Miljøstyrelsen skriver i flere sammenhænge, bl.a. ved høring af vejledning om nationalt tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (sagsnr. 2021-8721): ”Viser basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027, at et vandområde har målopfyldelse, er det ikke muligt at opnå tilsagn til genslyngning og mindre strækningsbaserede indsatser i det pågældende vandområde. Dette gælder også, hvis der er ukendt tilstand for en eller flere af kvalitetselementerne (smådyr, fisk og planter) i pågældende vandområde. Kommunen skal i et sådant tilfælde orientere Miljøstyrelsen om, at vandområdet har målopfyldelse, hvorefter Miljøstyrelsen efter verificering kan meddele fritagelse for at gennemføre den fastsatte indsats.” 1) Kan ministeren bekræfte, at Miljøministeriet har som erklæret praksis og fortolkning af Vandrammedirektivet, at, hvis en del af en vandforekomsts kvalitetselementer (f.eks. 2) har målopfyldelse og de øvrige kvalitetselementers tilstand er ukendt, da bedømmes den samlede tilstand for vandforekomsten at være målopfyldt?, 2) Er denne praksis og fortolkning derfor også en del af ministeriets rådgivning til andre ministerier, f.eks. ved udarbejdelsen af lovforslag om anlæg af Lynetteholm (L 220, 2020/21)?, 3) I bekræftende fald; hvilken hjemmel ser ministeren i Vandrammedirektivet, der muliggør en sådan fortolkning/praksis set i lyset af direktivets princip om one out-all out?
Dato: 10-05-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
vand- og havmiljø