Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2464008_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
15. oktober 2021
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Sagsbeh: Nikolai Pindstrup
Sagsnr.: 2021-0032/43-0038
Dok.:
2142872
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 703 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-
elsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvornår Dansk Bank første gang blev opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres kunder, og hvornår Danske Bank påbegyndte sit arbejde med at identificere kunderne, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 703 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Af ministerens talepapir fra samrådet den 16. september 2021
om Danske Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU alm. del -
svar på spørgsmål 680, fremgår s. 9, at SØIK i sin vurdering i
februar 2021 af, at der ikke var grundlag for at indlede en efter-
forskning af Danske Bank i gældsinddrivelsessagen, især lagde
vægt på "oplysninger om, at Danske Bank, efter at være blevet
opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres
kunder, løbende har forsøgt at identificere kunderne med hen-
blik på tilbagebetaling af disse beløb, og at banken har hensat et
større beløb til at tilbagebetale" Vil ministeren i forlængelse
heraf oplyse;
a) Hvornår Dansk Bank første gang blev opmærksom på fejlene
med at opkræve for store beløb af deres kunder, og hvornår Dan-
ske Bank påbegyndte sit arbejde med at identificere kunderne?
b) Om det er normal praksis, at SØIK ikke indleder efterforsk-
ning af personer og virksomheder, hvis den, der er indgivet an-
meldelse mod for et strafbart forhold, går i gang med at identi-
ficere og berigtige de fejl og lovbrud den pågældende har begået
- og hvad mener ministeren om en sådan praksis?
c) Om SØIK kan forventes at genoverveje sin vurdering af sagen
bl.a. i lyset af de nyeste oplysninger om, at Danske Bank er fort-
sat med at sende fejloplysninger til domstolene, jf. at Danske
Bank er fortsat med at anmelde forkerte krav i dødsbosager, på
trods af beslutningen om ikke at sende nye sager til domsto-
lene?”
Svar
:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og
International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:
”SØIK kan oplyse, at det fremgår af den offentliggjorte
redegørelse fra Danske Bank af 10. september 2020 om
Danske Banks A/S’ gældsinddrivelsessystem til Finanstil-
synet, at bankens direktion i maj 2019 blev orienteret om
de systematiske datafejl, der påvirkede bankens inkasso-
systemer. Det fremgår endvidere, at Danske Bank A/S i
maj 2019 iværksatte en proces, der skulle sikre, at der blev
foretaget en grundig undersøgelse af alle aspekter af sy-
stemfejlene, herunder især med det formål at identificere
Side 2/3
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om, hvornår Dansk Bank første gang blev opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af deres kunder, og hvornår Danske Bank påbegyndte sit arbejde med at identificere kunderne, til justitsministeren
alle kunder, der er blevet påvirket økonomisk med henblik
på, at disse snarest muligt kan blive fuldt kompenseret.””
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 693 (Alm del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, hvori der bl.a. er
redegjort for SØIK’s beslutning om ikke at indlede efterforskning i sagen.
Som det ligeledes fremgår af denne besvarelse, vil SØIK vurdere sagen på
ny, hvis der fremkommer nye, relevante oplysninger, eller hvis Finanstilsy-
net måtte indgive en anmeldelse mod Danske Bank.
Side 3/3