Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. april 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 231 (Alm. del) af 17.
marts 2021 stillet efter ønske fra Rune Lund (EL)
Spørgsmål
Det fremgår af svar på FIU alm del-spørgsmål
145, at ”Uanset at en
skattestigning eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor, forudsættes
byrden nedvæltet i det generelle lønniveau (og altså ikke kun i lønningerne for
ansatte i den omfattede sektor). Når produktiviteten og dermed lønningerne
påvirkes negativt i én sektor, vil arbejdstagere søge mod andre sektorer, hvor
lønningerne efterfølgende presses ned. På den måde vil der ske en udligning af
lønniveauerne
(for en given type arbejdskraft) på tværs af sektorer.” Vil ministeren
redegøre for, hvilken empiri, der understøtter, at en skattestigning eller
regulatorisk byrde i en afgrænset sektor nedvæltes for alle lønmodtagere, idet
arbejdstagere søger mod andre sektorer, øger udbuddet af arbejdskraft og dermed
sænker lønningerne i alle sektorer? Vil ministeren tillige redegøre for, hvor mange
ansatte i den finansielle sektor, man antager forlader finanssektoren ved en
bankskat, og fordele disse frafaldne ansatte ud på de øvrige sektorer? Ministeren
bedes her redegøre for, om der kan være uddannelsesmæssige barrierer eller
præferencemæssige barriere, f.eks. hvor realistisk det er, at en ansat i
finanssektoren får nyt arbejde som slagteriarbejder eller kemiingeniør. Vil
ministeren sluttelig redegøre for, hvor mange nytilkomne lønmodtagere, der skal
til i de øvrige sektorer, for at der er tale om et tilstrækkeligt øget arbejdsudbud til
at presse lønniveauet ned i den pågældende sektor?
Svar
Finansministeriet har ikke skønnet over, hvor mange ansatte i den finansielle
sektor, der evt. vil forlade finanssektoren som følge af indførelsen af et tillæg til
selskabsskatten for den finansielle sektor.
Beskæftigelsen er på sigt bestemt af arbejdsudbuddet og strukturerne på
arbejdsmarkedet. Det er både empirisk og teoretisk velfunderet, at ændret
arbejdsudbud på sigt vil resultere i en omtrent tilsvarende ændring af
beskæftigelsen. De konkrete erfaringer fra tidligere danske reformer peger på, at
tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud kan ske relativt hurtigt
–
typisk i løbet af 4-5 år.
1
1
Se fx Finansministeriet, Finansredegørelse 2014, kapitel 5.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk