Fremsat den 13. november 2019 af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

(Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler)

§ 1

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., udpeger i forening én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.«

2. I § 12, stk. 3, indsættes efter »pågældende uddannelse«: », jf. dog § 12 a«.

3. § 12, stk. 3, affattes således:

»Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.«

4. I § 12, stk. 5, indsættes efter »gymnasiale uddannelser«: », jf. dog § 12 a«.

5. § 12, stk. 5, affattes således:

»Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.«

6. Efter § 12 indsættes før overskriften før § 13:

»§  12 a. Fordelingsudvalget kan ved enstemmig afgørelse fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område. Fordelingsudvalget skal kunne sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område giver anledning til faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer.

Stk. 2. Fordelingsudvalget behandler efter anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udvalget, bestyrelsens anmodning om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler efter stk. 1.

Stk. 3. En institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter stk. 2, jf. stk. 1, kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse og information om lokale regler.«

§ 2

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 16. maj 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 34 a indsættes som stk. 6:

 »Stk. 6. § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

2. I § 34 a, stk. 6, affattes således:

 »Stk. 6. § 8, stk. 2, § 11 og § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021.

Stk. 3. § 1, nr. 1 og 6, ophæves den 1. januar 2021.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Ændring i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.1. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Elevrepræsentation i fordelingsudvalgene

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det fremgår af forståelsespapiret "Retfærdig retning for Danmark" af 25. juni 2019, der blev indgået mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at "(d)et er et mål for en ny regering, at skoler og ungdomsuddannelsers elevoptag bedre afspejler befolkningssammensætningen". Det fremgår endvidere af forståelsespapiret, at "(d)er fortsat er udfordringer med at få integrationen til at fungere alle steder" samt at "(d)et skader vores tillid til hinanden, når børn med forskellige baggrunde ikke går i skole med hinanden…".

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance indgik den 3. oktober 2019 aftale om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser.

Det fremgår af aftalen, at fordelingsudvalgene for optagelse til skoleåret 2020/21 skal have mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i fordelingsudvalgets område giver anledning til udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter. Kan fordelingsudvalget ikke blive enigt om lokale elevfordelingsregler, skal et gymnasium, som oplever sådanne udfordringer, kunne kræve, at fordelingsudvalget træffer afgørelse om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler. Kan fordelingsudvalget fortsat ikke blive enigt, skal gymnasiet kunne klage til regionsrådet, hvorefter regionsrådet vil have mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Ved fastsættelsen af lokale regler bør fordelingsudvalg og regioner gå i dialog med tilgrænsende fordelingsudvalg og evt. regioner, hvis institutionerne tilhørende disse fordelingsudvalg og beliggende i pågældende region påvirkes af de lokale regler. Fordelingsudvalg og regioner skal ved fastsættelsen af lokale regler tage højde for, dels at der ikke sker en uhensigtsmæssig ændring af elevsammensætningen på andre gymnasier, så situationen forværres på andre institutioner, dels at der tages højde for elevsammensætningen på erhvervsgymnasiale uddannelser, som er samlokaliseret med de almengymnasiale uddannelser f.eks. i campus. I forbindelse med at fordelingsudvalgene får mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler skal eleverne kunne indgå i fordelingsudvalgene med én elevrepræsentant uden stemmeret i hvert fordelingsudvalg.

Endelig fremgår det af aftalen, at der er tale om en midlertidig løsning, hvorfor loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021.

Med lovforslaget foreslås det på baggrund af aftalen at etablere mulighed for, at fordelingsudvalg skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter, der skyldes elevsammensætningen. Institutioner, som oplever sådanne udfordringer, skal kunne kræve, at fordelingsudvalget træffer afgørelse om, at der skal fastsættes lokale elevfordelingsregler. Der vil være klageadgang til regionen, hvis fordelingsudvalget efter et sådan krav fra en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område ikke bliver enigt om lokale elevfordelingsregler. Regionen vil herefter få mulighed for selv at fastsætte lokale elevfordelingsregler.

I tillæg hertil foreslås det, at elevrådene på de institutioner, som indgår i fordelingsudvalget, i forening udpeger én elevrepræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.

Endvidere foreslås det lovfæstet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestemmelserne i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om fastsættelse af kapacitetslofter, elevfordeling og stedlig placering af nye udbud tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at loven alene skal gælde i perioden 1. januar 2020 til 1. januar 2021 med undtagelse af den foreslåede ændring i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som i vid udstrækning foreslås videreført.

Når nye unge hvert år skal optages på de almengymnasiale uddannelser (stx og hf) på institutioner, der er omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fordeles de på konkrete gymnasier efter ansøgning. Ansøgerne har krav på at blive optaget på uddannelsen, hvis de opfylder adgangsforudsætningerne som fastsat i lov om de gymnasiale uddannelser, men de er ikke garanteret optagelse på en af de søgte institutioner. Der kan angives op til fem prioriterede uddannelsesønsker. Ved et uddannelsesønske forstås en uddannelse kombineret med en uddannelsesinstitution. Der er ikke i dag centrale regler om fordeling af elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser (hhx og htx).

Institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle. Hvis der er flere ansøgere til en institution som førsteprioritet, end der er kapacitet til, skal samtlige af institutionens modtagne ansøgninger sendes til fordelingsudvalget med henblik på fordeling af eleverne. Fordelingsudvalget afgør fordelingen af elever i området efter centralt fastsatte fordelingskriterier. Hvert år er der institutioner, der har flere førsteprioritetsansøgninger, end de har kapacitet til, og hvor en del af ansøgerne derfor skal fordeles til andre institutioner. Hovedkriteriet for fordeling af elever i de almengymnasiale uddannelser er i dag transportafstanden mellem elevens bopæl og den søgte uddannelsesinstitution.

Ifølge oplysninger fra Danske Regioner fik ca. 95 procent af ansøgerne til almen studentereksamen (stx) på landsplan opfyldt deres førsteprioritetsønske i 2018.

Der er de seneste år gennemført en række justeringer af reglerne om elevfordeling og reglerne for fastsættelse af kapacitet: For det første blev mulighederne for at fastsætte kapacitetslofter med virkning fra den 1. februar 2018 styrket. Der er således mulighed for at fastsætte et kapacitetsloft, dvs. et loft for institutionernes elevoptag, for en længere periode og i særlige tilfælde uden at afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution. Og for det andet fik fordelingsudvalgene med virkning fra den 1. februar 2018 mulighed for i helt særlige tilfælde begrundet i lokale forhold at beslutte, at en institution kan optage et mindre antal ansøgere i stedet for andre ansøgere, der ellers ville skulle optages på institutionen efter afstandskriteriet.

Der er imidlertid fortsat udfordringer for nogle gymnasier bl.a. i forhold til elevsammensætning, herunder en høj andel af elever med udenlandsk herkomst på nogle gymnasier. Nogle rektorer for institutioner med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst har bl.a. tilkendegivet, at en stor koncentration af denne elevgruppe kan give anledning til forskellige udfordringer bl.a. i form af ringe deltagelse i gymnasiets sociale liv, demokratiske og frivillige aktiviteter, negativ social kontrol m.v., og at elever med dansk herkomst søger væk fra gymnasiet.

Det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Derfor er det et mål for regeringen, at skoler og ungdomsuddannelser afspejler befolkningssammensætningen. De unge mennesker får bedre kort på hånden ved, at de kender hinanden og vores samfund på kryds og tværs.

Lovforslaget har til formål at etablere en supplerende lovgivningsmæssig ramme til håndtering af disse udfordringer i forhold til de allerede gennemførte justeringer af regelgrundlaget. Formålet med forslaget er således bl.a. en yderligere styrkelse af mulighederne for at sikre en elevsammensætning på den enkelte institution, der ikke giver anledning til faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer. På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at lovens elementer herom alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021. Der er således alene tale om en midlertidig løsning.

Der blev i begyndelsen af 2019 nedsat en ekspertgruppe vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser. Ekspertgruppen skal gennemføre et analysearbejde og på det grundlag opstille og vurdere konkrete modeller for fordeling af eleverne, som kan modvirke udfordringer forbundet med koncentration af elever med udenlandsk herkomst og med udkantsproblemstillinger. Ekspertgruppens rapport skal danne afsæt for politiske drøftelser om langsigtede løsninger vedrørende fordeling af elever på de gymnasiale uddannelser.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 10, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af § 12, stk. 1-4, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet koordinerer, herunder fordeler elever på uddannelserne til almen studentereksamen og hf-eksamen. Regionsrådet nedsætter til brug herfor et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasiale uddannelser. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere til en bestemt uddannelse, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger institutionens fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalget.

Det følger af samme lovs § 12, stk. 5, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Bemyndigelsen indeholder ikke hjemmel for fordelingsudvalgene til at fastsætte lokale elevfordelingsregler.

Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2018 om optagelse på de gymnasiale uddannelser og om kapacitetsfastsættelse på institutioner for almengymnasiale uddannelser (herefter benævnt optagelsesbekendtgørelsen).

Af § 9, stk. 1, i optagelsesbekendtgørelsen fremgår, at fordelingsudvalget lægger vægt på afstanden via vejnettet mellem ansøgernes bopæl og uddannelsesstedet, således at en ansøger går forud for andre ansøgere, der har længere afstand mellem bopælen og uddannelsesstedet end ansøgeren. Som eksempel på en undtagelse til dette hovedkriterium om transportafstand kan nævnes, at fordelingsudvalget efter § 9, stk. 2, tager hensyn til foreliggende oplysninger om en ansøgers handicap og i den forbindelse kan tillægge reservation af en plads til ansøgeren på en institution, der er hensigtsmæssig i forhold til det pågældende handicap, højere prioritet som fordelingskriterium end afstanden mellem ansøgerens bopæl og institutionen. Som en anden undtagelse kan nævnes, at fordelingsudvalget kan reservere plads til en ansøger på en institution, hvis vedkommende ikke på anden måde kan få plads på en institution inden for en rimelig transporttid fra sin bopæl (dvs. et transporttidskriterium). Ved rimelig transporttid forstås normalt 60 minutter med offentlig transport. Dette følger af § 9, stk. 4, i optagelsesbekendtgørelsen.

Endvidere fremgår det af § 31, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution har en særlig profil med den virkning, at individuelle faglige forudsætninger hos ansøgerne, der er relevante for den særlige profil, kan indgå som fordelingskriterium med højere prioritet end afstanden mellem ansøgernes bopæl og uddannelsesstedet, dvs. hovedkriteriet om transportafstand, jf. § 9, stk. 5.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det nuværende hovedkriterium for fordeling af elever i de almengymnasiale uddannelser er transportafstanden mellem elevens bopæl og den søgte uddannelsesinstitution. Der er tale om et objektivt kriterium, og baggrunden herfor var, at det tilgodeser gennemsigtigheden i ansøgningsprocessen.

Især i storbyerne ses der på nogle gymnasier en koncentration af elever med udenlandsk herkomst. Nogle rektorer på gymnasier med en høj andel af elever med udenlandsk herkomst har bl.a. tilkendegivet, at en stor koncentration af denne elevgruppe kan give anledning til pædagogiske og sociale udfordringer, bl.a. i form af ringe deltagelse i gymnasiets sociale liv, demokratiske og frivillige aktiviteter, negativ social kontrol m.v., og at det kan medføre, at elever med dansk herkomst søger væk fra gymnasiet.

Det er afgørende for sammenhængskraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet. Derfor er det et mål for regeringen, at skoler og ungdomsuddannelser afspejler befolkningssammensætningen. De unge mennesker får bedre kort på hånden ved, at de kender hinanden og vores samfund på kryds og tværs.

Børne- og undervisningsministeren har for skoleårene 2017/18, 2018/19 og 2019/20 givet dispensation fra optagelsesbekendtgørelsens fordelingsregler, hvorved der på gymnasier med akutte udfordringer med eksempelvis store andele af elever med udenlandsk herkomst blev givet mulighed for at fastlægge lokale fordelingsregler i forbindelse med optagelsen. Fordelingsudvalg Øst i Aarhus har således de seneste tre år fået dispensation til at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Den oprindelige dispensation er fra december 2016 og gjaldt for optagelse til skoleåret 2017/18. Dispensationen gav mulighed for, at fordelingsudvalget kunne beslutte at fastsætte lokale fordelingskriterier om fordeling ud fra faglige og pædagogiske hensyn til elevsammensætningen på gymnasierne i fordelingsudvalgets område. De lokale elevfordelingsregler blev fastsat med udgangspunkt i en procentandel af ansøgere fra områder med kombineret boligudlejning (KUO-områder). Samtidig blev der i videst mulige omfang taget hensyn til elevernes egne ønsker om, hvilket gymnasium de ville optages på. Begrundelsen for dispensationen var bl.a. de konkrete, akutte udfordringer på Langkaer Gymnasium med elevflugt. Dispensationen blev året efter forlænget for ét år til også at omfatte optagelse til skoleåret 2018/19, hvor tilsvarende forhold gjorde sig gældende.

Den seneste dispensation for optagelse til skoleåret 2019/20 gav mulighed for forlods reservation af pladser til ansøgere fra visse områder med kombineret boligudlejning (KUO-områder). Den omstændighed, at dispensationen blev afgrænset på en anden måde end oprindeligt til alene at omfatte forlods reservation af pladser til ansøgere fra visse KOU-områder, havde sammenhæng med, at de forhold, der i de to forudgående år udgjorde grundlaget for den oprindelige konkret begrundede dispensation ikke længere var til stede, idet Langkaer nu var fusioneret med Aarhus Tech. Det var Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at hjemmelsgrundlaget for meddelelse af dispensationer ikke rakte til at give mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler af generel karakter, uden at der foreligger konkrete, akutte udfordringer.

Det vurderes derfor at være hensigtsmæssigt, at der tilvejebringes et nyt hjemmelsgrundlag for, at fordelingsudvalgene kan fastætte lokale elevfordelingsregler af generel karakter, hvilket foreslås med dette lovforslag.

På den baggrund foreslås det, at fordelingsudvalgene får mulighed for ved enstemmig afgørelse at fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som er en følge af elevsammensætningen på en eller flere af institutionerne i det område, som fordelingsudvalget dækker. Det er efter forslaget en betingelse for, at der kan fastsættes lokale elevfordelingsregler, at det sandsynliggøres, at de konstaterede udfordringer har sammenhæng med elevsammensætningen på det pågældende gymnasium. Det kan f.eks. ske i form af udtalelser fra institutionens ledelse om oplevede udfordringer baseret på bl.a. observationer, tilgængelig forskning eller ved data fra/oplysninger om forhold omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets kvalitetsindikatorer m.v. Det er herefter fordelingsudvalget, der træffer afgørelse om, hvorvidt sandsynliggørelseskravet er opfyldt.

Når fordelingsudvalget har sandsynliggjort, at der foreligger faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer, der skyldes elevsammensætningen, skal udvalget tage stilling til kriterier for fordeling af eleverne, der kan imødegå de konstaterede udfordringer.

Det er en forudsætning, at kriterierne for fordeling af eleverne fastsættes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Kriterierne skal således kunne begrundes sagligt og være egnede til at modvirke de konstaterede udfordringer. Fordelingskriterierne kan afhængigt af de konstaterede udfordringers karakter f.eks. være baseret på karakterer fra folkeskolen, bopæl mv. Det er vurderingen, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fastsættes lokale regler, som fordeler eleverne på baggrund af herkomst.

Der er bl.a. lavet analyser af sammenhængen mellem koncentrationen af elever med udenlandsk herkomst og elevernes faglige niveau og frafald. Analyserne kan hverken be- eller afkræfte, at en høj koncentration af elever med udenlandsk herkomst har en negativ betydning for elevernes faglighed eller fuldførelse på disse institutioner. Denne tvetydige konklusion stemmer i høj grad overens med resultaterne fra en række lignende analyser på gymnasialt niveau fra Norge, Sverige og Holland, der ligeledes ikke finder en konsistent, signifikant negativ effekt af elevsammensætningen på de enkelte elevers faglige præstationer.

Forslaget giver adgang til lokalt at træffe afgørelse om lokale elevfordelingsregler for at imødegå eller løse de faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer, som nogle enkelte institutioner har i forhold til elevsammensætningen. Med forslaget vil det blive muligt at håndtere sådanne udfordringer på visse institutioner allerede i forbindelse med fordelingen af eleverne mellem institutionerne, i stedet for at de er overladt til den enkelte institution at håndtere selv. Fordelingsudvalgets mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler vil også omfatte institutioner, hvis antal ansøgere til en bestemt uddannelse ikke overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at fordelingsudvalget om nødvendigt kan fordele alle ansøgere.

Det foreslås, at fordelingsudvalget efter anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udvalget, skal behandle en bestyrelses anmodning om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler. Institutioner, som oplever faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på grund af elevsammensætningen, vil således kunne kræve, at fordelingsudvalget træffer afgørelse om at fastsætte af lokale fordelingsregler.

Har en institution anmodet et fordelingsudvalg om at fastsætte lokale elevfordelingsregler, foreslås det, at institutionen skal kunne klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse, hvis institutionen finder afgørelsen utilstrækkelig, f.eks. hvis institutionen ikke har fået sine ønsker til elevfordelingsregler fuldt ud imødekommet.

Det foreslås endelig, at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om fristerne for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler og klage og om offentliggørelse af og information om de lokale elevfordelingsregler. Dette for at sikre en hensigtsmæssig proces og oplysningsindsats, så ansøgerne er bekendt med fordelingsgrundlaget.

Der ændres med forslaget ikke ved institutionernes mulighed for at blive godkendt til profilgymnasium.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2-6, og bemærkningerne hertil.

Som en konsekvens af ovenstående forslag foreslås det endvidere lovfæstet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at bestemmelserne i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om elevfordeling finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen. Herved gøres det klart, at fordelingsreglerne m.v., jf. lovforslagets § 2, nr. 1, også gælder for stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger samt lovforslagets § 2, nr. 1-2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Ændring i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 1, stk. 1, sidste pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse.

Af § 34, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at institutionerne samarbejder med andre institutioner, der er godkendt efter loven, og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser. Det følger af bestemmelsens stk. 2, at institutionerne som led i samarbejdet danner et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

Af § 34 a, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private gymnasieskoler og private hf-kurser.

Af bestemmelsens stk. 3, følger det, at de institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de i ungdomsuddannelser i regionen, der er nævnt i stk. 5, nr. 3-5, samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser, om den i stk. 1 nævnte koordinering.

Efter bestemmelsens stk. 4, foregår samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de uddannelser, der er nævnt i stk. 5, nr. 1-2, og regionsrådet dog gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Koordineringen omfatter, jf. stk. 5, 1) Uddannelsen til almen studentereksamen, 2) Uddannelsen til hf-eksamen, 3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen, 4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen og 5) Grundforløbende i erhvervsuddannelserne.

Af § 34 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen for de uddannelser, der er nævnt i § 34 a, stk. 5, nr. 3-5, og for uddannelsen til international baccalaureate.

Af § 8, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., fremgår, at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter høring af den enkelte institution kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet såvel i det førstkommende som de efterfølgende skoleår. I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét skoleår fastlægge et kapacitetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution.

Af § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.

Det følger af § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet efter bestemmelserne i stk. 2-4 har til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og foreslået ordning

Børne- og undervisningsministeren kan efter gældende ret godkende, at en institution for erhvervsrettet uddannelse, der er inden for den offentlige forvaltning, også kan udbyde almengymnasial uddannelse. Det indebærer, at institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelsen kan godkendes til udbud af almen studentereksamen og hf-eksamen.

Disse institutioner for erhvervsrettet uddannelse deltager i dag i fordelingsudvalg i forbindelse med fordeling af elever til almen studentereksamen og hf-eksamen. Dette har ikke fundet udtryk i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der regulerer institutioner for erhvervsrettet uddannelses institutionelle forhold.

Børne- og Undervisningsministeriet er blevet opmærksom på behov for at lovfæste dette i lov om institutioner i lov om erhvervsrettet uddannelse.

Som en konsekvens af ovenstående forslag foreslås det således lovfæstet i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at § 8, stk. 2, § 12 og nu også § 12 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om fastsættelse af kapacitetslofter og elevfordeling tilsvarende finder anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen. Herved gøres det klart, at fordelingsreglerne også gælder for stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Endelig foreslås det lovfæstet, at regionsrådenes kompetence til at afgive indstilling om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen, jf. § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., også omfatter placering af uddannelsen til almen studentereksamen og hf-eksamen på en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises til § 2, nr. 1-2, og bemærkningerne hertil.

2.3. Elevrepræsentation i fordelingsudvalgene

2.3.1. Gældende ret

Det følger af § 12, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet efter bestemmelserne i stk. 2-4 har til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinerer fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen.

Af stk. 2 i samme bestemmelse følger det, at regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Af § 14, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår det, at en institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, forpligtende skal samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, om at sikre et tilstrækkeligt og varieret tilbud af studieretninger og valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om de gymnasiale uddannelser. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag består fordelingsudvalgene af rektorerne for de almengymnasiale institutioner i fordelingsudvalgets område samt 1-2 repræsentanter for regionsrådet. Derudover er rektorerne på private gymnasiale institutioner i fordelingsudvalgets område medlemmer af udvalget. Fordelingsudvalget kan bestemme, at rektorerne på erhvervsgymnasiale institutioner i området kan være medlemmer af udvalget.

I forbindelse med, at fordelingsudvalgene får mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis der opleves faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, vil det være en fordel at inddrage elevernes kendskab til de enkelte institutioner, herunder deres kendskab til skolernes miljø og mulige udfordringer i forbindelse med elevsammensætningen, i elevfordelingen.

Det foreslås på den baggrund, at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene, i forening skal kunne udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.

Hensigten med det foreslåede er at kvalificere fordelingsudvalgets arbejde med elevfordeling og overvejelser om lokale elevfordelingsregler. Til sammenligning er der i institutionernes bestyrelser to elevrepræsentanter udpeget af institutionernes elevråd, hvoraf det ene medlem har stemmeret.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget tillægges fordelingsudvalget og regionerne inden for deres lovbundne kompetence i forhold til elevfordeling på det almengymnasiale område en ny administrativ opgave f.eks. i form af mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler. Hertil kommer behandling af eventuelle klager til regionerne fra gymnasier, som oplever udfordringer. Opgavevaretagelsen forventes at medføre merudgifter for regionerne på ca. 1,7 mio. kr. i 2020. Staten kompenserer regionerne herfor via DUT. Skønnet er forbundet med usikkerhed. Udgifterne vil blive afholdt inden for Børne- og Undervisningsministeriets eksisterende bevillingsmæssige rammer.

Lovforslaget vil ikke indebære økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for Styrelsen for It og Lærings it-systemer, idet de lokale elevfordelingsregler besluttes og forvaltes lokalt. Det vil afhænge af de lokale beslutninger, i hvilket omfang der vil være behov for lokal understøttelse af sagsbehandling i forbindelse med den konkrete fordeling af ansøgerne til de enkelte gymnasiale institutioner, jf. også nedenfor om tryg og sikker behandling.

I forhold til efterlevelse af principperne for digitaliseringsklar lovgivning er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at princip 1 (om enkle og klare regler) vurderes at være efterlevet.

Det bemærkes, at opgaven med sandsynliggørelse af, at der foreligger faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer grundet elevsammensætningen og derefter fastsættelse af lokale elevfordelingsregler ikke vurderes at kunne gøres til genstand for automatisk sagsbehandling. Der vil heller ikke ske central fastsættelse af mulige kriterier i forbindelse med sandsynliggørelsen af, at der foreligger faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer. Hermed er der taget stilling til efterlevelsen af princip 3 (om automatisk sagsbehandling), jf. nedenfor.

Princip 2 (om digital kommunikation), princip 3 (om automatisk sagsbehandling), princip 6 (anvendelse af offentlig infrastruktur) og princip 7 (om forebyggelse af snyd og fejl) vurderes på baggrund af rammesætningen i den politiske aftale af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler mindre relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

Princip 4 (sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data) er i forlængelse heraf ikke fuldt ud efterlevet, fordi fordelingsudvalgene selv fremskaffer data.

Da det vil være samme fordelingsopgave, fordelingsudvalget skal varetage fremover, baseret på de samme oplysninger (om elevers navn, adresse, og standpunktskarakterer) blot eventuelt på baggrund af andre kriterier, er det Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at princip 5 (tryg og sikker datahåndtering) som udgangspunktet efterleves. Det vil være uddannelsesinstitutionernes og fordelingsudvalget opgave at sikre, at yderligere oplysninger om eleverne, ud over navn, adresse og standpunktskarakter, deles og behandles på tryg og sikker vis.

Lovforslaget vurderes på ovennævnte baggrund ikke fuldt ud at efterleve principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund ikke at være relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. oktober 2019 til den 25. oktober 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC (Bestyrelserne), Danske HF og VUC (Lederne), Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Datatilsynet, Den Uvildige konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale social-, sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Danmark, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Uddannelsesforbundet og UU Danmark.

Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., nedsætter regionsrådet et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk. 1. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet og af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget.

Det foreslås, at der i § 12, stk. 2, efter 2. pkt. som nyt punktum, indsættes, at elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene efter 2. pkt., i forening udpeger én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget.

Det udpegede medlem skal være elev på en af institutionerne og elev på uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen. Det vil være op til elevrådene at tilrettelægge processen for udpegningen, herunder også i forhold til genudpegning, såfremt pladsen bliver vakant. Det er regionsrådene, der nedsætter fordelingsudvalgene, jf. § 12, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., og det vil også være regionsrådene, der forestår indkaldelse af den af elevrådene i forening udpegede elevrepræsentant til møder m.v. i fordelingsudvalget.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at kvalificere fordelingsudvalgets arbejde med elevfordeling og overvejelser om lokale elevfordelingsregler i forbindelse med, at fordelingsudvalgene får mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvis der opleves faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Eleverne vil ofte have stor viden om miljø på de enkelte institutioner og eventuelle udfordringer med elevsammensætningen på de enkelte institutioner. Det er således vurderingen, at det vil være en fordel at inddrage elevernes kendskab til de enkelte institutioner, herunder deres kendskab til institutionernes miljø og mulige udfordringer i forbindelse med elevsammensætningen, i elevfordelingen.

Med det foreslåede nye punktum vil elevrådene på de institutioner, der indgår i fordelingsudvalgene i forening således skulle udpege én repræsentant uden stemmeret til fordelingsudvalget. Eleverne vil således som noget nyt få en plads i fordelingsudvalgene.

Elevrepræsentanten vil ikke få stemmeret, og der stilles derfor ikke krav om, at eleven er myndig. Elevrepræsentanter uden stemmeret vil ikke have ansvar for de afgørelser, som fordelingsudvalget træffer, men alene for de udtalelser, som elevrepræsentanten selv måtte komme med samt for overtrædelser af tavshedspligten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2.

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., foretager fordelingsudvalget fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter "pågældende uddannelse" indsættes "jf. dog § 12 a".

Med den foreslåede tilføjelse af "jf. dog § 12 a" i § 12, stk. 3, er der tale om en konsekvensændring som følge af fordelingsudvalgenes mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, jf. forslagets § 1, nr. 6, som vil indebære, at kravet i § 12, stk. 3, om, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse, kan sættes ud af kraft, når et fordelingsudvalg ved enstemmig afgørelse, jf. lov forslagets § 1, nr. 6, har fastsat lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som kan være en følge af elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område.

Formålet er således at give fordelingsudvalget et redskab til at håndtere de udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter, der er, og som kan sandsynligøres i fordelingsudvalgets område.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., foretager fordelingsudvalget fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Med lovforslagets § 1, nr. 2, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil der i bestemmelsen efter "den pågældende uddannelse" blive indsat et "jf. dog § 12 a" med virkning fra den 1. januar 2020.

Det foreslås af lovtekniske årsager at nyaffatte § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., således at ordlyden af bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2021 igen bliver, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Baggrunden for det foreslåede er, at det af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser følger, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Den konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 1, nr. 2, skal således alene gælde i perioden frem til 1. januar 2021. Den foreslåede nyaffattelse vil rulle den konsekvensændring, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Den foreslåede henvisning til § 12 a, der følger af lovforslagets § 1, nr. 2, vil herefter således udgå af bestemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 3, vil erstatte den foreslåede ændring af § 12, stk. 3, i dette lovforslags § 1, nr. 2, når den i § 1, nr. 3, foreslåede § 12, stk. 3, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dette lovforslags § 3, stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 3, vil indebære, at fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at der i bestemmelsen efter "gymnasiale uddannelser" indsættes "jf. dog § 12 a".

Med den foreslåede tilføjelse af "jf. dog § 12 a" i § 12, stk. 5, er der tale om en konsekvensændring som følge af fordelingsudvalgenes mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil samt pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Med lovforslagets § 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil der i bestemmelsen efter "gymnasiale uddannelser" blive indsat et "jf. dog § 12 a" med virkning fra den 1. januar 2020.

Det foreslås af lovtekniske årsager at nyaffatte § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., således at ordlyden af bestemmelsen med virkning fra 1. januar 2021 igen bliver, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Baggrunden for det foreslåede er, at det af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser følger, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Den konsekvensændring, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4, skal således alene gælde i perioden frem til 1. januar 2021. Den foreslåede nyaffattelse vil rulle den konsekvensændring, som foreslås etableret i aftaleperioden, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, tilbage til gældende ret før vedtagelsen af nærværende lovforslag, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Den foreslåede henvisning til § 12 a, der følger af lovforslagets § 1, nr. 4, vil herefter således udgå af bestemmelsen.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 5, vil erstatte den foreslåede ændring af § 12, stk. 5, i dette lovforslags § 1, nr. 4, når den i § 1, nr. 5, foreslåede § 12, stk. 5, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dette lovforslags § 3, stk. 2.

Den foreslåede nyaffattelse af § 12, stk. 5, vil indebære, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om de private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i § 12, stk. 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., foretager fordelingsudvalget fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., at børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever og kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg, og om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at der efter § 12 indsættes en ny § 12 a. Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt. at fordelingsudvalget ved enstemmig afgørelse kan fastsætte lokale elevfordelingsregler med det formål at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk eller social karakter, som har sammenhæng med elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område. I stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at fordelingsudvalget skal kunne sandsynliggøre, at elevsammensætningen på en eller flere institutioner i fordelingsudvalgets område giver anledning til faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer. Efter stk. 2 foreslås det, at fordelingsudvalget efter anmodning fra bestyrelsen for en institution, hvis leder er medlem af udvalget, behandler bestyrelsens anmodning om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler efter stk. 1. I stk. 3 foreslås det, at en institution, som har anmodet fordelingsudvalget om at fastsætte lokale elevfordelingsregler efter stk. 2, jf. stk. 1, kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse. Endelig foreslås det i stk. 4, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse og information om lokale regler.

Der er med forslaget tale om en ny bestemmelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Baggrunden for forslaget er et ønske om at give adgang til lokalt at fastsætte lokale elevfordelingsregler for at imødegå eller løse de særlige udfordringer, som nogle enkelte institutioner har i forhold til elevsammensætningen. Med forslaget bliver det lettere at løse sådanne udfordringer på visse institutioner allerede i forbindelse med fordelingen af eleverne mellem institutionerne, i stedet for at de er overladt til den enkelte institution at håndtere selv.

Med det foreslåede stk. 1, 1. pkt., etableres der mulighed for, at fordelingsudvalg vil kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler for at løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter på grund af elevsammensætningen. Fordelingsudvalget vil således af egen drift kunne tage initiativ til fastsættelse af lokale elevfordelingsregler.

Faglige udfordringer forbundet med elevsammensætningen kan f.eks. være i form af ringe fagligt udbytte, hvilket bl.a. kan komme til udtryk i elevernes karakterer. Pædagogiske og sociale udfordringer kan f.eks. være i form af ringe deltagelse i gymnasiets sociale liv, demokratiske og frivillige aktiviteter, negativ social kontrol m.v.

Afgørelse om fastsættelse af lokale elevfordelingsregler vil skulle ske ved enstemmighed i fordelingsudvalget.

Fordelingsudvalgets mulighed for at fastsætte lokale elevfordelingsregler vil også omfatte institutioner, hvis antal ansøgere til en bestemt uddannelse ikke overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, således at fordelingsudvalget om nødvendigt kan fordele alle ansøgere.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil indebære, at det vil være en forudsætning for at kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler, at fordelingsudvalget kan sandsynliggøre, f.eks. i form af udtalelser fra skolens ledelse om oplevede udfordringer baseret på bl.a. observationer, tilgængelig forskning eller ved data fra/oplysninger om forhold omfattet af Børne- og Undervisningsministeriets kvalitetsindikatorer, at elevsammensætningen på et eller flere gymnasier i fordelingsudvalgets område giver anledning til konstaterede faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer, f.eks. i form af ringe deltagelse i gymnasiets sociale liv, demokratiske og frivillige aktiviteter m.v.

Når fordelingsudvalget har vurderet, at der foreligger sådanne udfordringer, og at udfordringerne har sammenhæng med elevsammensætningen, skal udvalget tage stilling til, hvilke kriterier for fordeling af eleverne, der skal fastsættes for at kunne imødegå de konstaterede udfordringer. Disse kriterier skal for at være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser kunne begrundes sagligt og være egnede til at modvirke de konstaterede udfordringer, jf. ovenfor.

De data/oplysninger, der stilles til rådighed fra Børne- og Undervisningsministeriets kvalitetsindikatorer er statistiske data, hvorimod de oplysninger, som tilvejebringes gennem ledelsens observationer til brug for sandsynlighedskravet vil kunne omfatte personoplysninger. Der vil i så fald være tale om en behandling af personoplysninger, som skal behandles i overensstemmelse med reglerne herom i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det er en forudsætning, at kriterierne for fordeling af eleverne fastsættes inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser. Kriterierne skal således kunne begrundes sagligt og være egnede til at modvirke de konstaterede udfordringer. Det er vurderingen, at der ikke inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fastsættes kriterier, som fordeler eleverne på baggrund af herkomst.

Fordelingskriterierne kan afhængigt af de konstaterede udfordringers karakter f.eks. være baseret på karakterer fra folkeskolen, bopæl i et udsat boligområde, modersmål eller talesprog i hjemmet eller socioøkonomisk baggrund.

Kan det eksempelvis sandsynliggøres, at der på en institution er en sammenhæng mellem en elevsammensætning med en forholdsmæssig stor andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem forstået som elever med forældre, der alene har en grunduddannelse, og et dårligere fagligt udbytte generelt, vil ansøgere til gymnasierne i fordelingsudvalgets område med fordel kunne fordeles med henvisning til bopæl i et udsat boligområde (forudsat, at der er en sammenhæng mellem det at have bopæl i et sådant område og det at komme fra et uddannelsesfremmed hjem, jf. nedenfor). For at et boligområde anses for at være et udsat boligområde, skal mindst to af fire kriterier være opfyldt. Et af disse kriterier er, at andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, skal overstige 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. Dette følger af almenboliglovens § 61, stk. 1, nr. 4.

Oplever en eller flere institutioner i et fordelingsudvalgs område faglige udfordringer, f.eks. i form af et dårligere fagligt udbytte i forhold til det generelle faglige niveau for de almengymnasiale uddannelser, vil ansøgere til gymnasierne i fordelingsudvalgets område også kunne fordeles med henvisning til karakterer fra grundskolen. Karaktererne i grundskolen må således anses for at være udtryk for den enkelte elevs faglige niveau på tidspunktet for optagelse på det almene gymnasium.

Børne- og Undervisningsministeriet vil være fordelingsudvalg og regioner behjælpelig med juridisk afklaring af, om de af fordelingsudvalgene påtænkte kriterier vil kunne fastsættes.

Opgaven for fordelingsudvalget med at sandsynliggøre, at der foreligger faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer grundet elevsammensætningen og derefter fastsættelse af lokale elevfordelingsregler og den konkrete administration heraf vil skulle foregå i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Det vil uændret være fordelingsudvalget, der er dataansvarlig. Regionsrådet vil være dataansvarlig i forbindelse med eventuel klagesagsbehandling.

Det bemærkes i den forbindelse, at Børne- og Undervisningsministeriet ikke har adgang til data om elevernes talte sprog i hjemmet eller modersmål - hverken i form af statistisk data, som kan benyttes i forbindelse med sandsynliggørelsen af, at elevfordelingen vil medføre faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer, eller i form af administrative data, som kan benyttes til at træffe afgørelser for individer, dvs. i forbindelse med den konkrete elevfordeling. Det vil være op til lokal beslutning, hvordan sådanne data tilvejebringes. Det vil være uddannelsesinstitutionernes og fordelingsudvalgets opgave at sikre, at yderligere oplysninger om eleverne, ud over navn, adresse og standpunktskarakter, deles og behandles på tryg og sikker vis.

Børne- og Undervisningsministeriet kan, inden optagelsesprocessen for 2020 går i gang, stille tilgængelige aggregerede statistiske data til rådighed for fordelingsudvalgene vedrørende ansøgere, som pr. medio marts 2017, 2018 og 2019 har søgt en gymnasial uddannelse via optagelse.dk.

Fordelingsudvalg, som inden elevernes ansøgningsfrist for optagelse i de gymnasiale uddannelser, har sandsynliggjort, at elevsammensætningen medfører faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer, og som følge heraf har fastsat lokale elevfordelingsregler for det kommende optag til skoleåret 2020/2021, vil fra ca. medio marts 2020 have adgang til oplysninger om elevers navn, adresse samt standpunktskarakterer i dansk og matematik i 9. klasse. Oplysningerne kan benyttes administrativt i forbindelse med fordeling af eleverne mellem institutionerne. Oplysningerne vil skulle udleveres fra institutionerne til fordelingsudvalgene.

Øvrige oplysninger som måtte være nødvendige som følge af de fastsatte lokale elevfordelingsregler, vil fordelingsudvalget selv skulle indsamle, herunder ved opslag i cpr-registret.

Det bemærkes, at ved fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, bør fordelingsudvalg og regioner gå i dialog med tilgrænsende fordelingsudvalg og evt. regioner, hvis institutionerne tilhørende disse fordelingsudvalg og beliggende i pågældende region påvirkes af de lokale regler. Det forudsættes, at man ikke flytter problemet. Fordelingsudvalg og regioner skal derfor ved fastsættelsen af lokale regler tage højde for, dels at der ikke sker en uhensigtsmæssig ændring af elevsammensætningen på andre gymnasier, så situationen forværres på andre institutioner, dels at der tages højde for elevsammensætningen på erhvervsgymnasiale uddannelser, som er samlokaliseret med de almengymnasiale uddannelser f.eks. i campus.

Hvis der i et fordelingsudvalg er en institution, som på grund af faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på grund af elevsammensætningen har krævet, at fordelingsudvalget tager stilling til en anmodning om lokale elevfordelingsregler, vil det således efter omstændigheder være nødvendigt at indhente oplysninger om, i hvilket omfang elevsammensætningen på andre institutioner medfører faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer. De fornødne oplysninger vil kunne videregives fra de institutioner, der vil kunne blive påvirket af de lokale elevfordelingsregler til vedkommende fordelingsudvalg. Er de pågældende institutioner selv blevet opmærksomme på, at det omhandlede fordelingsudvalg overvejer at fastsætte lokale elevfordelingsregler, vil institutionerne kunne videregive de fornødne oplysninger af egen drift, men i øvrigt vil det være vedkommende fordelingsudvalgs opgave at indsamle de fornødne oplysninger fra institutionerne. Da der ikke vil være tale om personoplysninger eller fortrolige oplysninger i øvrigt, vil det ikke kræve særskilt hjemmel at udveksle oplysningerne.

Efter det foreslåede stk. 2 kan en institution, som oplever faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på grund af elevsammensætningen, kræve, at fordelingsudvalget behandler en anmodning om lokale elevfordelingsregler. Det foreslåede vil indebære, at institutioner, som oplever faglige, pædagogiske og/eller sociale udfordringer på baggrund af elevsammensætningen, får en initiativret, der vil indebære, at fordelingsudvalget vil skulle forholde sig til udfordringen på den pågældende institution. Anmodningen vil således skulle realitetsbehandles af fordelingsudvalget. Fastsættelse af lokale elevfordelingsregler forudsætter også i disse tilfælde, at fordelingsudvalget er enigt herom. Kan de ikke blive enige i fordelingsudvalget, vil religionsrådet efter klage kunne fastsætte de fornødne lokale elevfordelingsregler, jf. nedenfor.

Det bemærkes, at institutionens leder er underlagt institutionens bestyrelses instruktion, når vedkommende deltager i møder og aktivitet i fordelingsudvalget. Det indebærer, at institutionens leder ved behandling af sager i fordelingsudvalget skal følge bestyrelsens udstukne mål og rammer

Efter det foreslåede stk. 3 gives der mulighed for, at en institution, som har anmodet om, at der iværksættes foranstaltninger efter forslagets stk. 2, kan klage til regionsrådet i den region, hvor institutionen er hjemmehørende, over fordelingsudvalgets afgørelse, herunder også hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enige. Det vil også være en afgørelse, som kan påklages, hvis fordelingsudvalget ikke kan blive enigt. Regionsrådet kan som rekursmyndighed vælge mellem at annullere den påklagede afgørelse, at sætte en anden afgørelse i stedet for, hvis der er grundlag for det, eller at sende sagen tilbage til fordelingsudvalget til fornyet behandling. Regionsrådet kan således selv fastsætte lokale elevfordelingsregler.

Efter det foreslåede stk. 4 bemyndiges børne- og undervisningsministeren til at fastsætte regler om frister for fastsættelsen af lokale elevfordelingsregler, om frister for klage og om offentliggørelse og informationsindsatser om de lokale regler. Bemyndigelsen forventes bl.a. anvendt til at fastsætte regler om, hvornår de lokale regler vil skulle være fastsat af fordelingsudvalg eller regionsråd, herunder i forbindelse med klage til regionsrådet, og hvornår de skal være offentliggjort på institutionens hjemmeside, så de vil kunne ses der, inden ansøgningsprocessen går i gang. Det forventes, at fordelingsudvalget får en uge til at blive enige, og ved uenighed i fordelingsudvalget og på baggrund af en klage til regionsrådet, at regionsrådet har 14 dage til at træffe afgørelse. Der vil også blive fastsat regler om gennemførsel af en målrettet informationsindsats over for de berørte unge om de lokale elevfordelingsregler, som fastsættes af fordelingsudvalget. Dette for at sikre en hensigtsmæssig proces og oplysningsindsats, så ansøgerne, når de afgiver deres prioriterede ansøgning om, hvilke(n) institution(er) de ønsker at blive optaget på, er bekendt med fordelingsgrundlaget. Fornøden bekendtgørelse forventes udstedt i forbindelse med lovens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Af § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen m.v. og at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6 i bestemmelsen, hvoraf fremgår, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen.

Den foreslåede henvisning vil indebære, at § 8, stk. 2, vedrørende børne- og undervisningsministerens muligheder for fastsættelse af kapacitetslofter tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede henvisning vil endvidere indebære, at § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om elevfordeling tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Herved lovfæstes det, at fordelingsreglerne også gælder for stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Endelig foreslås det også ved en henvisning til § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lovfæstet, at regionsrådenes kompetence til at afgive indstilling om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen, jf. § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., også omfatter placering af uddannelsen til almen studentereksamen og hf-eksamen på en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Af § 34 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, fremgår, at regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen m.v. og at samarbejdet efter stk. 3 mellem de institutioner, som udbyder de i stk. 5, nr. 1-2, nævnte uddannelser, og regionsrådet foregår gennem de forpligtende samarbejder, som er nævnt i § 14 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Med lovforslagets § 2, nr. 1, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, vil der med virkning fra den 1. januar 2020 blive indsat et nyt stk. 6 i bestemmelsen, hvoraf fremgår, at § 8, stk. 2, § 11, § 12 og § 12 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen.

Det foreslås af lovtekniske årsager, at nyaffatte stk. 6 således, at ordlyden af bestemmelsen med virkning fra den 1. januar 2021 bliver, at § 8, stk. 2, § 11 og § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. finder tilsvarende anvendelse for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af uddannelsen til almen studentereksamen eller hf-eksamen.

Baggrunden for det foreslåede er, at det af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser følger, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Det foreslås på den baggrund, at nyaffatte § 34 a, stk. 6, således, at henvisningen i stykket til § 12 a, hvorefter der kan fastsættes lokale elevfordelingsregler, skrives ud.

Den foreslåede henvisning til § 8, stk. 2, vil indebære, at § 8, stk. 2, vedrørende børne- og undervisningsministerens muligheder for fastsættelse af kapacitetslofter tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede henvisning til § 12 vil endvidere indebære, at § 12 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. om elevfordeling tilsvarende finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Herved lovfæstes det, at fordelingsreglerne også gælder for stx- og hf-udbud på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Endelig foreslås det også ved en henvisning til § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse lovfæstet, at regionsrådenes kompetence til at afgive indstilling om den stedlige placering af nye uddannelsessteder i regionen, jf. § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., også omfatter placering af uddannelsen til almen studentereksamen og hf-eksamen på en institution for erhvervsrettet uddannelse.

Den foreslåede nyaffattelse af § 34 a, stk. 6, vil erstatte den foreslåede affattelse af § 34 a, stk. 6, i dette lovforslags § 2, nr. 1, når den i § 2, nr. 2, foreslåede § 34 a, stk. 6, træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dette lovforslags § 3, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til § 2, nr. 1, og § 3, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.

Det foreslås med stk. 2, at § 1, nr. 3 og nr. 5 og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2021. Der er tale om bestemmelser, som ruller visse dele af lovforslaget, som kun skal gælde i perioden frem til 1. januar 2021, tilbage til retstilstanden før den 1. januar 2020.

Det foreslås med stk. 3, at lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 6, ophæves den 1. januar 2021. Baggrunden for det foreslåede stk. 3 er, at det følger af aftalen af 3. oktober 2019 om mulighed for lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser, at loven alene skal gælde for ét år indtil den 1. januar 2021, da der er tale om en midlertidig løsning.

Det bemærkes, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da lovene, som foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for disse landsdele ved kgl. anordning.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov