Betænkning afgivet af Transportudvalget den 10. december 2019

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF, NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget vil gerne bidrage til, at infrastrukturen i bydelen Nordhavn kan blive opgraderet. SF forholder sig dog kritisk til, om det skal ske med en havnetunnel. Anlægsloven lægger op til, at der skal anlægges en havnetunnel, selv om man endnu ikke har foretaget en grundig undersøgelse af alternative linjeføringer, sådan som principaftalen for Lynetteholm af 5. oktober 2018 mellem den daværende regering (V, LA og KF) og Københavns Kommune foreskriver. På den baggrund vil SF stemme hverken for eller imod forslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at Nordhavn er en bydel, som anslås at vokse med op til 40.000 beboere og et tilsvarende antal arbejdspladser. En byudvikling af denne størrelse skaber et pres på den eksisterende infrastruktur, som den nuværende vejforbindelse ved Sundkrogen ikke kan bære.

Ud over den nye trafik skal dertil lægges den tunge trafik fra den allerede eksisterende containerhavn og trafikken fra krydstogthavnen. Ud fra den betragtning mener Enhedslisten, at forslaget om anlæg af en Nordhavnstunnel giver mening - en tunnel, der skal sikre en god vejforbindelse mellem bydelen Nordhavn og det øvrige København og videre ud af byen.

Enhedslisten konstaterer dog også, at det i forslaget estimeres, at 65.000 bilister skal til og fra området. Dette tal kan og bør, efter Enhedslistens opfattelse, bringes markant ned. Det kræver en anden tilgang til at håndtere trængsel, end hvad tidligere regeringer har haft som svar, altså udelukkende at fokusere på flere veje. Enhedslisten opfordrer til, at der parallelt med forslaget sikres en højklasset trafikbetjening af området med kollektiv trafik samt en cykelinfrastruktur og parkeringsregulering, der kan holde bilejerskabet nede i bydelen.

Enhedslisten konstaterer, at forslaget omhandler et anlægsprojekt, som staten - på vegne af Københavns Kommune - har sat Vejdirektoratet til at anlægge. På den måde er det regeringens ansvar, at der er styr på arbejdsforholdene, når arbejdet udføres. Det er Enhedslistens opfattelse, at sporene fra Storstrømsbroen skræmmer, for så vidt angår arbejdsmiljøet. Derfor opfordrer Enhedslisten til, at der i forbindelse med udbuddet af anlæg af Nordhavnstunnellen sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold, herunder at det sikres, at arbejdsklausuler overholdes.

Enhedslisten er særdeles kritisk over for den del af forslaget, som omhandler forberedelse af en havnetunnel, også kaldet Østlig Ringvej. Enhedslisten mener ikke, at en havnetunnel fjerner de trafikale problemer i København. Det eneste, der sker, er, at trafikken flyttes rundt til andre steder i byen. Det kommer bl.a. til at belaste brokvartererne med mere trafik. I værste fald kan en havnetunnel betyde, at der bliver genereret endnu mere trafik. Enhedslisten opfordrer i stedet til, at der igangsættes et arbejde med at forberede etablering af et gps-baseret roadpricingsystem, hvormed trængslen i højere grad kan styres.

På baggrund af at der med lovforslaget gives mulighed for forberedelse til en havnetunnel, kan Enhedslisten ikke støtte forslaget. Enhedslisten er dog enig i, at infrastrukturen til bydelen i Nordhavn skal opgraderes, og derfor stemmer Enhedslisten ikke imod forslaget.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. november 2019 og var til 1. behandling den 28. november 2019. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den daværende transport-, bygnings- og boligminister sendte den 15. april 2019 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del - bilag 331, folketingsåret 2018-19, 1. samling. Den 13. november 2019 sendte transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 2 spørgsmål til transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Jeppe Bruus (S) fmd. Jesper Petersen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Andreas Steenberg (RV) Jens Rohde (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL) Susanne Zimmer (ALT) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd. Ellen Trane Nørby (V) Heidi Bank (V) Martin Geertsen (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Mona Juul (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.