Fremsat den 19. maj 2020 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om sygedagpenge
(Midlertidig periode med ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i øget risiko
ved smitte med covid-19)
§ 1
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret bl.a. ved lov nr. 212 af 17. marts 2020, lov nr. 275
af 26. marts 2020 og senest ved § 3 i lov nr. 473 af 22. april
2020, foretages følgende ændring:
1.
Efter kapitel 21 indsættes:
»Kapitel 21 a
Midlertidig ret til sygedagpenge for
lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende
til personer, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19
§ 58 b. En lønmodtager,
der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens
betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke
kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i
øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2. Retten til
sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på
første fraværsdag er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller § 25, stk.
1.
Stk. 2. Det er
en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren efter en konkret og individuel, lægelig
vurdering er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige
vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori
denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette
arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren
fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse.
Stk. 3. Kommunen
refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk.
2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er
opfyldt.
§ 58 c. En lønmodtager,
der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens
betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er
uarbejdsdygtig efter § 7, frem til og med den 31. august 2020
ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke
kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er
pårørende til en person, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf.
stk. 2 og 3. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at
lønmodtageren på første fraværsdag er
omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, eller
§ 25, stk. 1.
Stk. 2. Som
pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager,
der deler husstand med en person, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som
har en familiemæssig tilknytning til
lønmodtageren.
Stk. 3. Det er
en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at
lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en
person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel,
lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige
vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori
denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette
arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal
desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra
sin arbejdsforpligtelse.
Stk. 4. Kommunen
refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk.
3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1-3 er
opfyldt.
§ 58 d. Sygedagpenge efter
dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og
udbetales efter lovens almindelige regler.
Stk. 2. Uanset
§ 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk.
1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august 2020 for en
person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til
sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020 når det
tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder eller efter § 25, stk. 1, er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder.
Stk. 3. Reglerne
om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke anvendelse
for lønmodtagere omfattet af dette kapitel.
§ 58 e. En arbejdsgiver, der
udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til
sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få
udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville
have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold,
dog højst med et beløb svarende til den udbetalte
løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens
almindelige regler. Arbejdsgiver skal anmelde fraværet og
anmode om refusion efter lovens almindelige regler.«
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, jf.
dog stk. 3.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3. Kapitel 21 a i
lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
ophæves den 1. januar 2021.
§ 3
For fraværsdage før den 1. september
2020 finder bestemmelserne i §§ 58 b-58 e i lov om
sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
anvendelse, selv om ansøgning er indgivet efter lovens
ophævelse, eller ikke er færdigbehandlet på
tidspunktet for lovens ophævelse.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets indhold | 2.1. | Midlertidig ret til sygedagpenge og
sygedagpengerefusion fra kommunen | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.1.1. | Sundhedsstyrelsens anbefalinger | 2.1.1.1.1. | Anbefalinger til personer i øget
risiko | 2.1.1.1.2. | Anbefalinger til pårørende
til personer i øget risiko | 2.1.1.1.3. | Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan
gøre for at mindske smitterisiko ved covid-19 | 2.1.2. | Ministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning | 3. | Lovforslagets forhold til
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Miljømæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Med Aftale om
hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i
forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18.
april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at
afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i
forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at
møde fysisk på arbejde, fordi de af
helbredsmæssige årsager er i en særlig
risikogruppe ved smitte med covid-19.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk
Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal
Alliance og Alternativet har den 15. maj 2020 indgået aftale,
der udmønter reserven på 200 mio. kr.
Med nærværende lovforslag
foreslås, at private og offentlige arbejdsgivere får
midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra første
fraværsdag for medarbejdere, der er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og for
pårørende, der deler husstand med personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19.
Lønmodtagere, som ikke har ret til
løn under fraværet, får ret til sygedagpenge fra
kommunen.
Det er endvidere aftalt, at den midlertidige
ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion omfatter personer, som
er i ansættelse, og som lider af de tilstande og sygdomme,
der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en
øget risiko for et langstrakt eller alvorligt
sygdomsforløb, og hvor der desuden er lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Aftalen omfatter tilsvarende medarbejdere, som er
pårørende til sådanne personer.
Aftalen omfatter medarbejdere, for hvem det
ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver, så arbejdet ikke er risikofyldt, og hvor
hjemmearbejde ikke er muligt.
Aftalepartierne er enige om, at ordningen
gælder fra lovens ikrafttræden til og med den 31.
august 2020. Aftalepartierne er desuden enige om at mødes
forud for ordningens udløb for at drøfte aktiviteten
på ordningen. Opgørelser over den hidtidige anvendelse
af ordningen i sygedagpengesystemet skal anvendes som grundlag for
både at vurdere, om ordningen har fundet relevans på
arbejdspladserne, og om omkostningerne ved ordningen vurderes at
kunne afholdes inden for den afsatte ramme på 200 mio.
kr.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ
som følge af covid-19 situationen, som gælder fra
lovens ikrafttræden og frem til og med den 31. august 2020,
er der i lovforslaget indsat en ophørsklausul, hvorefter de
midlertidige regler ophører den 1. januar 2021.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. Midlertidig
ret til sygedagpenge og sygedagpengerefusion fra
kommunen
2.1.1. Gældende ret
Efter § 7 i lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, er retten til
sygedagpenge betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom. Denne vurdering sker på grundlag af en
samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
Det betyder, at personer, som har en sygdom,
men som ikke er uarbejdsdygtige på grund af sygdommen, ikke
har ret til sygedagpenge. Der er således ikke ret til
sygedagpenge alene på baggrund af bestemte diagnoser; det
afgørende er, om den sygdom, man har, betyder, at man ikke
kan varetage sit arbejde.
Det er endvidere en betingelse for ret til
sygedagpenge efter reglerne i loven, at lønmodtageren
opfylder et beskæftigelseskrav, som viser en aktuel
tilknytning til arbejdsmarkedet.
Der gælder ét
beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiveren og ét
beskæftigelseskrav i forhold til kommunen.
Arbejdsgiveren skal som udgangspunkt
dække de første 30 kalenderdage af
lønmodtagerens sygefravær enten ved udbetaling af fuld
løn under sygdom eller sygedagpenge (arbejdsgiverperioden),
jf. lovens § 30, stk. 1. Efter arbejdsgiverperioden
indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen, jf. lovens
§ 33, stk. 1, nr. 2.
Efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, kan
beskæftigelseskravet i forhold til kommunen bl.a. opfyldes
ved, at lønmodtageren er i aktuel beskæftigelse og har
været i beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de
seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første
fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har
været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned
samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme
periode og beskæftigelsesforhold. Lønmodtageren kan
desuden opfylde beskæftigelseskravet ved bl.a. at være
berettiget til arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller ved ansættelse
i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og nr. 5.
Sygedagpenge er som udgangspunkt en
korttidsydelse, og der er derfor en tidsmæssig
afgrænsning af udbetalingen heraf. Efter lovens § 24,
stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge efter
udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt
sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under
sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder (revurderingstidspunktet).
For personer, der modtager
førtidspension (bortset fra invaliditetsydelse), eller som
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få
førtidspension, eller som har nået
folkepensionsalderen, ophører udbetalingen af sygedagpenge
efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller
løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12
forudgående måneder, jf. lovens § 25, stk. 1.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den
sygemeldte ikke er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens
§ 24, stk. 1, eller § 25, stk. 1, på første
fraværsdag. Personer, der på første
fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen,
men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har
ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter reglerne i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 24 a, stk. 1.
Det er en betingelse for udbetaling af
sygedagpenge ud over revurderingstidspunktet, jf. lovens § 24,
stk. 1, at betingelserne i mindst en af forlængelsesreglerne
i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Det betyder, at en
sygemeldt, der opfylder betingelserne i en af
forlængelsesreglerne, fortsat vil være berettiget til
sygedagpenge. Det forudsættes dog, at den sygemeldte fortsat
opfylder de grundlæggende betingelser for ret til
sygedagpenge, herunder bestemmelserne i lovens §§ 7 og 21
(om uarbejdsdygtighed og bortfald).
For personer omfattet af lovens § 25 kan
kommunen forlænge sygedagpengeperioden efter lovens §
29, når det efter en lægelig vurdering skønnes,
at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå
til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage
beskæftigelse.
Lovens kapitel 6 fastsætter reglerne for
kommunens visitation og opfølgning. Kommunen skal efter
lovens § 8, stk. 1, foretage opfølgning i
løbende sager, dvs. sager, hvor der ikke er en raskmelding.
Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen, og
opfølgningen skal tilrettelægges under hensyn til
sygdommens karakter og den sygemeldtes behov og
forudsætninger.
Efter lovens § 11 a skal kommunen til
brug for den første opfølgning efter behov anmode om
en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af
den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for
skånehensyn.
I sager, hvor sygefraværet forventes at
vare over 8 uger, skal kommunen følge op mindst 4 gange
inden for det første halve år regnet fra første
fraværsdag, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 2 og 3. Den
første opfølgningssamtale skal afholdes senest inden
udgangen af ottende uge, regnet fra den første
fraværsdag. Efter lovens §§ 13 c og 13 d kan
kommunen give en beskæftigelsesrettet indsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts
2020 om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som
følge af covid-19 er det i § 6 fastsat, at kommunerne
er fritaget for pligten til at tilrettelægge
opfølgningen, herunder ved individuelle samtaler, samt til
at give beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Det fremgår endvidere, at
kommunerne dog som udgangspunkt kan vælge at foretage
opfølgning telefonisk eller digitalt.
I lovens kapitel 5 a er fastsat regler om
arbejdsgivers opfølgning. Efter § 7 a skal en
arbejdsgiver indkalde en sygemeldt lønmodtager til en
personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren
kan vende tilbage til arbejdet, og efter § 7 b kan den
sygemeldte lønmodtager anmode om en fastholdelsesplan.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder
fastholdelsesplanen sammen.
I lovens kapitel 5 b er der i § 7 c
fastsat, at en arbejdsgiver kan anmode om tidlig opfølgning
i kommunen, når det ikke forventes, at lønmodtageren
vil blive raskmeldt inden for 8 uger fra første
fraværsdag.
Beregning og udbetaling af sygedagpenge
foretages efter reglerne i lovens §§ 47, 49 og 50.
Det fremgår af lovens § 47, stk. 1,
at sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, der er fuldt
uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på
grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den
timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har
opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3
afsluttede kalendermåneder forud for første
fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af
indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister.
I henhold til lovens § 49 er der fastsat
bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat i
fleksjob.
Det højeste sygedagpengebeløb
pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet
udgør 4.405 kr. i 2020.
Efter lovens § 54 er en arbejdsgiver, der
udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet,
berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et
beløb svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn
under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde
fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5
uger efter første fraværsdag, hvis fraværet
strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. lovens §
40, stk. 1.
En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn
og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i
arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær,
skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens
opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag,
jf. § 40, stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen
skal ske via Nemrefusion, jf. § 40, stk. 4.
Udbetaler arbejdsgiveren ikke løn under
sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om
sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter afsendelsen af
underretningsbrevet fra Nemrefusion på baggrund af
arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet, jf. § 38,
stk. 1.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra
Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af
sygefraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren
anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter
første fraværsdag, når lønmodtageren skal
modtage sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. §
38, stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde
en blanket, som udleveres af kommunen.
Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives
senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har
lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag,
hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden
før anmodningsdagen, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været
forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre
særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke
er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.
I relation til fravær fra arbejde er det
et almindeligt ansættelsesretligt princip, at fravær
på grund af egen sygdom er lovligt forfald. Det følger
også af f.eks. funktionærlovens § 5, stk. 1, og
tillige af overenskomstbestemmelser, at lønmodtagere, som
på grund af sygdom er ude af stand til at udføre deres
arbejde, har ret til fuld løn i perioden, hvor de er
uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Det kan ikke udelukkes,
at der i individuelle ansættelsesaftaler eller kollektiv
overenskomst findes bestemmelser, som giver lønmodtagere ret
til fravær og eventuelt løn under dette fravær,
hvis fraværet skyldes lønmodtagers særlige
risiko for at pådrage sig sygdom, men f.eks.
funktionærlovens § 5, stk. 1, dækker ikke
personer, der ikke er syge, men som er i særlig risiko for at
blive syge i forbindelse med arbejdet, eller hvis
pårørende tilhører en særlig
risikogruppe.
Generelt er fravær af sådanne
årsager således ikke lovligt forfald, og hvis der ikke
er indgået eller indgås en aftale med arbejdsgiver om,
at et sådant fravær ikke betragtes som en
misligholdelse af ansættelsesforholdet, vil arbejdsgiver
kunne reagere over for et eventuelt sådant fravær, der
ikke skyldes sygdom, med ansættelsesretlige sanktioner.
Efter § 17 a, stk. 1, i lov om
arbejdsmiljø har en ansat ret til at forlade sin
arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en
alvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Efter stk.
2 må den ansatte ikke udsættes for forringelse af sine
forhold, fordi den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et
farligt område, jf. stk. 1. Efter stk. 3 kan den ansatte,
hvis rettigheder er krænket efter stk. 1, tilkendes en
godtgørelse.
Det følger af § 17 c, at
bestemmelserne i § 17 a ikke finder anvendelse, i det omfang
en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som
minimum svarer til artikel 8, stk. 4 og 5, i direktiv
89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed under arbejdet.
Det fremgår af bemærkninger til
bestemmelserne, at § 17 a er udtryk for en almindelig
retsgrundsætning, der følger af retspraksis og
almindelige arbejdsretlige principper. Der er således - i de
omtalte situationer - en almindelig ret for de ansatte til at
forlade arbejdspladsen uden derved at have misligholdt
ansættelsesforholdet.
Bedømmelsen af, hvorvidt der er sket
krænkelser af de ansattes rettigheder (afskedigelse eller
bortvisning som følge af arbejdsnedlæggelse) foretages
ved de almindelige domstole. Hvis der er en kollektiv overenskomst,
behandles spørgsmålet i det fagretlige system.
2.1.1.1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger
2.1.1.1.1. Anbefalinger til personer i øget
risiko
Sundhedsstyrelsens anbefalinger om, hvilke
tilstande og sygdomme, der medfører øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår af
retningslinjen 'Håndtering af COVID-19:
Anbefalinger til personer i øget risiko' (aktuel
version er af 19. maj 2020). Heraf fremgår også
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko
og deres pårørende.
For nogle sygdomme og tilstande er det
veldokumenteret, at der er en betydelig øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb, det vil sige et forløb med
behov for indlæggelse og evt. intensivbehandling og
dødelig udgang, hvis man bliver syg med covid-19.
For andre sygdomme og tilstande er der mindre
dokumentation for øget risiko ved covid-19, men der er det
veldokumenteret, at der er en øget risiko ved andre typer
infektioner. Derfor antages det, at disse sygdomme og tilstande
også kan medføre en øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb med covid-19.
Endelig er der tilstande, hvor der ikke er
dokumentation for en øget risiko ved covid-19, men hvor det
alene ud fra et forsigtighedsprincip antages, at der kan være
øget risiko. Det drejer sig om gravide, hvor
forsigtighedsprincippet antages ud fra et hensyn til det
ufødte barn.
Betegnelsen 'personer i øget risiko'
dækker alle sygdomme og tilstande. Betegnelsen 'øget
risiko' dækker over en betydelig øget risiko i forhold
til baggrundsbefolkningen for et indlæggelseskrævende
forløb, hvor behov for intensivbehandling kan komme på
tale.
Anbefalingerne kan blive revideret i takt med,
at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne
blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af
epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal
derfor forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger
på tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.
Covid-19 er en ny, men ikke
grundlæggende anderledes smitsom sygdom. Som person i
øget risiko bør man derfor følge de normale
forholdsregler for infektioner, som man plejer. Det betyder, at det
man kunne før covid-19 epidemien, f.eks. tage på
arbejde og passe børnebørn, kan man også i vidt
omfang gøre nu, når man følger nogle
særlige forholdsregler. Det drejer sig overordnet om ekstra
god hygiejne for at forebygge kontaktsmitte, at holde afstand for
at forebygge dråbesmitte og at begrænse situationer,
hvor man kan blive udsat for smitte.
Nogle personer kender allerede deres sygdom
eller tilstand i et omfang, så de selv kan vurdere om de
på baggrund af Sundhedsstyrelsens faglige grundlag er i
øget risiko. Andre kan få behov for at drøfte
med deres egen læge eller behandlende læge på
sygehus, om de er i øget risiko. Lægen bistår i
så fald med at fastslå, om den enkelte har en sygdom
eller tilstand, der er forbundet med en øget risiko. For en
uddybende beskrivelse se Sundhedsstyrelsens 'Personer med øget risiko ved COVID-19 -
Fagligt grundlag'.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt
de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale
sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der
tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder
skærpet hygiejne og afstand, samt at personer i øget
risiko i udgangspunktet ikke behøver at blive omplaceret i
deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har
kontakt med mange mennesker.
Arbejdsgiver har ansvar for at
arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er
informeret om mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det
på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige
foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I
arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af
værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til
rådighed.
Personer i øget risiko, eventuelt
fastslået af egen læge eller af behandlende læge
på sygehus efter en konkret individuel vurdering, kan have
behov for særlige foranstaltninger på deres
arbejdsplads. Medarbejdere i øget risiko skal sikres
mulighed for 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere
eller tilsvarende eller anvendelse af barrierer. Ligeledes skal
længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15
minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt
kontakter undgås.
Medarbejderen i øget risiko skal i
dialog med arbejdsgiveren foretage en konkret vurdering af den
enkeltes arbejdsforhold, herunder inddrage hvilke muligheder, der
er for at sikre afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere eller
tilsvarende, eventuelt ved at skabe afstand ved anvendelse af
barrierer, samt sikre muligheden for håndhygiejne m.v.
Hvis arbejdsgiver og medarbejder i øget
risiko ikke vurderer, at det er muligt at foretage
ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere
smitterisiko, skal mulighed for omplacering til arbejdsforhold,
hvor der kan sikres afstand og hygiejne, afsøges, herunder
mulighederne for hjemmearbejdsplads. Såfremt
arbejdsforholdene ikke lader sig indrette for medarbejderen i
øget risiko, kan fraværsmelding komme på tale. I
dialogen skal indgå den enkeltes egen trygheds- og
risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion.
Personer i øget risiko, der er ansat i
sundheds-, social- eller ældresektoren, skal ikke varetage
opgaver eller funktioner i deres arbejde, hvor de deltager i pleje,
omsorg eller behandling af og har tæt kontakt med en borger
eller patient, hvor der er mistanke om covid-19 baseret på
typiske og karakteristiske symptomer, eller af personer, som er
bekræftet med covid-19. I sådanne tilfælde skal
personer i øget risiko flyttes til anden opgave eller
funktion. Eventuelt begrænsede muligheder for at omplacere
medarbejderen til anden opgave eller funktion skal løses
lokalt, og må ikke være en hindring for, at
medarbejderen omplaceres.
Ud fra et udvidet forsigtighedsprincip med
fokus på det ufødte barn skal gravide medarbejdere i
sundheds-, social- og ældresektor samt gravide medarbejdere i
dagtilbud 0-6 år, der har arbejdsfunktioner med tæt
kontakt til patienter, borgere eller børn, f.eks. ved
behandlings- pleje eller omsorgsopgaver, fra graviditetsuge 28 have
hjemmearbejdsplads uden udgående funktioner fra hjemmet.
Såfremt det ikke er muligt at omplacere medarbejderen til
andet ikke-borgernært arbejde, f.eks. telefonkonsultationer
o.lign., og hjemmearbejde ikke er muligt i den funktion eller ift.
de opgaver, som den gravide medarbejder varetager, skal den gravide
medarbejder fraværsmeldes.
Visse børn med kronisk sygdom er i
øget risiko
Visse børn med kronisk sygdom eller
særlige tilstande kan have en øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb, typisk børn, der under
omstændigheder uden epidemi med covid-19 også har
særlige foranstaltninger, f.eks. særlige forhold i
forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Disse
børn har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges
i specialambulatorier i sygehusregi, og får derigennem
individuel vurdering og rådgivning.
For yderligere information henviser
Sundhedsstyrelsen til oversigt fra Dansk Pædiatrisk Selskab:
http://www.paediatri.dk/nyheder/skolestart-og-risikoborn
2.1.1.1.2. Anbefalinger til pårørende til personer
i øget risiko
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til
pårørende til personer, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19, fremgår
ligeledes af retningslinjen 'Håndtering
af COVID-19: Anbefalinger til personer i øget risiko'
(aktuel version er af 19. maj 2020).
Anbefalingerne kan blive revideret i takt med,
at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne
blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af
epidemiens udvikling. De følgende bemærkninger skal
derfor forstås som sundhedsmyndighederne anbefalinger
på tidspunktet for behandlingen af dette lovforslag.
Bor man i husstand med en person, der er i
øget risiko, kan man i udgangspunktet godt deltage i sociale
sammenhænge, f.eks. gå på arbejde og komme i
skole eller dagtilbud. Det gælder også, hvis man
arbejder i sundheds-, social- eller ældresektoren, eller
andre sektorer, hvor man kan være i tæt fysisk kontakt
med andre mennesker.
Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at
personer, der er ansat i sundheds-, social- eller
ældresektoren, og som bor sammen med en person i øget
risiko, f.eks. en partner eller barn, ikke skal varetage opgaver
eller funktioner, hvor de deltager i pleje, omsorg eller behandling
af og har tæt kontakt med en borger eller patient, hvor der
er mistanke om covid-19 baseret på typiske og karakteristiske
symptomer, eller af personer, som er bekræftet med covid-19.
Såfremt arbejdssituationen i denne sammenhæng ikke kan
sikres på betryggende vis, f.eks. ved at undgå pleje-,
omsorgs- eller behandlingsopgaver med tæt kontakt, skal
medarbejderen flyttes til anden opgave eller funktion.
2.1.1.1.3. Eksempler på, hvad arbejdsgiver kan
gøre for at mindske smitterisiko ved covid-19
I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget
har Sundhedsstyrelsen den 18. maj 2020 oplyst følgende:
Arbejdsgiver har ansvar for, at
arbejdsmiljøet er sikkert, herunder at medarbejdere er
informeret om mulige smittekilder, f.eks. kontaktpunkter, og at det
på arbejdspladsen er muligt at foretage væsentlige
foranstaltninger i forhold til at mindske smitterisiko. I
arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af
værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til
rådighed.
Arbejdsgiver bør sikre, at det er
muligt for personer i øget risiko for alvorligt
sygdomsforløb ved covid-19 at følge
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til reduktion af smitterisiko:
Isolation af smittede:
- Vær
opmærksom på og tilkendegiv tydeligt for medarbejderne,
at man ved symptomer, der kunne være covid-19, ikke
møder på arbejdspladsen.
Ekstra god hygiejne:
- Sørg for
let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt.
hånddesinfektion, samt adgang til
engangshåndklæder.
- Sørg for
opmærksomhed på daglig og regelmæssig
rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og
stole, samt kontaktpunkter f.eks. toiletter,
dørhåndtag, elevatorknapper, dankortterminaler,
hæveautomater og kontakter. Rengøring foretages med
almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt
og grundigt.
- Sørg for
at medarbejdere bruger egne redskaber og remedier, f.eks. tastatur,
telefon og tablet, og ikke deler med andre. Redskaber
rengøres ofte.
- Ved
buffetservering skal der være særligt fokus på
kontaktflader, herunder minimering af smitterisiko ved anvendelse
af engangsredskaber eller portionsskåle ved
selvservering.
Forebyg dråbesmitte:
- Medarbejdere i
øget risiko skal sikres mulighed for 2 meters afstand til
kollegaer/kunder m.v. eller anvendelse af barrierer (se
nedenfor).
-
Længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt i mere end 15
minutter eller mange hyppige kortevarende ansigt-til-ansigt
kontakter skal undgås.
- Sørg for
indretning af lokaler, så det er muligt at overholde
anbefaling om afstand og reducér antallet af fælles
kontaktpunkter.
Barrierer:
I situationer, hvor ansigt-til ansigt kontakt
inden for 2 meters afstand ikke kan undgås, skal arbejdsgiver
ud fra et forsigtighedsprincip sikre mulighed for, at medarbejdere
i øget risiko kan benytte barrierer for
dråbespredning. Dette gælder særligt ved
ansigt-til-ansigt kontakt af over 15 minutters varighed, eller hvor
opgavevaretagelsen indebærer korterevarende ansigt-til-ansigt
kontakt med mange forskellige personer på en arbejdsdag.
På arbejdspladsen kan det f.eks.
være ved at opsætte en fysisk barriere mellem personale
og kunde/klient/borger/patient. Det kan, hvis muligt, være en
skærm af plastic eller glas, f.eks. ved en betalingsdisk,
eller hvor der skal gives tæt kunde- eller patientvejledning.
Alternativt kan personer i øget risiko ud fra et
forsigtighedsprincip anvende mundbind (type II) eller
ansigtsvisir.
Hvis det ikke er muligt at foretage
ovenstående foranstaltninger i forhold til at reducere
smitterisiko for personer i øget risiko, skal mulighed for
omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og
hygiejne, afsøges, herunder mulighederne for
hjemmearbejdsplads. Såfremt arbejdsforholdene ikke lader sig
indrette for personen i øget risiko, kan
fraværsmelding komme på tale.
2.1.2. Ministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning
For at beskytte personer, der er i øget
risiko ved smitte med covid-19, foreslås det, at
lønmodtagere, der fritages for deres arbejdsforpligtelse,
fordi de ikke kan varetage deres arbejde, fordi de er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19, får midlertidigt ret til sygedagpenge fra kommunen.
Tilsvarende ret får lønmodtagere, der ikke kan
varetage deres arbejde, fordi de er pårørende til en
person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Vurderingen af, om
lønmodtageren er omfattet af ordningen vil skulle ske med
udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger, se afsnit
2.1.1.1.
Det foreslås, at den midlertidige ret
til sygedagpenge skal omfatte personer, som er i ansættelse,
og som lider af en eller flere af de tilstande og sygdomme, der
ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget
risiko for alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
og hvor der er lægelig dokumentation for, at medarbejderen
konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det foreslås endvidere, at den
midlertidige ret til sygedagpenge også skal omfatte
lønmodtagere, som er pårørende til personer,
som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge
Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med
covid-19. Denne vurdering skal ske med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Ud over krav om lægelig dokumentation er
det en betingelse for ret til midlertidige sygedagpenge efter den
foreslåede ordning, at arbejdsgiveren erklærer, at det
ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19.
Lønmodtager kan f.eks. starte sagen ved
at gå i dialog med sin arbejdsgiver om mulighederne for
f.eks. omplacering/hjemmearbejde. Hvis arbejdsgiver og
lønmodtager ikke finder en løsning, f.eks.
omplacering, kan lønmodtager kontakte egen/behandlende
læge i forhold til at få foretaget en konkret
lægelig vurdering med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
anbefalinger. Lønmodtager og arbejdsgiver kan herefter tage
stilling til, om det er muligt at indrette arbejdspladsen eller at
ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en
sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Hvis dette ikke er tilfældet,
foretager arbejdsgiver en anmeldelse af fraværet til kommunen
via Nemrefusion med henblik på, at kommunen træffer
afgørelse om ret til sygedagpenge. Det vil sige, at for at
blive omfattet, er det en forudsætning, at arbejdsgiver og
lønmodtager er enige om, at der ikke kan tages de
nødvendige hensyn på arbejdspladsen.
Det foreslås, at det er en betingelse,
at arbejdsgiver erklærer, at lønmodtageren helt er
fritaget for sin arbejdsforpligtelse. Det betyder, at arbejdsgiver
skal fritage lønmodtageren fuldt ud for arbejdsforpligtelsen
for at være omfattet af ordningen. Medarbejdere, der er
omfattet af ordningen, skal helt fritages sin arbejdsforpligtelse.
Ordningen omfatter derved udelukkende medarbejdere, som ikke
arbejder, heller ikke hjemmefra.
Kommunen anmoder lønmodtager om
lægeattesten og erklæringen fra arbejdsgiver, og i
forhold til pårørende påser kommunen desuden, at
der er samme folkeregisteradresse og anmoder om tro og
love-erklæring om familiemæssig tilknytning, hvis denne
ikke fremgår af folkeregisteret.
Det foreslås, at anmeldelse af
fraværet skal følge de almindelige regler i loven. Det
betyder, at hvis arbejdsgiver udbetaler løn under
fraværet, skal arbejdsgiver anmelde fraværet til
lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter
første fraværsdag. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler
løn, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens
opholdskommune senest 14 dage efter første
fraværsdag.
Anmeldelse af fraværet skal ske via
Nemrefusion.
Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under
fraværet til en lønmodtager, der har ret til
sygedagpenge, foreslås det, at arbejdsgiveren får ret
til sygedagpengerefusion fra lønmodtagerens første
fraværsdag.
For at få ret til sygedagpenge efter den
foreslåede ordning skal personen opfylde betingelserne i
loven, herunder beskæftigelseskravet over for kommunen, dog
med undtagelse af kravet om at være uarbejdsdygtig på
grund af egen sygdom. Arbejdsgivers afledte ret til refusion er
således ligeledes betinget af, at lønmodtageren
opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge.
Ansøgning, beregning og udbetaling af
sygedagpenge eller refusion foreslås at ske efter de
almindelige regler i loven.
Personer, der er omfattet af ordningen, men
efterfølgende mister deres arbejde, vil fortsætte
på sygedagpenge, hvis de opfylder betingelserne i loven,
indtil ordningen udløber. Fleksjobansatte på ny
ordning, der bliver ledige, vil efter gældende regler dog
ikke fortsætte med sygedagpenge, men overgå til
ledighedsydelse.
Lovforslaget giver ekstraordinært ret
til midlertidige sygedagpenge efter reglerne i loven til
lønmodtagere, der ikke er syge i lovens forstand, og som
derfor ikke opfylder lovens krav om at være uarbejdsdygtig
som følge af egen sygdom.
Hvis en lønmodtager undervejs bliver
uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forudsættes det, at
lønmodtageren oplyser kommunen herom, så kommunen kan
følge op efter lovens almindelige regler, og herunder f.eks.
træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom.
Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter den
foreslåede ordning til sygedagpenge efter de almindelige
regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis
lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i
personkredsen for den foreslåede ordning, kan
lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter den
foreslåede ordning.
Ordningen foreslås at ophøre den
31. august 2020. Der vil derfor ikke være hjemmel til at
udbetale sygedagpenge efter ordningen for perioder efter den 31.
august 2020. Det forudsættes, at kommunerne orienterer herom
ved starten af ordningen, og der vil således som udgangspunkt
ikke være behov for f.eks. at partshøre de omfattede
personer om, at udbetalingen af sygedagpenge ophører den 31.
august 2020.
Det er ikke med lovforslaget hensigten at
ændre på gældende ansættelsesret i forhold
til ret til fravær og ret til løn under dette
fravær. Lønmodtagere, som ikke er syge, men som er i
særlig risiko for at blive syge, hvis de bliver smittet med
covid-19, eller har pårørende i den særlige
risikogruppe, vil fortsat kunne mødes med
ansættelsesretlige sanktioner, hvis de udebliver fra arbejde,
og der ikke er indgået eller indgås en aftale med
arbejdsgiver om, at de uden ansættelsesretlige konsekvenser
kan undlade at møde ind. Der vil heller ikke være ret
til løn under fraværet, medmindre der
aftalemæssigt er tilvejebragt en ret hertil.
Opgørelser over anvendelsen af
ordningen skal bruges som grundlag for både at vurdere, om
ordningen har fundet relevans på arbejdspladserne, og om
omkostningerne ved ordningen vurderes at kunne afholdes inden for
den afsatte ramme på 200 mio. kr. Derfor vil der være
behov for, at kommunerne oplyser om antallet af sager, der bliver
omfattet af ordningen.
3. Lovforslagets
forhold til databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven
Det foreslås, at arbejdsgiveren skal
anvende det almindelige indberetningssystem, Nemrefusion, til at
søge om refusion, hvis der foreligger lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19,
eller at medarbejderen er pårørende til en person, der
konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det vil i denne situation være
nødvendigt, at arbejdsgiver og kommunen behandler
oplysninger om, at årsagen til, at der søges om
refusion, er covid-19. Hvis der foreligger lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, vil
der være tale om en helbredsoplysning, som er omfattet af
databeskyttelsesforordningens artikel 9.
I forbindelse med ansøgninger om
refusion vil arbejdsgiver og kommunen således behandle
almindelige oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens
artikel 6 og særlige kategorier af personoplysninger omfattet
af artikel 9.
Efter artikel 6, stk. 1, litra e, kan der
behandles personoplysninger, hvis det er nødvendigt af
hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse,
eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt.
Det vurderes, at kommunens behandling af
oplysninger vil kunne finde sted i medfør af artikel 6, stk.
1, litra e, idet kommunens forpligtelse til behandlingen af
oplysninger følger af de foreslåede bestemmelser i
dette lovforslag.
Efter databeskyttelseslovens artikel 12, stk.
2, kan behandling af oplysninger omfattet af bl.a.
databeskyttelsesforordningens artikel 9 finde sted, hvis
behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller
en tredjemand kan forfølge en legitim interesse, som
udspringer af anden lovgivning eller kollektive overenskomster,
medmindre den registreredes interesser eller grundlæggende
rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor.
Det er vurderingen, at arbejdsgivers
behandling af oplysninger kan finde sted i medfør af denne
bestemmelse, da arbejdsgiver har en legitim interesse i at kunne
opnå refusion af lønudgifter relateret til
nærværende lovforslag.
Derudover skal databeskyttelsesforordningens
artikel 5 være opfyldt ved behandlingen af oplysninger ved
refusion for sygefravær i forbindelse med covid-19. Det
indebærer bl.a., at behandlingen af oplysninger om
fravær skal være rimelig og begrænset til, hvad
der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de
behandles.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6,
stk. 3, skal grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1,
litra e, fremgå af EU-retten eller medlemsstaternes nationale
ret, som den dataansvarlige er underlagt.
Kommunen har efter § 3 i lov om digital
løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion) pligt til at
modtage indberetninger og dokumentation via Nemrefusion til brug
for kommunens sagsbehandling. Arbejdsgivere skal efter § 1 i
bekendtgørelse om digital kommunikation via Nemrefusion
bl.a. anmelde sygefravær og anmode om refusion af
sygedagpenge via Nemrefusion.
Den enkelte kommune er efter § 4 i lov om
digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær
og anmodning om refusion af og tilskud m.v. (Nemrefusion),
dataansvarlig efter databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven for de data i Nemrefusion, som skal anvendes
i kommunens sagsbehandling.
Kravene i databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 3, vurderes dermed at være opfyldt.
Det vurderes endvidere, at behandlingen er
rimelig og nødvendig for at opfylde formålet med
loven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 2, da
oplysningerne begrænses til at være en angivelse af
fraværsårsagen (covid-19), herunder hvis der foreligger
lægelig dokumentation for, at medarbejderen konkret er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19, men at nærmere oplysninger ikke skal
behandles.
Behandlingen af særlige kategorier af
oplysninger som f.eks. oplysninger om helbred må som
udgangspunkt ikke ske, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1. Behandling kan dog ske, hvis én af undtagelserne i
artikel 9, stk. 2, gør sig gældende.
Behandling kan efter artikel 9, stk. 2, litra
f, finde sted, hvis behandlingen er nødvendig for, at
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller
forsvares, eller når domstole handler i deres egenskab af
domstol.
Det vurderes, at kommunernes behandling af
helbredsoplysninger, herunder om covid-19, som arbejdsgiveren
registrerer i Nemrefusion, og kommunens behandling af lægelig
dokumentation, jf. den foreslåede § 58 b, stk. 2, og
§ 59 c, stk. 3, kan finde sted i overensstemmelse med disse
bestemmelser, da behandlingen er nødvendig for, at
lønmodtageren og arbejdsgiver kan fastslå et evt. krav
på sygedagpenge eller sygedagpengerefusion og
efterfølgende gøre deres retskrav herom
gældende. Det vurderes, jf. ovenfor, at arbejdsgivernes
behandling kan finde sted i medfør af databeskyttelseslovens
artikel 12, stk. 2.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Med Aftale om
hjælpepakker til lønmodtagere og virksomheder mv. i
forbindelse med gradvis genåbning af Danmark fra 18.
april 2020 blev regeringen og Folketingets partier enige om at
afsætte en reserve på 200 mio. kr. til personer, der i
forbindelse med genåbningen af Danmark har vanskeligt ved at
møde fysisk på arbejde, fordi de af
helbredsmæssige årsager er i en særlig
risikogruppe ved smitte med covid-19.
Med aftalen får private og offentlige
arbejdsgivere midlertidig ret til sygedagpengerefusion fra
første fraværsdag for medarbejdere i den særlige
risikogruppe. Tilsvarende får lønmodtagere, som ikke
får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under
fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. For at blive
omfattet af lovforslaget er det et krav, at der er lægelig
dokumentation for, at medarbejderen konkret er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
For at beskytte personer i den særlige
risikogruppe for smitterisiko vil arbejdsgivere til
pårørende, der deler hustand med personer i den
særlige risikogruppe for smitte med covid-19, ligeledes
få ret til sygedagpengerefusion fra første
fraværsdag. Tilsvarende får pårørende, som
ikke får udbetalt løn fra arbejdsgiveren under
fraværet, ret til sygedagpenge fra kommunen. Der gælder
de samme betingelser for pårørende for, at de bliver
omfattet af ordningen, herunder krav om lægelig
dokumentation, lovens bestemmelser m.v.
Ordningen tager udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til personer i øget risiko
og anbefalinger til pårørende til personer i
øget risiko.
Medarbejdere, der er omfattet af ordningen,
skal fritages helt fra sinarbejdsforpligtelse. Ordningen omfatter
derved udelukkende medarbejdere, som ikke arbejder hjemmefra, eller
på anden vis kan omstrukturere deres arbejde, så
smitterisikoen kan reduceres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19.
Der er væsentlig usikkerhed om
skønnet over de udgiftsmæssige konsekvenser af
ordningen, idet der på nuværende tidspunkt er
begrænset viden om målgruppens størrelse og
udviklingen af covid-19 i Danmark.
Det vurderes med betydelig usikkerhed, at
udgifterne til ordningen vil kunne afholdes inden for den afsatte
reserve på 200 mio. kr. i 2020. Den afsatte reserve på
200 mio. kr. vil kunne omfatte omkring 3.800 personer med en
gennemsnitlig fraværsperiode på 13 ugers varighed. I
skønnet er der indregnet merudgifter til sygedagpengeydelse,
merudgifter til lægeattester samt administrative udgifter til
sagsbehandling i kommunerne.
De samlede offentlige udgifter til
sygedagpengeydelse udgør ca. 193 mio. kr. af den samlede
afsatte reserve, mens de administrative udgifter og udgifter til
lægeattester hhv. udgør omkring 3 og 4 mio. kr.
De samlede udgifter fordeler sig med ca. 143
mio. kr. til staten og 57 mio. kr. til kommunerne, jf. tabel 1.
Tabel 1: Samlede
merudgifter fordelt på hhv. stat og kommune, mio. kr. (2020-pl) | I alt stat | 143,0 | Sygedagpengeydelse | 143,0 | I alt
kommune | 57,0 | Heraf sygedagpengeydelse | 50,0 | Heraf administration og
lægeattester | 7,0 | Kilde: Egne beregninger Anm. : Tallene er afrundet til
nærmeste hele tal. |
|
De økonomiske og administrative
konsekvenser af ændringsforslaget skal forhandles med de
kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af forslaget
bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for
2020.
Lovforslaget følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget
understøtter, at administrationen af midlertidig periode med
ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der har vanskeligt
ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af
helbredsmæssige årsager er i øget risiko ved
smitte med covid-19 kan ske digitalt og ved brug af de it-systemer,
kommunerne allerede har i anvendelse. Tilsvarende gælder for
sygedagpenge til lønmodtagere til pårørende,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget medfører, at virksomhederne
skal udarbejde erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan
indrettes i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger,
herunder ved omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren
helt fritages for sin arbejdsforpligtelse. Herudover skal
arbejdsgiver anmelde lønmodtagers fravær til kommunen
via Nemrefusion.
Forslaget forventes at medføre
økonomiske lettelser for erhvervslivet i det omfang,
arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet. Forslaget
vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet
arbejdsgiverne skal anmode om refusion fra kommunerne. Forslaget
forudsætter, at dette kan ske via den digitale
indberetningsløsning Nemrefusion, som arbejdsgiverne
anvender i dag i forbindelse med anmeldelse af sygefravær og
anmodning om refusion.
6. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil betyde, at borgere, der er i
målgruppen for forslaget, skal indhente lægelig
dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at
arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har ikke været
sendt i høring, da regeringen ønsker, at reglerne
skal træde i kraft hurtigst muligt. Under hensyntagen til, at
lovforslaget ønskes hastebehandlet, er lovforslaget ikke
sendt i høring i forbindelse med fremsættelse.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/Mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«) | Negative konsekvenser/Merudgifter (Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, angive
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Stat: Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter for: 143,0 mio. kr. i 2020 Kommuner: Lovforslaget skønnes at
medføre merudgifter for: 57 mio. kr. i 2020 | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen af betydning | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget forventes at medføre
økonomiske lettelser for erhvervslivet | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Arbejdsgiverne skal udarbejde
erklæring om, at arbejdspladsen ikke kan indrettes i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og at
lønmodtageren helt fritages for sin arbejdsforpligtelse, og
anmelde fraværet via Nemrefusion | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen af betydning | Borgerne skal indhente lægelig
dokumentation for, at de selv eller deres pårørende er
i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved
smitte med covid-19 samt erklæring fra arbejdsgiveren om, at
arbejdspladsen ikke kan indrettes i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger, herunder ved
omplacering/hjemmearbejde, og at lønmodtageren helt fritages
for sin arbejdsforpligtelse | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering /Går videre
end minimumskrav i EU-regulering | JA | NEJ | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det fremgår af lovens § 7, stk. 1,
at retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af,
om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en
samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes arbejdsevne.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at
udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i
mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder,
jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en
revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Det fremgår af § 25, stk. 1, at
udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af
en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for
mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder
til personer, der 1) modtager seniorpension eller
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder
de helbredsmæssige betingelser for at kunne få
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
Det fremgår af § 30, stk. 1, 1.
pkt., at en lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld
løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første
fraværsdag.
Det fremgår af § 54, stk. 1, at en
arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra
arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge,
som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen
vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et
beløb svarende til den udbetalte løn for samme
tidsrum.
Det foreslås, at der efter kapitel 21 i
loven indsættes et nyt kapitel 21
a med overskriften "Midlertidig ret til sygedagpenge for
lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende
til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19"
og indeholdende bestemmelser, §§ 58 b-58 e.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 1, 1.
pkt., fastsættes regler om, at en lønmodtager,
der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens
betingelser, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig
efter § 7, frem til og med den 31. august 2020 har ret til
sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan
varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget
risiko ved smitte med covid-19, jf. stk. 2.
Det betyder, at lønmodtagere med
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19 vil få en midlertidig ret til sygedagpenge,
når de fritages fra at udføre arbejde for
arbejdsgiveren, fordi arbejdet ikke kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer,
der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb
ved smitte med covid-19. Udbetaler arbejdsgiveren løn under
fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne
få refusion fra første fraværsdag for de
sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. forslaget
til § 58 e, 1. pkt.
Forslaget omfatter lønmodtagere, som er
i et ansættelsesforhold, og ikke ledige eller
selvstændige.
Lønmodtageren vil ikke skulle
være uarbejdsdygtig i lovens forstand. Forslaget er derfor en
fravigelse af lovens § 7 om uarbejdsdygtighed som en
grundlæggende betingelse for ret til sygedagpenge. Det er
risikoen for at blive smittet med covid-19 samt den øgede
risiko for et alvorligere sygdomsforløb, der vil være
grunden til, at lønmodtageren vil kunne få ret til
sygedagpenge. Er lønmodtageren syg med covid-19, er det de
almindelige regler efter loven, der vil skulle finde
anvendelse.
Forslaget omfatter lønmodtagere, jf.
stk. 2, som lider af de tilstande og sygdomme, der ifølge
Sundhedsstyrelsen vil medføre en øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb, og hvor medarbejderen konkret er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Det er desuden en forudsætning, at det ikke er
muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver,
så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19, og at hjemmearbejde ikke er muligt.
Personkredsen er nærmere afgrænset
i forslagets stk. 2.
Forslaget vil sikre lønmodtageren en
ret til sygedagpenge under et sådant fravær fra
arbejdet. Det vil være en betingelse, at lønmodtageren
opfylder de almindelige betingelser for ret til sygedagpenge,
herunder beskæftigelseskravet over for kommunen efter lovens
§ 32.
Det foreslås, at ordningen
ophører den 31. august 2020. Retten til sygedagpenge
gælder således for perioden fra lovens
ikrafttræden til og med den 31. august 2020. Der vil derfor
ikke være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for
fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes,
at kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil
således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks. at
partshøre de omfattede personer om, at ordningen
ophører den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 1, 2.
pkt., fastsættes regler om, at retten til sygedagpenge
gælder, uanset at lønmodtageren på første
fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Forslaget betyder, at de omfattede
lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selvom der
er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1.
Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge m.v.
for mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension
eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
Det betyder, at en person, der f.eks. allerede
har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og
som derfor på sin første fraværsdag ville skulle
i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i
stedet får ret til sygedagpenge efter forslagets § 58 b
i den midlertidige periode.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
fastsættes regler om, at det er en betingelse for ret til
sygedagpenge efter forslagets stk. 1, at lønmodtageren over
for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret
og individuel, lægelig vurdering er i øget risiko for
et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne
lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19. Det forudsættes, at
lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der
er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget
risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den
forbindelse.
Det er endvidere en betingelse efter 3. pkt. og 4. pkt., at lønmodtageren
fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori
denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette
arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Arbejdsgiver skal desuden erklære, at lønmodtageren
fritages helt for sin arbejdsforpligtelse.
Forslaget betyder, at førend kommunen
kan udbetale sygedagpenge, vil lønmodtageren skulle
tilvejebringe lægelig dokumentation for, at
lønmodtageren konkret er i øget risiko for et
alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Det er ikke
tilstrækkelig, at lønmodtagerens f.eks. er nået
en vis alder, men i øvrigt er rask, eller
lønmodtageren har en i øvrigt velbehandlet
diabetes.
Dokumentationen vil kunne indhentes fra egen
læge eller behandlende læge. Den, der rekvirerer
lægeerklæringen (lønmodtager eller arbejdsgiver)
betaler lægen for udstedelse af erklæringen. Udgiften
hertil vil blive refunderet af kommunen, hvis betingelserne for ret
til sygedagpenge er opfyldt, jf. bemærkningerne til stk. 3
nedenfor.
Forslaget indebærer, at lægen ud
fra lønmodtagerens helbredsmæssige tilstand konkret
vil skulle have vurderet, at personen har eller kan have en
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis
lønmodtageren bliver smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen
har udarbejdet en retningslinje for, hvilke personer der kan
betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19 samt anbefalinger til personer i
øget risiko. Ifølge anbefalingerne pr. 19. maj 2020
kan langt de fleste personer i øget risiko deltage i sociale
sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der
tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder
skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko
behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres
arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt
med mange mennesker. Anbefalingerne kan blive revideret i takt med,
at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne
blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af
epidemiens udvikling. Vurderingen skal foretages efter den
anbefaling, der er gældende på tidspunktet for
vurderingen.
Arbejdsgiveren vil herefter på baggrund
af attesten fra lægen skulle vurdere, om det er muligt at
indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så
arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med
covid-19.
For at lønmodtageren skal have ret til
sygedagpenge, vil arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle
erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet,
hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette arbejdspladsen i
forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i
forhold til f.eks. afstand og hygiejne, og det i øvrigt ikke
er muligt at arbejde hjemmefra. Det skal desuden fremgå af
erklæringen, at lønmodtageren fritages for sin fulde
arbejdsforpligtelse.
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det
er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, jf. ovenfor, vil der ikke være ret til
sygedagpenge. Det gælder også, hvis
lønmodtageren ikke er enig heri.
I sager efter § 58 b, stk. 2, skal
kommunen på sædvanlig vis udbetale sygedagpenge,
når lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge
er opfyldte, herunder beskæftigelseskravet i forhold til
kommunen efter lovens § 32. Kommunen skal ikke
efterprøve den lægelige dokumentation og
arbejdsgiverens erklæring.
Det foreslås, at der i § 58 b, stk. 3, fastsættes regler
om, at kommunen refunderer udgiften til den lægelige
dokumentation efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til
sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er opfyldt.
Det betyder, at lønmodtageren eller
evt. arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den
lægelige dokumentation. Opfylder lønmodtageren
herefter de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge,
refunderer kommunen den afholdte udgift. Hvis lønmodtageren
allerede i anden sammenhæng har anvendt
lægeerklæringen, skal kommunen ikke dække
udgiften.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 1, 1. pkt.,
fastsættes regler om, at en lønmodtager, der er i
ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser,
uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter §
7, frem til og med den 31. august 2020, har ret til sygedagpenge
fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit
arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til
en person, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og 3.
Det betyder, at lønmodtagere, som er
pårørende til en person, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19 vil
få en midlertidig ret til sygedagpenge, når de fritages
fra at udføre arbejde for arbejdsgiveren på grund af
risikoen for, at lønmodtageren bliver smittet og derved kan
udsætte den pårørende for smitte med
covid-19.
Udbetaler arbejdsgiveren løn under
fraværet, vil arbejdsgiveren som en afledet ret kunne
få refusion fra første fraværsdag for de
sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, jf. forslaget
til § 58 e, 1. pkt.
Forslaget er en fravigelse af lovens § 7
om uarbejdsdygtighed som en grundlæggende betingelse for ret
til sygedagpenge. Det er risikoen for at bringe smitte hjem til
personen, som lønmodtageren er pårørende til,
og som har en øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb, der vil være grunden til, at
lønmodtageren vil kunne få ret til sygedagpenge.
Forslaget omfatter lønmodtagere, som er
pårørende til en person, som lider af en tilstand og
sygdom, der ifølge Sundhedsstyrelsen vil medføre en
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor
personen konkret er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Det er desuden en forudsætning, at det
ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller at ændre
lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan
måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med
Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for
pårørende til personer, der er i øget risiko
for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19.
Personkredsen er nærmere afgrænset
i forslagets stk. 2 og 3.
Det vil være en betingelse, at
lønmodtageren opfylder de almindelige betingelser for ret
til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet over for
kommunen efter lovens § 32.
Det foreslås, at ordningen
ophører den 31. august 2020. Retten til sygedagpenge
gælder således for perioden fra lovens
ikrafttræden til og med 31. august 2020. Der vil derfor ikke
være hjemmel til at udbetale sygedagpenge for
fraværsdage efter den 31. august 2020. Det forudsættes,
at kommunerne orienterer herom ved starten af ordningen, og der vil
således som udgangspunkt ikke være behov for f.eks. at
partshøre de omfattede personer om, at ordningen
ophører den 31. august 2020.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 1, 2.
pkt., fastsættes regler om, at retten til sygedagpenge
gælder, uanset at lønmodtageren på første
fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i §
24, stk. 1, eller § 25, stk. 1.
Forslaget betyder, at de omfattede
lønmodtagere vil få ret til sygedagpenge, selvom der
er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder, jf. § 24, stk. 1.
Tilsvarende gælder, hvis der er udbetalt sygedagpenge m.v.
for mere end 26 uger i de 12 forudgående
kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension
eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få
førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller 3) har
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension.
Det betyder, at en person, der f.eks. allerede
har brugt sin ret til sygedagpenge i et langt sygeforløb, og
som derfor på sin første fraværsdag ville skulle
i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, i
stedet får ret til sygedagpenge efter forslagets § 58 b
i den midlertidige periode.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 2, fastsættes regler
om, at som pårørende efter stk. 1 anses en
lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
ved covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til
lønmodtageren.
Samme husstand vil skulle forstås som
den personkreds, som ifølge folkeregisteret deler adresse.
Kravet om familiemæssig tilknytning betyder, at samlevende
par er omfattet, uanset hvor lang tid samlivet har bestået.
Desuden vil det omfatte enhver, der er i familie og bor sammen i
samme husstand. Derimod omfatter det ikke udlejer og lejere,
bofællesskaber/kollektiver eller bofæller uden
familiemæssig tilknytning. Hvis den familiemæssige
tilknytning ikke fremgår af folkeregisteret, hvilket er
tilfældet f.eks. ved samlevende, må
lønmodtageren på tro og love give kommunen oplysninger
herom.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 3, fastsættes regler
om, at det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1,
at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at
lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en
person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel,
lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Denne lægelige
vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med
covid-19. Det forudsættes, at lægeerklæringen kun
vil indeholde de oplysninger, der er nødvendige for at
vurdere, om personen er i øget risiko, dvs. at lægen
ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den forbindelse.
Det er endvidere en betingelse, at
lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin
arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at
indrette arbejdspladsen eller at ændre lønmodtagerens
arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan
udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
gældende retningslinjer for pårørende til
personer, der er i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Arbejdsgiver skal
desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt for
sin arbejdsforpligtelse.
Ifølge anbefalingerne pr. 19. maj 2020
kan langt de fleste personer i øget risiko deltage i sociale
sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der
tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder
skærpet hygiejne og afstand, og personer i øget risiko
behøver i udgangspunktet ikke at blive omplaceret i deres
arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt
med mange mennesker.
Forslaget betyder, at førend kommunen
kan udbetale sygedagpenge, vil lønmodtageren skulle
tilvejebringe lægelig dokumentation for, at personen, som
lønmodtageren er pårørende til, konkret er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19. Dokumentationen vil kunne indhentes fra vedkommende
persons læge eller behandlende læge og ikke fra
lønmodtagerens læge. Det forudsættes, at
lægeerklæringen kun vil indeholde de oplysninger, der
er nødvendige for at vurdere, om personen er i øget
risiko, dvs. at lægen ikke oplyser om f.eks. diagnoser i den
forbindelse.
Forslaget indebærer, at lægen ud
fra vedkommende persons helbredsmæssige tilstand konkret vil
skulle have vurderet, at personen har eller kan have en øget
risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis denne bliver
smittet med covid-19. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en
retningslinje for, hvilke personer der kan betragtes som
værende i øget risiko for et alvorligt
sygdomsforløb med covid-19, samt anbefalinger til personer i
øget risiko. Anbefalingerne kan blive revideret i takt med,
at der tilkommer ny viden om covid-19. Ligeledes vil anbefalingerne
blive opdateret, hvis der er grundlag for det på baggrund af
epidemiens udvikling.
Forslaget medfører desuden, at
såfremt lægen vurderer, at personen, som
lønmodtageren er pårørende til, er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19, vil arbejdsgiveren herefter på baggrund af
lægens attest skulle vurdere, om det er muligt at indrette
arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver på en
sådan måde, at arbejdet kan udføres i
overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende
retningslinjer for pårørende til personer, der er i
øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte
med covid-19.
For at lønmodtageren skal have ret til
sygedagpenge, vil arbejdsgiveren på baggrund heraf skulle
erklære, at dette ikke er muligt. Det er tilfældet,
hvis det ikke umiddelbart er muligt at indrette arbejdspladsen i
forhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer/anbefalinger i
forhold til f.eks. afstand og hygiejne, og det i øvrigt ikke
er muligt at arbejde hjemmefra. Det skal desuden fremgå af
erklæringen, at lønmodtageren fritages helt for sin
arbejdsforpligtelse.
Hvis arbejdsgiveren derimod vurderer, at det
er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre
arbejdsopgaver i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
anbefalinger, jf. ovenfor, vil der ikke være ret til
sygedagpenge. Det gælder også, hvis
lønmodtageren ikke er enig heri.
I sager efter forslagets § 58 c, stk. 3,
skal kommunen på sædvanlig vis udbetale sygedagpenge,
når lovens almindelige betingelser for ret til sygedagpenge,
herunder beskæftigelseskravet i forhold til kommunen efter
lovens § 32 er opfyldt. Kommunen skal ikke efterprøve
den lægelige dokumentation og arbejdsgiverens
erklæring.
Det foreslås, at der i § 58 c, stk. 4, fastsættes regler
om, at kommunen refunderer udgiften til den lægelige
dokumentation efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til
sygedagpenge efter stk. 1-3 er opfyldt. Hvis
lægeerklæringen allerede har været anvendt i
anden sammenhæng, f.eks. af den person, som
lønmodtageren er pårørende til over for dennes
arbejdsgiver, skal kommunen ikke dække udgiften.
Det betyder, at lønmodtageren eller
arbejdsgiveren i første omgang skal betale for den
lægelige dokumentation for, at lønmodtageren er
omfattet af bestemmelsen. Opfylder lønmodtageren herefter de
øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, refunderer
kommunen den afholdte udgift.
Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 1, fastsættes regler
om, at sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere
ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige
regler.
Det vil sige, at hvis arbejdsgiveren ikke
udbetaler løn under fraværet, skal
lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8
dage efter afsendelsen af underretningsbrevet fra Nemrefusion
på baggrund af arbejdsgiverens anmeldelse af fraværet,
jf. § 38, stk. 1.
Er der ikke sendt et underretningsbrev fra
Nemrefusion trods lønmodtagerens anmeldelse af
fraværet til arbejdsgiveren, skal lønmodtageren anmode
om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første
fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage
sygedagpenge fra første fraværsdag, jf. § 38,
stk. 3. Anmodningen sker i dette tilfælde ved at udfylde en
blanket, som udleveres af kommunen.
Hvis anmodningen om sygedagpenge indgives
senere end fristen i § 38, stk. 1 eller 3, har
lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag,
hvor anmodningen modtages, jf. § 38, stk. 6.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden
før anmodningsdagen, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været
forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre
særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke
er sket rettidigt, jf. § 38, stk. 7.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er
fraværende efter §§ 58 b-58 d, vil skulle beregnes
på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og
den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har
opnået i det aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3
afsluttede kalendermåneder forud for første
fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.
Opgørelse af timefortjenesten vil skulle ske på
baggrund af indberetninger i henhold til lov om et
indkomstregister. Disse regler fremgår af lovens § 47,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
Det højeste sygedagpengebeløb
pr. uge fremgår af lovens § 50, stk. 1. Beløbet
udgør 4.405 kr. i 2020.
I henhold til lovens § 49 er der fastsat
bestemmelser om beregning af sygedagpenge til personer ansat i
fleksjob.
Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 2, fastsættes regler
om, at uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og
§ 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden frem til og med den 31. august
2020 for en person, der efter forslagets §§ 58 b og 58 c
har ret til sygedagpenge, og som inden den 31. august 2020
når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er
udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9
forudgående kalendermåneder eller efter § 25, stk.
1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller
løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12
forudgående kalendermåneder.
Det betyder, at såfremt
lønmodtageren i forløbet vil nå
revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, eller § 25,
stk. 1, vil kommunen automatisk træffe afgørelse om
forlængelse frem til ordningens udløb den 31. august
2020, uden at betingelserne i forlængelsesreglerne i §
27, stk. 1, eller § 29, stk. 1 vil skulle være
opfyldt.
Eftersom lønmodtagere omfattet af
ordningen vil være omfattet af lovens almindelige regler, vil
de forbruge af deres sygedagpengeret i forløbet. De vil dog
efter forslagets § 58 d, stk. 2, have ret til at blive
på ydelsen frem til og med den 31. august 2020, uanset om de
evt. når at bruge de 22 uger, lønmodtagere som
udgangspunkt har ret til sygedagpenge i, eller de 26 uger, som er
perioden for pensionister, der opfylder lovens betingelser.
Herved sikres de lønmodtagere, som
omfattes af ordningen, en ydelse frem til og med den 31. august
2020, hvis betingelserne er opfyldt i perioden.
Det foreslås, at der i § 58 d, stk. 3, fastsættes regler
om, at reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 ikke
finder anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette
kapitel.
Det betyder, at lønmodtageren ikke vil
være omfattet af reglerne om opfølgning fra kommunen,
herunder samtaler, tilbud m.v. Lønmodtageren vil f.eks.
kunne holde ferie med feriebetaling i stedet for at modtage
sygedagpenge efter den midlertidige ordning og uden aftale med
kommunen. Modtager lønmodtageren sygedagpenge, skal
lønmodtageren give kommunen besked om ferien, da en
lønmodtager ikke kan holde ferie og samtidig modtage
sygedagpenge. Tilsvarende må arbejdsgiveren ikke søge
refusion for en periode, hvor lønmodtageren holder ferie.
Det betyder også, at kommunen f.eks. ikke løbende vil
skulle foretage særlig kontrol i forhold til, om
lønmodtageren stadig er omfattet af personkredsen, ligesom
der ikke løbende skal indhentes
lægeerklæring.
Hvis en lønmodtager undervejs bliver
uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forudsættes det, at
lønmodtageren skal give kommunen besked herom, så
kommunen kan følge op efter lovens almindelige regler, og
herunder f.eks. træffe afgørelse om at forlænge
sygedagpengeudbetalingen efter lovens almindelige regler herom.
Hvis lønmodtager overgår fra sygedagpenge efter den
foreslåede ordning til sygedagpenge efter de almindelige
regler, er der ikke en arbejdsgiverperiode for arbejdsgiveren. Hvis
lønmodtageren inden den 31. august 2020 ikke længere
er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men fortsat er i
personkredsen for den foreslåede ordning, kan
lønmodtageren igen overgå til sygedagpenge efter den
foreslåede ordning.
Det foreslås, at der i § 58 e fastsættes regler om, at en
arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager,
der har ret til sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til
at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren
ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme
arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til
den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes
efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiver skal anmelde
fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige
regler.
Det betyder, at arbejdsgiver vil få
udbetalt sygedagpengerefusion fra første
sygefraværsdag for så vidt angår
lønmodtagere omfattet af forslagets §§ 58 b-58
d.
Arbejdsgiver får ikke ret til refusion,
hvis lønmodtager ikke har ret til sygedagpenge, f.eks. fordi
lønmodtager ikke opfylder lovens beskæftigelseskrav
over for kommunen. Ligeledes vil arbejdsgiver ikke få ret til
refusion, hvis lønmodtager af anden grund ikke har ret til
sygedagpenge. Der er f.eks. ikke ret til sygedagpenge for
søgnehelligdage, så arbejdsgiver kan tilsvarende ikke
få refusion for disse dage, eller hvis lønmodtageren
afholder ferie.
Refusionen vil skulle beregnes og udbetales
efter de almindelige regler i loven, ligesom lovens almindelige
regler om beskæftigelseskrav m.v. forudsættes opfyldt.
Det skal dog bemærkes, at der kun kan søges refusion,
hvis lønmodtager er fritaget helt for sin
arbejdsforpligtelse.
Til §
2
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende, da der ønskes så tidlig en
ikrafttræden, som folketingsbehandlingen muliggør. Der
vil således kunne udbetales sygedagpenge og refusion for
perioden fra og med datoen for lovens ikrafttræden, dvs.
tidspunktet for bekendtgørelse i Lovtidende, til og med den
31. august 2020.
Det foreslås i stk.
2, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets
vedtagelse. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et
lovforslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles
påtrængende tilfælde stadfæstes straks
efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse
herom. I den forbindelse bemærkes, at forslaget skal medvirke
til at beskytte personer, der er i særlig risiko ved smitte
med covid-19. Det er således afgørende, at de
personer, som er omfattet af den midlertidige ret til sygedagpenge,
får en hurtig afklaring i forhold til deres
forsørgelsesgrundlag.
Det foreslås i stk.
3, at kapitel 21 a i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar 2021.
Forslaget indebærer, at kapitel 21 a, som indeholder
§§ 58 b-58 e om midlertidig periode med ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der er i særlig risiko
ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er
pårørende til personer, der er i særlig risiko
ved smitte med covid-19, der indføres med lovforslaget,
automatisk ophæves på det fastsatte tidspunkt.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, idet det bemærkes,
at lov om sygedagpenge i øvrigt ikke finder anvendelse for
Færøerne og Grønland, jf. § 83 i
loven.
Til §
3
Det foreslås, at for fraværsdage
før den 1. september 2020 finder bestemmelserne i
§§ 58 b-58 e, i lov om sygedagpenge, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, anvendelse, selv om ansøgning
indgives efter lovens ophævelse, eller ikke er
færdigbehandlet på tidspunktet for lovens
ophævelse.
Det betyder f.eks., at hvis en
lønmodtager har fravær omfattet af §§ 58
b-58 e i perioden fra og med den 20. august 2020 til og med den 31.
august 2020, vil lønmodtageren eller dennes arbejdsgiver
også efter den 1. januar 2021 kunne få udbetalt
sygedagpenge/refusion for perioden fra og med den 20. august til og
med den 31. august 2020, også hvis sagen undtagelsesvis ikke
er færdigbehandlet før 1. januar 2021. Tilsvarende kan
en anmodning om sygedagpenge/refusion behandles efter 1. januar
2021 i forhold til, om der undtagelsesvis er grundlag for
dispensation for en for sen anmeldelse efter lovens § 59, stk.
6.