Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del
Offentligt
2440735_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. september 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1358 (MOF alm. del) stillet 10. maj 2021 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 1358
”Miljøstyrelsen
skriver i flere sammenhænge, bl.a. ved høring af vejledning om nationalt tilskud til
kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (sagsnr. 2021-8721):
”Viser basisanalysen for vandområdeplanerne
2021-2027, at et vandområde har målopfyldelse, er det
ikke muligt at opnå tilsagn til genslyngning og mindre strækningsbaserede indsatser i det pågældende
vandområde. Dette gælder også, hvis der er ukendt tilstand for en eller flere af kvalitetselementerne
(smådyr, fisk og planter) i pågældende vandområde. Kommunen skal i et sådant tilfælde orientere
Miljøstyrelsen om, at vandområdet har målopfyldelse, hvorefter Miljøstyrelsen efter verificering kan
meddele fritagelse for at gennemføre den fastsatte indsats.”
1) Kan ministeren bekræfte, at
Miljøministeriet har som erklæret praksis og fortolkning af Vandrammedirektivet, at, hvis en del af en
vandforekomsts kvalitetselementer (f.eks. 2) har målopfyldelse og de øvrige kvalitetselementers
tilstand er ukendt, da bedømmes den samlede tilstand for vandforekomsten at være målopfyldt?,
2) Er denne praksis og fortolkning derfor også en del af ministeriets rådgivning til
andre ministerier, f.eks. ved udarbejdelsen af lovforslag om anlæg af Lynetteholm (L 220,
2020/21)?, 3) I bekræftende fald; hvilken hjemmel ser ministeren i Vandrammedirektivet,
der muliggør en sådan fortolkning/praksis set i lyset af direktivets princip om one out-all
out?”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af delspørgsmål 1 og 2 spurgt Miljøstyrelsen, som er den myndighed,
der overvåger og vurderer tilstanden af vandområder i Danmark.
Miljøstyrelsen oplyser, at den samlede klassifikation af et overfladevandområdes tilstand (vandløb, sø
eller kystvand) vurderes ud fra biologiske kvalitetselementer, f.eks. planter og bunddyr i vandet.
Miljøstyrelsen oplyser, at det er den laveste værdi af de bedømte biologiske kvalitetselementer, som er
bestemmende for overfladevandområdets samlede tilstandsklassificering som enten høj, god, moderat,
ringe eller dårlig tilstand. Heraf følger, at klassifikationen af et vandløbs tilstand er baseret på de antal
kvalitetselementer, der foreligger viden om. Ved klassifikationen af kystvandes tilstand vil der i
tilfælde af manglende viden om værdien på et eller to af de biologiske kvalitetselementer, inddrages i
vurderingen, om muligt, overfladevandområdets fysisk-kemiske kvalitetselementer. Der kan endvidere
inddrages viden om tilstanden for de biologiske kvalitetselementer fra tilstødende vandområder.
Miljøstyrelsens klassifikation af de enkelte overfladevandområder ligger til grund for
vandområdeplanernes indsatsprogrammer og de vurderinger af virkninger på miljøet, som
gennemføres. Det skal dog bemærkes, at tilstandsklassifikation ikke er det samme som vurderinger af
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 1358: Spm. om vandløbsrestaurering, til miljøministeren
indvirkninger på miljøet, der skal gennemføres som led i en miljøkonsekvensvurdering af f.eks.
anlægsprojekter.
Miljøstyrelsen vejleder borgere, virksomheder og andre myndigheder i forbindelse med vurdering af et
givent projekts mulige påvirkning af berørte målsatte vandforekomster og forekomsternes
målopfyldelse.
Miljøstyrelsens vejledning i forbindelse hermed tager udgangspunkt i indsatsbekendtgørelsens § 8, og
forbuddet mod forringelse, jf. § 8, stk. 2 og 3, og i fortsættelse heraf vandrammedirektivet og praksis
fra EU-domstolen:
En forpligtelse til at forebygge forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og
grundvandsforekomster samt beskytte, forbedre og restaurere alle vandforekomster med henblik
på at opnå henholdsvis god økologisk og god kemisk tilstand og god kvantitativ og kemisk tilstand.
Forbuddet mod forringelse af tilstanden betyder, at myndighederne ikke må træffe afgørelser, hvis
afgørelsen kan medføre forringelse af tilstanden i målsatte overfladevandområder eller hindre
opfyldelsen af disse målsætninger.
Forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandområde foreligger, når mindst ét af
kvalitetselementerne falder en klasse, selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en
klasse.
Miljøstyrelsen vejleder også om gennemførelse af de konkrete vurderinger af, om et projekt kan
indebære en forringelse. Miljøstyrelsen lægger i den sammenhæng vægt på at tydeliggøre, at bygherre
skal sikre, at alle muligt berørte målsatte vandforekomster er identificeret, og at påvirkningen af den
enkelte vandforekomsts tilstand vurderes i forhold til alle kvalitetselementer og alle relevante
kvalitetskrav/tærskelværdier for forekomsten.
Den ovenfor beskrevne praksis for tilstandsklassifikation følger af vandrammedirektivets bilag V,
punkt 1. 4. 2, hvoraf det fremgår, at den økologiske tilstandsklassifikation for de forskellige kategorier
af overfladevandområder repræsenteres ved den laveste af værdierne for de biologiske og fysisk-
kemiske overvågningsresultater for de relevante kvalitetselementer. Heri udtrykkes princippet om
one-out, all-out, og er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens praksis.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2