SSI skriver på deres egen hjemmeside: Det skal pointeres, at desinfektionsprodukter, der indeholder ingredienser, som har eller mistænkes for at have alvorlig påvirkning på mennesker (herunder toksisk-, mutagent-, teratogent-, karcinogent- og/eller hormonforstyrrende effekt) vil ikke blive anbefalet til brug i det danske sundhedsvæsen. Endvidere vil desinfektionsprodukter, som indeholder duftstoffer eller parfume eller andre ingredienser, som mistænkes for at forårsage allergi, som hovedregel generelt heller ikke blive anbefalet til brug i det danske sundhedsvæsen. Der kan dog forekomme særlige undtagelser. Endvidere bør man begrænser anvendelsen af aktivstoffer, der mistænkes for at selektere for resistens og/eller krydsresistens over for antibiotika jf. notatet vedrørende principper for anvendelse af desinfektionsmidler i sundhedssektoren. Alkoholdesinfektion har alle disse negative påvirkninger, hvor Bright Water ikke har en eneste af disse negative på virkninger. Der er naturligvis evidens for begge påstande. Det er svært at spå om, hvorfor SSI alligevel vælger, at anbefale et produkt med alle disse negative påvirkninger, når instituttet skriver, at det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor vælger Sundhedsministeriet et produkt med alle de negative påvirkninger på mennesker og miljø i stedet for et produkt uden alle disse negative påvirkninger, som oven i købet er mere effektivt?
Dato: 05-05-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sundhedspolitik og sundhedsøkonomi