Det fremgår af svar på FIU alm del-spørgsmål 145, at ” Uanset at en skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor, forudsættes byrden nedvæltet i det generelle lønniveau (og altså ikke kun i lønningerne for ansatte i den omfattede sektor). Når produktiviteten og dermed lønningerne påvirkes negativt i én sektor, vil arbejdstagere søge mod andre sektorer, hvor lønningerne efterfølgende presses ned. På den måde vil der ske en udligning af lønniveauerne (for en given type arbejdskraft) på tværs af sektorer.” Vil ministeren redegøre for, hvilken empiri, der understøtter, at en skattestigning eller regulatorisk byrde i en afgrænset sektor nedvæltes for alle lønmodtagere, idet arbejdstagere søger mod andre sektorer, øger udbuddet af arbejdskraft og dermed sænker lønningerne i alle sektorer? Vil ministeren tillige redegøre for, hvor mange ansatte i den finansielle sektor, man antager forlader finanssektoren ved en bankskat, og fordele disse frafaldne ansatte ud på de øvrige sektorer? Ministeren bedes her redegøre for, om der kan være uddannelsesmæssige barrierer eller præferencemæssige barriere, f.eks. hvor realistisk det er, at en ansat i finanssektoren får nyt arbejde som slagteriarbejder eller kemiingeniør. Vil ministeren sluttelig redegøre for, hvor mange nytilkomne lønmodtagere, der skal til i de øvrige sektorer, for at der er tale om et tilstrækkeligt øget arbejdsudbud til at presse lønniveauet ned i den pågældende sektor?
Dato: 17-03-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
økonomi