L 61 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

(Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-11-2019
1. behandlet / henvist til udvalg 19-11-2019
Betænkning afgivet 12-12-2019
2. behandlet/direkte til 3. behandling 17-12-2019
3. behandlet, vedtaget 19-12-2019
Ministerområde:
Børne- og Undervisningsministeriet
Resumé:
Med forslaget etableres der mulighed for, at fordelingsudvalg skal kunne fastsætte lokale elevfordelingsregler ved fordeling af elever til de almengymnasiale uddannelser for at kunne løse eller imødegå udfordringer af faglig, pædagogisk og/eller social karakter, der skyldes elevsammensætningen, jf. aftale af 3. oktober 2019 indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance. Loven skal alene gælde i perioden 1. januar 2020 til 1. januar 2021.

Med forslaget tydeliggøres det endvidere, at bestemmelserne om fastsættelse af kapacitetslofter, elevfordeling og stedlig placering af nye udbud også finder anvendelse for udbud af uddannelsen til almen studentereksamen og udbud af uddannelsen til hf-eksamen på institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 111 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, ALT og LA), imod stemte 3 (NB), hverken for eller imod stemte 0.