Finansudvalget 2020-21
FIU Alm.del Spørgsmål 231
Offentligt
2356437_0001.png
Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
17. marts 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 231
Det fremgår af svar på FIU alm del-spørgsmål 145, at ” Uanset at en skattestigning
eller regulatorisk byrde vedrører en afgrænset sektor, forudsættes byrden nedvæltet i det
generelle lønniveau (og altså ikke kun i lønningerne for ansatte i den omfattede sektor).
Når produktiviteten og dermed lønningerne påvirkes negativt i én sektor, vil arbejdstagere
søge mod andre sektorer, hvor lønningerne efterfølgende presses ned. På den måde
vil der ske en udligning af lønniveauerne (for en given type arbejdskraft) på tværs af
sektorer.” Vil ministeren redegøre for, hvilken empiri, der understøtter, at en skattestigning
eller regulatorisk byrde i en afgrænset sektor nedvæltes for alle lønmodtagere, idet ar-
bejdstagere søger mod andre sektorer, øger udbuddet af arbejdskraft og dermed sænker
lønningerne i alle sektorer? Vil ministeren tillige redegøre for, hvor mange ansatte i den
finansielle sektor, man antager forlader finanssektoren ved en bankskat, og fordele disse
frafaldne ansatte ud på de øvrige sektorer? Ministeren bedes her redegøre for, om der
kan være uddannelsesmæssige barrierer eller præferencemæssige barriere, f.eks. hvor
realistisk det er, at en ansat i finanssektoren får nyt arbejde som slagteriarbejder eller
kemiingeniør. Vil ministeren sluttelig redegøre for, hvor mange nytilkomne lønmodtagere,
der skal til i de øvrige sektorer, for at der er tale om et tilstrækkeligt øget arbejdsudbud til
at presse lønniveauet ned i den pågældende sektor?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Jens Joel
formand
1/1