Vil ministeren oplyse følgende i forlængelse af svar på § 20-spørgsmål S 1090 om, at grunde, der er udlagt til fritidshuse, skal fræses op og beplantes med græs for at undgå at grunden bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, i stedet for at lade grunden stå uberørt som et naturområde indtil byggeriet påbegyndes: 1) Hvad skal ejerne gøre for, at grunden senere kan ”vokse ud” af naturbeskyttelseslovens § 3?, 2) Mener ministeren, det gavner biodiversiteten, at grundene skal fræses op, og der skal plantes græs, eller er det bedre at lade grunden stå uberørt som naturområde, indtil der bygges? 3) Er det unødigt bureaukrati, at man skal fræse grunden op mindst hvert femte år?, 4) Er det unødigt bureaukrati for kommunen at skulle håndtere denne slags sager, som ingen værdi skaber for hverken kommune, grundejer eller biodiversiteten? 5) Vil det være bedre at lave en undtagelsesbestemmelse til naturbeskyttelseslovens § 3, så grunde, der allerede er udlagt til fritidshuse, ikke risikerer at blive omfattet af paragraffen, blot fordi grunden får lov stå uberørt, indtil der skal bygges?
Dato: 19-03-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
naturbeskyttelse og kystsikring