L 201 Forslag til lov om varsling af ferie i den forlængede lønkompensationsperiode.

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 16-06-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 18-06-2020
Betænkning afgivet 24-06-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 25-06-2020
3. behandlet, vedtaget 25-06-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter dele af regeringens og arbejdsmarkedets parter aftale om gradvis udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning af den 5. juni 2020.

Med lovforslaget foreslås det, at en arbejdsgiver, som søger om lønkompensation for en medarbejder, kan give meddelelse til lønmodtageren om afholdelse af ferien med forkortet varsel, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i den forlængede lønkompensationsperiode fra og med den 9. juli til og med den 29. august 2020.

Det foreslås endvidere, at en arbejdsgiver, som søger om lønkompensation for en medarbejder, kan ændre tidligere fastsat ferie, for at lønmodtageren kan holde op til 15 dages optjent eller betalt ferie i den periode, hvor arbejdsgiveren søger om lønkompensation for lønmodtageren i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 29. august 2020.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 92 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 3 (NB), hverken for eller imod stemte 0.