I svar på spørgsmål 1230 (2019-20) omhandlende strålingsrisici ved højdosis CT-skanning oplyser ministeren, at Styrelsen for Patientsikkerhed ”Ved en fulddosis-CT-skanning udsættes man for en ekstra stråledosis svarende til 1-2 års baggrundsstråling.” Dette korrigeres (fordobles) i svaret på spørgsmål 38 til 3 år baggrundbestråling. I nogle regioner anvendes stort set udelukkende 2 skanningsfaser til kontrastforstærket CT-thorax og øvre abdomen. Alligevel fremgår det af svaret på spørgsmål 622, ”I praksis er der regionale forskelle på, om CT-skanningen anvendes i 1 eller 2 faser.”. Og ”Der er fordele og ulemper ved begge fremgangsmåder, og der foreligger ikke dokumentation for, at den ene er bedre end den anden.”
a) Kan ministeren redegøre for, hvor stor en procentdel af alle kontrastforstærkede CT-thorax og øvre abdomen, der udføres på mistanke om lungekræft, der kun er i én fase?
b) Hvis Sundhedsstyrelsen har ret i, at ”der foreligger ikke dokumentation for, at den ene er bedre end den anden”, bør Sundhedsstyrelsen da ikke stroppe anvendelse af 2 skan-faser, hvor strålingsdosis må være dobbelt så stor?
c) Er de tidligere korrigerede 3 år baggrundsbestråling udregnet efter 1 eller 2 skan-faser?
d) Hvis beregningen af baggrundsbestrålingen kun er beregnet i forhold til én skan-fase, hvad er da det reelle strålingsforbrug, som gerne må oplyses korrekt, så der ikke er behov for en 4. korrektion?
Dato: 07-04-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sygehuse og akutberedskab