Af ministerens talepapir fra samrådet den 16. september 2021 om Danske Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU alm. del – svar på spørgsmål 680, fremgår s. 9, at SØIK i sin vurdering i februar 2021 af, at der ikke var grundlag for at indlede en efterforskning af Danske Bank i gældsinddrivelsessagen, især lagde vægt på ”oplysninger om, at Danske Bank, efter at være blevet opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres kunder, løbende har forsøgt at identificere kunderne med henblik på tilbagebetaling af disse beløb, og at banken har hensat et større beløb til at tilbagebetale”. Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse;
a) Hvornår Dansk Bank første gang blev opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres kunder, og hvornår Danske Bank påbegyndte sit arbejde med at identificere kunderne?
b) Om det er normal praksis, at SØIK ikke indleder efterforskning af personer og virksomheder, hvis den, der er indgivet anmeldelse mod for et strafbart forhold, går i gang med at identificere og berigtige de fejl og lovbrud den pågældende har begået – og hvad mener ministeren om en sådan praksis?
c) Om SØIK kan forventes at genoverveje sin vurdering af sagen bl.a. i lyset af de nyeste oplysninger om, at Danske Bank er fortsat med at sende fejloplysninger til domstolene, jf. at Danske Bank er fortsat med at anmelde forkerte krav i dødsbosager, på trods af beslutningen om ikke at sende nye sager til domstolene?
Dato: 23-09-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finansiel virksomhed