Silkeborg tilbød som led i ”Jo før – jo bedre”-planen, at de praktiserende læger kunne henvises til lavdosis CT-skanning i stedet for røntgen i det såkaldte 3. diagnostiske spor (uspecifikke hverdagssymptomer, hvor mistanken om lungekræft er minimal og hvor andre diagnoser er langt mere sandsynlige). Silkeborg fandt signifikant flere i de tidlige stadier og signifikant færre i de sene stadier, og resultaterne har potentialet til at redde flere hundrede lungekræftspatienters liv hvert år, hvis samme resultater (stadiefordeling) kunne opnås i hele landet.
Ministeren har i et svar på spørgsmål 1225 (2019-20) (efter rådspørgen til Region Midtjylland) oplyst: ”Det er korrekt, at DLCGs opgørelse de seneste år viser, at Diagnostisk Center, sammenlignet med resten af landet, finder flere lungecancere i de lave stadier. Det har imidlertid ikke betydet, at Diagnostisk Center har færre lungecancere i senere stadier.”
Silkeborg har gennem alle årerne efter indførelse af tilbuddet om lavdosis-CT været det sted i landet med færreste lungekræft diagnosticeret i de sene stadier.
I en opgørelse af stadiefordelingen ved lungekræftudredning 3 år før og 3 år efter indførelse af tilbuddet med lavdosis CT er der højsignifikant flere i de tidlige stadier (IA-IIIA) og højsignifikant færre i de sene stadier (IIIB-IVB):
Anerkender ministeren, at det oprindelige svar på spørgsmål 1225 er misvisende? Se tillige SUU alm. del - bilag 343.
Dato: 07-04-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sygehuse og akutberedskab