Betænkning afgivet af
Beskæftigelsesudvalget den 20. april 2020
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslaget
til lovforslaget. Beskæftigelsesministeren har stillet
ændringsforslag nr. 1-3 og 5-8, og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændingsforslag nr. 4 til
lovforslaget.
2. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 13, stk. 1,
om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets
fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
Udvalget indstiller, at der dispenseres fra
bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2,
om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, og
fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3.
behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2.
behandling.
3. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (EL, RV, SF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (KF, NB og LA) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1 og 5-8.
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre og Dansk Folkeparti
Danmark står i en meget alvorlig
situation, hvor ledigheden på meget kort tid er vokset
markant som følge af nedlukningen af Danmark. Venstre og
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget noterer sig, at antallet af
nytilmeldte ledige er steget med 35 pct. siden den 8. marts 2020,
og at der er steder i landet, hvor ledigheden er steget med 40 pct.
Den alvorlige situation betyder, at ledige i hele landet
midlertidigt kan have svært ved at leve op til de krav, vi
stiller til dem.
V og DF noterer sig, at den
socialdemokratiske regering har oplyst, at det med krisens
indtræden vurderes, at færre vil kunne leve op til
kravet om 225 timers arbejde, i forbindelse med at
beskæftigelsen på en lang række arbejdspladser
berøres heraf. V og DF noterer sig samtidig, at regeringen
på den baggrund har sagt, at der er brug for at
forlænge 12-månedersperioden til opfyldelse af det
skærpede rådighedskrav om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde midlertidigt i den periode, hvor den
almindelige rådighedsforpligtelse og
beskæftigelsesindsatsen er suspenderet.
For V og DF er det vigtigt, at
225-timersreglen virker efter hensigten: Den skal sikre, at flere
kontanthjælpsmodtagere har et klart incitament til at tage et
arbejde ved siden af kontanthjælpen. Det forudsætter,
at der er job at tage. Derfor kan V og DF godt bakke op om
regeringens ønske om at suspendere 225-timersreglen, idet
regeringen har oplyst, at der på grund af coronakrisen er
adgang til færre småjob. Det er samtidig vigtigt for V
og DF at understrege, at der er tale om en midlertidig suspendering.
V og DF indførte netop - sammen med
KF og LA - 225-timersreglen med det formål at sikre, at flere
kontanthjælpsmodtagere arbejder ved siden af, at de modtager
kontanthjælp, hvis de kan. 225-timersreglen har - sammen med
kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen - bidraget til, at
især flere ikkevestlige indvandrere er kommet i arbejde.
Særlig flere ikkevestlige kvinder på kontanthjælp
har fået job ved siden af kontanthjælpen, siden vi
indførte 225-timersreglen. Det har bidraget til, at flere
forsørger sig selv, og at flere bidrager til at finansiere
vores fælles velfærd i Danmark.
For V og DF er det derfor helt
afgørende, at vi - så snart det er muligt - kan
fortsætte det succesfulde arbejde, vi igangsatte i sidste
valgperiode, hvor flere skiftede kontanthjælpen ud med et
arbejde, og hvor flere ikkevestlige indvandrere blev
selvforsørgende. Derfor skal 225-timersreglen
genindføres i sin normale form igen, så snart det er
muligt. Derfor gælder suspenderingen af 225-timersreglen kun
midlertidigt i en periode, hvor det ifølge regeringen kan
være svært at finde job. For vi skal stille klare krav
til, at de kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde,
også arbejder.
V og DF kæmper samtidig for, at vi
bedst muligt holder hånden under dansk økonomi og
danske arbejdspladser, så vi kommer så sikkert gennem
den aktuelle krise som muligt. For det er hele forudsætningen
for, at vi igen kan stille krav til, at
kontanthjælpsmodtagere skal arbejde ved siden af ydelsen.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
hæfter sig ved, at det endelig lykkedes at få
suspenderet 225-timersreglen fra den 9. marts, og at suspensionen
forlænges sammen med bl.a. dagpengeområdet. EL
støtter lovforslaget. Det siger sig selv, at det er
næsten umuligt at leve op til kravene, når
arbejdsløsheden er tårnhøj og stillingerne er
færre. EL bemærker dog, at der er en særlig ting,
der er helt gal med lovforslaget. Til trods for at der siden den 9.
marts er over 85.000 nye arbejdsløse, så får de
kontanthjælpsmodtagere, der ikke er nået op på de
225 timer før coronakrisen, ingen håndsrækning.
EL hæfter sig ved, at det for denne gruppe bliver endnu
sværere at få et arbejde, end det har været
tidligere, og det dermed er direkte uretfærdigt, at disse
mennesker skal straffes økonomisk i en i forvejen utryg tid.
Derfor har EL bedt ministeren om at ændre dette og,
såfremt ministeren ikke havde intentioner herom, så
selv at stille et ændringsforslag, så alle omfattes. EL
bemærker, at Socialdemokratiet, Venstre og DF vil stemme imod
ændringsforslaget, og håber, at de vil genoverveje
deres beslutning.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til titlen
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
sygedagpenge
(Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen
som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der
ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og
udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig
forlængelse af sygedagpengeperioden).«
[Konsekvens af udvidelse af
lovforslaget til at omfatte ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge]
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af KF, NB og LA):
2) I
den under nr. 1 foreslåede § 13 h ændres i stk. 1 »9. juni 2020« til:
»8. juli 2020«.
[Konsekvensændring som
følge af forlængelse af suspensi?onsperioden til og
med den 8. juli 2020]
3) I
den under nr. 1 foreslåede § 13 h affattes stk. 2 således:
»Stk. 2.
Perioden på 12 kalendermåneder for både en
ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3,
nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, vil ud
over mulighederne for forlængelse af
12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, kunne
forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.«
[Konsekvensændring, som
følge af at suspensionsperioden forlænges til og med
den 8. juli 2020, og præcisering af, i hvilken periode
12-månedersperioden kan forlænges som følge af
covid-19]
Af et mindretal
(EL), tiltrådt af et mindretal
(RV, SF og ALT):
4) I
den under nr. 1 foreslåede § 13 h indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Personer, der i perioden efter den 1. oktober 2016 har fået
nedsat hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, som
følge af at de er omfattet af § 13 f, § 13 g,
§ 13 h og § 26, stk. 5-8, og ikke opfylder kravet om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder, skal have udbetalt hjælp
efter satserne i §§ 22-25 i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.
Personer, der den 1. oktober 2016 eller derefter er berettiget til
en anden offentlig forsørgelsesydelse, eller som er blevet
selvforsørgende, er ikke omfattet af 1. pkt.«
Stk. 3-5 bliver herefter til stk.
4-6.
[Forlængelse af
12-månedersperioden for personer, der har fået nedsat
hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet efter den 1.
oktober 2016]
Af beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af udvalget:
5) I
den under nr. 1 foreslåede § 13 h udgår stk. 3.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
[Lovteknisk rettelse, således
at § 13 h, stk. 3, flyttes til
ikrafttrædelsesbestemmelserne i § 2]
Nye paragraffer
6)
Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i
lov nr. 1430 af 5. december 2018 og § 1 i lov nr. 274 af 26.
marts 2020, foretages følgende ændring:
1. To
steder i § 55, stk. 7, tre steder
i § 56 a, stk. 9, og i § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og
§ 84, stk. 11, ændres
»til og med den 31. maj 2020« til: »til og med
den 30. juni 2020«.
§ 02
I lov om sygedagpenge, jf.
lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020, som
ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2. april 2019, lov nr.
1555 af 27. december 2019, lov nr. 212 af 17. marts 2020 og lov nr.
275 af 26. marts 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 26, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »31. maj« til: »30. juni«.
2. § 26,
stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og
3.
3. I
§ 26, stk. 4, der bliver stk. 3,
ændres »Inden udløbet af
forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk.
1-3« til: »Inden udløbet af
forlængelsesperioden på 3 måneder efter stk. 1 og
2«.
4. I
§ 26 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »9. juni« til: »30. juni«.
5. I
§ 26 a, stk. 2, indsættes
som 2. og 3. pkt.:
»For sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden på 3
måneder inden den 30. juni 2020, træffer kommunen dog
afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og
med den 30. juni 2020. Inden udløbet af denne ekstra
forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse
om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af
bestemmelserne i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at
få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3.«
6. I
§ 26 b, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »9. juni« til: »30. juni«.
7. I
§ 26 b, stk. 2, indsættes
som 2. og 3. pkt.:
»For sygemeldte, som når til
udløbet af forlængelsesperioden på 3
måneder inden den 30. juni 2020, træffer kommunen dog
afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og
med den 30. juni 2020. Inden udløbet af denne ekstra
forlængelsesperiode træffer kommunen afgørelse
om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter
reglerne i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller
personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c.«
§ 03
I lov nr. 274 af 26. marts 2020 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved
lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
(Periode, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge) foretages
følgende ændring:
1. § 3,
stk. 3, ophæves.
§ 04
I lov nr. 275 af 26. marts 2020 om
ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse
af retten til sygedagpenge) foretages følgende
ændring:
1. § 2,
stk. 3, ophæves.«
[Udvidelse af perioden, hvor der
sker midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge og
ses bort fra brug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.]
Til § 2
7) I
§ 2 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 01.
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor kommunen
forud for ikrafttrædelsen efter stk. 1 har truffet en
afgørelse om nedsættelse eller bortfald af
hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu
ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen
og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag
for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af
forlængelsen af 12-månedersperioden.«
[Lovteknisk korrektion for at
tydeliggøre overgangsbestemmelsen]
8) I
§ 2 indsættes efter stk. 2
som nye stykker:
»Stk. 02.
§ 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, §
73, stk. 10, og § 84, stk. 11, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne
lovs § 01 ophæves den 1. marts 2021.
Stk. 03. Kapitel
8 a i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 02
ophæves den 1. januar 2021.«
[Indførelse af
ophørsklausuler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med forslaget ændres lovforslagets
titel således, at den også omfatter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge.
Til nr. 2
Det foreslås, at perioden, hvor en
person, som ansøger om hjælp, ikke er omfattet af
arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
forlænges med 1 måned, således at perioden vil
være fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli
2020.
Der er tale om en konsekvensændring,
som følge af at suspensionsperioden forlænges til og
med den 8. juli 2020.
Til nr. 3
Det foreslås i § 13 h, stk. 2, i
loven, at perioden på 12 kalendermåneder for både
en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk.
3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f, stk. 6, nr. 2, ud
over mulighederne for forlængelse af
12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, vil kunne
forlænges med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og
med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.
Baggrunden for forslaget til ændring
af § 13 h, stk. 2, er dels, at perioden forlænges fra
den 9. juni 2020 til og med den 8. juli 2020, dels at der er behov
for en præcisering af, at det alene er personer, der ikke er
omfattet af en forlængelsesgrund efter § 13 f, stk. 12,
i dele eller hele perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med
den 8. juli 2020, der vil være omfattet af
forlængelsesgrunden i § 13 h, stk. 2. Samtidig har der
været behov for at præcisere, at
forlængelsesperioden højst kan ske i perioden fra og
med den 9. marts til og med den 8. juli 2020, det vil sige, at
forlængelsen af perioden højst kan udgøre 4
måneder.
For personer, der inden den 9. marts 2020
er omfattet af 225-timersreglen, og hvis hjælp skulle have
været nedsat eller bortfaldet i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 8. juli 2020, vil hjælpen ikke
skulle nedsættes eller bortfalde i denne periode.
Hjælpen vil først skulle nedsættes eller
bortfalde, når forlængelsen af
12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal
opfyldes, er udløbet. For en person, hvis hjælp f.eks.
skulle bortfalde den 1. april 2020, vil hjælpen således
først bortfalde den 1. august 2020.
En person, som har været omfattet af
en anden forlængelsesgrund i § 13 f, stk. 12, i dele af
perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. juli 2020,
vil ligeledes få forlænget 12-månedersperioden,
inden for hvilken arbejdskravet skal opfyldes, med den resterende
del af perioden. Hvis forlængelsen f.eks. ophørte den
9. maj 2020, fordi personen ikke længere var syg, ville
pågældende således få forlænget
12-månedersperioden, dels med den periode, som
pågældende har været syg, jf. § 13 f, stk.
12, nr. 1, dels med perioden fra og med den 10. maj 2020 til og med
den 8. juli 2020 efter forslaget til § 13 h, stk. 2.
En person, som er på barsel og dermed
omfattet af forlængelsesreglen i § 13 f, stk. 12, nr. 2,
frem til den 1. september 2020, vil ikke få forlænget
12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal
opfyldes, med perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den
8. juli 2020, idet personen alene kan være omfattet af
én forlængelsesgrund og personen i hele perioden vil
være omfattet af § 13 f, stk. 12, nr. 2. Personen vil
dermed ikke skulle opfylde kravet om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for 12 kalendermåneder.
For øvrige personer, som er omfattet
af 225-timersreglen, vil der ske en forlængelse af
12-månedersperioden, inden for hvilken arbejdskravet skal
være opfyldt, med perioden fra og med den 9. marts 2020 til
og med den 8. juli 2020 som følge af covid-19.
Ændringsforslaget medfører en
mindre udvidelse af antallet af berørte personer fra 14.700
personer til 15.700 personer.
Udvidelsen medfører, at de
offentlige merudgifter stiger i 2020 fra 45,7 mio. kr. til i alt
55,5 mio. kr. og i 2021 fra 33,1 mio. kr. til 47,6 mio. kr.
før skat, tilbageløb og adfærd.
Når der tages højde for skat,
tilbageløb og adfærd, stiger svækkelsen af de
offentlige finanser i 2020 fra 32,5 mio. kr. til 39,3 mio. kr. og i
2021 fra 22,5 mio. kr. til 32,3 mio. kr. som følge af
ændringsforslaget.
De samlede økonomiske konsekvenser
af ændringsforslaget til lovforslaget fremgår af tabel
1 i bilag 3 til lovforslaget.
Til nr. 4
Ved lov nr. 296 af 22. marts 2016 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte, integrati?onsloven og forskellige andre love
(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses-
og kontanthjælpsmodtagere m.v.) blev der indført et
skærpet rådighedskrav, hvorefter en person skal opfylde
et arbejdskrav på 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde for ikke at få hjælpen nedsat.
225-time?rsreglen trådte i kraft den 1. april 2016, dog
således at kommunen tidligst kunne lade hjælpen
nedsætte eller bortfalde fra den 1. oktober 2016.
Det foreslås, at personer, der i
perioden efter den 1. oktober 2016 har fået nedsat
hjælpen, eller hvor hjælpen er bortfaldet, som
følge af at de er omfattet af §§ 13 f, 13 g og 13
h og § 26, stk. 5-8, og ikke opfylder kravet om 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, skal have udbetalt hjælp efter
satserne i §§ 22-25 i perioden fra og med den 9. marts
2020 til og med den 8. juli 2020 på grund af covid-19.
Personer, der den 1. oktober 2016 eller senere er berettiget til en
anden offentlig forsørgelsesydelse, eller som er blevet
selvforsørgende, er ikke omfattet af 1. pkt.
Til nr. 5
§ 13 h, stk. 2, udgår.
Bestemmelsen flyttes i stedet til § 2 af lovtekniske
hensyn.
Til nr. 6
Med ændringsforslaget foreslås
det, at følgende beskæftigelsespolitiske
covid-19-initiativer forlænges til og med den 30. juni
2020:
- Midlertidigt stop for dagpengeforbruget
m.v.
- Midlertidigt stop af forbrug af
supplerende dagpenge.
- Midlertidig suspension af
4-månedersperioden ved opgørelse af karens.
- Suspendering af arbejdsgiverens betaling
af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)
til medarbejdere, der er omfattet af en arbejdsfordeling eller
hjemsendt.
- Midlertidig forlængelse af retten
til sygedagpenge.
Der henvises i øvrigt til bilag 1
til betænkningen.
Til nr. 7
I § 2 indsættes et nyt stk. 3
om, at for personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, hvor
kommunen forud for ikrafttræden efter forslaget til stk. 1
har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald
af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der
endnu ikke er gennemført, skal kommunen tilbagekalde
afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som
følge af forlængelsen af
12-månedersperioden.
Det betyder, at hvis en person har modtaget
en afgørelse forud for ikrafttræden efter forslaget
til stk. 1 om, at pågældendes hjælp vil blive
nedsat eller hjælpen vil bortfalde, som følge af at
personen ikke har opfyldt arbejdskravet på 225 timers
ordinært og ustøttet arbejde, jf. §§13 f og
13 g og § 26, stk. 5-8, i perioden fra og med den 9. marts
2020 til og med den 8. juli 2020, men den endnu ikke er
effektueret, vil kommunen skulle tilbagekalde afgørelsen.
Kommunen skal samtidigt skriftlig orientere personen om, at denne
vil få udskudt datoen for nedsættelse eller bortfald af
hjælpen som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden, jf. forslaget til § 13 h, stk. 2.
Kommunen vil endvidere som efter de gældende regler i
bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning
m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp,
hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge
af 225-timersreglen, skulle orientere en person om, hvornår
hjælpen herefter forventes at skulle nedsættes eller
bortfalde, hvis personen ikke har opfyldt arbejdskravet på
dette tidspunkt.
Der er tale om et lovteknisk hensyn,
således at forslaget til stk. 3 træder i kraft samtidig
med nærværende forslag til lov om ændring af lov
om aktiv socialpolitik.
Til nr. 8
Det foreslås, at der i § 2 som
stk. 4 indsættes, at § 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9,
§ 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, som
ændret ved denne lovs § 01 vil blive ophævet den
1. marts 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om
indførelse af såkaldte døde perioder ved
udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af
døde perioder ved karens hver fjerde måned,
indførelse af døde perioder ved udbetaling af
supplerende dagpenge og suspensionen af arbejdsgivernes betaling af
G-dage i forbindelse med hjemsendelser og arbejdsfordelinger
automatisk vil blive ophævet, medmindre Folketinget forinden
vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt
for ophørsklausulen svarer til den ophørsklausul, som
er fastsat i lov nr. 274 af 26. marts 2020, jf. ovenfor til §
03.
Det foreslås, at der i § 2 som
stk. 5 indsættes, at kapitel 8 a i lov om sygedagpenge, som
ændret ved denne lovs § 02, ophæves den 1. januar
2021.
Forslaget betyder, at forslagene om
indførelse af bestemmelserne om midlertidig
forlængelse af sygedagpengene automatisk vil blive
ophævet, medmindre Folketinget forinden vil beslutte at
forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt
for ophørsklausulen svarer til den ophørsklausul, som
er fastsat i lov nr. 275 af 26. marts 2020, jf. ovenfor til §
04.
Det bemærkes, at dette
ændringsforslag i øvrigt følger § 2 i
lovforslag L 169 af 14. april 2020 om, at loven træder i
kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende (stk. 1), og at
lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse
(stk. 2).
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 14. april
2020 og var til 1. behandling den 16. april 2020. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i
Beskæftigelsesudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1
møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget er ikke forinden
fremsættelsen sendt i høring. Under hensyn til at
lovforslaget hastebehandles, er lovforslaget heller ikke sendt i
høring samtidig med fremsættelsen.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
13 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S)
Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S)
Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Leif Lahn Jensen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Samira Nawa (RV)
Kathrine Olldag (RV) Karsten Hønge (SF) Halime Oguz (SF)
Jette Gottlieb (EL) Victoria Velasquez (EL) Christian Juhl (EL)
Torsten Gejl (ALT) Hans Andersen (V) Anne Honoré
Østergaard (V) Carsten Kissmeyer (V) Morten Dahlin (V) nfmd. Anni Matthiesen (V) Ulla
Tørnæs (V) Bent Bøgsted (DF) Jens Henrik
Thulesen Dahl (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Naser Khader (KF)
Birgitte Bergman (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh
(LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
| Socialdemokratiet (S) | 48 | |
| Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 42 | |
| Dansk Folkeparti (DF) | 16 | |
| Radikale Venstre (RV) | 16 | |
| Socialistisk Folkeparti (SF) | 14 | |
| Enhedslisten (EL) | 13 | |
| Det Konservative Folkeparti (KF) | 13 | |
| Nye Borgerlige (NB) | 4 | |
| Liberal Alliance (LA) | 3 | |
| Alternativet (ALT) | 1 | |
| Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
| Siumut (SIU) | 1 | |
| Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
| Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
| Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |
Bilag 1
Bemærkninger til ændringsforslag
om arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge
(ændringsforslag nr. 1, 6 og 8)
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov
om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Forlængelse af 12-månedersperioden
i 225-timersreglen som følge af covid-19)
(L 169)
Af Beskæftigelsesministeren,
tiltrådt af…
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
Til
lov om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge
(Forlængelse af 12 måneders perioden i 225-timersreglen
som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der
ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v. og
udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig
forlængelse af sygedagpengeperioden)«.
[Titlen omfatter også ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge]
Nye paragraffer
2) Efter § 1 indsættes som
nye paragraffer:
Ȥ
01
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, som
ændret ved § 1 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, § 7 i
lov nr. 1430 af 5. december 2018 og § 1 i lov nr. 274 af 26.
marts 2020, foretages følgende ændring:
1. To steder i § 55, stk. 7, tre steder i § 56 a, stk. 9, og i § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84, stk. 11, ændres »til
og med den 31. maj 2020« til: »til og med den 30. juni
2020«.
[Udvidelse af perioden, der ses bort fra ved forbrug af
arbejdsløshedsdagpenge m.v.]
§
02
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af
2. februar 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 339 af 2.
april 2019, lov nr. 1555 af 27. december 2019, lov nr. 212 af 17.
marts 2020 og lov nr. 275 af 26. marts 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 26,
stk. 1, 1. pkt., ændres »31. maj« til:
»30. juni«.
2. §
26, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
3. I § 26,
stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Inden
udløbet af forlængelsesperioden på 3
måneder efter stk. 1 - 3« til: »Inden
udløbet af forlængelsesperioden på 3
måneder efter stk. 1 og 2«.
4. I § 26 a,
stk. 1, 1. pkt., og § 26 b, stk.
1, 1. pkt., ændres »9. juni« til:
»30. juni«.
5. I § 26 a,
stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
» For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden på 3 måneder inden den 30.
juni 2020, træffer kommunen dog afgørelse om
yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni 2020.
Inden udløbet af denne ekstra forlængelsesperiode
træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne
i § 27, stk. 1, eller personen har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3.«
6. I § 26 b,
stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
» For sygemeldte, som når til udløbet af
forlængelsesperioden på 3 måneder inden den 30.
juni 2020, træffer kommunen dog afgørelse om
yderligere at forlænge perioden til og med den 30. juni 2020.
Inden udløbet af denne ekstra forlængelsesperiode
træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt
sygedagpengeperioden kan forlænges efter reglerne i § 24
a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, eller personen har ret til at
få et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter § 24 c.«
[Udvidelse af perioden, hvor der sker midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge]
§
03
I lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og
lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af
virksomheder i forbindelse med covid-19, foretages følgende
ændring:
1. § 3,
stk. 3, ophæves.
[Lovteknisk ændring]
§
04
I lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af lov om
sygedagpenge (Midlertidig forlængelse af retten til
sygedagpenge) foretages følgende ændring:
1. § 2,
stk. 3, ophæves.
[Lovteknisk ændring]
Til §
2
3) I §
2 indsættes som stk. 3 og
4:
"Stk. 3. § 55, stk. 7, §
56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84,
stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som
ændret ved denne lovs [§ 01], ophæves den 1. marts
2021.
Stk. 4. Kapitel 8 a i lov om
sygedagpenge, som ændret ved denne lovs [§ 02],
ophæves den 1. januar 2021.«
[Indførelse af ophørsklausuler]
Bemærkninger
Til nr. 1
Til titlen
Med forslaget ændres lovforslagets titel således, at
den nu også omfatter lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og lov om sygedagpenge.
Til nye paragraffer
Til nr. 2
Til § 01
Til nr. 1
Ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om
arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved
lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
blev der bl.a. fastsat regler om:
- At lediges
forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3
år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på
højst 1 år inden for 1½ år, jf. §
55, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 2020, sættes
på pause (suspenderes) i perioden fra og med den 1. marts
2020 til og med den 31. maj 2020. Dette omfatter også forbrug
som følge af udbetaling af feriedagpenge. Perioden betragtes
derfor som en såkaldt død periode ved
opgørelsen af forbrug af dagpenge.
- At perioden fra
og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke
indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden og
dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om dagpengene
skal nedsættes med et beløb svarende til én
dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som en
såkaldt død periode ved opgørelsen af
4-månedersperioden.
- At udbetaling af
supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode
med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i
opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder
eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Perioden
betragtes derfor som en såkaldt død periode ved
opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.
- At
arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2.
ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer
af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en
arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens
ikrafttræden den 27. marts 2020 til og med den 31. maj
2020.
Det bemærkes, at ovennævnte suspension af forbrug af
dagpengeperioden m.v. samtidig betyder, at dagpenge, der udbetales
i suspensionsperioden, heller ikke indgår i forbindelse med
opgørelsen af forbrug af dagpenge ved afkortning af
dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, jf.
lovens § 56 b.
En ledige vil således overordnet set have den samme ret
til dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for
den 1. marts 2020.
Det bemærkes yderligere, at der med hjemmel i
gældende § 59, stk. 4, i loven er fastsat regler om, at
et fuldtidsforsikret medlem kun kan få udbetalt dagpenge,
hvis medlemmets ret til dagpenge i en måned udgør
mindst 14,8 timer. For et deltidsforsikret medlem skal dagpengene
udgøre mindst 12 timer i en måned, jf. § 4 i
bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling
af dagpenge (mindsteudbetalingsreglen).
Disse regler kan bl.a. have betydning i de situationer, hvor der
mellem arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, som
følge af covid-19 situationen er indgået aftale om, at
medarbejdere kan blive sendt hjem i kortere eller længere tid
i løbet af en måned.
Som følge af den fortsatte udvikling af covid-19
situationen, herunder forlængelse af perioden for den
midlertidige nedlukning af Danmark, som foreløbig
løber frem til den 10. maj 2020, har dette fortsat stor
betydning for de dagpengemodtagere, som står til at miste
deres dagpenge. De har og - vil desværre fortsat have -
svært ved at finde jobs, og det kan ikke udelukkes, at der
fremadrettet fortsat vil være vanskelig forhold på
arbejdsmarkedet.
Det foreslås derfor, at perioder, der ses bort fra ved
forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge, at perioder,
der ses bort fra ved karens hver fjerde måned, og den
midlertidige suspension af arbejdsgivernes betaling af
dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage),
forlænges frem til og med den 30. juni 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at en ledig vil have den samme
ret til dagpenge efter den 30. juni 2020, som personen havde forud
for den 1. marts 2020.
Forslaget betyder videre, at udbetaling af dagpenge i perioden
fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020 ikke vil
forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil
således ikke være indplacerede dagpengemodtagere, som
vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.
Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i
dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling
ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget.
Personen vil den 1. juli 2020 derfor have en dagpengeret på 2
år inden for 3 år svarende til den ordinære
dagpengeperiode.
Der er som følge af vedtagelsen af lov 274 af 26. marts
2020 i bekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2020 om
ændring af bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse
fastsat regler om, at personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den
1. marts 2020 frem til og med den 27. marts 2020, og eventuelt har
meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne
genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge
til og med den 31. maj 2020. Genindmeldelse vil kunne ske i hele
den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene - dvs.
perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020,
og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.
Det betyder, at medlemskabet vil skulle genoprettes med virkning
fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil
opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til
og med den 31. maj 2020.
Disse regler vil blive rettet til i overensstemmelse med
forlængelsen af perioden, der ses bort fra ved forbrug af
dagpenge m.v.
Forslaget betyder videre, at ved opgørelsen af
4-månedersperioden for karens, jf. § 56 a i loven, vil
perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020
ikke medregnes i opgørelsen af 4-månedersperioden.
Dagpengemodtagere vil således ikke automatisk få en
karens som følge af manglende beskæftigelse i
4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 30. juni 2020.
Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 30. juni 2020 ikke være nogen
dagpengemodtagere, som får en karens.
Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020
til og med den 30. juni 2020 fortsætter "forbruget" af
4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen
kunne få en karens.
Forslaget betyder videre, at udbetaling af supplerende dagpenge
i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni
2020 ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af retten
til supplerende dagpenge.
Den ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge,
herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende
dagpenge efter den 30. juni 2020, som personen havde forud for den
1. marts 2020.
En person, som påbegynder et forbrug af supplerende
dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med
supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til
og med den 30. juni 2020, vil den 1. juli 2020 have ret til
supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Forslaget betyder videre, at arbejdsgiverne ikke vil skulle
betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) til
medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfattet
af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med
ikrafttrædelses tidspunktet for lov nr. 274 af 26. marts 2020
den 27. marts 2020 til og med den 30. juni 2020.
Hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet forud for
den 27. marts 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens
ikrafttræden, vil ikke vil blive omfattet af
suspensionen.
For hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, der vil starte forud
for den 1. juli 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter denne
dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten
til at betale G-dage vil være suspenderet på det
tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af hjemsendelse eller
arbejdsfordeling.
Det foreslås videre, at der med hjemmel i gældende
§ 59, stk. 4, i loven fastsættes nærmere
administrative regler om, at anvendelsen af
mindsteudbetalingsreglen suspenderes i perioden fra og med lovens
ikrafttræden til og med den 30. juni 2020.
Der forventes fastsat regler om, at suspensionen kun omfatter
medlemmer af en a-kasse, som hjemsendes eller omfattes af en
arbejdsfordeling, og som derfor ikke har ret til G-dage. Hensigten
er således at undgå, at ledige står uden
indtægt de to første ledighedsdage, hvis de rammes af
mindsteudbetalingsreglen samtidig med, at de ikke kan få
udbetalt G-dage på de to første ledighedsdage.
Dette betyder, at personer omfattet af en hjemsendelse eller
arbejdsfordeling, og som har ret til dagpenge i perioden
nævnt ovenfor med mindre end 14,8 timer pr. måned for
fuldtidsforsikrede eller 12 timer for deltidsforsikrede, vil kunne
få udbetalt dagpenge.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af
covid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en
ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler
ophører den 1. marts 2021 svarende til den
ophørsklausul, som er fastsat i lov nr. 274 af 26. marts
2020.
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Det foreslås, at den midlertidige ordning, der blev
indført med lov nr. 274 af 26. marts 2020, hvor udbetaling
af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den
31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller
referenceperioden (såkaldte døde perioder), stop af
forbrug af supplerende dagpenge, suspension af
4-månedersperioden ved opgørelsen af karens samt en
suspendering af G-dage i forbindelse med arbejdsfordeling eller
hjemsendelse, udvides til at gælde til og med den 30. juni
2020.
Udvidelse af forslag om såkaldte
døde perioder
Udvidelsen af forslagene vedr. dagpenge m.v. vurderes at have
konsekvenser i 2020, 2021 og 2022. Samlet set skønnes
forslaget at medføre direkte merudgifter på ca. 125
mio. kr. i hele perioden før skat og tilbageløb.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter i hele
perioden på i alt ca. 190 mio. kr. efter skat og
tilbageløb af afgifter samt de adfærdsmæssige
konsekvenser. Det er skønnet, at forslaget medfører
en midlertidig reduktion i beskæftigelsen på 750
fuldtidspersoner.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske
konsekvenser af udvidelsen af forslaget om såkaldte
døde perioder ved forbrug af dagpenge m.v. fordelt på
stat og kommuner.
Tabel 1. Udvidelse af forslag om såkaldte døde
perioder ved forbrug af dagpenge
Mio.kr. (2020-pl) | 2020 | 2021 | 2022 | Stat | 17,2 | 17,2 | 8,6 | Arbejdsløshedsdagpenge | 22,6 | 22,6 | 11,3 | Aktivering af dagpengemodtagere | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Sygedagpenge | -1,6 | -1,6 | -0,8 | Aktivering af sygedagpengemodtagere | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kontanthjælp | -2,3 | -2,3 | -1,1 | Aktivering af
kontanthjælpsmodtagere | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Seniorjob | -1,6 | -1,6 | -0,8 | Samtaler | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommune | 33,0 | 33,4 | 16,7 | Heraf beskæftigelsestilskud | 42,7 | 42,7 | 21,4 | Heraf budgetgaranti | -7,4 | -7,2 | -3,6 | Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler) | -2,5 | -2,5 | -1,3 | Heraf DUT (administrativ DUT) | 0,2 | 0,4 | 0,2 | I alt (før skat
og tilbageløb) | 50,2 | 50,6 | 25,3 | I alt (efter skat og
tilbageløb) | 76,6 | 76,9 | 38,5 |
|
Der er foretaget afrundinger.
Udvidelse af suspension af betaling af
G-dage
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske
konsekvenser af en midlertidig suspension af arbejdsgivernes
betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
fordelt på stat og kommuner. Forsalget skønnes samlet
set at medføre en offentlig merudgift på ca. 34 mio.
kr.
Tabel 2 Midlertidig suspension af
arbejdsgivernes betaling af G-dage
Mio.kr. (2020 PL) | 2020 | Stat | 11,7 | Arbejdsløshedsdagpenge
(G-dage) | 11,7 | Kommune | 22,1 | Heraf beskæftigelsestilskud | 22,1 | Heraf budgetgaranti | 0,0 | Heraf DUT | 0,0 | I alt (før skat
og tilbageløb) | 33,7 |
|
Der er foretaget afrundinger.
Samlede merudgifter som følge af
udvidelse af arbejdsløshedsdagpengeforslag
Samlet set vil forslagene vedrørende
arbejdsløshedsdagpenge m.v. medføre merudgifter for
det offentlige (før skat og tilbageløb) på 83,9
mio. kr. i 2020, 50,6 mio. kr. i 2021 og 25,3 mio. kr. i 2022.
Heraf vil staten samlet set have merudgifter på 28,9 mio. kr.
i 2020, 17,2 mio. kr. i 2021 og 8,6 mio. kr. i 2022, og kommunerne
vil samlet set have merudgifter på 55,0 mio. kr. i 2020, 33,4
mio. kr. i 2021 og 16,7 mio. kr. i 2022. Alle beløb er
angivet i 2020-pl.
I nedenstående tabel fremgår de samlede
økonomiske konsekvenser af udvidelsen af
arbejdsløshedsdagpengeforslagene fordelt på stat og
kommuner.
Tabel 3. Samlet økonomi for forslag vedrørende
udvidelse af midlertidige forslag på
arbejdsløshedsdagpengeområdet.
Mio.kr. (2020-pl) | 2020 | 2021 | 2022 | Stat | 28,9 | 17,2 | 8,6 | Arbejdsløshedsdagpenge (herunder
betaling for G-dage vedr. 2020) | 34,3 | 22,6 | 11,3 | Aktivering af dagpengemodtagere | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Sygedagpenge | -1,6 | -1,6 | -0,8 | Aktivering af sygedagpengemodtagere | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kontanthjælp | -2,3 | -2,3 | -1,1 | Aktivering af
kontanthjælpsmodtagere | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Seniorjob | -1,6 | -1,6 | -0,8 | Samtaler | 0,0 | 0,0 | 0,0 | Kommune | 55,0 | 33,4 | 16,7 | Heraf beskæftigelsestilskud | 64,8 | 42,7 | 21,4 | Heraf budgetgaranti | -7,4 | -7,2 | -3,6 | Heraf DUT (øvrige
indkomstoverførsler) | -2,5 | -2,5 | -1,3 | Heraf DUT (administrativ DUT) | 0,2 | 0,4 | 0,2 | I alt (før skat
og tilbageløb) | 83,9 | 50,6 | 25,3 | I alt (efter skat og
tilbageløb) | 110,3 | 76,9 | 38,5 |
|
Der er foretaget afrundinger.
De økonomiske og administrative konsekvenser af
lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for 2020
bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for 2020.
De økonomiske konsekvenser for 2021 og 2022 indarbejdes
på forslag til finansloven for 2021.
Til § 02
Til nr. 1-6
Ved lov nr. 275 af 26. marts 2020 om ændring af
ændring af lov om sygedagpenge blev der bl.a. fastsat regler
om:
- At uanset §
24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om
at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med
den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020 når det
tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter §
24. Det gælder, uanset om kommunen har truffet
afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1. Inden udløbet
af forlængelsesperioden på 3 måneder
træffer kommunen afgørelse om, hvorvidt personen
fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge.
- At uanset §
27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at
forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en
person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i
§ 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af
bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den 9.
marts 2020 til og med den 9. juni 2020. Inden ophøret af
forlængelsesperioden på 3 måneder træffer
kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1,
eller den sygemeldte har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 27, stk. 3.
- At uanset §
24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge
sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får
udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b,
stk. 1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra
og med den 9. marts 2020 til og med den 9. juni 2020, fordi en
læge har vurderet, at personen ikke længere har en
livstruende, alvorlig sygdom. Inden ophøret af
forlængelsesperioden på 3 måneder træffer
kommunen afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan
forlænges efter reglerne i § 24 a, stk. 6, eller §
24 b, stk. 1, eller den sygemeldte har ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter
§ 24 c.
Som følge af den fortsatte udvikling af covid-19
situationen, herunder forlængelse af perioden for den
midlertidige nedlukning af Danmark, som foreløbig
løber frem til den 10. maj 2020, kan det som følge af
suspendering af jobcentrenes indsats og prioriteringerne i
sundhedsvæsenet fortsat være vanskeligt at
iværksætte opfølgning og få borgeren
afklaret lægeligt.
Det foreslås derfor, at perioden, hvor sygedagpengene
midlertidigt forlænges, udvides til at vare frem til og med
den 30. juni 2020.
Forslaget betyder overordnet set, at retten til sygedagpenge
forlænges i 3 måneder for personer, der i perioden fra
og med den 10. juni 2020 til og med den 30. juni 2020 har modtaget
sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående
kalendermåneder, dvs. for personer, som når
revurderingstidspunktet.
Endvidere betyder det, at retten til sygedagpenge
forlænges i 3 måneder for personer, hvis sygedagpenge
er forlænget efter en bestemmelse i lovens § 27, stk. 1,
og hvor sygedagpengene i medfør af
forlængelsesbestemmelsen skulle ophøre i perioden fra
og med den 10. juni 2020 til og med den 30. juni 2020.
Endelig betyder det, at retten til sygedagpenge forlænges
i 3 måneder for personer, hvor sygedagpengene skulle
ophøre i perioden fra og med den 10. juni 2020 til og med
den 30. juni 2020, som følge af, at en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom.
For personer, hvor sygedagpengene allerede er forlænget
efter den gældende, midlertidige ordning, og hvor de
når til udløbet af forlængelsesperioden på
3 måneder inden den 30. juni 2020, betyder det, at
sygedagpengene forlænges frem til og med den 30. juni
2020.
Der vil således i perioden ikke være
sygedagpengemodtagere, der vil overgå til
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Det bemærkes, at det er en betingelse for udbetaling af
sygedagpenge i forlængelsesperioden, at personen opfylder
sygedagpengelovens betingelser, herunder at være
uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det er en
forudsætning, at personen har ret til sygedagpenge. En
person, der ikke har ret til sygedagpenge på sin
første fraværsdag, får ikke ret til at få
sygedagpengeperioden forlænget.
Forslaget betyder, at kommunen skal træffe
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i
perioden fra og med den 10. juni 2020 til og med den 30. juni 2020
når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre
efter § 24. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor
udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24,
stk. 1. Det vil sige, at en person, der er eller bliver sygemeldt
senest den 30. juni 2020, og hvor personen når
revurderingstidspunktet i den fastsatte periode, får ret til
at få forlænget sin sygedagpengeperiode med 3
måneder. F.eks. en person, der den 15. juni 2020 har
fået udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger inden for 9
kalendermåneder, og hvor udbetalingen derfor som udgangspunkt
skulle ophøre med udgangen af juni måned 2020, jf.
lovens § 24, stk. 1. Her skal kommunen træffe
afgørelse om midlertidigt at forlænge sygedagpengene
frem til og med udgangen af september måned 2020.
Forslaget betyder endvidere, at kommunen skal træffe
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget
efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i
medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra
og med den 10. juni 2020 til og med den 30. juni 2020.
Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato,
hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den
bestemmelse, der er forlænget efter.
Det vil sige, at en person, der har fået forlænget
sygedagpengeperioden efter § 27, og hvor personen i den
fastsatte periode når til udløbet af den
forlængelsesperiode, der er fastsat i § 27, stk. 1, nr.
2 eller 3, eller ikke længere opfylder betingelserne for at
være omfattet af den regel, sygedagpengene er forlænget
efter, har ret til at få forlænget sin
sygedagpengeudbetaling med 3 måneder fra den dato, hvor
sygedagpengene skulle ophøre.
Det kan f.eks. være en person, hvor sygedagpengene er
forlænget i 69 uger, fordi personens arbejdsevne skal
klarlægges, jf. § 27, stk. 1, nr. 2. Hvis personen
f.eks. den 15. juni 2020 når til det tidspunkt, hvor
sygedagpengene har været forlænget i 69 uger, vil
personen få ret til at få forlænget sin
sygedagpengeudbetaling frem til og med den 15. september. Det
gælder, uanset om kommunens afgørelse om
forlængelsen på 3 måneder evt. først
bliver truffet, efter de 69 uger er nået. Kommunen skal ikke
undersøge, om personen evt. opfylder betingelserne i en af
de andre forlængelsesregler og - hvis dette ikke er
tilfældet - træffe afgørelse om ophør af
sygedagpengene, men skal i stedet træffe afgørelse om
at forlænge personens sygedagpenge i 3 måneder. Retten
til midlertidig forlængelse af sygedagpengeudbetalingen giver
ikke ret til dobbeltforsørgelse, og gælder
således ikke, hvis personen f.eks. får tilkendt ret til
førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb. Her
ophører sygedagpengene efter de almindelige regler.
Forslaget betyder endvidere, at kommunen skal træffe
afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3
måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge
efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og hvor
sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den 10.
juni 2020 til og med den 30. juni 2020, fordi en læge har
vurderet, at personen ikke længere har en livstruende,
alvorlig sygdom.
Det vil sige, at hvis en person på grund af livstruende,
alvorlig sygdom har fået ret til sygedagpenge efter reglerne
i § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, og personen i den
fastsatte periode egentlig skulle ophøre med sygedagpenge,
fordi personen ikke længere har en livstruende, alvorlig
sygdom, får personen ret til at få forlænget
sygedagpengene i 3 måneder. Forlængelsen regnes fra den
dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere
har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset at
kommunens afgørelse om forlængelsen på 3
måneder først bliver truffet efterfølgende.
Forslaget betyder også, at for personer, hvor kommunen
allerede har truffet afgørelse om midlertidigt at
forlænge sygedagpengene, men hvor personen når til
udløbet af forlængelsesperioden på 3
måneder inden den 30. juni 2020, skal kommunen træffe
afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og
med den 30. juni 2020.
Kommunen skal træffe en afgørelse om den
midlertidige forlængelse af sygedagpengeperioden, som den
sygemeldte efter de almindelige regler kan klage over. Kommunen
skal ikke tage stilling til, om sygedagpengene evt. ville kunne
forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1, men
skal træffe afgørelse efter bestemmelserne om
midlertidig forlængelse. Idet der som udgangspunkt er tale om
en begunstigende afgørelse, og retten til at få den
midlertidige forlængelse af sygedagpenge ikke afhænger
af nye oplysninger, vil der som udgangspunkt ikke være pligt
for kommunen til at foretage partshøring af den sygemeldte
efter reglerne i forvaltningsloven, inden afgørelsen
træffes.
Lovens almindelige betingelser skal være opfyldt i
forlængelsesperioden. Det vil sige, at sygedagpengene skal
ophøre, hvis personen ikke længere er uarbejdsdygtig
efter § 7, og personen skal i det omfang, det er muligt,
medvirke til sagens opfølgning. Endvidere gælder
lovens øvrige bestemmelser, herunder om arbejdsgiver har ret
til refusion, kommunens opfølgningsindsats, klagereglerne
m.v. I forhold til opfølgningsindsatsen skal det
bemærkes, at med bekendtgørelse nr. 245 af 20. marts
2020 (som ændret ved bekendtgørelse nr. 309 af 30.
marts 2020) om delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen
som følge af covid-19 er visse regler fraveget.
Inden udløbet af forlængelsesperioden skal kommunen
træffe afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret
til udbetaling af sygedagpenge. Det betyder, at kommunen ikke bare
kan standse sygedagpengene efter udløbet af
forlængelsesperioden, men skal tage stilling til, om
sygedagpengeudbetalingen kan forlænges. Hvis sygedagpengene
ikke kan forlænges, og personen fortsat er uarbejdsdygtig
på grund af egen sygdom, er der ret til et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.
Da der er tale om et midlertidigt initiativ som følge af
covid-19 situationen, er der i lovforslaget indsat en
ophørsklausul, hvorefter de midlertidige regler
ophører den 1. januar 2021 svarende til den
ophørsklausul, som er fastsat i lov nr. 275 af 26. marts
2020.
Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Det foreslås, at den midlertidige ordning, der blev
indført med lov nr. 275 af 26. marts 2020, udvides til at
gælde til og med den 30. juni 2020.
Samlet set skønnes ændringsforslaget med betydelig
usikkerhed at medføre offentlige merudgifter på ca. 5
mio. kr. i 2020 før skat og tilbageløb, svarende til
ca. 2 mio. kr. efter skat og tilbageløb.
Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed
at medføre offentlige merudgifter til sygedagpengeydelse
på ca. 41 mio. kr., og offentlige mindreudgifter til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
på ca. 36 mio. kr. i 2020. Hertil skønnes der at
være merudgifter til aktivering for sygedagpengemodtagere
på ca. 0,4 mio. kr. og mindreudgifter til aktiveringsudgifter
for personer i jobafklaring på ca. 1 mio. kr. i 2020.
Endeligt skønnes ændringsforslaget at medføre
administrative udgifter for kommunerne på ca. 0,2 mio. kr. i
2020.
De samlede direkte udgifter fordeler sig med ca. 1 mio. kr.
vedrørende staten og ca. 4 mio. kr. vedrørende
kommunerne.
Forslaget skønnes med betydelig usikkerhed at
berøre ca. 950 personer, der får forlænget deres
sygedagpengeperiode i stedet for at overgå til
jobafklaringsforløb i perioden 10. juni - 30. juni 2020.
| | Merudgifter i
mio. kr. (2020-pl.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt statslige
udgifter | 1,1 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
sygedagpengeydelse | 11,6 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb | -10,0 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring | -0,5 | 0 | 0 | 0 | I alt kommunale
udgifter | 4,2 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
sygedagpengeydelse | 29,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb | -25,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
aktiveringsomkostninger ifbm. sygedagpenge | 0,4 | 0 | 0 | 0 | Heraf til
aktiveringsomkostninger ifbm. jobafklaring | -0,5 | 0 | 0 | 0 | Heraf
administration | 0,2 | 0 | 0 | 0 | I alt (før skat
og tilbageløb) | 5,3 | 0 | 0 | 0 |
|
Anm. : På grund af covid-19
situationen antages det, at der ikke vil være
aktiveringsaktiviteter i hele perioden, hvor lovforslaget
gælder. Der er derfor indregnet aktiveringsudgifter for
sygedagpenge og jobafklaring for 1/3 af de berørte
personer.
Ændringsforslaget skønnes med betydelig usikkerhed
at medføre, at der udbetales sygedagpenge til ca. 950 ekstra
personer i tre måneder, og at der ikke udbetales
ressourceforløbsydelse under jobafklaring for samme
målgruppe i tre måneder i 2020.
Forslaget skønnes at medføre samlede merudgifter
til sygedagpengeydelse på ca. 41 mio. kr. i 2020, heraf ca.
12 mio. kr. til staten og 30 mio. kr. til kommunerne. Forslaget
skønnes samtidig at medføre mindreudgifter til
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
på ca. 36 mio. kr. i 2020, heraf ca. 10 mio. kr. til staten
og 26 mio. kr. til kommunerne.
Tabel
2. Ydelseskonsekvenser af
lovforslaget | Merudgifter i
mio. kr. (2020-pl.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt
ydelseskonsekvenser | 5,6 | 0 | 0 | 0 | I alt
sygedagpenge | 41,3 | 0 | 0 | 0 | Heraf
stat | 11,6 | 0 | 0 | 0 | Heraf
kommune | 29,7 | 0 | 0 | 0 | I alt ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb | -35,7 | 0 | 0 | 0 | Heraf
stat | -10,0 | 0 | 0 | 0 | Heraf
kommune | -25,7 | 0 | 0 | 0 |
|
Anm. : I beregningerne er det antaget, at der ikke er afgang fra
sygedagpenge blandt de forlængede personer i de tre
måneder hvor sygedagpengeperioden forlænges.
Forslaget vurderes at have administrative konsekvenser for
kommunerne som følge af, at kommunerne skal træffe
afgørelse om forlængelse af sygedagpenge for de ca.
950 berørte personer.
Det skønnes med betydelig usikkerhed, at kommunerne som
følge af lovforslaget vil have merudgifter til
administration på ca. 0,2 mio. kr. i 2020.
Tabel
3. Administrative konsekvenser af
lovforslaget | | | | | | Merudgifter i
mio. kr. (2020-pl.) | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | I alt
administration | 0,2 | 0 | 0 | 0 | I alt
administration | 0,2 | 0 | 0 | 0 | Heraf
stat | 0 | 0 | 0 | 0 | Heraf
kommune | 0,2 | 0 | 0 | 0 |
|
Anm. : I beregningerne er det lagt til grund, at kommunerne
gennemsnitligt bruger 30 minutter pr. sag
De økonomiske og administrative konsekvenser af
ændringsforslaget skal forhandles med de kommunale
parter.
De økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget
bliver indarbejdet på lov om tillægsbevilling for
2020.
Til § 03
Til nr. 1
Ved § 3, stk. 3, i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov
om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved
lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19
blev der indsat en bestemmelse om, at § 55, stk. 7, § 56
a, stk. 9, § 60, stk. 9, § 73, stk. 10, og § 84,
stk. 11, om indførelse af såkaldte døde
perioder ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge,
indførelse af døde perioder ved karens hver fjerde
måned, indførelse af døde perioder ved
udbetaling af supplerende dagpenge og suspensionen af
arbejdsgivernes betaling af G-dage i forbindelse med hjemsendelser
og arbejdsfordelinger, vil blive ophævet den 1. marts 2021
(bortfaldsklausul).
Forlængelsen af suspensionsperioden m.v. skal også
omfattes af bortfaldsklausulen.
Af lovtekniske årsager er det nødvendigt at
ophæve § 3, stk. 3, i lov nr. 274 af 26. marts 2020, og
det foreslås i stedet indsat en revideret
ophørsklausul til § 2 i dette
ændringsforslag.
Der henvises til bemærkningerne til § 2 nedenfor.
Til § 04
Til nr. 1
Ved § 2, stk. 3, i lov nr. 275 af 26. marts 2020 om
ændring af lov om sygedagpenge (Midlertidig forlængelse
af retten til sygedagpenge) blev der indsat en bestemmelse om, at
kapitel 8 a i lov om sygedagpenge ophæves den 1. januar 2021
(bortfaldsklausul).
Udvidelsen af perioden, hvor der sker midlertidig
forlængelse af retten til sygedagpenge, skal også
omfattes af bortfaldsklausulen.
Af lovtekniske årsager er det nødvendigt at
ophæve § 2, stk. 3, i lov nr. 275 af 26. marts 2020, og
der foreslås i stedet indsat en revideret
ophørsklausul til § 2 i dette
ændringsforslag.
Der henvises til bemærkningerne til § 2 nedenfor.
Til nr. 3
Til § 2
Det foreslås, at der i §
2 som stk. 3 indsættes, at
§ 55, stk. 7, § 56 a, stk. 9, § 60, stk. 9, §
73, stk. 10, og § 84, stk. 11, som ændret ved denne lovs
[§ 01, nr. 1], vil blive ophævet den 1. marts 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af
såkaldte døde perioder ved udbetaling af
arbejdsløshedsdagpenge, indførelse af døde
perioder ved karens hver fjerde måned, indførelse af
døde perioder ved udbetaling af supplerende dagpenge og
suspensionen af arbejdsgivernes betaling af G-dage i forbindelse
med hjemsendelser og arbejdsfordelinger, automatisk vil blive
ophævet, medmindre Folketinget forinden vil beslutte at
forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt for
ophørsklausulen svarer til den ophørsklausul, som er
fastsat i lov nr. 274 af 26. marts 2020, jf. ovenfor til [§
03].
Det foreslås, at der i §
2 som stk. 4 indsættes, at
kapitel 8 a i lov om sygedagpenge, som ændret ved denne lov
[§ 02], ophæves den 1. januar 2021.
Forslaget betyder, at forslagene om indførelse af
bestemmelserne om midlertidig forlængelse af sygedagpengene
automatisk vil blive ophævet, medmindre Folketinget forinden
vil beslutte at forlænge reglernes gyldighedsperiode.
Det bemærkes, at virkningstidspunkt for
ophørsklausulen svarer til den ophørsklausul, som er
fastsat i lov nr. 275 af 26. marts 2020, jf. ovenfor til [§
04].
Det bemærkes, at dette ændringsforslag i
øvrigt følger § 2 i lovforslag L 169 af 14.
april 2020 om, at loven træder i kraft ved
bekendtgørelsen i Lovtidende (stk. 1), og at lovforslaget
kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse (stk. 2).
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, idet det bemærkes, at lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge i
øvrigt ikke finder anvendelse for Færøerne og
Grønland, jf. § 105 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og § 83 i lov om
sygedagpenge.