Sundhedsudvalget (SUU) Alm. del

Samling: 2020-21

Spørgsmål 140

I Sundhedsstyrelsen svar af den 6. maj 2020 på en forespørgsel om, hvorvidt læger, der har en lille mistanke om lungekræft, ”bør overveje” at henvise til højdosis CT-skanning (som der står i Sundhedsstyrelsens Lungekræftpakke), eller om lægerne altid ”skal” henvise til højdosis CT-skanning, selv om de fagligt vurdere, at en anden form for udredning er mere hensigtsmæssig for patienten, da andre diagnoser er langt mere sandsynlige (som man har tolket det i Region Midt), oplyser styrelsen bl.a., at ”Sundhedsstyrelsen mener ikke, at en praktiserende læge kan svare enten ’ja’ eller ’nej’ til om en given patient kan have lungekræft, og det er vigtigt, at der foretages et konkret og individuelt skøn i den enkelte patients situation. Derved vil den praktiserende læge – eller anden læge – klinisk vurdere, hvilken/hvilke diagnoser, der er mest sandsynlige, herunder hvor stor risikoen kan være for kræft. Derfor skal der også i det konkrete og individuelle skøn kunne begrundes hvorfor man i givet fald vælger ikke at udrede via kræftpakken, vælger anden undersøgelse mv., afhængigt af hvor stor ens mistanke er. Sundhedsstyrelsen udmønter ikke kræftpakkerne sådan, at der ikke er plads til dette skøn.” Denne klare retningslinje for fortolkning af kriterierne til henvisning til højdosis CT-skanning som led i Lungekræftpakken er i strid med Region Midts fortolkning, hvor man mente, at 132 patienter i Silkeborg havde fået forkert undersøgelse, selv om de praktiserende læger pointerer, at de overholdt Lungekræftpakken og derved havde “overvejet”, om der var indikation for henvisning til højdosis CT-skanning, inden de konkluderede på baggrund af deres faglige helhedsvurdering af patienten, at en mindre omfattende og risikabel udredning (f.eks. røntgen eller lavdosis CT-skanning) var mere hensigtsmæssig for patienterne, da andre diagnoser var mere sandsynlige. Er ministeren enig i, at lægerne i Silkeborg har overholdt Sundhedsstyrelsens Lungekræftpakke, hvis de har ”overvejet at henvise” til højdosis CT, men i stedet har valgt en anden udredning, hvis dette skønnes mest hensigtsmæssigt for patienten i de tilfælde, hvor andre diagnoser end lungekræft er langt mere sandsynlige?
Dato: 03-11-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: sygehuse og akutberedskab

Endeligt svar

Dokumentdato: 23-11-2020
Modtaget: 23-11-2020
Omdelt: 24-11-2020

SUU alm. del - svar på MFU spm. 140 om ministeren er enig i, at lægerne i Silkeborg har overholdt Sundhedsstyrelsens Lungekræftpakke, hvis de har ”overvejet at henvise” til højdosis CT, men i stedet har valgt en anden udredning, hvis dette skønnes mest hensigtsmæssigt for patienten i de tilfælde, hvor andre diagnoser end lungekræft er langt mere sandsynlige, fra sundheds- og ældreministeren

SUU alm. del - svar på spm. 140 (D1458663) (pdf-version)
Html-version
SUU alm. del - svar på spm. 93 (pdf-version)
Html-version
Vejledning vedr. symptomer fra lunger inkl. rammenotat som bilag (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 03-11-2020
Modtaget: 03-11-2020
Omdelt: 03-11-2020

MFU spm. om ministeren er enig i, at lægerne i Silkeborg har overholdt Sundhedsstyrelsens Lungekræftpakke, hvis de har ”overvejet at henvise” til højdosis CT, men i stedet har valgt en anden udredning, hvis dette skønnes mest hensigtsmæssigt for patienten i de tilfælde, hvor andre diagnoser end lungekræft er langt mere sandsynlige, til sundheds- og ældreministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version