Betænkning afgivet af Boligudvalget den 15. juni 2020

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af LA) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB og LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Sikandar Siddique har indgået »Grøn boligaftale 2020: Landsbyggefondens rammer 2021-2026 og fremrykket indsats i 2020« af 19. maj 2020.

Det har været afgørende for Venstre, at vi får sikret nogle af de arbejdspladser, der står til at forsvinde inden for byggeriet, som følge af regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet vedrørende boligreguleringslovens § 5 stk. 2, og af de økonomiske udfordringer som følge af covid-19, og at vi får skabt nye arbejdspladser - arbejdspladser, som skal skabes i hele Danmark. Den ekstraordinære forøgelse af Landsbyggefondens investeringsramme er central herfor til afvikling af ventelisten allerede fra i år. Samtidig er der lagt en ramme for renoveringsaktiviteten frem til 2026, så der bliver større ro om den almene sektor.

Det har ligeledes været afgørende for Venstre, at vi med den grønne boligaftale har fokus på klima og med energirenoveringer får sikret bedre indeklima og sundere boliger for beboerne, ligesom vi får flere boliger med højere tilgængelighed, hvilket vil komme til at betyde noget for de mange ældre og mennesker med handicap, der har behov herfor, og som kan se frem til en bolig tilpasset deres behov.

Venstre bakker op om, at der ikke optages nye opgaver på ventelisten, hvis de ikke realistisk kan gennemføres inden for 3 år. Det er uhensigtsmæssigt, når afdelinger - beboerdemokratiet - får en berettiget forventning om at modtage støtte, selv om støtte kan have lange udsigter eller udskydes år efter år på grund af mere presserende projekter.

Venstre mener, at lejernes penge skal bruges klogt og med omtanke og effektivitet. Derfor har vi lagt vægt på, at ministeren følger op på at løse nogle af de udfordringer, som Landbyggefonden står med, således at vi får et opdateret og gennemsigtigt støttesystem. Vi har i dag et støttesystem med et kompleksitetsniveau, der er vanskeligt at agere i for såvel beboerdemokratiet som for mindre boligorganisationer og kommuner. Venstre ønsker større gennemsigtighed og forenkling. Med aftalen hjælper vi også digitaliseringen på vej i boligforeningerne. Det vil både skabe en ønskværdig gennemsigtighed og lette arbejdet med udviklingsplaner og drift, som det skal gøres muligt, at der kan følges op på. Endelig er det også centralt med både registrering og dokumentation af grønne tiltag.

Venstre så gerne, at de grønne tiltag havde fyldt mere. Ligesom det boligsociale område kunne have haft en mere fremhævet plads.

Til gengæld er det sikret, at private aktører får en rolle at spille til gavn for de almene boligafdelinger. Dette skal ske, ved at de inddrages i den grønne garanti og privatbaserede ESCO-projekter.

Venstre fremhæver, at det er væsentligt, at ministeren sikrer, at Landsbyggefonden ved udmøntningen af de 18,2 mia. kr. er opmærksom på, at midlerne ikke bliver brugt på bygninger og i områder, der står til at blive hård ghetto. Vi ønsker ikke at komme til at stå en i situation, hvor bygninger, der er nyrenoverede, skal rives ned. Venstres ambition er et danmarkskort uden ghettoer i 2030.

4. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 3. juni 2020 og var til 1. behandling den 9. juni 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Boligudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og boligministeren sendte den 22. maj 2020 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del - bilag 81. Den 3. juni 2020 sendte boligministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 5 spørgsmål til boligministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Jan Johansen (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Jens Rohde (RV) Katrine Robsøe (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Halime Oguz (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (UFG) Hans Christian Schmidt (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Kim Valentin (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Jane Heitmann (V) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.