Fremsat den 17. december 2019 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge m.v.)

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1430 af 5. december 2018, § 2 i lov nr. 339 af 2. april og § 7 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. § 53, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

2. I § 53, stk. 8, udgår »at opholdskravet i § 53 a er opfyldt, og«.

3. § 53 a ophæves.

4. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 8-12« til: »stk. 8-11«.

5. § 74 a, stk. 11, ophæves.

Stk. 12 og 13 bliver herefter stk. 11 og 12.

6. § 90 b, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

7. I § 90 b, stk. 5, der bliver stk. 4, udgår »og stk. 4,«.

8. I § 90 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., udgår »og 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. februar 2020.

§ 3

Stk. 1. Et tidligere medlem af en a-kasse kan i perioden fra den 1. februar til og med den 31. juli 2020 genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en a-kasse, hvis

1) vedkommende på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet har meldt sig ud, eller er blevet slettet som medlem som følge af manglende betaling af medlemsbidrag, i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020, og

2) vedkommende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020, ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven.

Stk. 2. Det er en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at vedkommende,

1) har meldt sig ud af en a-kasse

a. fra den 1. januar 2019 og frem til den 31. december 2019, og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister, eller

b. fra den 1. januar 2020 og frem til den 1. februar 2020, og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 6 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister,

2) på tro og love erklærer, at pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020 ikke har opfyldt opholdskravet efter § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven, og

3) efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder eventuelt bidrag til efterlønsordningen, for den periode, hvor vedkommende har været udmeldt.

Stk. 3. § 41, stk. 1, nr.1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder ikke anvendelse for personer omfattet af stk. 1.

Stk. 4. For medlemmer, der har fået genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, kan der udbetales dagpenge fra den 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab er modtaget i a-kassen, når medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. A-kassen skal vejlede tidligere medlemmer omfattet af stk. 1, om retten til genoprettelse af medlemskab.

Stk. 6. Ved genoprettelsen af et medlemsskab efter stk. 1, finder den hidtil gældende § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fortsat anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge. Dagpengesystemet er en vigtig hjørnesten i sikringen af økonomisk tryghed og sikkerhed på det danske arbejdsmarked. Et opholdskrav for ret til dagpenge gør det derved sværere at tiltrække og fastholde udenlandske specialister og danske arbejdstagere, der ønsker at vende hjem til det danske arbejdsmarked efter en længere årrække i udlandet.

Opholdskravet betyder, at et af kriterierne for at opnå ret til dagpenge er kravet om ophold i riget, et EU/EØS-land eller Schweiz i 7 år inden for de seneste 12 år. Opholdskravet blev indført med en trinvis indfasning fra 2019 til 2021. Det betyder, at opholdskravet er 5 år ud af 12 år i 2019, 6 år ud af 12 år i 2020 og 7 år ud af 12 år i 2021.

Aftalepartierne ønsker at gå en anden vej. Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge vil sikre, at borgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS-lande og Schweiz, ikke bliver afskåret fra retten til dagpenge. De vil i stedet skulle leve op til de ordinære krav for ret til dagpenge, herunder f.eks. kravet om indkomst eller beskæftigelse forud for ledighed. Afskaffelsen af opholdskravet for ret til dagpenge vil ske fra den 1. februar 2020.

Ingen borgere skal kommet i klemme som følge af, at den tidligere regering indførte opholdskravet på dagpenge. Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en overgangsordning, der tilgodeser de personer, der har meldt sig ud af a-kasserne efter, at opholdskravet blev indført.

Det sikres ved, at personer skal kunne genindmelde sig fra udmeldelsestidspunktet, hvis de har været udmeldt og ramt af opholdskravet i den periode, hvor opholdskravet har været gældende. De rammes derved ikke af kravet om, at man skal have været medlem af en a-kasse i de sidste 12 måneder, men får i stedet mulighed for at få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor der anmodes om, at medlemsskabet genoprettes.

Overgangsordningen gælder for personer, som ikke opfyldte betingelserne i opholdskravet, og som meldte sig ud af en a-kasse i perioden 1. januar 2019 indtil 1. februar 2020.

Det tidligere medlem skal bekræfte, at opholdskravet var grund for udmeldelsen. De tidligere medlemmer skal efterbetale kontingent for den periode, medlemskabet har været afbrudt - tidligst tilbage fra 1. januar 2019. Muligheden for genoprettelsen af medlemsskabet gælder i perioden fra 1. februar 2020 og frem til den 31. juli 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Afskaffelse af opholdskravet for ret til dagpenge

2.1.1. Gældende ret

Efter § 53 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1092 af 1. november 2019, er retten til dagpenge betinget af, at et medlem af en a-kasse opfylder et opholdskrav. Opholdskravet for ret til dagpenge indebærer, at medlemmet skal have opholdt sig lovligt her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz i sammenlagt 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til dagpenge. I 2019 er opholdskravet dog 5 år ud af 12 år og i 2020 6 år ud af 12 år, jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018.

A-kasserne skal vurdere, om opholdskravet er opfyldt, når et medlem søger om dagpenge, og - hvis retten til dagpenge i øvrigt er opfyldt - dermed bliver indplaceret i en dagpengeperiode. Opholdskravet skal også vurderes i forbindelse med, at et medlem genoptjener retten til dagpenge.

Et medlem, der opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, kan derfor ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, hvis opholdskravet ikke er opfyldt. Medlemmet vil dog kunne få udbetalt dagpenge i den resterende del af den oprindelige dagpengeperiode, herunder en eventuelt forlængede dagpengeperiode efter § 56 i loven.

Efter § 53 a, stk. 1, 2. pkt., i loven skal oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) lægges til grund ved opgørelsen af opholdskravet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Opgørelsen tager således udgangspunkt i bopælsperioder i Danmark, medmindre medlemmet er omfattet af en af undtagelserne i § 53 a, stk. 2-4, i loven.

Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker i CPR, hvilket medfører, at oplysningerne i CPR kan lægges til grund også i disse tilfælde.

A-kasserne skal ikke lægge oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis a-kassen bliver opmærksom på, at medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt bopælsregistreret i CPR.

Efter § 53 a, stk. 2, i loven kan der ved opgørelsen af opholdskravet sidestilles følgende med ophold her i riget:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Efter i § 53 a, stk. 3, i loven kan ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne, sidestille et ophold i udlandet med ophold her i riget.

Efter § 53 a, stk. 4, i loven sidestilles ophold i udlandet, før medlemmet fyldte 18 år, med ophold her i riget, når medlemmet har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år.

Efter § 53 a, stk. 5, i loven kan medlemmer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, og som har fået ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter reglerne i § 54 i loven, undtages fra opholdskravet.

Efter § 53 a, stk. 6, i loven fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opholdskravet. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet, betingelserne for forhold, der kan sidestilles med ophold her i riget, mv.

Der er med hjemmel heri fastsat nærmere regler i kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

I kapitel 7 i bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet, herunder betingelserne for forhold, der kan sidestilles med ophold her i riget. Der er desuden fastsat nærmere regler om, at ophold i Danmark anses for at være perioder, hvor medlemmet er tilmeldt CPR.

Efter § 90 b, stk. 4, i loven har a-kasserne i nødvendigt omfang og efter forudgående samtykke adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser. A-kasserne har ligeledes adgang til oplysninger om en person, der ønsker at blive medlem af kassen, når personen har givet forudgående samtykke til det.

A-kasserne skal således indhente samtykke fra et medlem til at indhente oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger om bopæl herom som udgangspunkt ikke foreligger i CPR.

A-kasserne skal derfor til brug for opgørelsen af opholdskravet indhente oplysninger om medlemmets bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Det foregår ved, at a-kassen sender blanket SED H005 til den kompetente myndighed i det pågældende medlemsland. Når den kompetente myndighed i det andet medlemsland sender bopælsoplysninger tilbage på blanket SED H006, kan a-kassen lægge disse oplysninger til grund for vurderingen af, om medlemmet opfylder opholdskravet.

Reglerne om opholdskrav gælder ikke i forhold til ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om at afskaffe opholdskrav for ret til dagpenge, så medlemmer af en a-kasse ikke længere skal opholde sig her i riget eller i et andet EU/EØS-land eller Schweiz i sammenlangt 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til dagpenge. De øvrige betingelser for ret til dagpenge - såsom indkomst- og beskæftigelseskravet samt krav om 1 års medlemskab af en a-kasse - fastholdes.

Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge vil således sikre, at borgere, som har opholdt sig uden for riget (Danmark, Grønland og Færøerne), EU/EØS-lande eller Schweiz, ikke bliver afskåret fra retten til dagpenge. De vil i stedet skulle leve op til de ordinære krav for retten til dagpenge.

2.2. Genoprettelse af medlemskab af en a-kasse

2.2.1. Gældende ret

Efter § 53, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnår et medlem af en a-kasse ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt a-kasse.

Efter § 54 i loven opnår personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det betyder, at for at få ret til dagpenge, skal en person være medlem af en a-kasse i 1 år eller have afsluttet en uddannelse efter § 54 og søgt om optagelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Efter § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har personer, som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, som udgangspunkt ret til optagelse som medlem af en a-kasse.

Efter § 65, stk. 6, i loven er der i § 6 i bekendtgørelse nr. 1170 af 25. november 2019 om en a-kasses pligt til at vejlede mv. fastsat nærmere regler om, at når en person søger om at blive optaget i en a-kasse, skal a-kassen vejlede pågældende om, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et opholdskrav. Når et medlem eller en person, der søger om at blive optaget i en a-kasse, anmoder om det, skal a-kassen give individuel vejledning herunder efter samtykke indhente oplysninger om bopælsregistrering i CPR.

Der er ikke mulighed for, at tidligere medlemmer som følge af manglende opfyldelse af opholdskravet kan genoprette medlemskab af en a-kasse for visse perioder.

Reglerne om opholdskrav gælder ikke i forhold til ret til efterløn, jf. § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at der skal gøres noget for de borgere, der er kommet i klemme som følge af, at den tidligere regering indførte opholdskravet for ret til dagpenge. Aftalepartierne er derfor enige om at indføre en overgangsordning, der tilgodeser de personer, der har meldt sig ud af a-kasserne efter, at opholdskravet blev indført. Det sikres ved, at et tidligere medlem af en a-kasse, der har meldt sig ud som følge af opholdskravet i 2019 og frem til afskaffelsens ikrafttræden 1. februar 2020, får mulighed for at genoprette deres medlemskab i a-kassen fra udmeldelsestidspunktet.

De genoprettede medlemmer rammes derved ikke af kravet om, at man skal have været medlem af en a-kasse i de sidste 12 måneder, men får i stedet mulighed for at få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor det tidligere medlem anmoder om, at medlemsskabet genoprettes, hvis betingelserne for ret til dagpenge i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås derfor, at et tidligere medlem af en a-kasse i perioden fra den 1. februar til og med den 31. juli 2020 kan genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en a-kasse, hvis

1) vedkommende på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet har meldt sig ud, eller er blevet slettet som medlem som følge af manglende betaling af medlemsbidrag, i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020, og

2) vedkommende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020, ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven.

Det foreslås videre, at det bliver en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at vedkommende:

1) har meldt sig ud af en a-kasse

a. fra den 1. januar 2019 og frem til den 31. december 2019, og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister, eller

b. fra den 1. januar 2020 og frem til den 1. februar 2020, og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 6 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister,

2) på tro og love erklærer, at pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020 ikke har opfyldt opholdskravet efter § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven, og

3) efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder eventuelt bidrag til efterlønsordningen, for den periode, hvor personen har været udmeldt.

Der kan være tidligere medlemmer, som har meldt sig ud, og som nu befinder sig i udlandet på grund af arbejde eller andet. For at disse personer også skal have mulighed for at genoprette medlemskabet, foreslås det videre, at disse tidligere medlemmer ikke skal opfylde betingelsen om at have bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland for at få ret på ny til optagelse som medlem af en a-kasse. Disse tidligere medlemmer har ved deres oprindelige optagelse opfyldt dette kriterie.

Det foreslås endvidere, at disse tidligere medlemmer i det omfang, de i øvrigt opfylder betingelserne i loven for at opnå ret til dagpenge, kan få udbetalt dagpenge fra den 1. i den måned, hvor de har anmodet om genoprettelse af medlemskab.

Det foreslås endeligt, at a-kassen skal vejlede disse tidligere medlemmer om retten til genoprettelse af medlemskab.

2.3. Opholdskravets betydning i forhold til ret til efterløn

2.3.1. Gældende ret

Efter § 74 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for ret til efterløn eller for at få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b i loven, at medlemmet som udgangspunkt vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.

Det betyder bl.a., at medlemmet skal opfylde indkomstkravet for ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, i loven eller beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. lovens § 53, stk. 8.

Efter § 74 a, stk. 11, i loven har et medlem dog ret til efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53 a.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som følge af, at opholdskravet for ret til dagpenge foreslås ophævet, er det i efterlønsreglerne ikke længere relevant at henvise til reglerne om opholdskrav for ret til dagpenge for at undtage disse i forhold til ret til efterløn. Det foreslås derfor, at disse henvisninger ophæves.

Det foreslås, at det også bliver muligt at genoprette tilslutningen til efterlønsordningen i de situationer, hvor et medlem som følge af udmeldelse af a-kassen ikke har kunnet indbetale sit frivillige efterlønsbidrag. Det forudsættes, at efterlønsbidragene i forbindelse med udmeldelsen ikke er blevet udbetalt til det tidligere medlem efter det fyldte 30. år, idet pågældende i den situation dermed har fraskrevet sig retten til efterløn. Personer under 30 år, som har fået efterlønsbidrag tilbagebetalt, vil kunne optjene en ny ret til efterløn, hvis indbetalingen af efterlønsbidrag genoptages inden det fyldte 30. år. Der henvises til pkt. 2.2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det foreslås at afskaffe opholdskravet for ret til dagpenge, så medlemmer af en a-kasse ikke længere skal opholde sig her i riget eller i et andet EU/EØS land eller Schweiz i sammenlangt 7 år inden for de seneste 12 år for at kunne få ret til dagpenge.

Opholdskravet blev indført med en trinvis indfasning fra 2019 til 2021. Det betyder, at opholdskravet er 5 år ud af 12 år i 2019, 6 år ud af 12 år i 2020 og 7 år ud af 12 år i 2021.

Forslaget indebærer en mulighed for at genoprette a-kasse medlemskab for personer, der har meldt sig ud af a-kassen pga. opholdskravet, mens opholdskravet har været gældende. De rammes derved ikke af kravet om, at man skal have været medlem af en a-kasse i de sidste 12 måneder, men får i stedet mulighed for at få dagpenge fra den første dag i den måned, hvor medlemsskabet genoprettes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Økonomien er beregnet på samme forudsætninger som ved opholdskravets indførelse. Fra 2021 forudsættes det, at økonomien er lig den skønnede økonomi ved indførelsen af forslaget (opregnet til 2020 Pl.) Beregningsteknisk er det forudsat, at berørte ledige i 2020, som har meldt sig ud inden afskaffelsen, benytter sig af muligheden for at genoprette, herunder efterbetaling af kontingent. Det indebærer, at merudgifterne nogenlunde svarer til det oprindelige tilvejebragte provenu i 2020 dog modgået af en lille merindtægt i form af obligatoriske medlemsbidrag for medlemskab i 2019 samt korrigeret for senere ikrafttrædelse.

Det samlede lovforslag vil medføre merudgifter for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 78,9 mio. kr. i 2020, 134,6 mio. kr. i 2021, 146,3 mio. kr. i 2022 og 146,7 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, jf. tabel 1 nedenfor. Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 14,2 mio. kr. i 2020, 31,3 mio. kr. i 2021, 34,0 mio. kr. i 2022 og 34,0 mio. kr. fuldt indfaset i 2023, og kommunerne vil samlet set have merudgifter på 64,7 mio. kr. i 2020, 103,3 mio. kr. i 2021, 112,3 mio. kr. i 2022 og 112,7 mio. kr. fuldt indfaset i 2023 (alle beløb er angivet i 2020 Pl.).

De økonomiske konsekvenser efter skat og tilbageløb inklusiv de forventede adfærdsmæssige konsekvenser og OP skønnes at udgøre en merudgift på 148,2 mio. kr. fuldt indfaset i 2023.

Fuldt indfaset skønnes forslaget at reducere arbejdsudbuddet med ca. 350 fuldtidspersoner.

Lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2020. Forslaget er fuldt indfaset i 2023.

I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekvenser fordelt på stat og kommuner.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af genopretning af medlemskabet af en a-kasse som udgangspunkt kan ske digitalt og under hensyntagen til borgernes retssikkerhed, herunder ved at administrationen på baggrund af medlemmets samtykke tager udgangspunkt i CPR. Derved genbruges data på tværs af myndigheder, idet historiske oplysninger om bopæl i CPR ? efter samtykke ? som udgangspunkt lægges til grund ved vurderingen af opholdskravet. Anvendelse af fællesoffentlig infrastruktur er ikke relevant i dette lovforslag.

For så vidt angår a-kassernes administration betyder forslaget, at a-kasserne ikke længere skal administrere reglerne om opholdskrav for ret til dagpenge, hvilket er en administrativ lettelse.

A-kasserne vil efter forslaget om at kunne genoprette medlemskab til og med 31. juli 2020 dog have behov for aktivt at behandle CPR oplysninger om historiske adresseoplysninger og opholdsperiode indtil dette tidspunkt.

A-kasserne vil derfor fortsat have behov for at tilgå CPR-oplysninger i CPR eller via udstillingen i det fælles it-baserede datagrundlag af opholdsperioder i Danmark inden for de seneste 12 år samt aktuelle og historiske adresseoplysninger inden for samme periode.

Den enkelte a-kasse vil i den forbindelse kunne have behov for ændringer i sine it-systemer, hvis den enkelte a-kasse vælger at automatisere sin sagsbehandling i forbindelse med vejledning af tidligere medlemmer om genoprettelse af medlemskab mv.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De fem principper for agil, erhvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder 1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) teknologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helhedstænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, vurderes ikke at være relevante i forhold til indeværende lovforslag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører, at de borgere, som efter de gældende regler særskilt skal dokumentere at være omfattet af undtagelserne for opholdskravet eller ophold i andet EU/EØS land, i Schweiz eller på Færøerne, ikke længere skal skaffe denne dokumentation.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Forud for lovens fremsættelse har det ikke været muligt at afslutte den eksterne høring på grund af tidspunktet for indgåelsen af aftale den 2. december 2019 om finansloven for 2020. Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 3. december 2019 til den 16. december 2019 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE), Copenhagen Business School - Handelshøjskolen, Danes Worldwide, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Universiteter, Dansk Magisterforening, Dansk Musikerforbund, Datatilsynet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forhandlingsfællesskabet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frie Funktionærer, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, IT-Universitetet i København, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Københavns Universitet, Læger uden Grænser, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Rigsrevisionen, Roskilde Universitet, Røde Kors, SOS Racisme, Syddansk Universitet, Udbetaling Danmark, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 53, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt a-kasse. Efter stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse, at opholdskravet i § 53 a i loven er opfyldt ved indplaceringen i dagpengeperioden.

Det foreslås, at § 53, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at opholdskravet i § 53 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget betyder, at retten til dagpenge fremadrettet ikke vil være betinget af opfyldelse af et opholdskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til 1 års fuldtidsarbejde samt opfyldelse af opholdskravet efter § 53 a i loven.

Det foreslås, at § 53, stk. 8, ændres således, at det ikke længere er en betingelse for genoptjening af retten til dagpenge, at opholdskravet i § 53 a er opfyldt.

Forslaget er en konsekvens af, at opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget betyder, at genoptjening af retten til dagpenge fremadrettet ikke vil være betinget af opfyldelse af et opholdskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 12 år, jf. dog stk. 2-5.

Ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) til grund, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Efter § 53 a, stk. 2, sidestilles følgende med ophold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet:

1) Hyre på et dansk skib.

2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Efter § 53 a, stk. 3, i loven sidestilles perioder, hvor et medlem har været samlevende på fælles bopæl med en person omfattet af undtagelser i stk. 2, med ophold her i riget, hvis de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene under opholdet i udlandet.

Efter § 53 a, stk. 4, i loven sidestilles ophold i udlandet, før medlemmet fyldte 18 år, med ophold her i riget, når medlemmet har opholdt sig her i riget i sammenlagt mindst 7 år, før medlemmet fyldte 18 år.

Efter § 53 a, stk. 5, i loven kan et medlem, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse (igu), jf. § 54, opnå ret til dagpenge uanset opholdskravet i stk. 1.

Efter § 53 a, stk. 6, i loven fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opholdskravet efter stk. 1-4.

Det foreslås, at § 53 a ophæves.

Forslaget betyder, at retten til dagpenge fremadrettet ikke vil være betinget af opfyldelse af et opholdskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter § 74 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem som udgangspunkt ret til efterløn, såfremt pågældende vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

Efter § 74 a, stk. 11, i loven har et medlem dog ret til efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53 a.

Som følge af, at § 74 a, stk. 11, i loven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at henvisning i § 74 a, stk. 1, nr. 4, til § 74, stk. 11, konsekvensrettes således, at denne henvisning vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem ret til efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53 a.

Som følge af, at opholdskravet i § 53 a i loven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at § 74 a, stk. 11, ophæves som konsekvens heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har a-kasserne, i det omfang det er nødvendig til brug for opgørelse af opholdskravet i § 53 a, stk. 1 og 4, efter forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til oplysninger i Det Centrale Personregister om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år. A-kasserne har ligeledes adgang til oplysningerne om en person, der ønsker at blive medlem af a-kassen, når personen har givet forudgående samtykke.

Det foreslås, at § 90 b, stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at a-kasserne fremadrettet ikke vil skulle have adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de sidste 12 år, samt for perioden fra et medlem blev født til medlemmet fyldte 18 år for at vurdere, om disse personer opfylder opholdskrav for ret til dagpenge. Forslaget betyder videre, at a-kasserne fremadrettet i disse situationer heller ikke vil skulle have adgang til disse oplysninger om en person, der ønsker at blive medlem af en kasse, selvom personen har givet forudgående samtykke til det.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. og 2.3. i de almindelige bemærkninger samt til lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger i forhold til muligheden for genopretning af medlemskabet af en a-kasse.

Til nr. 7

Efter § 90 b, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er a-kassernes adgang til Det Centrale personregister, jf. stk. 3, nr. 2 og stk. 4, underlagt Indenrigsministeriets standardvilkår for dataleverencer til private.

Det foreslås i § 90 b, stk. 5, der bliver stk. 4, at henvisningen til stk. 4 udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at § 90 b, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 8

Efter § 90 b, stk. 6, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan oplysninger som nævnt i stk. 3 og 4 indhentes for a-kassens nuværende og tidligere medlemmer og for perioder, som vedrører en aktuel medlemsskabsperiode, og perioder, der ligger forud herfor.

Det foreslås i § 90 b, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at henvisningen til stk. 4 udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at § 90 b, stk. 4, foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2020.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 105 i loven.

Til § 3

Der er ikke mulighed for, at tidligere medlemmer kan genoprette medlemskab af en a-kasse som følge af udmeldelse af a-kassen på grund af opholdskravet.

For at få ret til dagpenge skal en person have været medlem af en a-kasse i 1 år inden anmodning om ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller have afsluttet en uddannelse efter § 54 i loven og have søgt om optagelse i a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Efter § 41, stk. 1, i loven har personer, som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, som udgangspunkt ret til optagelse som medlem af en a-kasse.

Efter § 65, stk. 6, i loven er der fastsat nærmere regler i § 6 i bekendtgørelse nr. 1170 af 25. november 2019 om en a-kasses pligt til at vejlede mv., hvorefter der er fastsat nærmere regler om, at når en person søger om at blive optaget i en a-kasse, skal a-kassen vejlede om, at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et opholdskrav. Når et medlem eller en person, der søger om at blive optaget i en a-kasse, anmoder om det, skal a-kassen give individuel vejledning, herunder efter samtykke indhente oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR).

Efter § 90 b, stk. 4, i loven har a-kasserne, i det omfang det er nødvendigt til brug for opgørelsen af opholdskravet i § 53 a, stk. 1 og 4, i loven efter forudgående samtykke fra et medlem, der søger om ydelser, adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år. A-kasserne har ligeledes adgang til oplysningerne i 1. pkt. i bestemmelsen om en person, der ønsker at blive medlem af kassen, når personen har givet forudgående samtykke til det.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et tidligere medlem af en a-kasse, i perioden fra den 1. februar til og med den 31. juli 2020 vil kunne genoprette medlemskabet fra tidspunktet for udmeldelse af en a-kasse, hvis vedkommende på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet har meldt sig ud, eller er blevet slettet som medlem som følge af manglende betaling af medlemsbidrag, i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020.

Forslaget betyder, at medlemmet skal være udmeldt eller slettet som medlem af en a-kasse som følge af, at vedkommende ikke kunne opfylde opholdskravet i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020. De anførte datoer omfatter perioden for opholdskravets indførelse, jf. lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven, og frem til opholdskravets ophævelse, jf. § 1, nr. 3, i lovforslaget.

I stk. 1, nr. 2, foreslås det som en yderligere afgrænsning, at vedkommende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020 ikke opfyldte opholdskravet efter § 53 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven.

Forslaget betyder, at det tidligere medlem i den i nr. 1 omtalte periode, ikke har kunnet opfylde det opholdskrav, som har været gældende i perioden. For 2019 var opholdskravet 5 år inden for de sidste 12 år. For 2020 er opholdskravet 6 år inden for de sidste 12 år. Der henvises til § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven.

Samlet betyder stk. 1, nr. 1 og 2, at tidligere medlemmer, som på grund af manglende opfyldelse af opholdskravet, har meldt sig ud af en a-kasse eller har undladt af betale medlemsbidrag under den periode, hvor opholdskrav for ret til dagpenge har været gældende, vil kunne have mulighed for at genoprette medlemskab af en a-kasse under visse betingelser. Medlemskabet vil kunne genoprettes i den tidligere såvel som i en ny a-kasse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at det bliver en betingelse for genopretning af medlemsskabet, at vedkommende har meldt sig ud af en a-kasse fra den 1. januar 2019 og frem til den 31. december 2019, og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 5 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister, eller fra den 1. januar 2020 og frem til den 1. februar 2020, og har haft bopælsregistreringer her i riget i mindre end 6 år inden for de seneste 12 år i Det Centrale Personregister.

Forslaget betyder, at a-kassen skal undersøge, at medlemmet ikke var tilmeldt CPR i 2019 eller 2020, og dermed vil skulle sikre sig, at den manglende tilmelding betyder, at medlemmet ikke ville have kunnet opfylde opholdskravsbetingelsen på 5 eller 6 år i 2019 henholdsvis 2020.

I stk. 2, nr. 2, foreslås som en yderligere betingelse, at det tidligere medlem på tro og love skal erklære, at pågældende efter de hidtil gældende regler på et tidspunkt i perioden fra den 1. januar 2019 og frem til den 1. februar 2020 ikke har opfyldt opholdskravet efter § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 5, stk. 2 og 3, i lov nr. 1710 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om sygedagpenge og barselsloven.

Forslaget i nr. 2 betyder, at medlemmet derudover på tro og love vil skulle erklære, at pågældende ikke opfyldte en af undtagelserne for opholdskravet i § 53 a i loven, hvilket a-kassen ikke vil have mulighed for at undersøge, da det beror på individuelle forhold hos det enkelte medlem.

I stk. 2, nr. 3, foreslås som en yderligere betingelse, at det tidligere medlem vil skulle efterbetale medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., herunder eventuelt bidrag til efterlønsordningen, for den periode, hvor personen har været udmeldt.

Forslaget i nr. 3 betyder, at genoprettelsen af medlemskabet af en a-kasse vil forudsætte, at medlemmet efterbetaler medlemsbidrag efter § 77, stk. 1, i loven herunder eventuelt det frivillige bidrag til efterlønsordningen, hvis pågældende var tilmeldt denne ordning. Bidragene vil skulle efterbetales for den periode, hvor medlemmet har været udmeldt. Medlemmet stilles dermed så vidt muligt som om, at pågældende aldrig havde været udmeldt.

Det bemærkes, at det også vil blive muligt at genoprette tilslutningen til efterlønsordningen i de situationer, hvor et medlem som følge af udmeldelse af a-kassen ikke har kunnet indbetale sit frivillige efterlønsbidrag. Det forudsættes, at efterlønsbidragene i forbindelse med udmeldelsen ikke er blevet udbetalt til det tidligere medlem efter det fyldte 30. år, idet pågældende i den situation dermed har fraskrevet sig retten til efterløn. Personer under 30 år, som har fået efterlønsbidrag tilbagebetalt, vil kunne optjene en ny ret til efterløn, hvis indbetalingen af efterlønsbidrag genoptages inden det fyldte 30. år. Der henvises til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i stk. 3, at § 41, stk. 1, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ikke vil finde anvendelse for personer omfattet af stk. 1.

Forslaget betyder, at tidligere medlemmer af en a-kasse, som vil opfylde betingelserne for at genoprette medlemskabet af en a-kasse, ikke vil skulle opfylde betingelsen om at have bopæl og ophold her i riget på tidspunktet for genoprettelsen.

Det foreslås i stk. 4, at medlemmer, der vil få genoprettet deres medlemskab efter stk. 1, vil kunne få dagpenge udbetalt fra den 1. i den måned, hvor anmodning om genoprettelse af medlemskab vil være modtaget i a-kassen. Det vil være en betingelse, at medlemmet i øvrigt opfylde betingelserne for ret til dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget betyder, at det ikke vil være muligt at få udbetalt dagpenge for en periode forud for lovens ikrafttræden og tidligst fra den 1. i den måned, hvori der vil blive anmodet om genopretning af medlemskabet.

Forslaget betyder videre, at medlemmet - ud over genoprettelsen af medlemskabet - bl.a. vil skulle være dagpengeberettiget ved at opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet og vil skulle kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det foreslås i stk. 5, at a-kassen vil skulle vejlede tidligere medlemmer omfattet af stk. 1, om retten til at få genoprettet medlemskab af en a-kasse.

Forslaget betyder, at a-kasserne vil skulle informere de tidligere medlemmer, for hvem de foreslåede regler kan have betydning. Det foreslås, at a-kasserne selv træffer beslutning om, hvorledes denne information formidles.

Det foreslås i stk. 6, at den hidtil gældende § 90 b, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finder anvendelse ved genoprettelsen af medlemsskabet efter stk. 1.

A-kasserne skal i deres administration sikre, at betingelserne for genopretning af medlemskabet er tilstede.

Forslaget betyder, at a-kassernes adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år, vil blive videreført i perioden, hvor medlemskabet kan genoprettes.

Forslaget betyder endvidere, at a-kasserne, efter samtykke fra et medlem, der vil søge om genopretning, i perioden med genopretning, fortsat vil have adgang til oplysninger i CPR om tidligere adresser, herunder beskyttede adresser, inden for de seneste 12 år og for perioden fra et medlem blev født, til medlemmet fyldte 18 år.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. og 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov