Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020 - 26018
Den 18. januar 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 571 (MOF alm. del) stillet den 21. december 2020 efter
ønske fra Zenia Stampe (RV).
Spørgsmål nr. 571
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Miljøforeningen Havnsø-Føllenslev, jf. MOF alm. del
–
bilag 236, herunder om ministeren kan sætte sig ind i de lokale borgeres utilfredshed, og om
ministeren kan afklare, om en kommunalbestyrelse er tvunget til at godkende ansøgninger om
udvidelse af husdyrbrug, når ansøger lever op til de formelle beskyttelsesniveauer, eller om kommunen
kan meddele afslag af hensyn til lokalområdet (f.eks. trafik, landskab, udvikling etc.). Hvis det ikke er
muligt at meddele afslag på baggrund af lokale hensyn, bedes ministeren uddybe, om det er selve
husdyrgodkendelsesloven eller den tilhørende bekendtgørelsen, der sætter begrænsningerne, og om
man inden for husdyrgodkendelsesloven kan ændre bekendtgørelsen, så det fremover bliver muligt at
inddrage lokale hensyn, og om dette er noget, ministeren vil overveje?”
Svar
Jeg er opmærksom på, at der kan være særlige problemstillinger, der knytter sig til de store
husdyrbrug, og der har i den senere tid været en stigning i antallet af sager, hvor både borgere og
kommuner udtrykker kritik af store husdyrbrug, herunder placeringen af dem. Jeg har derfor stor
forståelse for, at de lokale borgere udtrykker bekymring for, hvilke konsekvenser en udvidelse af
produktionen af slagtesvin vil have for lokalmiljøet.
Ved godkendelse af husdyrbrug består den helt centrale beskyttelse af naboerne i de
beskyttelsesniveauer, der er fastlagt i reglerne, og den praksis, der har dannet sig via Miljø- og
Fødevarenævnets behandling af klagesager. Der er dels tale om et generelt beskyttelsesniveau i forhold
til ammoniak og lugt, dels om et beskyttelsesniveau i forhold til de miljømæssige påvirkninger vedr.
støj fra trafik, landskab, fluegener mv. Sidstnævnte baserer sig på en konkret vurdering fra
kommunernes side, hvori de lokale miljøhensyn indgår. Her sikrer reglerne, at kommunalbestyrelsen
ikke kan godkende eller tillade etablering, udvidelse eller ændring af et husdyrbrug, hvis husdyrbruget
med det ansøgte indebærer væsentlig virkning på miljøet, som ikke kan imødegås med vilkår, idet en
overskridelse af beskyttelsesniveauerne, og den praksis, der har udviklet sig herom, betragtes som en
væsentlig virkning. Der vil være tale om væsentlig virkning, når beskyttelsesniveauerne ikke kan
overholdes via vilkår i den konkrete sag. Reglerne fastlægger samtidig, at kommunalbestyrelsen ikke
kan meddele afslag på ansøgning om tilladelse eller godkendelse af et husdyrbrug med henvisning til
lokale hensyn i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at beskyttelsesniveauerne er overholdt i sagen,
herunder ved overholdelse af særlige vilkår.
Reglerne vedr. kommunalbestyrelsens afgørelse om godkendelse og tilladelse af husdyrbrug er
nærmere fastlagt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med hjemmel i husdyrbrugloven. Tilladelses-
og godkendelsesordningen, herunder beskyttelsesniveauer og kommunalbestyrelsens råderum, er ret
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk