I forbindelse med den forestående ændring af bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet lægger Forsyningstilsynet op til en gebyrstigning for landets fjernvarmeselskaber. Betalingen for tilsynets opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning forhøjes fra 129,43 kr. til 261,64 kr. pr. TJ, mens gebyret til finansieringen af Forsyningstilsynets overvågnings- og analyseopgaver stiger med 12,3 pct. fra 22,49 til 25,26 kr. pr. TJ. Det svarer til en samlet stigning på i alt 89 pct. fra fjernvarmeselskabernes nuværende årlige betalinger til Forsyningstilsynet på 22,9 mio. kr., så de fremover vil være på mere end 40 mio. kr. I den forbindelse bedes ministeren besvare følgende:
a) Forsyningstilsynet lægger til grund for gebyrstigningen, at det skal håndtere en ”større opgave vedrørende udvikling af ny regulering på varmeområdet”, jf. høringsbrevet af 6. november 2020 til ændringen af bekendtgørelsen. Begrundelsen er baseret på to stemmeaftaler fra 2016 og 2017, jf. (2019-20) L 206 – svar på spm. 110 (Finansudvalget). Det er imidlertid spørgers klare indtryk, at stemmeaftalerne siden er bortfaldet og nu afløst af formuleringerne i klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020. Hvorfor er denne ændring ikke afspejlet i den driftsbevilling til Forsyningstilsynet, som der lægges op til i FFL21?
b) Klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020 foreskriver, at en økonomisk regulering skal ske uden øgede administrative byrder for fjernvarmeselskaberne. Bebudede gebyrstigninger vidner unægtelig om en øget administration i tilsynet og vis-à-vis fjernvarmeselskaberne. Hvordan hænger det sammen med klimaaftalen?
c) Det fremgår af ministerens svar på (2019-20) L 206 – spm. 110 (Finansudvalget), at beslutningen om, at Forsyningstilsynet kan øge gebyrindtægterne for at kunne rekruttere ressourcer til nye opgaver, blev truffet ultimo 2019. Hvorfor foranlediges Forsyningstilsynet nu til denne oprustning, når der, jf. klimaaftalen fra juni 2020, endnu ikke er indgået nogen politisk aftale om fremtidig regulering af fjernvarmesektoren, og som Forsyningstilsynet af samme årsag vel ikke kan indrette sin oprustning efter på nuværende tidspunkt?
d) Forsyningstilsynet har monopol på at udføre de opgaver om at håndhæve og overvåge reguleringen af forsyningsselskaber, som tilsynet har ansvaret for. I modsætning til fjernvarmeselskaberne er tilsynet ikke udsat for nogen som helst form for konkurrence. Kan man ikke med rimelighed hævde, at Forsyningstilsynets egne argumenter for at indføre indtægtsramme- og benchmarkregulering af fjernvarmesektoren – og dermed (ifølge tilsynet selv) effektivisere og sænke forbrugerpriserne – også kan appliceres på Forsyningstilsynet, når man nu ser en voldsom betalingsstigning til tilsynet, der endnu ikke er blevet pålagt nogen konkret opgave om at arbejde med ny økonomisk regulering af sektoren?
Dato: 27-11-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
energiforsyning