvor de frivilligt kan vælge, om de så vil indføre de her bæredygtigheds- og klimakrav.

Tak for det. Nu kigger jeg på ordførerne, fordi der er annonceret frokostpause kl. 12.00, men min vurdering er, at vi måske skal køre det her beslutningsforslag færdigt. Og det ser jeg sådan set tilslutning til. Så derfor går vi videre, når vi har fået rengjort.

Fru Katarina Ammitzbøll, Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Så kan man lige nå det. Og jeg skal fatte mig i korthed. Der er allerede sagt meget relevant fra kollegaerne, og jeg er her som kommunalordfører, for det er hr. Marcus Knuth, der er boligordfører. Men det her ligger, kan man sige, lidt begge steder.

Energieffektivisering og bedre indeklima er der jo ingen, der kan være imod. Der er rigtig mange sager om dårligt indeklima, særlig også her i hovedstaden, på skolerne f.eks., og vi halter også bagud med at implementere EU's bindende mål om en energieffektivitet på mindst 20 pct. sidste år i 2020, og det var et mål, der var sat i 2010. Så der er rigtig meget, der skal gøres, og rigtig mange kommuner har også været i gang længe, og så er der nogle, der ikke har. Der kan man også stille spørgsmål om, hvorfor de ikke har rykket. Det har nok ikke kun noget med anlægsloftet at gøre. Men hvis man lemper anlægsloftet lige nu, vil budgetterne løbe ret løbsk, og som det også er nævnt tidligere her, er byggesektoren netop nu ret overophedet, og vi vil få rigtig lidt for vores kommunale anlægskroner. Den anden grund til, at vi ikke vil støtte det her forslag, er netop den aftale, der lige er indgået omkring bæredygtigt byggeri, og som først træder i kraft i 2023.

Man kunne så have diskuteret, om vi ikke skulle have sat den i kraft noget tidligere, men det skal vi ikke tage op igen. Den er landet. Der er rigtig mange i sektoren, der mener, man godt kunne rykke mere, også fordi vi har LCA-vurderinger af, hvad der kan gøres derude, men der er ingen grund til at stille større krav til kommunerne, når vi nationalt først går i gang i 2023.

I forhold til om det er meget dyrere at bygge bæredygtigt, vil jeg sige, at det er der forskellige vurderinger af, men meget viser, at det faktisk ikke er meget mere end 2-5 pct. dyrere at bygge bæredygtigt, som det er i dag. Marginen – og jeg talte så sent som i går også med de store byggeentreprenører, som går den bæredygtige vej – er transporten til og fra byggepladser, og så er der også, hvordan man håndterer affald. Og noget af det ligger jo, kan man sige, uden for bygherrernes eller bygkvindernes område. Så det er en god intention at prøve at gøre noget godt for miljøet og klimaet. Det vil vi rigtig gerne. 40 pct. af vores energi bliver brugt i bygninger, men det er ikke den her vej, der foreslås, som vi kan bakke op om. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og efter lidt rengøring kan jeg byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak for det. Det er jo et forslag til folketingsbeslutning om bæredygtigt byggeri og bæredygtige renoveringer i kommunerne og regionerne, som vi har diskuteret. Det, som forslaget konkret handler om, er, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige forslag m.v. inden udgangen af 2021, således at der i forbindelse med kommunernes og regionernes byggeri og renoveringer kan stilles et bæredygtighedskrav med et maksimalt CO2-aftryk på et nærmere defineret antal kilogram CO2 pr. kvadratmeter pr. år. Dette krav skal gradvis strammes frem mod 2030 helt parallelt med, hvad der er i aftalen om bæredygtigt byggeri, men det kunne være på et højere niveau – eller lavere rent CO2-mæssigt.

Det, som vi stiller forslag om, er, at for kommuner og regioner, som lever op til kravene, vil omkostningerne i forbindelse med det pågældende byggeri blive undtaget fra anlægsloftet. Jeg kunne godt forestille mig, at man har en differentiering, som gør, at man har forskellige krav forskellige steder i landet, ligesom da vi lavede den grønne boligaftale og dér lagde vægt på, at der skulle holdes øje med beskæftigelsen regionalt, så vi ikke fik sat gang i for mange renoveringer, hvis det var sådan, at der var områder i Danmark, som havde mangel på arbejdskraft.

Det offentlige byggeri og offentligt støttet byggeri udgør en meget stor andel af det samlede byggeri. For kommunerne alene vil der frem til 2023 blive bygget og renoveret for over 70 mia. kr. Derudover står den offentlige sektor og i særdeleshed kommunerne over for et enormt renoveringsefterslæb. Foreningen af Rådgivende Ingeniører vurderer i deres analyse »State of the Nation 2020«, at der er et renoveringsefterslæb i offentlige bygninger på mindst 70 mia. kr. I analysen peges der bl.a. på den kommunale sektor, hvor der er et markant efterslæb. Blandt de største udfordringer for kommunerne er dårligt indeklima i bl.a. skoler. Vurderingen af tilstanden af kommunernes bygninger dækker over en stor spredning i tilstanden af bygninger. Således har kommunerne typisk en del bygninger med tilstanden dårlig eller kritisk eller endnu lavere. Tilstanden for de kommunale bygninger forventes at være nedadgående i de kommende år, hvilket primært skyldes manglende midler til renovering og nybyggeri. Det er igen den analyse, »State of the Nation 2020«, der er kilden til det.

At få gjort offentligt nybyggeri og offentlige renoveringsprojekter bæredygtige vil være med til at drive hele byggeriet til at blive mere bæredygtigt. Det vil samtidig udvikle kompetencer og erfaringer, som kan være med til at løfte det samlede byggeri.

Derudover vil renoveringer hjælpe til at forbedre indeklimaet i bygninger. Ifølge en analyse kan Danmark spare 40 mia. kr. i såkaldte multiple benefits frem mod 2050, hvis vores bygninger renoveres. Heri indgår alene de reducerede udgifter i forbindelse med luftvejssygdomme som f.eks. sygefravær, sundhedsudgifter og mistet produktivitet på arbejdspladsen. Dermed er det egentlige besparelsespotentiale ved at forbedre indeklimaet formentlig væsentlig større.

Det er bl.a. kommet frem i en analyse om det samfundsøkonomiske potentiale af energibesparelser fra Ea Energianalyse og fra SYNERGI, som forsøgte at sætte renoveringer på dagsordenen tilbage i 2019. Et flertal af Folketingets partier fandt det vigtigt at forbedre indeklimaforholdene i skolerne i forbindelse med afgivelse af beretning over forslaget til folketingsbeslutning om bedre indeklima i skolerne, B 22, som Dansk Folkeparti havde fremsat. Der ligger sådan set en beretning, som pålægger regeringen at indkalde til forhandlinger, og det kunne jo være fint i forbindelse med udvalgsbehandlingen her at få klarlagt, hvor langt man er i de drøftelser om at sikre bedre indeklima i vores skoler.

For at fjerne forhindringerne for et mere bæredygtigt byggeri og i øvrigt sætte gang i den danske økonomi peges der med det aktuelle beslutningsforslag på, at kommuner og regioner skal fritages for anlægsloftet, for så vidt angår de projekter, som overholder et nærmere bestemt bæredygtighedskrav. Regeringen foranlediger forhandlinger om fastlæggelse af niveauet for bæredygtighedskravet om et maksimalt CO2-aftryk med de partier og medlemmer af Folketinget, som støtter beslutningsforslaget, og på baggrund af dialog med branchen, KL og Danske Regioner inden fremsættelsen af de nødvendige forslag med hensyn til implementering af beslutningsforslaget.

I den forbindelse lagde jeg jo mærke til, at da regeringen for nylig kom med sit udspil om bæredygtigt byggeri, havde vi sådan set en hel byggebranche – alle hjørner af den – som ønskede noget, der var mere ambitiøst. Så jeg tror, vi er i en situation her, hvor vi kan have byggesektoren med os, og hvor der måske er nogle kontorer i Indenrigs- og Boligministeriet, der skal op i et lidt højere gear, og hvor man skal åbne vinduet og kigge på, hvad der sker i verden udenfor.

Vi står midt i en klimakrise, hvor Danmark skal finde 70 pct. CO2-reduktion inden 2030, og hvor regeringen har, ja, jeg vil nok sige meget svært ved at finde redskaber til at nå helt i mål. Det er jo derfor i den situation, at det er vigtigt at få kommunerne med i de her processer, at få kommunerne til at være medspillere i på klimadagsordenen. Det tror jeg sådan set at de gerne vil. Det viser en del kommuner, men de påpeger jo også, at anlægsloftet lægger begrænsninger, og det er derfor, vi har taget det med i vores beslutningsforslag.

Så det her forslag drejer sig jo ikke kun om energibesparelser og klimakamp; det drejer sig sådan set også om bedre arbejdsmiljø og bedre trivsel på skolerne, bedre indlæringsevne for de elever, som har deres skolegang der.

Jeg vil gerne sige tak for debatten. Der er jo stillet nogle kritiske spørgsmål til det, og jeg tror egentlig, at hvis man vedtog det her forslag, har jeg tillid til kommunerne og deres planlægning af udbudsprocesser, og man vil jo ikke sætte gang i meget mere, hvis det var sådan, at man godt vidste, at den lokale beskæftigelsessituation kunne medføre, at man fik nogle højere priser ind. Jeg tror sådan set, at vi får mere samspil med kommunerne, hvis vi giver kommunerne friere rammer.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for at finde det væsentligt, hvad kommunerne laver rent klimamæssigt. Det er jeg sådan set helt enig i. Så må vi jo forsøge i samarbejde med hinanden at komme frem til, hvordan vi løser det. For jeg synes, at med den aftale, vi fik indgået om det bæredygtige byggeri, kom vi ikke i mål på renoveringssiden. Så kan jeg godt se, at der er bestilt nogle rapporter – fint nok – men det er jo sådan set cirka halvdelen af byggeriet, der er renoveringer, så den aktivitet skal vi også have med i vores politiske indsats. Om vi kan komme frem til at lave en beretning, som der er flertal for, ligesom det tidligere er sket sammen med Dansk Folkeparti, synes jeg er spændende at se, især hvis indholdet er godt. Ellers vil jeg sige tak for modtagelsen, som viser, at alle partier sådan set vægter byggeriet og det bæredygtige byggeri og kommunernes rolle i det, selv om man ikke fuldt ud lige tilslutter sig Enhedslistens beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Heidi Bank, Venstre.

Ja, tak for det, og det er egentlig et hurtigt spørgsmål: Anerkender Enhedslisten, at forslaget vil øge behovet for udenlandsk arbejdskraft?

Ordføreren.

Nej, det tror jeg ikke man kan sige så entydigt, for hvordan er beskæftigelsessituationen i byggeriet om 2 år? Det ved vi ret beset ikke. Men hvis vi vedtog det her, ville vi give kommunerne nogle friere rammer til at kunne prioritere flere renoveringer og nybyggeri uden at blive begrænset af anlægsloftet. Det synes jeg sådan set ville være en fordel. Så ville der være nogle kommuner, hvor der ikke er den samme byggeaktivitet som i de allerstørste byer, hvor der ikke er den samme aktivitet omkring renovering af almene boliger, fordi der ikke er så mange almene boliger. Så jeg er ikke så bekymret ved det. Jeg synes, at hvis man virkelig mener, at der er mangel på arbejdskraft i byggeriet, så er det vel nu, vi skulle gøre en ekstra indsats for at sikre lærepladser til alle de danske unge, som sådan set ønsker en fremtid som bygningshåndværker.

Fru Heidi Bank.

Altså, jeg må indrømme, at jeg synes, at der bliver talt lidt udenom her. Vi ved jo, at der allerede i dag er tusindvis af folk, der kommer fra udlandet – og det skal vi være glade for – for at arbejde her. Så at sige, at det kan man variere i kommunerne, som jeg hører ordføreren sige, mener jeg simpelt hen er forkert. Det er jo allerede sådan i dag, at for at vi kan køre de aftaler, vi har – bare sådan noget som den grønne boligaftale for det almene byggeri – kræver det jo, at der er udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Så det, jeg i hvert fald hører, er, at Enhedslisten er positive over for, at der kommer flere til at arbejde her.

Tak. Ordføreren, værsgo.

Enhedslisten er meget for, at de overenskomstmæssige vilkår, der gælder på det danske arbejdsmarked, også bliver overholdt, når der kommer udenlandsk arbejdskraft. Og vi har også meget fokus på, at de indkvarteringsforhold, som der skal være for udenlandsk arbejdskraft, skal være på et højere niveau, end de er med det lovforslag, som blev vedtaget for nylig, og som ikke sikrer, at man har sit eget værelse, hvis man er bygningshåndværker fra Østeuropa og er indkvarteret i en eller anden container. Så vi har stort fokus på det. Og med den langsommelighed, der er i lovbehandlinger, er jeg ikke så nervøs over, at man her fik vedtaget noget, som har en effekt om 2-3 år.

Tal til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og jeg siger tak til ordførerne for fleksibiliteten undervejs, da vi havde tekniske problemer.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her afbryde mødet for en frokostpause. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 12:12).