Fremsat den 20. maj 2020 af social- og indenrigsministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om socialtilsyn
(Indførelse af ret til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten
for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov
om social service i form af et kontant tilskud)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som
ændret senest ved lov nr. 137 af 25. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 95, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
2. I
§ 95 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra
18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som
modtager hjælp efter stk. 3 som et kontant tilskud. Hvis den
unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering
lider af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen
fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved
døden, dog højst i to år. Tilskuddet til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som
får udbetalt tilskuddet efter stk. 3. Den unges
forældre må ikke ansættes som hjælpere til
at udføre overvågningen og støtten i
forbindelse hermed.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
3. I
§ 95, stk. 4, 1. pkt., som bliver
stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1571 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 18 b, stk. 2, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Lovforslaget vedrører ret til overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten i eget hjem til unge
med omfattende funktionsnedsættelser, som har en ordning med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, hvor
arbejdslederfunktioner?ne varetages af en
nærtstående.
Lovforslaget udmønter initiativet om "Overvågning
om natten i eget hjem til unge med svære handicap", som
indgår i den politiske aftale "Aftale mellem regeringen,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet om: Finansloven for 2020", som er indgået den 2.
de?cember 2019.
De gældende regler i lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019 med senere
ændringer (herefter serviceloven), indeholder ikke hjemmel
til at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed
i eget hjem som en del af hjælpen i ordninger efter
servicelovens § 95, stk. 3, om kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere, hvor arbejdslederfunktionerne
varetages af en nærtstående. Dette betyder, at borgere,
der grundet deres funktionsnedsættelse har behov for
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten
ved siden af den personlige og praktiske hjælp i hjemmet, som
ydes efter servicelovens § 95, stk. 3, ikke kan få
hjælp til overvågning og støtte i forbindelse
hermed. Hvis dette behov skal dækkes for denne gruppe
borgere, kan den enkelte borger tage imod et
døgndækket botilbud, hvor personalet kan tilse
borgeren og yde den nødvendige støtte om natten
sammen med den øvrige hjælp.
Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at unge
i alderen fra 18 år til og med 23 år, som modtager
hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, i form af et
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere, og som har
behov for overvågning og støtte i forbindelse hermed
om natten grundet deres funktionsnedsættelse, kan tildeles en
sådan hjælp i hjemmet som et kontant tilskud.
Dermed vil lovforslaget bidrage til at skabe en bedre overgang
til voksentilværelsen for disse unge med omfattende
funktionsnedsættelser, som har behov for overvågning om
natten. Disse unge ville ellers ved det fyldte 18. år, hvor
de ofte ikke er parate til at flytte hjemmefra, føle sig
nødsaget til at tage imod et botilbud for at kunne blive
tilset og modtage den nødvendige støtte om
natten.
Formålet med lovforslaget er endvidere at skabe en
dispensationsmulighed for de unge, der tildeles overvågning
og støtte i forbindelse hermed i eget hjem frem til og med
det 23. år, og som efter en lægelig vurdering lider af
en aktuelt livstruende sygdom, således at de kan
fortsætte med at modtage overvågning i eget hjem,
indtil de afgår ved døden, dog højst i to
år.
Dermed sikres det, at disse unge ikke behøver at tage
imod et botilbud i den sidste del af deres liv med henblik på
at kunne få den nødvendige hjælp om natten.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Målgruppen for ordningen med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere efter servicelovens § 95 er
borgere på 18 år og derover med betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har omfattende og
massive hjælpebehov. Det overordnede formål med
ordningen er at give borgere inden for målgruppen en
særlig type hjælp i form af et kontant tilskud, som
skaber mulighed for fleksibilitet og en helhedsorienteret
løsning af den enkelte borgers hjælpebehov.
Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 1, at hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
hjælp til rådighed for en borger, der har behov for
personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens
§ 83 og afløsning eller aflastning efter § 84, kan
kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp,
som den pågældende selv antager.
Efter servicelovens § 95, stk. 2, kan en borger med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte
til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
i mere end 20 timer ugentligt, vælge at få udbetalt et
kontant tilskud til hjælp, som den pågældende
selv antager.
Efter servicelovens § 95, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen i
særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter
§ 95, stk. 2, fortsat skal gives som naturalhjælp eller
skal udbetales til en nærtstående person, som helt
eller delvis passer borgeren. Den nærtstående vil
herefter være tilskudsmodtager i ordningen.
Det følger af servicelovens § 95, stk. 4, at det er
en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere
efter bestemmelsens stk. 1-3, at tilskudsmodtageren (borgeren selv
i ordninger efter stk. 2 eller en nærtstående i
ordninger efter stk. 3) er i stand til at fungere som arbejdsleder
for hjælperne. At tilskudsmodtageren skal kunne fungere som
arbejdsleder indebærer som udgangspunkt, at den
pågældende skal være i stand til at
tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for
hjælperne. Ordningerne efter servicelovens § 95, stk. 2,
og § 95, stk. 3, adskiller sig derved fra hinanden ved, at det
altid er borgeren selv, der fungerer som arbejdsleder i en ordning
efter stk. 2, mens det er en nærtstående, der fungerer
som arbejdsleder i en ordning efter stk. 3. I ordninger efter
§ 95, stk. 3, er borgeren således ikke selv i stand til
at fungere som arbejdsleder grundet sin
funktionsnedsættelse.
Det er efter servicelovens § 95, stk. 4, desuden en
betingelse, at borgeren eller den nærtstående er i
stand til at fungere som arbejdsgiver for hjælperne. Dette
kan dog fraviges, hvis den pågældende indgår
aftale med en nærtstående eller med en af
socialtilsynet godkendt forening eller privat virksomhed om, at
tilskuddet overføres til den nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter i
ansættelsesretlig forstand er arbejdsgiver for
hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne varetages i
så fald i samråd med den pågældende. Som
udgangspunkt indebærer arbejdsgiverfunktionen ansvaret for at
administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er
forbundet med at modtage kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere.
Af servicelovens § 95, stk. 5, fremgår, at i de
situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger
m.v.
De nærmere regler for kommunernes udmåling af det
kontante tilskud til ansættelse af hjælpere i ordninger
efter servicelovens § 95 følger af
bekendtgørelse nr. 1632 af 27. de?cember 2019 om
udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Det samlede
tilskud omfatter almindelige omkostninger ved ansættelse af
hjælpere m.v., jf. bekendtgørelsens §§ 5-7,
særlige omkostninger ved overførsel af tilskud eller
til lønadministration, jf. §§ 8 og 9, og andre
omkostninger forbundet med ansættelse af hjælpere, jf.
§ 10.
Den hjælp, der kan ydes i ordninger efter såvel
servicelovens § 95, stk. 2, som § 95, stk. 3, omfatter
personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning
eller aflastning. Der er derimod ikke hjemmel til at yde
overvågning og støtte i forbindelse hermed som en del
af den samlede hjælp i en ordning med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere. Dette er fastslået i
Vestre Landsrets dom, 14. afd., af 13. maj 2015, V. L. B.
-0122-14.
Det, at der alene kan ydes personlig og praktisk hjælp i
hjemmet og afløsning eller aflastning i ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere,
indebærer, at der ikke i disse ordninger kan ydes f.eks.
overvågning om natten som en del af hjælpen til unge
med omfattende funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til
at tage vare på sig selv, og som derfor har behov for
overvågning som følge af f.eks. epilepsi eller risiko
for fejlsynkning.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser
Partierne bag aftalen om finansloven for 2020 er enige om, at
unge med behov herfor i alderen fra 18 år til og med 23
år fremover skal tilbydes overvågning og støtte
i forbindelse hermed om natten. Baggrunden herfor er ifølge
aftalen, at der efter de nugældende regler alene kan gives
tilskud til personlig hjælp, pleje og praktiske opgaver i
hjemmet. Mange forældre til unge med svære handicap,
som ikke selv kan være arbejdsledere, bliver derfor
nødt til at lade deres børn tage imod et botilbud,
hvor der er mulighed for at blive tilset og modtage den
nødvendige støtte om natten. Det er samtidig
væsentligt, at unge, der ved det fyldte 24. år, som
lider af en aktuelt livstruende sygdom, kan forblive i eget hjem
med overvågning og støtte i forbindelse hermed,
således at de ikke behøver at tage imod et botilbud
den resterende del af deres liv for at kunne modtage den
nødvendige støtte. Endelig er det væsentligt,
at hjælpen til overvågning og støtte i
forbindelse hermed ydes som et kontant tilskud, så de unges
forældre selv kan vælge, hvilke hjælpere der skal
udføre overvågningsopgaven. Dog skal det sikres, at
forældrene får hvile om natten, så de ikke
nedslides.
Det er ikke muligt efter gældende regler at yde
overvågning og støtte i forbindelse hermed i eget hjem
om natten til personer over 18 år med behov herfor, som ikke
er i stand til at fungere som arbejdsleder i en ordning med kontant
tilskud til ansættelse af hjælpere. I ordninger efter
servicelovens § 95, stk. 3, kan der således alene ydes
tilskud til ansættelse af hjælpere til udførelse
af personlig og praktisk hjælp i hjemmet og til
afløsning eller aflastning.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund, at
det er nødvendigt at skabe en hjemmel hertil i serviceloven,
hvis unge i alderen fra 18 år til og med 23 år med
svære handicap og behov for overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten, som ikke er i stand
til at fungere som ar?bejdsledere for egne hjælpere, skal
sikres overvågning og støtte i forbindelse hermed i
nattetimerne ved siden af den personlige og praktiske hjælp i
hjemmet og afløsning eller aflastning, der indgår i
ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3. Disse unge med
omfattende funktionsnedsættelser vurderes således at
have behov for at få skabt en bedre overgang til
voksentilværelsen, idet de ellers ved det fyldte 18.
år, hvor de ofte ikke er parate til at flytte hjemmefra, vil
skulle tage imod et botilbud for at kunne få den
nødvendige hjælp om natten.
Det vurderes endvidere nødvendigt i tilknytning til en
sådan hjemmel til overvågning og støtte i
forbindelse hermed i eget hjem til og med det fyldte 23. år
at skabe en dispensationsmulighed gældende i højst to
år, som gør det muligt at fortsætte
overvågningen i eget hjem herefter, hvis det skal sikres, at
unge, som lider af en aktuelt livstruende sygdom, ikke
behøver at tage imod et botilbud, indtil de afgår ved
døden, for at kunne modtage den nødvendige
hjælp.
Social- og Indenrigsministeriet finder endvidere, at
overvågningen og støtten i forbindelse hermed
bør udmåles som et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere på samme måde, som
tilfældet er med den hjælp, der indgår i
ordninger efter servicelovens § 95, stk. 3. Herved sikres det,
at den nærtstående, forening eller private virksomhed,
som i øvrigt får udbetalt tilskuddet i ordningen,
bliver arbejdsgiver for de hjælpere, der ansættes til
at yde overvågning og støtte i forbindelse hermed til
den unge om natten. Dog findes det nødvendigt med henblik
på at sikre, at den unges forældre får mulighed
for hvile i nattetimerne, at indføre den begrænsning i
forhold til, hvem der må ansættes som hjælpere
til at udføre overvågnings- og støtteopgaven,
at den unges forældre ikke må ansættes.
2.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse
(§ 95, stk. 4) i serviceloven, hvorefter kommunalbestyrelsen
skal udbetale et kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere til at yde overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra 18 år til
og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager
hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant
tilskud. Det bemærkes herved, at den unge eller den, der
varetager den unges interesser kan takke nej til at modtage det
kontante tilskud.
Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen
fastsættes, at hvis den unge ved det fyldte 24. år
efter en lægelig vurdering lider af en aktuelt livstruende
sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen af
det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere til
overvågning og støtte i forbindelse hermed, indtil den
unge afgår ved døden, dog højst i to
år.
Det foreslås desuden, at det i bestemmelsen
fastsættes, at tilskuddet til ansættelse af
hjælpere til overvågning og støtte i forbindelse
hermed skal udbetales til samme nærtstående, forening
eller private virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter
servicelovens § 95, stk. 3.
Endelig foreslås det fastsat, at den unges forældre
ikke må ansættes som hjælpere til at
udføre overvågningen og støtten i forbindelse
hermed.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, nr. 2.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre offentlige
merudgifter på op til 30 mio. kr. i 2020 og op til 60 mio.
kr. årligt fra 2021 og frem.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal
forhandles med kommunerne.
Lovforslaget har ikke
økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige
omstillingskonsekvenser eller digitaliseringsrelaterede
konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget følger
således seks ud af de syv principper for digitaliseringsklar
lovgivning. Således indeholder lovforslaget forslag til klare
og enkle regler. Lovforslaget ændrer ikke på, hvorvidt
der kan kommunikeres digitalt med kommunerne. Lovforslaget
ændrer heller ikke på sammenhæng på
tværs. Lovforslaget ændrer endelig ikke på
mulighederne for tryg og sikker datahåndtering og anvendelse
af offentlig infrastruktur, idet der fortsat kan kommunikeres med
kommunerne via Digital Post. Lovforslaget har dermed ikke betydning
i forhold til disse principper. Lovforslaget muliggør dog
ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen vil skulle
behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære faglige
skøn. Der kan således ikke sagsbehandles efter
objektive kriterier, hvorfor der ikke er mulighed for at
automatisere sagsgangene. Dette skyldes, at der i hvert enkelt
tilfælde skal foretages en konkret og individuel vurdering af
den unges behov.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige
konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. maj 2020 til
den 22. maj 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening, Det Centrale
Handicapråd, Den Uvildige Konsulentordning på
Handicapområdet - DUKH, 3F - Fagligt Fælles Forbund, FH
- Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde,
Handicapbranchen Danmark, HK/Kommunal, Institut for
Menneskerettigheder, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening,
Lægeforeningen, Rigsrevisionen, Sjældne Diagnoser og
ULF Udviklingshæmmedes Landsforbund.
Den korte høringsfrist skyldes, at det har været af
afgørende betydning for regeringen, at lovforslaget kan
træde i kraft den 1. juli 2020.
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kom?muner og regioner | Ingen | Lovforslaget skønnes at
medføre offentlige merudgifter på op til 30 mio. kr. i
2020 og op til 60 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervsli?vet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervsli?vet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen |
|
Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter servicelovens § 95, stk. 2, kan en person med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der
har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte
til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
i mere end 20 timer ugentligt, vælge at få udbetalt et
kontant tilskud til hjælp, som den pågældende
selv antager.
Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan beslutte, at
det kontante tilskud til ansættelse af hjælpere fortsat
skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en
nærtstående person, som helt eller delvist passer den
pågældende. Den nærtstående kan, medmindre
vedkommende har indgået aftale om overførsel af
tilskuddet efter servicelovens § 95, stk. 4, højst
varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om at
indsætte et nyt § 95, stk. 4, i serviceloven, hvorved
der indføres ret til overvågning og støtte i
forbindelse hermed for unge om natten, og hvorved det
gældende § 95, stk. 4, vil blive § 95, stk. 5,
foreslås det at ændre henvisningen i § 95, stk. 3, fra stk. 4 til stk. 5.
Det vil således fremover fremgå af lovens § 95,
stk. 3, at den nærtstående, medmindre vedkommende har
indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter
servicelovens § 95, stk. 5, højst kan varetage
pasningsopgaven i 48 timer om ugen.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 2
Det fremgår af servicelovens § 95, stk. 2, at en
borger med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og
for støtte til løsning af nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at
få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den
pågældende selv antager. Efter § 95, stk. 3, kan
kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde beslutte, at
hjælpen efter § 95, stk. 2, fortsat skal gives som
naturalhjælp eller skal udbetales til en
nærtstående person, som helt eller delvis passer
borgeren. Den nærtstående vil herefter være
tilskudsmodtager i ordningen.
Den hjælp, der kan ydes i ordninger efter såvel
servicelovens § 95, stk. 2, som § 95, stk. 3, omfatter
personlig og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning
eller aflastning. Der er derimod ikke hjemmel til at yde
overvågning og støtte i forbindelse hermed som en del
af den samlede hjælp i en ordning med kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere. Dette er fastslået i
Vestre Landsrets dom, 14. afd., af 13. maj 2015, V. L. B.
-0122-14.
Det, at der alene kan ydes personlig og praktisk hjælp i
hjemmet og afløsning eller aflastning i ordninger med
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere,
indebærer, at der ikke i disse ordninger kan ydes f.eks.
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten
som en del af hjælpen til unge med omfattende
funktionsnedsættelser, som ikke er i stand til at tage vare
på sig selv, og som derfor har behov for overvågning
som følge af f.eks. epilepsi eller risiko for
fejlsynkning.
Forslaget vedrører indførelse af ret til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i
hjemmet til unge med svære handicap. Med det foreslåede
§ 95, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes der en ny bestemmelse i serviceloven, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra
18 til og med 23 år, som har behov herfor, og som modtager
hjælp efter § 95, stk. 3, som et kontant tilskud.
Disse unge, som ofte ikke vil være parate til at flytte
hjemmefra ved det fyldte 18. år, sikres dermed en bedre
overgang til voksentilværelsen, idet de ellers ved det fyldte
18. år ville skulle tage imod et botilbud, hvor den
nødvendige hjælp om natten kan ydes.
Med det foreslåede § 95, stk. 4,
2. pkt., foreslås det, at hvis den unge ved det fyldte
24. år efter en lægelig vurdering lider af en aktuelt
livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen fortsætte
udbetalingen af det kontante tilskud til ansættelse af
hjælpere, indtil den unge afgår ved døden, dog
højst i to år.
Herved sikres det, at unge, som vil få ret til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i
eget hjem frem til og med det fyldte 23. år, og som lider af
en aktuelt livstruende sygdom, ikke behøver at tage imod et
botilbud, indtil de afgår ved døden, for fortsat at
kunne modtage den nødvendige hjælp om natten.
Med det foreslåede § 95, stk. 4,
3. pkt., foreslås det, at tilskuddet til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som
får udbetalt tilskuddet efter servicelovens § 95, stk.
3.
Herved sikres det, at de hjælpere, som skal ansættes
til at udføre overvågnings- og støtteopgaven i
forbindelse hermed, får samme arbejdsgiver som de
øvrige hjælpere i den unges ordning.
Med det foreslåede § 95, stk. 4,
4. pkt., foreslås det, at den unges forældre
ikke må ansættes til at udføre
overvågnings- og støtteopgaven i forbindelse
hermed.
Herved sikres det, at den unges forældre kan få den
fornødne hvile om natten.
Forslaget indebærer dermed, at der skabes hjemmel i
serviceloven til at yde overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten for unge i alderen fra 18 år og
til og med 23 år kombineret med en dispensationsadgang
på op til to år som beskrevet. Det bemærkes, at
den unge eller den, der varetager den unges interesser, vil kunne
takke nej til at modtage det kontante tilskud til ansættelse
af hjælpere til overvågning og støtte i
forbindelse hermed.
Det foreslåede § 95, stk. 4, vil indebære en
pligt for kommunalbestyrelsen til at udbetale et kontant tilskud
til ansættelse af hjælpere til at yde overvågning
og støtte i forbindelse hermed om natten. Ved
overvågning forstås op til otte timers
sammenhængende observation ved fysisk tilstedeværelse
af en person i døgnets nattetimer, hvor de hjælpere,
der yder personlig og praktisk hjælp i hjemmet til den unge i
døgnets øvrige timer - oftest den unges
forældre - kan få hvile. Dermed vil det
foreslåede § 95, stk. 4, ikke omfatte overvågning
og støtte i forbindelse hermed i døgnets
øvrige timer.
Det foreslåede § 95, stk. 4, vil omfatte hjælp
i form af overvågning og støtte i forbindelse hermed.
Heri vil være indeholdt selve overvågningen ved
observation ved fysisk tilstedeværelse af en person og akut
hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor, samt
øvrig personlig og praktisk hjælp i løbet af
natten efter behov.
Efter det foreslåede § 95, stk. 4, vil det endvidere
være en betingelse for at modtage kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at udføre
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten i
hjemmet, at den unge samtidig modtager hjælp efter
servicelovens § 95, stk. 3, som et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere. Den unges behov for personlig
og praktisk hjælp i hjemmet og afløsning eller
aflastning skal dermed overstige 20 timer om ugen, og hjælpen
skal ydes som et kontant tilskud. De tilfælde, hvor
kommunalbestyrelsen, selv om hjælpebehovet overstiger 20
timer om ugen, beslutter, at hjælpen fortsat skal ydes som
naturalhjælp fra kommunen, vil dermed ikke være
omfattet af det foreslåede § 95, stk. 4, og der vil
derfor i sådanne tilfælde ikke kunne ydes
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten,
selv om betingelserne i det foreslåede § 95, stk. 4, i
øvrigt er opfyldt. Det samme gælder i de
tilfælde, hvor den unge selv er i stand til at fungere som
arbejdsleder for hjælperne. I sidstnævnte
tilfælde vil der således ikke være tale om en
ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, men derimod om en
ordning efter servicelovens § 95, stk. 2.
Ydermere vil det efter det foreslåede § 95, stk. 4,
være en betingelse for at modtage kontant tilskud til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten,
at den unge har behov herfor. Ved vurderingen af behovet vil der
skulle lægges vægt på, hvorvidt der uden
overvågning vurderes at kunne opstå situationer, som
kan få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig
skade på den unge. Det kan f.eks. dreje sig om
tilfælde, hvor den unge har risiko for fejlsynkning, lider af
epileptiske anfald eller tilsvarende situationer, og hvor det kan
få fatale konsekvenser eller medføre alvorlig skade
på den unge, hvis der ikke er en person til stede, som yder
overvågning, og som kan yde akut hjælp og anden
hjælp, hvis der måtte opstå behov herfor.
Overvågningsbehovet vil derimod ikke være til stede,
hvis der alene er behov for at tilse den unge på faste
tidspunkter enkelte gange i løbet af natten. Det
bemærkes herved, at respirationshjælp og
overvågning i forbindelse hermed ydes efter
sundhedslovgivningens regler, hvorfor en sådan
overvågning ikke vil være omfattet af det
foreslåede § 95, stk. 4.
Efter det foreslåede § 95, stk. 4, vil det tillige
være en betingelse for at modtage kontant tilskud til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten,
at den unge er i alderen fra 18 år til og med 23 år.
Dog skal kommunalbestyrelsen fortsætte udbetalingen af det
kontante tilskud, indtil den unge afgår ved døden, dog
højst i to år, hvis den unge ved det fyldte 24.
år efter en lægelig vurdering lider af en aktuelt
livstruende sygdom. Ved en aktuelt livstruende sygdom forstås
en sygdom, hvor den unge efter en lægelig vurdering forventes
at afgå ved døden inden for de næste en til to
år. Der er tale om en snæver undtagelse, som vil
indebære, at den unges praktiserende læge eller den
hospitalslæge, der har den unge i behandling, skal vurdere,
at den unge må forventes at afgå ved døden inden
for 1-2 år. Der vil ikke være mulighed for at
fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til
overvågning og støtte i forbindelse hermed ud over to
år, men den unges ordning efter servicelovens § 95, stk.
3, vil fortsætte uændret.
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsens pligt efter det
foreslåede § 95, stk. 4, til at udbetale kontant tilskud
til overvågning og støtte i forbindelse hermed om
natten i hjemmet vil ophøre, når den unge fylder 24
år, bør kommunalbestyrelsen i god tid før dette
tidspunkt påbegynde sagsbehandlingen med henblik på at
træffe afgørelse om, hvilken hjælp den unge skal
modtage derefter, herunder om den unge skal flytte i botilbud.
Kommunalbestyrelsen må herved være opmærksom
på, at den unge ikke må efterlades med et udækket
hjælpebehov ved ophøret af overvågningen og
støtten i forbindelse hermed efter det foreslåede
§ 95, stk. 4. Kommunalbestyrelsen bør også i
disse situationer være opmærksom på pligten i
servicelovens § 141, stk. 2, til at tilbyde at udarbejde en
handleplan for indsatsen til den unge.
Efter det foreslåede § 95, stk. 4, skal tilskuddet
til ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som
får udbetalt tilskuddet i den unges ordning efter
servicelovens § 95, stk. 3. Herved vil de hjælpere, som
ansættes til at udføre overvågningen og
støtten i forbindelse hermed, blive ansat af den samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som
varetager arbejdsgiverfunktionerne for hjælperne i den unges
ordning efter servicelovens § 95, stk. 3.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det kontante
tilskud til ansættelse af hjælpere til at yde
overvågning og støtte i forbindelse hermed, vil skulle
udmåles efter de gældende regler i
bekendtgørelse nr. 1632 af 27. december 2019 om
udmåling af tilskud til ansættelse af hjælpere og
borgerstyret personlig assistance efter serviceloven. Disse regler
finder ligeledes anvendelse på udmåling af det kontante
tilskud til ansættelse af hjælpere i ordninger efter
servicelovens § 95, stk. 3.
Efter det foreslåede § 95, stk. 4, må den unges
forældre ikke ansættes som hjælpere til at
udføre overvågningen og støtten i forbindelse
hermed. Den nærtstående, forening eller private
virksomhed, der er arbejdsgiver for hjælperne, skal
således sikre, at de hjælpere, der ansættes til
at udføre overvågningen og støtten i
forbindelse hermed, ikke er den unges forældre.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og
støtte i forbindelse hermed efter det foreslåede
§ 95, stk. 4, vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter
de gældende regler herom i kapitel 10 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 826 af 16. august 2019 med senere
ændringer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2 i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i
servicelovens § 95, stk. 4, som med lovforslaget vil blive
stk. 5, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse af
hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til
at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en
betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for
hjælperne, medmindre den pågældende indgår
aftale med en nærtstående eller med en forening eller
privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at
tilskuddet overføres til den nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter er
arbejdsgiver for hjælperne.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om at
indsætte et nyt § 95, stk. 4, i serviceloven, hvorved
der indføres ret til overvågning og støtte i
forbindelse hermed for unge om natten, og hvorved § 95, stk.
4, vil blive § 95, stk. 5, foreslås det at ændre
henvisningen i § 95, stk. 4, 1.
pkt., fra stk. 1-3 til stk. 1-4.
Det vil således fremover fremgå af lovens § 95,
stk. 5, at det er en betingelse for tilskud til ansættelse af
hjælpere efter stk. 1-4, at tilskudsmodtageren er i stand til
at fungere som arbejdsleder for hjælperne.
Forslaget vil indebære, at kravet om, at
tilskudsmodtageren skal være i stand til at fungere som
arbejdsleder for hjælperne vil gælde for de
hjælpere, der ansættes til at udføre
overvågning og støtte i forbindelse hermed. Ligeledes
vil kravet om, at tilskudsmodtageren skal kunne fungere som
arbejdsgiver for hjælperne, medmindre der indgås aftale
om overførsel af tilskuddet til en nærtstående
eller til en af socialtilsynet godkendt forening eller privat
virksomhed, som herefter er arbejdsgiver for hjælperne,
også gælde.
Til §
2
Til nr. 1
Det fremgår af § 18 b, stk. 2, i lov om socialtilsyn,
jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019 med senere
ændringer (herefter socialtilsynsloven), at godkendelse efter
lovens § 18 b, stk. 1, er en betingelse for, at foreninger og
private virksomheder kan varetage arbejdsgiverfunktioner i bl.a.
ordninger med kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere efter servicelovens § 95, jf. denne
bestemmelses stk. 4.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2, om at
indsætte et nyt § 95, stk. 4, i serviceloven, hvorved
der indføres ret til overvågning for unge om natten,
og hvorved § 95, stk. 4, vil blive § 95, stk. 5,
foreslås det at ændre henvisningen i socialtilsynslovens § 18 b, stk. 2, fra stk. 4 til stk.
5.
Det vil således fremover fremgå af
socialtilsynslovens § 18 b, stk. 2, at godkendelse efter
lovens § 18 b, stk. 1 er en betingelse for, at foreninger og
private virksomheder kan varetage arbejdsgiverfunktioner i bl.a.
ordninger med kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere efter servicelovens § 95, jf. bestemmelsens
stk. 5.
Forslaget vil ikke indebære indholdsmæssige
ændringer.
Til §
3
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2020.
Dette vil betyde, at kommunalbestyrelsen fra dette tidspunkt vil
skulle udbetale et kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere til at yde overvågning og støtte i
forbindelse hermed om natten til unge med behov herfor i alderen
fra 18 år til og med 23 år, som modtager hjælp
efter § 95, stk. 3, som et kontant tilskud. Det vil desuden
betyde, at kommunalbestyrelsen fra dette tidspunkt vil skulle
fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved
døden, dog højst i to år, hvis den unge ved det
fyldte 24. år efter en lægelig vurdering lider af en
aktuelt livstruende sygdom. Endelig betyder det, at tilskuddet til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed fra dette tidspunkt skal
udbetales til samme nærtstående, forening eller private
virksomhed, som får udbetalt tilskuddet efter servicelovens
§ 95, stk. 3, og at den unges forældre ikke må
ansættes som hjælpere til at udføre
overvågningen og støtten i forbindelse hermed.
Da serviceloven og
socialtilsynsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland og ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, jf. servicelovens §
196 og socialtilsynslovens § 28, vil de foreslåede
ændringer af serviceloven og socialtilsynsloven heller ikke
gælde for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som
ændret senest ved lov nr. 137 af 25. februar 2020, foretages
følgende ændringer: | | | | § 95. Hvis
kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
hjælp til rådighed for en person, der har behov for
hjælp efter §§ 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i
stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den
pågældende selv antager. | | | Stk. 2. En
person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og
for støtte til løsning af nødvendige praktiske
opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at
få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den
pågældende selv antager. | | | Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde
beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som
naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående
person, som helt eller delvis passer den pågældende.
Den nærtstående kan, medmindre vedkommende har
indgået aftale om overførsel af tilskuddet efter stk.
4, højst varetage pasningsopgaven i 48 timer om ugen. Deles
pasningsopgaven af flere nærtstående, der samtidig er
tilskudsmodtagere, gælder 2. pkt. for de
nærtstående tilsammen. I særlige tilfælde
kan kommunalbestyrelsen dog beslutte, at en eller flere
nærtstående kan varetage pasningsopgaven i mere end 48
timer om ugen. | | 1. I § 95, stk. 3, 2. pkt., ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«. | | | 2. I § 95 indsættes efter stk. 3 som
nyt stykke: | | | »Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra
18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som
modtager hjælp efter stk. 3 som et kontant tilskud. Hvis den
unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering
lider af en aktuelt livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen
fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved
døden, dog højst i to år. Tilskuddet til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som
får udbetalt tilskuddet efter stk. 3. Den unges
forældre må ikke ansættes som hjælpere til
at udføre overvågningen og støtten i
forbindelse hermed.« | Stk. 4. Det er
en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere
efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som
arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at
tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for
hjælperne, medmindre den pågældende indgår
aftale med en nærtstående eller en forening eller
privat virksomhed, der er godkendt af socialtilsynet, om, at
tilskuddet overføres til den nærtstående,
foreningen eller den private virksomhed, der herefter er
arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i
forhold til hjælperne vedrørende
spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af
hjælpere varetages i så fald af den
nærtstående, foreningen eller den private virksomhed i
samråd med den pågældende. | | Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6. 3. I § 95, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk.
5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk.
1-4«. | Stk. 5. I de
situationer, hvor tilskudsmodtageren er ar?bejdsgiver, skal
kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger
m.v. | | | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1571 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring: | | | | § 18 b.
Socialtilsynet træffer efter ansøgning fra foreningen
eller den private virksomhed, jf. § 18 a, og efter dialog med
ansøgeren afgørelse om godkendelse, såfremt
foreningen eller den private virksomhed på baggrund af en
vurdering af foreningens eller den private virksomheds
økonomiske og ledelsesmæssige forhold og
ansættelsesretlige kompetencer må anses for egnet til
at udføre opgaven, og såfremt lovens øvrige
betingelser er opfyldt, jf. § 18 g. | | | Stk. 2.
Godkendelse efter stk. 1 er en betingelse for, at foreninger og
private virksomheder kan varetage arbejdsgiverfunktioner i
ordninger med kontant tilskud til ansættelse af
hjælpere og borgerstyret personlig assistance efter
§§ 95 og 96 i lov om social service, jf. § 95, stk.
4, og § 96, stk. 2, i lov om social service. | | 1. I § 18 b, stk. 2, ændres »stk.
4« til: »stk. 5«. | | | |
|