Fremsat den 16. juni 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om varsling af ferie i den forlængede
lønkompensationsperiode
§ 1.
Loven gælder for varsel af ferie for arbejdsgivere, der er
omfattet af den midlertidige lønkompensationsordning for
fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19. Loven
gælder dog kun i forhold til de lønmodtagere, som
arbejdsgiveren har søgt lønkompensation for.
Stk. 2. Loven
finder anvendelse på optjent eller betalt ferie efter lov om
ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober 2019
eller tilsvarende regler fastsat ved kollektiv aftale eller
overenskomst.
§ 2.
Loven gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler
eller overenskomster samt anden lovgivning og kan ikke fraviges ved
aftale.
§ 3.
En arbejdsgiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan, uanset
§ 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om ferie, give meddelelse til
lønmodtageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel,
for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller
betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om
lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 eller dele
heraf.
§ 4.
En arbejdsgiver, der er omfattet af § 1, stk. 1, kan, uanset
§ 15, stk. 3, 1. pkt., i lov om ferie, ændre tidligere
fastsat ferie, for at lønmodtageren kan holde op til 15
dages optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren
søger om lønkompensation for lønmodtageren i
perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august
2020.
§ 5.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedindhold | 2.1. | Anvendelsesområde | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 2.2. | Varsling af ferie med forkortet
varsel | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 2.3. | Ændring af allerede fastsat
ferie | 2.3.1. | Gældende ret | 2.3.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Miljømæssige
konsekvenser | 7. | Forholdet til EU-retten | 8. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 9. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Den 14. marts 2020 blev der indgået en
trepartsaftale om at indføre en midlertidig
lønkompensationsordning til virksomheder for fyringstruede
lønmodtagere som følge af covid-19 krisen. Med
aftalen beholdt tusindvis af lønmodtagere, der ellers ville
være blevet fyret, deres job og løn, mens
arbejdsgiverne blev kompenseret økonomisk.
Danmark er nu i gang med en gradvis
genåbning, hvor samfundet er ved at komme tilbage til en
normal hverdag, og flere virksomheder åbner igen. I takt med
genåbningen udløber de midlertidige økonomiske
kompensationsordninger, herunder lønkompensationsordningen.
Trepartsaftalen om en midlertidig lønkompensationsordning
har været med til at holde hånden under flere end
200.000 danske arbejdspladser på de virksomheder, som har
været økonomisk pressede under covid-19 krisen. I
løbet af genåbningen vil der være virksomheder,
som fortsat er påvirket af den midlertidige nedlukning af
Danmark.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er nu
enige om at lave en gradvis udfasning af den midlertidige
lønkompensationsordning, der den 14. marts 2020 blev aftalt
først for perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 9. juni 2020 og som den 18. april 2020 blev forlænget til
og med den 8. juli 2020. Med seneste aftale af 5. juni 2020 er
lønkompensationsordningen nu aftalt forlænget fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.
I perioden fra og med den 9. juli til og med
den 29. august 2020 stilles der krav om, at lønmodtagere,
der er omfattet af lønkompensationsordningen, afvikler
tilbageværende ferie, dog maksimalt 15 feriedage.
Virksomhederne kan opnå lønkompensation i op til
én måned i den forlængede periode. Hvis
lønmodtagerne har tilbageværende ferie optjent efter
ferieloven, skal lønmodtageren afvikle maksimalt 15 dage.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at ordningen
herefter ophører endeligt.
Forlængelsen betyder, at
lønkompensationsordningen strækker sig over
industriferien, hvor mange virksomheder holder ferielukket. Det er
baggrunden for, at der stilles krav om, at medarbejderne, der er
omfattet af ordningen, skal afholde 15 dages ferie, hvor der ikke
kan opnås lønkompensation. Kravet gælder alene,
hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven.
Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage
lønkompensation for de tre uger pr. medarbejder i perioden.
I praksis vil det betyde, at der kan gives lønkompensation i
op til én måned i perioden frem til og med den 29.
august 2020.
Med de gældende regler i ferieloven er
der krav om, at arbejdsgiveren skal varsle hovedferien mindst 3
måneder før ferien begynder, medmindre særlige
omstændigheder hindrer dette. Hvis væsentlige og
upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det
nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat
ferie.
For at sikre hjemmel til, at arbejdsgiveren
kan varsle ferien i overensstemmelse med aftalen, lægger
forslaget op til en ændring af ferielovens regler om varsling
af ferie. Det foreslås, at arbejdsgivere omfattet af
lønkompensationsordningen kan varsle ferie med forkortet
varsel, så der kan afholdes op til 15 dages optjent eller
betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om
lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og
med den 9. juli til og med den 29. august eller dele heraf. Der
lægges også op til, at arbejdsgiveren får
mulighed for at ændre ferie, som er fastsat til afholdelse
uden for den angivne periode.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Regeringen og arbejdsmarkedets parter (FH og
DA) indgik den 14. marts 2020 en "Trepartsaftale om midlertidig
lønkompensation for lønmodtagere på det private
arbejdsmarked". Efter aftalen kan en privat arbejdsgiver, som
står overfor at skulle afskedige lønmodtagere, i
stedet hjemsende lønmodtagere med løn i en periode og
samtidig få lønkompensation fra staten. Som
opfølgning på trepartsaftalen tilsluttede Folketingets
Finansudvalg sig den 17. marts 2020 aktstykke nr. 108 om
tilslutning til etablering af en midlertidig
lønkompensationsordning, hvorefter virksomheder kan få
delvis kompensation for lønudgifter til fyringstruede
medarbejdere som følge af covid-19. Ordningen er
efterfølgende blevet justeret, udvidet og forlænget
ved aktstykke nr. 117 af 25. marts 2020, aktstykke nr. 162 af 11.
maj 2020 og aktstykke nr. 179 af 20. maj 2020. Ordningen
løber til og med den 8. juli 2020.
Lønkompensationen ydes til private
virksomheder omfattet af betingelserne i bekendtgørelse nr.
701 af 29. maj 2020 om en midlertidig
lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk
krise som følge af covid-19.
Den 5. juni 2020 indgik regeringen og
arbejdsmarkedets parter aftale om, at
lønkompensationsordningen forlænges fra og med den 9.
juli 2020 til og med den 29. august 2020, hvor der i perioden
stilles krav om afvikling af den tilbageværende ferie, dog
maksimalt 15 feriedage. I udmøntningen sikres hjemmel til at
få afviklet ferien inden for perioden. Der kan således
opnås lønkompensation i op til én måned i
perioden.
Ferieloven jf. lovbekendtgørelse nr.
1025 af 4. oktober 2019 om ferie, finder med enkelte undtagelser
anvendelse på alle lønmodtagere. En række
kollektive overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om
ferie. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder
således kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv
overenskomst eller individuel aftale.
2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Baggrunden for forslaget er, at
lønkompensationsordningen forlænges fra og med den 9.
juli 2020 til og med den 29. august 2020, hvor der i perioden
forudsættes afvikling af den tilbageværende ferie, dog
maksimalt 15 feriedage. Det gælder dog alene, hvis
medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven.
Virksomheden kan i alle tilfælde ikke modtage
lønkompensation for de tre uger pr. medarbejder i
perioden.
For at sikre hjemmel til, at den omhandlede
ferie kan afvikles som forudsat i aftalen, foreslås det, at
arbejdsgivere omfattet af lønkompensationsordningen
får en særlig mulighed for at varsle ferien, så
den kan afholdes inden for den periode, hvor arbejdsgiveren
søger om lønkompensation for lønmodtageren i
perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august
2020.
Det betyder, at den foreslåede lov kun
vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiveren har ansøgt om
lønkompensation for den konkrete lønmodtager.
Ansøger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for
alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende
reglerne i forhold til de konkrete lønmodtagere, som
arbejdsgiveren ansøger om lønkompensation for.
Den foreslåede ordning finder desuden
kun anvendelse for ferie optjent eller betalt efter ferielovens
regler eller tilsvarende bestemmelser i en kollektiv aftale eller
overenskomst og kun for maksimalt 15 dage. Det betyder, at den
ferie, som en elev kan have ret til efter § 9 i ferieloven
uden at have optjent den, også kan varsles efter
forslaget.
Beskæftigelsesministeriet finder det
endeligt hensigtsmæssigt, at forslaget får forrang for
modsatrettede bestemmelser i kollektive eller individuelle aftaler
samt anden lovgivning herunder ferieloven. Det foreslås
derfor, at loven gælder uanset individuelle aftaler,
kollektive aftaler og overenskomster samt anden lovgivning,
herunder ferieloven, og at loven ikke kan fraviges ved aftale.
2.2. Varsling af
ferie med forkortet varsel
2.2.1. Gældende ret
En lønmodtager har krav på at
holde mindst 15 dage i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien
skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperioden).
Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er
hele den optjente ferie hovedferie. Disse regler fremgår af
§ 14, stk. 1, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
1025 af 4. oktober 2019 om ferie. Ved den konkrete placering af
ferien skal arbejdsgiveren så tidligt som muligt meddele
lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes.
Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest tre måneder
før hovedferien begynder, og mindst en måned
før øvrig ferie begynder, medmindre særlige
omstændigheder hindrer dette. Disse regler fremgår af
§ 15, stk. 2, i ferieloven. Bestemmelsen kan fraviges ved
individuel og kollektiv aftale, jf. ferielovens § 21, stk. 2.
Muligheden for at fravige varslingsreglerne gælder dog kun i
forhold til den enkelte virksomheds driftsmæssige
forhold.
2.2.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i aftalen om at forlænge
lønkompensationsordningen forudsættes afvikling af den
tilbageværende optjente ferie efter ferieloven, dog maksimalt
15 dage svarende til 3 ugers ferie. Da der i de fleste
tilfælde er tale om lønmodtagerens hovedferie, vil
varslet skulle ske med 3 måneder. Hvis arbejdsgiveren ikke
allerede har varslet hovedferie, vil det som udgangspunkt ikke
være muligt for arbejdsgiveren at varsle ferien til
afholdelse inden for den forlængede
lønkompensationsperiode, som udløber den 29. august
2020.
Det er Beskæftigelsesministeriets
opfattelse, at der bør skabes en sikker hjemmel til, at
arbejdsgivere, som er omfattet af ordningen i den forlængede
periode fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020
kan varsle ferien til afholdelse inden for den periode, hvor
arbejdsgiveren søger om lønkompensation for
lønmodtageren. Det foreslås derfor, at en
arbejdsgiver, som søger om lønkompensation for en
lønmodtager, skal kunne give meddelelse til
lønmodtageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel,
for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent ferie
i lønkompensationsperioden. Varslet kan i den
sammenhæng være helt ned til en dag.
2.3. Ændring
af allerede fastsat ferie
2.3.1. Gældende ret
Det følger af § 15, stk. 3, i
ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019 om ferie, at hvis væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan
arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie.
Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt
økonomisk tab som følge af ændringen. Allerede
påbegyndt ferie kan ikke afbrydes. Bestemmelsen kan fraviges
ved kollektiv overenskomst, jf. ferielovens § 20, stk. 2.
Bestemmelsen finder anvendelse, hvis en arbejdsgiver mangler
specifik arbejdskraft og vil derfor ikke kunne anvendes til at
ændre ferien, for at arbejdsgiveren kan få dækket
sit tab i den periode, hvor arbejdsgiveren ikke kan få
lønkompensation.
2.3.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
Som led i aftalen om at forlænge
lønkompensationsordningen forudsættes afvikling af
resterende ferie optjent efter ferieloven, dog maksimalt 15 dage
svarende til 3 ugers ferie. Henset til, at hovedferieperioden
løber fra den 1. maj til den 30. september, og
lønmodtageren har krav på at holde en
sammenhængende ferie af 3 ugers varighed i denne periode,
må det forventes, at der er lønmodtagere, som allerede
har fået fastsat deres ferie. Denne ferie vil ikke
nødvendigvis være placeret i den periode, hvor
arbejdsgiveren får lønkompensation i perioden fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.
For at sikre, at arbejdsgiveren i
overensstemmelse med aftalen kan varsle ferie til afholdelse i
lønkompensationsperioden, vil det være
nødvendigt at give arbejdsgiveren mulighed for at
ændre en allerede fastsat ferie, som ligger helt eller
delvist uden for lønkompensationsperioden.
For at ændringen af ferien skal ske med
mindst mulig gene for lønmodtageren og dennes familie, skal
arbejdsgiveren betale erstatning for et eventuelt økonomisk
tab som følge af ændringen af ferien efter ferielovens
almindelige regler eller tilsvarende regler, som
lønmodtageren kan være omfattet af.
Medmindre lønmodtageren er omfattet af
andre regler, skal det heller ikke være muligt for
arbejdsgiveren at afbryde en allerede påbegyndt ferie. Det er
i den forbindelse Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at
hensynet til lønmodtageren i denne situation vejer tungere
end hensynet til, at arbejdsgiveren skal kunne placere den
påbegyndte, men endnu ikke færdig afholdte ferie i
løbet af lønkompensationsperioden.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at medføre
offentlige merudgifter eller implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget vurderes at medføre
mindreudgifter for virksomhederne som følge af
medarbejdernes afholdelse af allerede optjent ferie under
lønkompensationsperioden.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været
sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne
skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at
lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke
sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/Mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«) | Negative konsekvenser/Merudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget vurderes at medføre
mindreudgifter for virksomhederne som følge af
medarbejdernes afholdelse af allerede optjent ferie under
lønkompensationsperioden. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Reglerne om varsling af ferie findes i
ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019 om ferie. Ferieloven finder med enkelte undtagelser anvendelse
på alle lønmodtagere. En række kollektive
overenskomster og aftaler indeholder desuden regler om ferie.
Ferielovens regler om varsling af ferie gælder således
kun, hvis andet ikke er fastsat ved kollektiv aftale eller
overenskomst eller individuel aftale.
Det foreslås, at der i § 1 fastsættes regler om, at loven
gælder for varsel af ferie for arbejdsgivere, der er omfattet
af den midlertidige lønkompensationsordning for
fyringstruede medarbejdere som følge af covid-19. Loven
gælder dog kun i forhold til de lønmodtagere, som
arbejdsgiveren søger om lønkompensation for.
Det betyder, at den foreslåede lov kun
vil finde anvendelse, hvis arbejdsgiveren har ansøgt om
lønkompensation for den konkrete lønmodtager.
Ansøger arbejdsgiveren ikke om lønkompensation for
alle sine medarbejdere, vil arbejdsgiveren kun kunne anvende
reglerne i forhold til de konkrete lønmodtagere, som
arbejdsgiveren ansøger om lønkompensation for.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgivere, som er
omfattet af ordningen, får mulighed for at varsle ferie, som
forudsat i aftalen fra den 5. juni 2020 mellem regeringen og
arbejdsmarkedets parter.
Det foreslås, at der i stk. 2, fastsættes regler om, at loven
finder anvendelse på optjent eller betalt ferie efter lov om
ferie, eller tilsvarende regler, fastsat ved kollektiv aftale eller
overenskomst.
Det betyder, at den ferie, der vil kunne
varsles til afholdelse med forkortet varsel eller ændres,
skal være optjent efter lov om ferie, eller tilsvarende
regler fastsat ved aftale eller kollektiv overenskomst. Reglerne
finder også anvendelse på betalt elevferie efter
ferielovens § 9, hvor eleven kan have en ret til ferie med
løn fra elevarbejdsgiveren, uden at eleven har optjent
ferien.
Anden ferie eller frihed, som en
lønmodtager kan have ret til efter kollektiv eller
individuel aftale, vil ikke være omfattet.
Som følge af overgangen til den nye
ferielov med samtidighedsferie, der træder i kraft den 1.
september 2020, vil ferien kun omfatte ferie, der er optjent i
perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019, jf.
§ 48 a, stk. 1, i lov om ferie, og ferie overført fra
tidligere ferieår til det forkortede ferieår fra den 1.
maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Nye lønmodtagere på
arbejdsmarkedet, der har optjent mindre end 8,4 feriedage i
perioden fra og med den 1. januar 2019 til og med den 31. august
2019 har i det forkortede ferieår fra og med den 1. maj 2020
til og med den 31. august 2020 ret til at holde ferie, som er
optjent i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den
31. december 2019 som særlige fondsferiedage. For
øvrige lønmodtagere er feriemidler optjent i perioden
indefrosset. Fondsferiedage er fremskudt betaling af tilgodehavende
feriemidler. Lønmodtageren får derved udbetalt
feriemidler på forskud, som fratrækkes i
lønmodtagerens krav mod fonden Lønmodtagernes
Feriemidler. Fondsferiedage vil ikke være omfattet, da det er
op til lønmodtageren at gøre brug af retten til
fondsferiedage.
Kravet om, at ferien skal være optjent
vil endelig indebære, at arbejdsgiveren ikke kan anvende de
foreslåede regler til at varsle kollektiv ferielukning i den
periode, hvor arbejdsgiveren får lønkompensation i
perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020
med den virkning, at lønmodtageren selv skal betale for de
dage, som lønmodtageren ikke har optjent efter ferielovens
§ 17, stk. 1.
Forslaget vil sikre, at lønmodtageren
kan pålægges at afvikle tilbageværende ferie
optjent efter ferieloven eller tilsvarende regler, fastsat ved
kollektiv aftale eller overenskomst, med forkortet varsel efter de
foreslåede regler i § 3. Tilsvarende vil det være
muligt at ændre ferie, som er optjent efter ferieloven efter
de foreslåede regler i § 4.
Til §
2
Ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1025 af 4. oktober 2019, finder med enkelte undtagelser anvendelse
på alle lønmodtagere. Det vil sige personer, der mod
vederlag udfører arbejde i et tjenesteforhold, jf. § 1
i ferieloven. Ferielovens regler om varsling af ferie gælder
kun, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv overenskomst eller
aftale.
Det foreslås, at der i § 2 fastsættes regler om, at loven
gælder uanset individuelle aftaler, kollektive aftaler eller
overenskomster samt anden lovgivning, og at loven ikke kan fraviges
ved aftale.
Det betyder, at forslaget vil have forrang for
anden regulering.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren vil
kunne anvende reglerne på trods af modsatrettede bestemmelser
i kollektive eller individuelle aftaler eller anden lovgivning,
herunder ferieloven.
Til §
3
Det fremgår af § 14, stk. 1, i
ferieloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019 om ferie, at af ferien skal mindst 15 dage gives i
sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden
1. maj til 30. september (ferieperioden). Hvis lønmodtageren
har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie
hovedferie.
Det fremgår af § 15, stk. 1, at
arbejdsgiveren efter forhandling med lønmodtageren
fastsætter, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren
skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt
imødekomme lønmodtagerens ønske om,
hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens
ønske om, at hovedferien holdes i lønmodtagerens
barns skolesommerferie.
Det fremgår af § 15, stk. 2, at
arbejdsgiveren så tidligt som muligt skal meddele
lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes.
Arbejdsgiveren skal give meddelelsen senest 3 måneder
før hovedferien begynder, og senest 1 måned før
ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre
særlige omstændigheder hindrer dette.
Det foreslås, at der i § 3 fastsættes regler om, at en
arbejdsgiver, der modtager kompensation efter den midlertidige
lønkompensationsordning for fyringstruede medarbejdere som
følge af covid-19, uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov
om ferie, kan give meddelelse til lønmodtageren om
afholdelse af ferien med forkortet varsel, for at
lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller betalt
ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om
lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 eller dele
heraf.
Det betyder, at arbejdsgiveren får
mulighed for at kunne varsle op til 15 dages optjent eller betalt
ferie med forkortet varsel, hvis arbejdsgiveren søger om
lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020 eller dele
heraf. Forslaget betyder også, at arbejdsgiveren vil kunne
varsle ferien med så kort varsel, at lønmodtageren kan
holde ferien i lønkompensationsperioden. Det vil sige helt
ned til en dags varsel.
Arbejdsgiveren vil ikke kunne anvende lovens
varslingsregler for de lønmodtagere, som arbejdsgiveren ikke
søger om lønkompensation for.
Har lønmodtageren optjent mindre end 15
dages ferie, eller har lønmodtageren allerede afholdt ferie,
vil arbejdsgiveren alene kunne pålægge
lønmodtageren at afholde denne kortere eller
tilbageværende ferie i lønkompensationsperioden med et
forkortet varsel.
Hvis en lønmodtager f.eks. har holdt 3
dages ferie i forbindelse med pinsen og grundlovsdag kan
arbejdsgiveren alene pålægge lønmodtageren at
holde 13 af de 16,64 feriedage som lønmodtageren har
optjent.
I forbindelse med trepartsaftalen af 14. marts
2020 om lønkompensation blev det aftalt, at
lønmodtagere omfattet af lønkompensationsordning i
perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juni 2020
skulle afholde 5 feriedage. Hvis lønmodtagerne ikke havde
tilbageværende opsparet ferie på daværende
tidspunkt, blev det med § 3, stk. 5, i lov nr. 264 af 24.
marts 2020 om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling
ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med
covid-19, muligt for lønmodtagere at bruge 5 feriedage fra
ferieåret, der begyndte den 1. maj 2020 før 1. maj
2020. Disse dage, som lønmodtageren allerede har afholdt, er
ikke omfattet af aftalens krav om afholdelse af resterende ferie,
hvorfor disse afholdte feriedage ikke er omfattet af forslagets
varslingsregler, selv om arbejdsgiveren ikke har haft indflydelse
på, om de er holdt. Hvis en lønmodtager f.eks.
allerede i april 2020 har holdt 5 feriedage, der skulle have
været brugt i ferieåret fra den 1. maj 2020 til den 31.
august 2020, vil der alene restere 11,64 feriedage til brug i det
forkortede ferieår fra den 1. maj 2020 til den 31. august
2020. Arbejdsgiveren vil alene kunne varsle disse dage.
Har lønmodtageren optjent mere ferie
end 15 dage, hvilket vil være tilfældet, hvis
lønmodtageren har optjent fuld ferie til brug i det
forkortede ferieår svarende til 16,64 feriedage og ikke har
holdt ferie, vil arbejdsgiveren alene kunne pålægge
lønmodtageren at holde 15 af disse feriedage i
lønkompensationsperioden. Tilsvarende vil være
tilfældet, hvis lønmodtageren har overført
ferie fra et tidligere ferieår. Den overskydende ferie vil
skulle varsles efter ferielovens almindelige bestemmelser eller
tilsvarende regler fastsat ved aftale eller kollektiv
overenskomst.
Arbejdsgiveren vil fortsat skulle
fastsætte ferien efter forhandling med lønmodtageren
og under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt
imødekomme lønmodtagerens ønske, jf.
ferielovens § 15, stk. 1. Ferien vil desuden fortsat skulle
varsles tidligst muligt, jf. ferielovens § 15, stk. 2, 1. pkt.
Ferien vil fortsat skulle fastsættes konkret, hvillet
betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle på en
sådan måde, at ferien anses for afholdt i løbet
af den periode, hvor arbejdsgiveren søger om
lønkompensation for lønmodtageren fra og med den 9.
juli 2020 til og med den 29. august 2020. Det vil derfor være
hensigtsmæssigt, at når arbejdsgiveren har søgt
om lønkompensation for lønmodtageren, så
indgår arbejdsgiveren i en dialog med lønmodtageren om
den konkrete placering af ferien.
Eftersom der som udgangspunkt er tale om
lønmodtagerens hovedferie, vil ferien skulle holdes i en
sammenhængende periode, jf. ferielovens § 14, stk. 1,
medmindre andet er fastsat ved aftale eller overenskomst.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren for de
lønmodtagere, som arbejdsgiveren får
lønkompensation for, kan varsle ferie i op til de 3 uger som
arbejdsgiveren ifølge aftale af 5. juni 2020 ikke får
lønkompensation for.
Til §
4
Det fremgår af ferielovens § 15,
stk. 3, 1. pkt., at hvis væsentlige, upåregnelige
driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan
arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Det
følger af § 15, stk. 3, 2. pkt., at
lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt
økonomisk tab som følge af udskydelsen. Det
fremgår af § 15, stk. 3, 3. pkt., at allerede begyndt
ferie ikke kan afbrydes.
Det foreslås, at der i § 4 fastsættes regler om, at en
arbejdsgiver, der søger om lønkompensation efter den
midlertidige lønkompensationsordning for fyringstruede
medarbejdere som følge af covid-19, uanset § 15, stk.
3, 1. pkt., i lov om ferie, kan ændre tidligere fastsat
ferie, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages
optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren
får lønkompensation for lønmodtageren i
perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august
2020.
Det betyder, at arbejdsgiveren får
mulighed for at ændre allerede fastsat ferie, som ikke ligger
i den konkrete lønkompensationsperiode. Ferielovens krav om,
at ferien skal gives i en sammenhængende periode, betyder, at
hvis ferien kun delvist ligger inden for
lønkompensationsperioden vil arbejdsgiveren skulle
omlægge ferien, så den holdes i en sammenhængende
periode og vil ikke kunne flytte den del af ferien, som er placeret
uden for lønkompensationsperioden, så den samlede
ferie ikke gives i sammenhæng. Hvis ferien f.eks. er fastsat
til afholdelse fra og med den 17. august 2020 til og med den 4.
september 2020, vil arbejdsgiveren ikke kunne flytte den del af
ferien, som ligger efter den 29. august til afholdelse uden
sammenhæng med den ferie som ligger inden for den periode,
som lønmodtageren får lønkompensation for.
Ændringen af den fastsatte ferie vil
skulle følge ferielovens almindelige regler herom.
Arbejdsgiveren vil derfor skulle fastsætte den nye ferie
efter forhandling med lønmodtageren og under hensyntagen til
virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme
lønmodtagerens ønske, jf. ferielovens § 15, stk.
1. Fastsættelsen af den nye ferie vil desuden fortsat skulle
varsles tidligst muligt, jf. ferielovens § 15, stk. 2, 1. pkt.
Ferien vil endelig fortsat skulle fastsættes konkret, hvillet
betyder, at arbejdsgiveren ikke vil kunne varsle ferien på en
sådan måde, at ferien anses for afholdt i løbet
af den periode, hvor arbejdsgiveren søger om
lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og
med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020. Det vil derfor
være hensigtsmæssigt, at når arbejdsgiveren har
søgt om lønkompensation for lønmodtageren,
så indgår arbejdsgiveren i en dialog med
lønmodtageren om den konkrete placering af den nye
ferie.
Reglerne om, at lønmodtageren skal have
dækket et evt. økonomisk tab som følge af
ændringen af ferien efter § 15, stk. 3, 2. pkt., vil
også finde anvendelse ved ændring af allerede fastsat
ferie efter forslaget. Dette kan f.eks. være udgifter ved
afbestilling af rejse eller sommerhus. Efter dansk rets almindelige
erstatningsregler har lønmodtageren på sin side pligt
til at begrænse sine tab mest muligt.
Reglerne om, at allerede påbegyndt ferie
ikke kan ændres, medmindre muligheden fremgår af en
kollektiv aftale, finder også anvendelse ved ændring af
ferie efter den foreslåede ordning.
Forslaget vil sikre, at arbejdsgiveren
får mulighed for at omvarsle ferie, så
lønmodtageren kan holde den resterende optjente ferie dog
maksimalt 15 dage i lønkompensationsperioden.
Til §
5
Det foreslås, at der i § 5, stk. 1,
fastsættes regler om, at loven træder i kraft ved
bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så
tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen
muliggør, således at arbejdsgiveren tidligst muligt
får mulighed for at varsle ferie i overensstemmelse med
aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Det
bemærkes i den forbindelse at skolernes sommerferie er
nært forestående.
Det foreslås, at der i stk. 2, fastsættes regler om, at
lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som
kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks
efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse
herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal sikre,
at arbejdsgiveren får mulighed for at varsle ferie for
lønmodtageren tidligst muligt, så lønmodtageren
har mulighed for at indrette sig herefter.
Til §
6
Det foreslås, at der i § 6 fastsættes regler om, at loven
ikke gælder ikke for Færøerne og
Grønland.