Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, jf. MOF alm. del – bilag 236, herunder om ministeren kan sætte sig ind i de lokale borgeres utilfredshed, og om ministeren kan afklare, om en kommunalbestyrelse er tvunget til at godkende ansøgninger om udvidelse af husdyrbrug, når ansøger lever op til de formelle beskyttelsesniveauer, eller om kommunen kan meddele afslag af hensyn til lokalområdet (f.eks. trafik, landskab, udvikling etc.). Hvis det ikke er muligt at meddele afslag på baggrund af lokale hensyn, bedes ministeren uddybe, om det er selve husdyrgodkendelsesloven eller den tilhørende bekendtgørelsen, der sætter begrænsningerne, og om man inden for husdyrgodkendelsesloven kan ændre bekendtgørelsen, så det fremover bliver muligt at inddrage lokale hensyn, og om dette er noget, ministeren vil overveje?
Dato: 21-12-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
dyr og dyrevelfærd