Fremsat 19-05-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 19-05-2020
Betænkning afgivet 19-05-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 20-05-2020
3. behandlet, vedtaget 20-05-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgivere får midlertidigt ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der vurderes i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, hvis det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, får lønmodtageren ret til sygedagpenge. Det foreslås endvidere, at pårørende, der deler husstand med personer i den særlige risikogruppe bliver stillet på samme måde.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt og får virkning fra ikrafttrædelsen.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 96 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.