L 190 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge.

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 19-05-2020

Fremsat: 19-05-2020

Fremsat den 19. maj 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

20191_l190_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 19. maj 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19)

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som ændret bl.a. ved lov nr. 212 af 17. marts 2020, lov nr. 275 af 26. marts 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 473 af 22. april 2020, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 21 indsættes:

»Kapitel 21 a

Midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19

§ 58 b. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

Stk. 2. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

Stk. 3. Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er opfyldt.

§ 58 c. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

Stk. 2. Som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren.

Stk. 3. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.

Stk. 4. Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1-3 er opfyldt.

§ 58 d. Sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.

Stk. 2. Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Stk. 3. Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.

§ 58 e. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiver skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.

Stk. 3. Kapitel 21 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2021.

§ 3

For fraværsdage før den 1. september 2020 finder bestemmelserne i §§ 58 b-58 e i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens ophævelse, eller ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ophævelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
2.1.
Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen
2.1.1.
Gældende ret
2.1.1.1.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger
2.1.1.1.1.
Anbefalinger til personer i øget risiko
2.1.1.1.2.
Anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko
2.1.1.1.3.
Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan gøre for at mindske smitterisiko ved covid-19
2.1.2.
Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema


1. Indledning

Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med covid-19.

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Alternativet har den 15. maj 2020 indgået aftale, der udmønter reserven på 200 mio. kr.

Med nærværende lovforslag foreslås, at private og offentlige arbejdsgivere får midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for pårørende, der deler husstand med personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Lønmodtagere, som ikke har ret til løn under fraværet, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

Det er endvidere aftalt, at den midlertidige ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion omfatter personer, som er i ansættelse, og som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Aftalen omfatter tilsvarende medarbejdere, som er pårørende til sådanne personer.

Aftalen omfatter medarbejdere, for hvem det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor hjemmearbejde ikke er muligt.

Aftalepartierne er enige om, at ordningen gælder fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august 2020. Aftalepartierne er desuden enige om at mødes forud for ordningens udløb for at drøfte aktiviteten på ordningen. Opgørelser over den hidtidige anvendelse af ordningen i sygedagpengesystemet skal anvendes som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr.

Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af covid-19 situationen, som gælder fra lovens ikrafttræden og frem til og med den 31. august 2020, er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler ophører den 1. januar 2021.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Midlertidig ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra kommunen

2.1.1. Gældende ret

Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Denne vurdering sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Det betyder, at personer, som har en sygdom, men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke har ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til sygedagpenge alene på baggrund af bestemte diagnoser; det afgørende er, om den sygdom, man har, betyder, at man ikke kan varetage sit arbejde.

Det er endvidere en betingelse for ret til sygedagpenge efter reglerne i loven, at lønmodtageren opfylder et beskæftigelseskrav, som viser en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Der gælder ét beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiveren og ét beskæftigelseskrav i forhold til kommunen.

Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt dække de første 30 kalenderdage af lønmodtagerens sygefravær enten ved udbetaling af fuld løn under sygdom eller sygedagpenge (arbejdsgiverperioden), jf. lovens § 30, stk. 1. Efter arbejdsgiverperioden indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen, jf. lovens § 33, stk. 1, nr. 2.

Efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan beskæftigelseskravet i forhold til kommunen bl.a. opfyldes ved, at lønmodtageren er i aktuel beskæftigelse og har været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold. Lønmodtageren kan desuden opfylde beskæftigelseskravet ved bl.a. at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5.

Sygedagpenge er som udgangspunkt en korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig afgrænsning af udbetalingen heraf. Efter lovens § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder (revurderingstidspunktet).

For personer, der modtager førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), eller som opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, eller som har nået folkepensionsalderen, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående måneder, jf. lovens § 25, stk. 1.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, på første fraværsdag. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 24 a, stk. 1.

Det er en betingelse for udbetaling af sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24, stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat opfylder de grundlæggende betingelser for ret til sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21 (om uarbejdsdygtighed og bortfald).

For personer omfattet af lovens § 25 kan kommunen forlænge sygedagpengeperioden efter lovens § 29, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Lovens kapitel 6 fastsætter reglerne for kommunens visitation og opfølgning. Kommunen skal efter lovens § 8, stk. 1, foretage opfølgning i løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen, og opfølgningen skal tilrettelægges under hensyn til sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og forudsætninger.

Efter lovens § 11 a skal kommunen til brug for den første opfølgning efter behov anmode om en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn.

I sager, hvor sygefraværet forventes at vare over 8 uger, skal kommunen følge op mindst 4 gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3. Den første opfølgningssamtale skal afholdes senest inden udgangen af ottende uge, regnet fra den første fraværsdag. Efter lovens §§ 13 c og 13 d kan kommunen give en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts 2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 er det i § 6 fastsat, at kommunerne er fritaget for pligten til at tilrettelægge opfølgningen, herunder ved individuelle samtaler, samt til at give beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det fremgår endvidere, at kommunerne dog som udgangspunkt kan vælge at foretage opfølgning telefonisk eller digitalt.

I lovens kapitel 5 a er fastsat regler om arbejdsgivers opfølgning. Efter § 7 a skal en arbejdsgiver indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet, og efter § 7 b kan den sygemeldte lønmodtager anmode om en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen.

I lovens kapitel 5 b er der i § 7 c fastsat, at en arbejdsgiver kan anmode om tidlig opfølgning i kommunen, når det ikke forventes, at lønmodtageren vil blive raskmeldt inden for 8 uger fra første fraværsdag.

Beregning og udbetaling af sygedagpenge foretages efter reglerne i lovens §§ 47, 49 og 50.

Det fremgår af lovens § 47, stk. 1, at sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.

I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob.

Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.

Efter lovens § 54 er en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 40, stk. 1.

En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 3.

Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion, jf. § 40, stk. 4.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet, jf. § 38, stk. 1.

Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. § 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.

Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6.

Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.

I relation til fravær fra arbejde er det et almindeligt ansættelsesretligt princip, at fravær på grund af egen sygdom er lovligt forfald. Det følger også af f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, og tillige af overenskomstbestemmelser, at lønmodtagere, som på grund af sygdom er ude af stand til at udføre deres arbejde, har ret til fuld løn i perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det kan ikke udelukkes, at der i individuelle ansættelsesaftaler eller kollektiv overenskomst findes bestemmelser, som giver lønmodtagere ret til fravær og eventuelt løn under dette fravær, hvis fraværet skyldes lønmodtagers særlige risiko for at pådrage sig sygdom, men f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, dækker ikke personer, der ikke er syge, men som er i særlig risiko for at blive syge i forbindelse med arbejdet, eller hvis pårørende tilhører en særlig risikogruppe.

Generelt er fravær af sådanne årsager således ikke lovligt forfald, og hvis der ikke er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om, at et sådant fravær ikke betragtes som en misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiver kunne reagere over for et eventuelt sådant fravær, der ikke skyldes sygdom, med ansættelsesretlige sanktioner.

Efter § 17 a, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø har en ansat ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Efter stk. 2 må den ansatte ikke udsættes for forringelse af sine forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område, jf. stk. 1. Efter stk. 3 kan den ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 1, tilkendes en godtgørelse.

Det følger af § 17 c, at bestemmelserne i § 17 a ikke finder anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.

Det fremgår af bemærkninger til bestemmelserne, at § 17 a er udtryk for en almindelig retsgrundsætning, der følger af retspraksis og almindelige arbejdsretlige principper. Der er således - i de omtalte situationer - en almindelig ret for de ansatte til at forlade arbejdspladsen uden derved at have misligholdt ansættelsesforholdet.

Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket krænkelser af de ansattes rettigheder (afskedigelse eller bortvisning som følge af arbejdsnedlæggelse) foretages ved de almindelige domstole. Hvis der er en kollektiv overenskomst, behandles spørgsmålet i det fagretlige system.

2.1.1.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger

2.1.1.1.1. Anbefalinger til personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvilke tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår af retningslinjen 'Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko' (aktuel version er af 19. maj 2020). Heraf fremgår også Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og deres pårørende.

For nogle sygdomme og tilstande er det veldokumenteret, at der er en betydelig øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, det vil sige et forløb med behov for indlæggelse og evt. intensivbehandling og dødelig udgang, hvis man bliver syg med covid-19.

For andre sygdomme og tilstande er der mindre dokumentation for øget risiko ved covid-19, men der er det veldokumenteret, at der er en øget risiko ved andre typer infektioner. Derfor antages det, at disse sygdomme og tilstande også kan medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Endelig er der tilstande, hvor der ikke er dokumentation for en øget risiko ved covid-19, men hvor det alene ud fra et forsigtighedsprincip antages, at der kan være øget risiko. Det drejer sig om gravide, hvor forsigtighedsprincippet antages ud fra et hensyn til det ufødte barn.

Betegnelsen 'personer i øget risiko' dækker alle sygdomme og tilstande. Betegnelsen 'øget risiko' dækker over en betydelig øget risiko i forhold til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på tale.

Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal derfor forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger på tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.

Covid-19 er en ny, men ikke grundlæggende anderledes smitsom sygdom. Som person i øget risiko bør man derfor følge de normale forholdsregler for infektioner, som man plejer. Det betyder, at det man kunne før covid-19 epidemien, f.eks. tage på arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt omfang gøre nu, når man følger nogle særlige forholdsregler. Det drejer sig overordnet om ekstra god hygiejne for at forebygge kontaktsmitte, at holde afstand for at forebygge dråbesmitte og at begrænse situationer, hvor man kan blive udsat for smitte.

Nogle personer kender allerede deres sygdom eller tilstand i et omfang, så de selv kan vurdere om de på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i øget risiko. Andre kan få behov for at drøfte med deres egen læge eller behandlende læge på sygehus, om de er i øget risiko. Lægen bistår i så fald med at fastslå, om den enkelte har en sygdom eller tilstand, der er forbundet med en øget risiko. For en uddybende beskrivelse se Sundhedsstyrelsens 'Personer med øget risiko ved COVID-19 - Fagligt grundlag'.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker.

Arbejdsgiver har ansvar for at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Personer i øget risiko, eventuelt fastslået af egen læge eller af behandlende læge på sygehus efter en konkret individuel vurdering, kan have behov for særlige foranstaltninger på deres arbejdsplads. Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende eller anvendelse af barrierer. Ligeledes skal længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter undgås.

Medarbejderen i øget risiko skal i dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af den enkeltes arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder, der er for at sikre afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller tilsvarende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne m.v.

Hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget risiko ikke vurderer, at det er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko, skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for medarbejderen i øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale. I dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.

Personer i øget risiko, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, skal ikke varetage opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19. I sådanne tilfælde skal personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses lokalt, og må ikke være en hindring for, at medarbejderen omplaceres.

Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt kontakt til patienter, borgere eller børn, f.eks. ved behandlings- pleje eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 have hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet. Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer o.lign., og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift. de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide medarbejder fraværsmeldes.

Visse børn med kronisk sygdom er i øget risiko

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under omstændigheder uden epidemi med covid-19 også har særlige foranstaltninger, f.eks. særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem individuel vurdering og rådgivning.

For yderligere information henviser Sundhedsstyrelsen til oversigt fra Dansk Pædiatrisk Selskab: http://www.paediatri.dk/nyheder/skolestart-og-risikoborn

2.1.1.1.2. Anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår ligeledes af retningslinjen 'Håndtering af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko' (aktuel version er af 19. maj 2020).

Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal derfor forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger på tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.

Bor man i husstand med en person, der er i øget risiko, kan man i udgangspunktet godt deltage i sociale sammenhænge, f.eks. gå på arbejde og komme i skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis man arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren, eller andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt med andre mennesker.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at personer, der er ansat i sundheds-, social- eller ældresektoren, og som bor sammen med en person i øget risiko, f.eks. en partner eller barn, ikke skal varetage opgaver eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19. Såfremt arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan sikres på betryggende vis, f.eks. ved at undgå pleje-, omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion.

2.1.1.1.3. Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan gøre for at mindske smitterisiko ved covid-19

I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har Sundhedsstyrelsen den 18. maj 2020 oplyst følgende:

Arbejdsgiver har ansvar for, at arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er informeret om mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

Arbejdsgiver bør sikre, at det er muligt for personer i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved covid-19 at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger til reduktion af smitterisiko:

Isolation af smittede:

- Vær opmærksom på og tilkendegiv tydeligt for medarbejderne, at man ved symptomer, der kunne være covid-19, ikke møder på arbejdspladsen.

Ekstra god hygiejne:

- Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangshåndklæder.

- Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole, samt kontaktpunkter f.eks. toiletter, dørhåndtag, elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater og kontakter. Rengøring foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.

- Sørg for at medarbejdere bruger egne redskaber og remedier, f.eks. tastatur, telefon og tablet, og ikke deler med andre. Redskaber rengøres ofte.

- Ved buffetservering skal der være særligt fokus på kontaktflader, herunder minimering af smitterisiko ved anvendelse af engangsredskaber eller portionsskåle ved selvservering.

Forebyg dråbesmitte:

- Medarbejdere i øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/kunder m.v. eller anvendelse af barrierer (se nedenfor).

- Længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15 minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt kontakter skal undgås.

- Sørg for indretning af lokaler, så det er muligt at overholde anbefaling om afstand og reducér antallet af fælles kontaktpunkter.

Barrierer:

I situationer, hvor ansigt-til ansigt kontakt inden for 2 meters afstand ikke kan undgås, skal arbejdsgiver ud fra et forsigtighedsprincip sikre mulighed for, at medarbejdere i øget risiko kan benytte barrierer for dråbespredning. Dette gælder særligt ved ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag.

På arbejdspladsen kan det f.eks. være ved at opsætte en fysisk barriere mellem personale og kunde/klient/borger/patient. Det kan, hvis muligt, være en skærm af plastic eller glas, f.eks. ved en betalingsdisk, eller hvor der skal gives tæt kunde- eller patientvejledning. Alternativt kan personer i øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip anvende mundbind (type II) eller ansigtsvisir.

Hvis det ikke er muligt at foretage ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere smitterisiko for personer i øget risiko, skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for personen i øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

For at beskytte personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, foreslås det, at lønmodtagere, der fritages for deres arbejdsforpligtelse, fordi de ikke kan varetage deres arbejde, fordi de er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, får midlertidigt ret til sygedagpenge fra kommunen. Tilsvarende ret får lønmodtagere, der ikke kan varetage deres arbejde, fordi de er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Vurderingen af, om lønmodtageren er omfattet af ordningen vil skulle ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, se afsnit 2.1.1.1.

Det foreslås, at den midlertidige ret til sygedagpenge skal omfatte personer, som er i ansættelse, og som lider af en eller flere af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og hvor der er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det foreslås endvidere, at den midlertidige ret til sygedagpenge også skal omfatte lønmodtagere, som er pårørende til personer, som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med covid-19. Denne vurdering skal ske med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Ud over krav om lægelig dokumentation er det en betingelse for ret til midlertidige sygedagpenge efter den foreslåede ordning, at arbejdsgiveren erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Lønmodtager kan f.eks. starte sagen ved at gå i dialog med sin arbejdsgiver om mulighederne for f.eks. omplacering/hjemmearbejde. Hvis arbejdsgiver og lønmodtager ikke finder en løsning, f.eks. omplacering, kan lønmodtager kontakte egen/behandlende læge i forhold til at få foretaget en konkret lægelig vurdering med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Lønmodtager og arbejdsgiver kan herefter tage stilling til, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis dette ikke er tilfældet, foretager arbejdsgiver en anmeldelse af fraværet til kommunen via Nemrefusion med henblik på, at kommunen træffer afgørelse om ret til sygedagpenge. Det vil sige, at for at blive omfattet, er det en forudsætning, at arbejdsgiver og lønmodtager er enige om, at der ikke kan tages de nødvendige hensyn på arbejdspladsen.

Det foreslås, at det er en betingelse, at arbejdsgiver erklærer, at lønmodtageren helt er fritaget for sin arbejdsforpligtelse. Det betyder, at arbejdsgiver skal fritage lønmodtageren fuldt ud for arbejdsforpligtelsen for at være omfattet af ordningen. Medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal helt fritages sin arbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter derved udelukkende medarbejdere, som ikke arbejder, heller ikke hjemmefra.

Kommunen anmoder lønmodtager om lægeattesten og erklæringen fra arbejdsgiver, og i forhold til pårørende påser kommunen desuden, at der er samme folkeregisteradresse og anmoder om tro og love-erklæring om familiemæssig tilknytning, hvis denne ikke fremgår af folkeregisteret.

Det foreslås, at anmeldelse af fraværet skal følge de almindelige regler i loven. Det betyder, at hvis arbejdsgiver udbetaler løn under fraværet, skal arbejdsgiver anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.

Anmeldelse af fraværet skal ske via Nemrefusion.

Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under fraværet til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge, foreslås det, at arbejdsgiveren får ret til sygedagpengerefusion fra lønmodtagerens første fraværsdag.

For at få ret til sygedagpenge efter den foreslåede ordning skal personen opfylde betingelserne i loven, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Arbejdsgivers afledte ret til refusion er således ligeledes betinget af, at lønmodtageren opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge.

Ansøgning, beregning og udbetaling af sygedagpenge eller refusion foreslås at ske efter de almindelige regler i loven.

Personer, der er omfattet af ordningen, men efterfølgende mister deres arbejde, vil fortsætte på sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i loven, indtil ordningen udløber. Fleksjobansatte på ny ordning, der bliver ledige, vil efter gældende regler dog ikke fortsætte med sygedagpenge, men overgå til ledighedsydelse.

Lovforslaget giver ekstraordinært ret til midlertidige sygedagpenge efter reglerne i loven til lønmodtagere, der ikke er syge i lovens forstand, og som derfor ikke opfylder lovens krav om at være uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom.

Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forudsættes det, at lønmodtageren oplyser kommunen herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter den foreslåede ordning til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen for den foreslåede ordning, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter den foreslåede ordning.

Ordningen foreslås at ophøre den 31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31. august 2020.

Det er ikke med lovforslaget hensigten at ændre på gældende ansættelsesret i forhold til ret til fravær og ret til løn under dette fravær. Lønmodtagere, som ikke er syge, men som er i særlig risiko for at blive syge, hvis de bliver smittet med covid-19, eller har pårørende i den særlige risikogruppe, vil fortsat kunne mødes med ansættelsesretlige sanktioner, hvis de udebliver fra arbejde, og der ikke er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om, at de uden ansættelsesretlige konsekvenser kan undlade at møde ind. Der vil heller ikke være ret til løn under fraværet, medmindre der aftalemæssigt er tilvejebragt en ret hertil.

Opgørelser over anvendelsen af ordningen skal bruges som grundlag for både at vurdere, om ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes inden for den afsatte ramme på 200 mio. kr. Derfor vil der være behov for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver omfattet af ordningen.

3. Lovforslagets forhold til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Det foreslås, at arbejdsgiveren skal anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til at søge om refusion, hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, eller at medarbejderen er pårørende til en person, der konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det vil i denne situation være nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler oplysninger om, at årsagen til, at der søges om refusion, er covid-19. Hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9.

I forbindelse med ansøgninger om refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle almindelige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6 og særlige kategorier af personoplysninger omfattet af artikel 9.

Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det vurderes, at kommunens behandling af oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk. 1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af oplysninger følger af de foreslåede bestemmelser i dette lovforslag.

Efter databeskyttelseslovens artikel 12, stk. 2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a. databeskyttelsesforordningens artikel 9 finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster, medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.

Det er vurderingen, at arbejdsgivers behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne bestemmelse, da arbejdsgiver har en legitim interesse i at kunne opnå refusion af lønudgifter relateret til nærværende lovforslag.

Derudover skal databeskyttelsesforordningens artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Kommunen har efter § 3 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at modtage indberetninger og dokumentation via Nemrefusion til brug for kommunens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i bekendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion bl.a. anmelde sygefravær og anmode om refusion af sygedagpenge via Nemrefusion.

Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion), dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes i kommunens sagsbehandling.

Kravene i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt.

Det vurderes endvidere, at behandlingen er rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da oplysningerne begrænses til at være en angivelse af fraværsårsagen (covid-19), herunder hvis der foreligger lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, men at nærmere oplysninger ikke skal behandles.

Behandlingen af særlige kategorier af oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.

Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af domstol.

Det vurderes, at kommunernes behandling af helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren registrerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig dokumentation, jf. den foreslåede § 58 b, stk. 2, og § 59 c, stk. 3, kan finde sted i overensstemmelse med disse bestemmelser, da behandlingen er nødvendig for, at lønmodtageren og arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav på sygedagpenge eller sygedagpengerefusion og efterfølgende gøre deres retskrav herom gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at arbejdsgivernes behandling kan finde sted i medfør af databeskyttelseslovens artikel 12, stk. 2.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven­ser for det offentlige

Med Aftale om hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18. april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe ved smitte med covid-19.

Med aftalen får private og offentlige arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere i den særlige risikogruppe. Tilsvarende får lønmodtagere, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. For at blive omfattet af lovforslaget er det et krav, at der er lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

For at beskytte personer i den særlige risikogruppe for smitterisiko vil arbejdsgivere til pårørende, der deler hustand med personer i den særlige risikogruppe for smitte med covid-19, ligeledes få ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag. Tilsvarende får pårørende, som ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. Der gælder de samme betingelser for pårørende for, at de bliver omfattet af ordningen, herunder krav om lægelig dokumentation, lovens bestemmelser m.v.

Ordningen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko og anbefalinger til pårørende til personer i øget risiko.

Medarbejdere, der er omfattet af ordningen, skal fritages helt fra sinarbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter derved udelukkende medarbejdere, som ikke arbejder hjemmefra, eller på anden vis kan omstrukturere deres arbejde, så smitterisikoen kan reduceres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Der er væsentlig usikkerhed om skønnet over de udgiftsmæssige konsekvenser af ordningen, idet der på nuværende tidspunkt er begrænset viden om målgruppens størrelse og udviklingen af covid-19 i Danmark.

Det vurderes med betydelig usikkerhed, at udgifterne til ordningen vil kunne afholdes inden for den afsatte reserve på 200 mio. kr. i 2020. Den afsatte reserve på 200 mio. kr. vil kunne omfatte omkring 3.800 personer med en gennemsnitlig fraværsperiode på 13 ugers varighed. I skønnet er der indregnet merudgifter til sygedagpengeydelse, merudgifter til lægeattester samt administrative udgifter til sagsbehandling i kommunerne.

De samlede offentlige udgifter til sygedagpengeydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den samlede afsatte reserve, mens de administrative udgifter og udgifter til lægeattester hhv. udgør omkring 3 og 4 mio. kr.

De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143 mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.

Tabel 1: Samlede merudgifter fordelt på hhv. stat og kommune, mio. kr. (2020-pl)
I alt stat
143,0
Sygedagpengeydelse
143,0
I alt kommune
57,0
Heraf sygedagpengeydelse
50,0
Heraf administration og lægeattester
7,0
Kilde: Egne beregninger
Anm. : Tallene er afrundet til nærmeste hele tal.


De økonomiske og administrative konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

De økonomiske konsekvenser af forslaget bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.

Lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget understøtter, at administrationen af midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i øget risiko ved smitte med covid-19 kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer, kommunerne allerede har i anvendelse. Tilsvarende gælder for sygedagpenge til lønmodtagere til pårørende, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget medfører, at virksomhederne skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen via Nemrefusion.

Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang, arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet. Forslaget vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget forudsætter, at dette kan ske via den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne anvender i dag i forbindelse med anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i målgruppen for forslaget, skal indhente lægelig dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har ikke været sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.

10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/Mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Stat:
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for:
143,0 mio. kr. i 2020
Kommuner:
Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter for:
57 mio. kr. i 2020
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget forventes at medføre økonomiske lettelser for erhvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Arbejdsgiverne skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse, og anmelde fraværet via Nemrefusion
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen af betydning
Borgerne skal indhente lægelig dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regulering
JA
NEJ
 
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af lovens § 7, stk. 1, at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne.

Det fremgår af § 24, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

Det fremgår af § 25, stk. 1, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det fremgår af § 30, stk. 1, 1. pkt., at en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag.

Det fremgår af § 54, stk. 1, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Det foreslås, at der efter kapitel 21 i loven indsættes et nyt kapitel 21 a med overskriften "Midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19" og indeholdende bestemmelser, §§ 58 b-58 e.

Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler om, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020 har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.

Det betyder, at lønmodtagere med øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 vil få en midlertidig ret til sygedagpenge, når de fritages fra at udføre arbejde for arbejdsgiveren, fordi arbejdet ikke kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne få refusion fra første fraværsdag for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. forslaget til § 58 e, 1. pkt.

Forslaget omfatter lønmodtagere, som er i et ansættelsesforhold, og ikke ledige eller selvstændige.

Lønmodtageren vil ikke skulle være uarbejdsdygtig i lovens forstand. Forslaget er derfor en fravigelse af lovens § 7 om uarbejdsdygtighed som en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge. Det er risikoen for at blive smittet med covid-19 samt den øgede risiko for et alvorligere sygdomsforløb, der vil være grunden til, at lønmodtageren vil kunne få ret til sygedagpenge. Er lønmodtageren syg med covid-19, er det de almindelige regler efter loven, der vil skulle finde anvendelse.

Forslaget omfatter lønmodtagere, jf. stk. 2, som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor medarbejderen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er desuden en forudsætning, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og at hjemmearbejde ikke er muligt.

Personkredsen er nærmere afgrænset i forslagets stk. 2.

Forslaget vil sikre lønmodtageren en ret til sygedagpenge under et sådant fravær fra arbejdet. Det vil være en betingelse, at lønmodtageren opfylder de almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32.

Det foreslås, at ordningen ophører den 31. august 2020. Retten til sygedagpenge gælder således for perioden fra lovens ikrafttræden til og med den 31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at ordningen ophører den 31. august 2020.

Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 1, 2. pkt., fastsættes regler om, at retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

Forslaget betyder, at de omfattede lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selvom der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til sygedagpenge efter forslagets § 58 b i den midlertidige periode.

Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., fastsættes regler om, at det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter forslagets stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.

Det er endvidere en betingelse efter 3. pkt. og 4. pkt., at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.

Forslaget betyder, at førend kommunen kan udbetale sygedagpenge, vil lønmodtageren skulle tilvejebringe lægelig dokumentation for, at lønmodtageren konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er ikke tilstrækkelig, at lønmodtagerens f.eks. er nået en vis alder, men i øvrigt er rask, eller lønmodtageren har en i øvrigt velbehandlet diabetes.

Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen læge eller behandlende læge. Den, der rekvirerer lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver) betaler lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge er opfyldt, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.

Forslaget indebærer, at lægen ud fra lønmodtagerens helbredsmæssige tilstand konkret vil skulle have vurderet, at personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis lønmodtageren bliver smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje for, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 samt anbefalinger til personer i øget risiko. Ifølge anbefalingerne pr. 19. maj 2020 kan langt de fleste personer i øget risiko deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker. Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling. Vurderingen skal foretages efter den anbefaling, der er gældende på tidspunktet for vurderingen.

Arbejdsgiveren vil herefter på baggrund af attesten fra lægen skulle vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

For at lønmodtageren skal have ret til sygedagpenge, vil arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette arbejdspladsen i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjemmefra. Det skal desuden fremgå af erklæringen, at lønmodtageren fritages for sin fulde arbejdsforpligtelse.

Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor, vil der ikke være ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri.

I sager efter § 58 b, stk. 2, skal kommunen på sædvanlig vis udbetale sygedagpenge, når lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge er opfyldte, herunder beskæftigelseskravet i forhold til kommunen efter lovens § 32. Kommunen skal ikke efterprøve den lægelige dokumentation og arbejdsgiverens erklæring.

Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 3, fastsættes regler om, at kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er opfyldt.

Det betyder, at lønmodtageren eller evt. arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den lægelige dokumentation. Opfylder lønmodtageren herefter de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, refunderer kommunen den afholdte udgift. Hvis lønmodtageren allerede i anden sammenhæng har anvendt lægeerklæringen, skal kommunen ikke dække udgiften.

Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 1, 1. pkt., fastsættes regler om, at en lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020, har ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.

Det betyder, at lønmodtagere, som er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 vil få en midlertidig ret til sygedagpenge, når de fritages fra at udføre arbejde for arbejdsgiveren på grund af risikoen for, at lønmodtageren bliver smittet og derved kan udsætte den pårørende for smitte med covid-19.

Udbetaler arbejdsgiveren løn under fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne få refusion fra første fraværsdag for de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. forslaget til § 58 e, 1. pkt.

Forslaget er en fravigelse af lovens § 7 om uarbejdsdygtighed som en grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge. Det er risikoen for at bringe smitte hjem til personen, som lønmodtageren er pårørende til, og som har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, der vil være grunden til, at lønmodtageren vil kunne få ret til sygedagpenge.

Forslaget omfatter lønmodtagere, som er pårørende til en person, som lider af en tilstand og sygdom, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor personen konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Det er desuden en forudsætning, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

Personkredsen er nærmere afgrænset i forslagets stk. 2 og 3.

Det vil være en betingelse, at lønmodtageren opfylder de almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens § 32.

Det foreslås, at ordningen ophører den 31. august 2020. Retten til sygedagpenge gælder således for perioden fra lovens ikrafttræden til og med 31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes, at kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede personer om, at ordningen ophører den 31. august 2020.

Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 1, 2. pkt., fastsættes regler om, at retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.

Forslaget betyder, at de omfattede lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selvom der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge m.v. for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Det betyder, at en person, der f.eks. allerede har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og som derfor på sin første fraværsdag ville skulle i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i stedet får ret til sygedagpenge efter forslagets § 58 b i den midlertidige periode.

Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 2, fastsættes regler om, at som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte ved covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren.

Samme husstand vil skulle forstås som den personkreds, som ifølge folkeregisteret deler adresse. Kravet om familiemæssig tilknytning betyder, at samlevende par er omfattet, uanset hvor lang tid samlivet har bestået. Desuden vil det omfatte enhver, der er i familie og bor sammen i samme husstand. Derimod omfatter det ikke udlejer og lejere, bofællesskaber/kollektiver eller bofæller uden familiemæssig tilknytning. Hvis den familiemæssige tilknytning ikke fremgår af folkeregisteret, hvilket er tilfældet f.eks. ved samlevende, må lønmodtageren på tro og love give kommunen oplysninger herom.

Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 3, fastsættes regler om, at det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.

Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.

Ifølge anbefalingerne pr. 19. maj 2020 kan langt de fleste personer i øget risiko deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker.

Forslaget betyder, at førend kommunen kan udbetale sygedagpenge, vil lønmodtageren skulle tilvejebringe lægelig dokumentation for, at personen, som lønmodtageren er pårørende til, konkret er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Dokumentationen vil kunne indhentes fra vedkommende persons læge eller behandlende læge og ikke fra lønmodtagerens læge. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.

Forslaget indebærer, at lægen ud fra vedkommende persons helbredsmæssige tilstand konkret vil skulle have vurderet, at personen har eller kan have en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis denne bliver smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en retningslinje for, hvilke personer der kan betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, samt anbefalinger til personer i øget risiko. Anbefalingerne kan blive revideret i takt med, at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af epidemiens udvikling.

Forslaget medfører desuden, at såfremt lægen vurderer, at personen, som lønmodtageren er pårørende til, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil arbejdsgiveren herefter på baggrund af lægens attest skulle vurdere, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.

For at lønmodtageren skal have ret til sygedagpenge, vil arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet, hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette arbejdspladsen i forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i forhold til f.eks. afstand og hygiejne, og det i øvrigt ikke er muligt at arbejde hjemmefra. Det skal desuden fremgå af erklæringen, at lønmodtageren fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.

Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jf. ovenfor, vil der ikke være ret til sygedagpenge. Det gælder også, hvis lønmodtageren ikke er enig heri.

I sager efter forslagets § 58 c, stk. 3, skal kommunen på sædvanlig vis udbetale sygedagpenge, når lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet i forhold til kommunen efter lovens § 32 er opfyldt. Kommunen skal ikke efterprøve den lægelige dokumentation og arbejdsgiverens erklæring.

Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 4, fastsættes regler om, at kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1-3 er opfyldt. Hvis lægeerklæringen allerede har været anvendt i anden sammenhæng, f.eks. af den person, som lønmodtageren er pårørende til over for dennes arbejdsgiver, skal kommunen ikke dække udgiften.

Det betyder, at lønmodtageren eller arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den lægelige dokumentation for, at lønmodtageren er omfattet af bestemmelsen. Opfylder lønmodtageren herefter de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, refunderer kommunen den afholdte udgift.

Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 1, fastsættes regler om, at sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler.

Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet, jf. § 38, stk. 1.

Er der ikke sendt et underretningsbrev fra Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af fraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. § 38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.

Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6.

Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fraværende efter §§ 58 b-58 d, vil skulle beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten vil skulle ske på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister. Disse regler fremgår af lovens § 47, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Det højeste sygedagpengebeløb pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet udgør 4.405 kr. i 2020.

I henhold til lovens § 49 er der fastsat bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob.

Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 2, fastsættes regler om, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020 for en person, der efter forslagets §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Det betyder, at såfremt lønmodtageren i forløbet vil nå revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, vil kommunen automatisk træffe afgørelse om forlængelse frem til ordningens udløb den 31. august 2020, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller § 29, stk. 1 vil skulle være opfyldt.

Eftersom lønmodtagere omfattet af ordningen vil være omfattet af lovens almindelige regler, vil de forbruge af deres sygedagpengeret i forløbet. De vil dog efter forslagets § 58 d, stk. 2, have ret til at blive på ydelsen frem til og med den 31. august 2020, uanset om de evt. når at bruge de 22 uger, lønmodtagere som udgangspunkt har ret til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er perioden for pensionister, der opfylder lovens betingelser.

Herved sikres de lønmodtagere, som omfattes af ordningen, en ydelse frem til og med den 31. august 2020, hvis betingelserne er opfyldt i perioden.

Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 3, fastsættes regler om, at reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 ikke finder anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.

Det betyder, at lønmodtageren ikke vil være omfattet af reglerne om opfølgning fra kommunen, herunder samtaler, tilbud m.v. Lønmodtageren vil f.eks. kunne holde ferie med feriebetaling i stedet for at modtage sygedagpenge efter den midlertidige ordning og uden aftale med kommunen. Modtager lønmodtageren sygedagpenge, skal lønmodtageren give kommunen besked om ferien, da en lønmodtager ikke kan holde ferie og samtidig modtage sygedagpenge. Tilsvarende må arbejdsgiveren ikke søge refusion for en periode, hvor lønmodtageren holder ferie. Det betyder også, at kommunen f.eks. ikke løbende vil skulle foretage særlig kontrol i forhold til, om lønmodtageren stadig er omfattet af personkredsen, ligesom der ikke løbende skal indhentes lægeerklæring.

Hvis en lønmodtager undervejs bliver uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forudsættes det, at lønmodtageren skal give kommunen besked herom, så kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom. Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter den foreslåede ordning til sygedagpenge efter de almindelige regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i personkredsen for den foreslåede ordning, kan lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter den foreslåede ordning.

Det foreslås, at der i § 58 e fastsættes regler om, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiver skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler.

Det betyder, at arbejdsgiver vil få udbetalt sygedagpengerefusion fra første sygefraværsdag for så vidt angår lønmodtagere omfattet af forslagets §§ 58 b-58 d.

Arbejdsgiver får ikke ret til refusion, hvis lønmodtager ikke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi lønmodtager ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav over for kommunen. Ligeledes vil arbejdsgiver ikke få ret til refusion, hvis lønmodtager af anden grund ikke har ret til sygedagpenge. Der er f.eks. ikke ret til sygedagpenge for søgnehelligdage, så arbejdsgiver kan tilsvarende ikke få refusion for disse dage, eller hvis lønmodtageren afholder ferie.

Refusionen vil skulle beregnes og udbetales efter de almindelige regler i loven, ligesom lovens almindelige regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt. Det skal dog bemærkes, at der kun kan søges refusion, hvis lønmodtager er fritaget helt for sin arbejdsforpligtelse.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende, da der ønskes så tidlig en ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Der vil således kunne udbetales sygedagpenge og refusion for perioden fra og med datoen for lovens ikrafttræden, dvs. tidspunktet for bekendtgørelse i Lovtidende, til og med den 31. august 2020.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke til at beskytte personer, der er i særlig risiko ved smitte med covid-19. Det er således afgørende, at de personer, som er omfattet af den midlertidige ret til sygedagpenge, får en hurtig afklaring i forhold til deres forsørgelsesgrundlag.

Det foreslås i stk. 3, at kapitel 21 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2021. Forslaget indebærer, at kapitel 21 a, som indeholder §§ 58 b-58 e om midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i særlig risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i særlig risiko ved smitte med covid-19, der indføres med lovforslaget, automatisk ophæves på det fastsatte tidspunkt.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det bemærkes, at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og Grønland, jf. § 83 i loven.

Til § 3

Det foreslås, at for fraværsdage før den 1. september 2020 finder bestemmelserne i §§ 58 b-58 e, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv om ansøgning indgives efter lovens ophævelse, eller ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ophævelse.

Det betyder f.eks., at hvis en lønmodtager har fravær omfattet af §§ 58 b-58 e i perioden fra og med den 20. august 2020 til og med den 31. august 2020, vil lønmodtageren eller dennes arbejdsgiver også efter den 1. januar 2021 kunne få udbetalt sygedagpenge/refusion for perioden fra og med den 20. august til og med den 31. august 2020, også hvis sagen undtagelsesvis ikke er færdigbehandlet før 1. januar 2021. Tilsvarende kan en anmodning om sygedagpenge/refusion behandles efter 1. januar 2021 i forhold til, om der undtagelsesvis er grundlag for dispensation for en for sen anmeldelse efter lovens § 59, stk. 6.