Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljøministeren
10. maj 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 1358
Miljøstyrelsen skriver i flere sammenhænge, bl.a. ved høring af vejledning om nationalt
tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering (sagsnr. 2021-8721):
”Viser basisanalysen for vandområdeplanerne 2021-2027, at et vandområde har målop-
fyldelse, er det ikke muligt at opnå tilsagn til genslyngning og mindre strækningsbaserede
indsatser i det pågældende vandområde. Dette gælder også, hvis der er ukendt tilstand
for en eller flere af kvalitetselementerne (smådyr, fisk og planter) i pågældende vandom-
råde. Kommunen skal i et sådant tilfælde orientere Miljøstyrelsen om, at vandområdet har
målopfyldelse, hvorefter Miljøstyrelsen efter verificering kan meddele fritagelse for at gen-
nemføre den fastsatte indsats.” 1) Kan ministeren bekræfte, at Miljøministeriet har som
erklæret praksis og fortolkning af Vandrammedirektivet, at, hvis en del af en vandfore-
komsts kvalitetselementer (f.eks. 2) har målopfyldelse og de øvrige kvalitetselementers
tilstand er ukendt, da bedømmes den samlede tilstand for vandforekomsten at være mål-
opfyldt?, 2) Er denne praksis og fortolkning derfor også en del af ministeriets rådgivning til
andre ministerier, f.eks. ved udarbejdelsen af lovforslag om anlæg af Lynetteholm (L 220,
2020/21)?, 3) I bekræftende fald; hvilken hjemmel ser ministeren i Vandrammedirektivet,
der muliggør en sådan fortolkning/praksis set i lyset af direktivets princip om one out-all
out?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1