L 61 Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

(Mulighed for fastsættelse af lokale elevfordelingsregler).

Af: Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Betænkning

Afgivet: 12-12-2019

Afgivet: 12-12-2019

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. december 2019

20191_l61_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 12. december 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse.

Et mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til forkastelse. 

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforslaget, men opfatter på ingen måde forslaget som en reel løsning på de problemer, der er med henholdsvis de såkaldte ghettogymnasier og de mindre institutioner i yderområderne, der er presset af små årgange og fraflytninger fra områderne, som gør det vanskeligt at opretholde de ønskede ungdomsuddannelsestilbud.

Derfor har Venstre også kæmpet for og ad flere gange fået forhøjet udkantstilskuddene til de mindre institutioner, men en reel løsning er nødt til at blive fundet i en kommende taxameterreform kombineret med nye fordelingsregler og en generel nytænkning af organiseringen på ungdomsuddannelsesområdet.

Venstre synes, at det er underligt, at ministeren ønsker 1,7 mio. kr. overført til regionerne uden en afklaring af, om der overhovedet vil være udgifter for et så højt beløb, særlig set i lyset af at det er midler, der flyttes fra tilskud til arbejdet med campusdannelser til administration.

Venstre finder det væsentligt, at ministeren og gymnasierne sikrer en ordentlig information om pligter og sanktioner for de elever, der nu indtræder i fordelingsudvalgene, da svarene fra ministeren tydeligt understreger konsekvenserne ved brud på fortrolighed, dataregler og personlige oplysninger. Det er vigtigt, at eleverne er fuldt og helt bevidste om disse regler, når de fremover indtræder i fordelingsudvalgene.

Venstre ønsker derudover at gøre opmærksom på L 61 - svar på spørgsmål 1, 2, 3 og 9.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bakker op om lovforslaget, som forhåbentlig kan bidrage til, at nogle af udfordringerne om elevfordeling kan løses ved næste års skoleoptag. Samtidig er det væsentligt for Radikale Venstre, at de lokale elevfordelingsregler følges op med en stram kapacitetsstyring, så elever, der har været fordelt efter lokale fordelingsregler, ikke blot overflyttes fra overansøgte til underansøgte gymnasier i begyndelsen af skoleåret. Dette er både skadeligt for elevernes mulighed for at falde til på det gymnasium, de bliver tildelt, forhindrer skolerne i at planlægge efter et kendt optag af elever, og underminerer de løsninger, der måtte være fundet i fordelingsudvalget.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget er af den overbevisning, at det frie valg på gymnasieområdet er afgørende at fastholde. Eventuelle problemstillinger i forhold til elevsammensætning kan efter Nye Borgerliges mening ikke trumfe værdien af det frie valg. Ud over at svække det frie valg giver lovforslaget mulighed for at føre den forfejlede integrationspolitik videre ved at give lokale udvalg mulighed for at tvangsfordele elever fra belastede områder. Det finder Nye Borgerlige helt uholdbart. Da lovforslaget både svækker det frie valg og viderefører en fejlagtig integrationspolitik, stemmer Nye Borgerlige ikke for lovforslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var til 1. behandling den 19. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 13. november 2019 sendte børne- og undervisningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) fmd. Tanja Larsson (S) Jens Joel (S) Jesper Petersen (S) Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Nils Sjøberg (RV) Anne Sophie Callesen (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF) Ina Strøjer-Schmidt (SF) Astrid Carøe (SF) Jakob Sølvhøj (EL) Mai Villadsen (EL) Torsten Gejl (ALT) Anni Matthiesen (V) Peter Juel-Jensen (V) Ellen Trane Nørby (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Stén Knuth (V) nfmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Pernille Bendixen (DF) Marie Krarup (DF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Mette Thiesen (NB) Henrik Dahl (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)48
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)42
Dansk Folkeparti (DF)16
Radikale Venstre (RV)16
Socialistisk Folkeparti (SF)14
Enhedslisten (EL)13
Det Konservative Folkeparti (KF)13
Alternativet (ALT)5
Nye Borgerlige (NB)4
Liberal Alliance (LA)3
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Siumut (SIU)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)1