Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 23. juni 2020
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service og
lov om socialtilsyn
(Indførelse af ret til
overvågning og støtte i forbindelse hermed om natten
for unge, der modtager hjælp efter § 95, stk. 3, i lov
om social service i form af et kontant tilskud)
§ 1
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019, som
ændret senest ved lov nr. 137 af 25. februar 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 95, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
2. I
§ 95 indsættes efter stk. 3
som nyt stykke:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal udbetale et kontant tilskud til
ansættelse af hjælpere til at yde overvågning og
støtte i forbindelse hermed om natten til unge i alderen fra
18 år til og med 23 år, som har behov herfor, og som
modtager hjælp efter stk. 3 som et kontant tilskud. Hvis den
unge ved det fyldte 24. år efter en lægelig vurdering
lider af en livstruende sygdom, skal kommunalbestyrelsen
fortsætte udbetalingen af det kontante tilskud til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed, indtil den unge afgår ved
døden, dog højst i 2 år. Tilskuddet til
ansættelse af hjælpere til overvågning og
støtte i forbindelse hermed skal udbetales til samme
nærtstående, forening eller private virksomhed, som
får udbetalt tilskuddet efter stk. 3. Den unges
forældre må ikke ansættes som hjælpere til
at udføre overvågningen og støtten i
forbindelse hermed.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og
6.
3. I
§ 95, stk. 4, 1. pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til:
»stk. 1-4«.
§ 2
I lov om socialtilsyn, jf.
lovbekendtgørelse nr. 846 af 21. august 2019, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1571 af 27. december 2019 og
lov nr. 615 af 14. maj 2020, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 18 b, stk. 2, ændres
»stk. 4« til: »stk. 5«.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.