Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved følgende to modeller
a) hæve niveauet for ledighedsydelse til 89% af højeste dagpengesats til alle ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobbere)
b) hæve niveauet for alle ledighedsydelsesmodtagere til den højeste dagpengesats? Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.
Ministeren bedes eksplicitere hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis flere adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningen, således, at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Ministerens bedes også oplyse arbejdsudbudsvirkningen ved de to modeller. For samtlige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, hvilken empiri antagelserne om adfærd bygger på. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved de to modeller opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren oplyse de to modellers virkning på Gini-koefficienten.
Dato: 29-04-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsespolitik