Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Victoria Velasquez
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2021-3952
27. maj 2021
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 29. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
409 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Victoria
Velasquez (EL).
Spørgsmål nr. 409:
”Vil
ministeren redegøre for provenuvirkningen ved følgende to modeller
a) hæve niveauet for ledighedsydelse til 89% af højeste dagpengesats til alle
ledighedsydelsesmodtagere (ledige fleksjobbere)
b) hæve niveauet for alle ledighedsydelsesmodtagere til den højeste
dagpengesats? Dette bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb, efter
tilbageløb og skat, og efter tilbageløb, skat og adfærd. Dette bedes opgjort for alle
årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og
faste 2021-priser.
Ministeren bedes eksplicitere hvilke adfærdseffekter, der indregnes, og hvis flere
adfærdseffekter indgår, bedes ministeren dekomponere adfærdsvirkningen, således,
at de enkelte adfærdseffekters bidrag til provenuvirkningen er ekspliciteret. Mini-
sterens bedes også oplyse arbejdsudbudsvirkningen ved de to modeller. For samt-
lige adfærdseffekter bedes ministeren oplyse, hvilken empiri antagelserne om ad-
færd bygger på. Ministeren bedes endvidere oplyse fordelingsvirkningen ved de to
modeller opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i pct.
af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endeligt bedes ministeren
oplyse de to modellers virkning på Gini-koefficienten.”
Svar:
Det har ikke været muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen, grundet omfan-
get af beregningerne. Den endelige besvarelse forventes oversendt i august.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister