Fremsat 14-04-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 16-04-2020
Betænkning afgivet 20-04-2020
Betænkning afgivet 21-04-2020
2. behandlet/henvist til udvalg 21-04-2020
Tillægsbetænkning afgivet 21-04-2020
3. behandlet, vedtaget 21-04-2020
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Med lovforslaget foreslås det pga. covid-19 at indføre en bestemmelse om, at perioden 9. marts til 9. juni 2020 skal anses for en forlængelsesgrund på linje med øvrige grunde, der kan forlænge perioden til optjening af 225 timers arbejde.
Det foreslås også, at hvis kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder, fordi modtageren ikke har indfriet kravet om 225 timers arbejde, men hvor afgørelsen endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen. Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før 9. marts 2020, vil ikke i suspensionsperioden få sat ydelsen op til hidtidigt niveau. Personer, der måtte få ordinære arbejdstimer i suspensionsperioden, kan tælle disse med til opfyldelse af arbejdskravet på 225 timer.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 75 (S, V, RV, SF, EL, ALT, Rasmus Nordqvist (UFG) og Susanne Zimmer (UFG)), imod stemte 12 (KF, NB og LA), hverken for eller imod stemte 8 (DF).