Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
KEF Alm.del Spørgsmål 76
Offentligt
2291205_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
27. november 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
KEF alm. del
Spørgsmål 76
I forbindelse med den forestående ændring af bekendtgørelser om betaling for myndig-
hedsbehandling hos Forsyningstilsynet lægger Forsyningstilsynet op til en gebyrstigning
for landets fjernvarmeselskaber. Betalingen for tilsynets opgavevaretagelse efter lov om
varmeforsyning forhøjes fra 129,43 kr. til 261,64 kr. pr. TJ, mens gebyret til finansieringen
af Forsyningstilsynets overvågnings- og analyseopgaver stiger med 12,3 pct. fra 22,49
til 25,26 kr. pr. TJ. Det svarer til en samlet stigning på i alt 89 pct. fra fjernvarmeselskaber-
nes nuværende årlige betalinger til Forsyningstilsynet på 22,9 mio. kr., så de fremover vil
være på mere end 40 mio. kr. I den forbindelse bedes ministeren besvare følgende:
a) Forsyningstilsynet lægger til grund for gebyrstigningen, at det skal håndtere en ”større
opgave vedrørende udvikling af ny regulering på varmeområdet”, jf. høringsbrevet af 6.
november 2020 til ændringen af bekendtgørelsen. Begrundelsen er baseret på to stem-
meaftaler fra 2016 og 2017, jf. (2019-20) L 206 – svar på spm. 110 (Finansudvalget). Det
er imidlertid spørgers klare indtryk, at stemmeaftalerne siden er bortfaldet og nu afløst
af formuleringerne i klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020. Hvorfor er
denne ændring ikke afspejlet i den driftsbevilling til Forsyningstilsynet, som der lægges op
til i FFL21?
b) Klimaaftalen for energi og industri m.v. af 22. juni 2020 foreskriver, at en økonomisk
regulering skal ske uden øgede administrative byrder for fjernvarmeselskaberne. Bebu-
dede gebyrstigninger vidner unægtelig om en øget administration i tilsynet og vis-à-vis
fjernvarmeselskaberne. Hvordan hænger det sammen med klimaaftalen?
c) Det fremgår af ministerens svar på (2019-20) L 206 – spm. 110 (Finansudvalget), at
beslutningen om, at Forsyningstilsynet kan øge gebyrindtægterne for at kunne rekruttere
ressourcer til nye opgaver, blev truffet ultimo 2019. Hvorfor foranlediges Forsyningstilsy-
net nu til denne oprustning, når der, jf. klimaaftalen fra juni 2020, endnu ikke er indgået
nogen politisk aftale om fremtidig regulering af fjernvarmesektoren, og som Forsyningstil-
synet af samme årsag vel ikke kan indrette sin oprustning efter på nuværende tidspunkt?
d) Forsyningstilsynet har monopol på at udføre de opgaver om at håndhæve og overvå-
ge reguleringen af forsyningsselskaber, som tilsynet har ansvaret for. I modsætning til
fjernvarmeselskaberne er tilsynet ikke udsat for nogen som helst form for konkurrence.
Kan man ikke med rimelighed hævde, at Forsyningstilsynets egne argumenter for at
indføre indtægtsramme- og benchmarkregulering af fjernvarmesektoren – og dermed
(ifølge tilsynet selv) effektivisere og sænke forbrugerpriserne – også kan appliceres på
Forsyningstilsynet, når man nu ser en voldsom betalingsstigning til tilsynet, der endnu
ikke er blevet pålagt nogen konkret opgave om at arbejde med ny økonomisk regulering
af sektoren?
1/2
KEF, Alm.del - 2020-21 - Spørgsmål 76: Spm. om ændring af bekendtgørelser om betaling for myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2291205_0002.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
27. november 2020
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Helveg Petersen
formand
2/2