Skriftlig fremsættelse (4. september 2020)

Beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløsheds­forsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af ikke-medlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug og bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning samt fast arbejdsgiverbidrag m.v.)

(Lovforslag nr. L 213)

Lovforslaget udmønter en række elementer fra Trepartsaftale om en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning på det private arbejdsmarked, som regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået den 31. august 2020. Den nye midlertidige ordning skal give virksomheder, der fortsat er udfordret af coronakrisen, et værktøj til at undgå afskedigelser.

Ordningen vil gælde indtil den 31. december 2020 med mulighed for, at etablerede arbejdsfordelinger kan løbe ind i 2021 med en maksimal varighed på 4 måneder.

Lovforslaget udmønter bl.a. følgende elementer af trepartsaftalen:

- Den maksimale dagpengesats for personer i ordningen forhøjes med ca. 20 pct., svarende til 23.000 kr. for en fuldtidsledig.

- Dagpengeforbruget suspenderes under den nye midlertidige arbejdsfordeling såvel som for den eksisterende ordning.

- Ikke-forsikrede personer får under den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning adgang til supplerende dagpenge. Det er et krav, at pågældende betaler 3 måneders a-kassekontingent pr. måned med ret til supplerende dagpenge

- Arbejdsgiver betaler 3 G-dage om måneden til medarbejdere omfattet af den nye midlertidige arbejdsfordeling. Bidraget reduceres forholdsmæssigt, hvis arbejdsfordelingens varighed er mindre end en måned. G-dagene finansierer størstedelen af forhøjelsen af den maksimale dagpengesats. De almindelige G-dage suspenderes samtidig.

- Der gives bedre mulighed for opkvalificering under ledighed på supplerende dagpenge i den nye arbejdsfordelingsordning samt for den eksisterende ordning.

Foruden trepartaftalen udmønter lovforslaget de ændringer af Aftale om bedre vilkår til særligt hård ramte dele af dansk erhvervs-, idræts- og kulturliv indgået mellem regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative og Alternativet, som omhandler lempeligere adgang til dagpenge for selvstændige mv. Med lovforslaget får ikke-forsikrede selvstændige m.fl. - som har være på midlertidige kompensationsordninger - adgang til at få dagpenge. Hertil forlænges den eksisterende ordning om, at selvstændige i tvangslukkede brancher kan ophøre midlertidigt og få dagpenge. Begge ændringer vil gælde indtil 31. oktober 2020.

På grund af den ekstraordinære situation er der behov for, at lovforslaget hastebehandles. Det forudsætter en række dispensationer fra reglerne i Folketingets forretningsorden.

Lovforslagets hastende karakter er også årsagen til, at lovforslaget ikke har været sendt i høring, og at det ikke har været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 14. september 2020, og at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes, at medføre offentlige merudgifter efter skat, tilbageløb og inkl. adfærd på ca. 296 mio. kr. i 2020, 80 mio. kr. i 2021, 19 mio. kr. i 2022, 25 mio. kr. i 2023, 4 mio. kr. i 2024 og 2 mio. kr. i 2025. Samlet set giver det merudgifter på ca. 415 mio. kr. før skat og tilbageløb i perioden 2020-2025. Det skønnes, at forslagene samlet set har en negativ beskæftigelsesvirkning på ca. 1.500 fuldtidspersoner.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærkninger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets velvillige behandling.