Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Sundhedsministeren
7. april 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 1071
I svar på spørgsmål 1230 (2019-20) omhandlende strålingsrisici ved højdosis CT-skan-
ning oplyser ministeren, at Styrelsen for Patientsikkerhed ”Ved en fulddosis-CT-skanning
udsættes man for en ekstra stråledosis svarende til 1-2 års baggrundsstråling.” Dette
korrigeres (fordobles) i svaret på spørgsmål 38 til 3 år baggrundbestråling. I nogle regio-
ner anvendes stort set udelukkende 2 skanningsfaser til kontrastforstærket CT-thorax
og øvre abdomen. Alligevel fremgår det af svaret på spørgsmål 622, ”I praksis er der
regionale forskelle på, om CT-skanningen anvendes i 1 eller 2 faser.”. Og ”Der er fordele
og ulemper ved begge fremgangsmåder, og der foreligger ikke dokumentation for, at den
ene er bedre end den anden.”
a) Kan ministeren redegøre for, hvor stor en procentdel af alle kontrastforstærkede CT-
thorax og øvre abdomen, der udføres på mistanke om lungekræft, der kun er i én fase?
b) Hvis Sundhedsstyrelsen har ret i, at ”der foreligger ikke dokumentation for, at den
ene er bedre end den anden”, bør Sundhedsstyrelsen da ikke stroppe anvendelse af 2
skan-faser, hvor strålingsdosis må være dobbelt så stor?
c) Er de tidligere korrigerede 3 år baggrundsbestråling udregnet efter 1 eller 2 skan-fa-
ser?
d) Hvis beregningen af baggrundsbestrålingen kun er beregnet i forhold til én skan-fase,
hvad er da det reelle strålingsforbrug, som gerne må oplyses korrekt, så der ikke er
behov for en 4. korrektion?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorent-
zen (V).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1