Beskæftigelsesudvalget 2020-21
BEU Alm.del
Offentligt
2439336_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Victoria Velasquez
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3952
31. august 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
409 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 409:
”Vil
ministeren redegøre for provenuvirkningen ved følgende to modeller
a) hæve niveauet for ledighedsydelse til 89% af højeste dagpengesats til alle
ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobbere)
b) hæve niveauet for alle ledighedsydelsesmodtagere til den højeste
dagpengesats? Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter
tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle
årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og
faste 2021-priser.
Ministeren bedes eksplicitere hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis flere
adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningen, således,
at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Mini-
sterens bedes også oplyse arbejdsudbudsvirkningen ved de to modeller. For samt-
lige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, hvilken empiri antagelserne om ad-
færd bygger på. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved de to
modeller opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct.
af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren
oplyse de to modellers virkning på Gini-koefficienten.”
Svar:
Ledighedsydelsen udgør i dag 89 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis borgeren
på visitationstidspunktet er berettiget til syge- eller barselsdagpenge, modtager sy-
gedagpenge, deltager i revalidering eller modtager ledighedsydelse efter ustøttet
beskæftigelse. Opfylder borgeren ikke et af disse kriterier, udgør ledighedsydelsen
et beløb svarende til kontanthjælpsniveauet for personer, der er fyldt 30 år, og af-
hænger af om borgeren har forsørgelsespligt over for børn eller ej. Ledighedsydel-
sen er ikke ægtefælle- og formueafhængig, men nedsættes såfremt ledighedsydel-
sesmodtageren har ustøttet beskæftigelse af kortere varighed.
I besvarelsen er der taget udgangspunkt i, at den gennemsnitlige ledighedsydelse
forventes at udgøre 189.017 kr. i 21-pl, jf. FL21. Der er ligeledes lagt til grund, at
de i model A og B forudsatte satser ikke vil skulle afhænge af hidtidig indkomst,
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om arbejdsudbudsvirkningen, til beskæftigelsesministeren
2439336_0002.png
men betragtes som faste satser. Opgjort i helårsniveau i 21-pl vil de udgøre hhv.
206.364 kr. og 231.864 kr. Konsekvenserne af model A og B er herefter beregnet
som forskellen mellem den foreslåede sats og den aktuelle gennemsnitlige ydelse.
Der er efter gældende regneprincipper ikke regnet adfærdseffekter på fleksjobord-
ningen.
I tabel 1 fremgår, at merudgifterne til ledighedsydelse ved en satsforhøjelse til 89
pct. af dagpengene (model A) skønnes til 165 mio. kr. (varigt niveau) efter skat og
tilbageløb.
I tabel 2 fremgår, at merudgifterne til ledighedsydelse ved en satsforhøjelse til den
højeste dagpengesats (model B) skønnes til 410 mio. kr. (varigt niveau) efter skat
og tilbageløb.
Tabel 1
Merudgifter til ledighedsydelse ved sats på 89 pct. af dagpengene. 2021-
2025
Mio. kr. i 21-pl
Direkte virkning før skat og tilbageløb
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
Anm.: Beløb er afrundet
Kilde: FL21 og egne beregninger.
2021
310
190
150
2022
320
200
150
2023
330
205
160
2024
340
210
160
2025
345
215
165
Varig
345
215
165
Tabel 2
Merudgifter til ledighedsydelse ved sats på 100 pct. af dagpengene. 2021-
2025
Mio. kr. i 21-pl
Direkte virkning
Virkning efter skat
Virkning efter skat og tilbageløb
Anm.: Beløb er afrundet
Kilde: FL21 og egne beregninger.
2021
765
475
365
2022
785
490
375
2023
815
510
390
2024
835
520
400
2025
855
530
410
Varig
855
535
410
Jeg har bedt finansministeren besvare spørgsmålets punkter vedrørende fordelings-
virkning og indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Ministeren oplyser
følgende:
”Den
gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst øges samlet set med ca. 30
kr. (2018-prisniveau) i model A, hvor ledighedsydelsen forhøjes til 89 pct. af dag-
pengemaksimum, svarende til omkring 0,01 pct.,
jf. tabel 3.
Virkningen er størst
for personer i de lavere indkomstdeciler.
2
BEU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 409: Spm. om arbejdsudbudsvirkningen, til beskæftigelsesministeren
2439336_0003.png
I model B, hvor ledighedsydelsen forhøjes til niveauet for maksimale dagpenge,
øges den disponible indkomst med omtrent det dobbelte, svarende til ca. 0,02 pct.
for befolkningen som helhed.
Tabel 3
Virkning på ækvivaleret disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler
(2018-prisniveau)
Model A
Kr.
Decil
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Alle
70
60
60
40
20
10
10
10
10
10
30
0,08
0,04
0,03
0,02
0,01
0,00
0,00
0,00
0,00
0,00
0,01
100
150
90
70
60
40
30
30
20
10
60
0,12
0,11
0,05
0,04
0,03
0,02
0,01
0,01
0,01
0,00
0,02
Pct.
Kr.
Model B
Pct.
Anm.: Model a: Ledighedsydelsen forhøjes til 89 pct. af den maksimale dagpengesats. Model b: Ledighedsydelsen for-
højes til den maksimale dagpengesats. Beregninger er foretaget med udgangspunkt i befolkningens sammen-
sætning i 2018.
Kilde: Egne beregninger på basis af lovmodellens datagrundlag.
Beregningerne er foretaget på basis af befolkningens sammensætning i 2018, her-
under antal personer på ledighedsydelse. Det skal bemærkes, at antallet af personer
på ledighedsydelse forventes at være ca. 30 pct. højere i 2021, end det var i 2018,
hvilket vil bidrage til at øge virkningen på de disponible indkomster.
Beregningerne er foretaget på forholdsvis skematisk vis, da der ikke er information
om det præcise beregningsgrundlag, herunder hvilken grundsats og periode på le-
dighedsydelse, der ligger til grund for personernes udbetaling i udgangspunktet.
Model A har en omtrent neutral virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-ko-
efficienten, mens model B skønnes at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-
koefficienten med ca. 0,01 pct.-point.”
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
3