Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 4. juni 2020

1. Ændringsforslag

Der er stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget, herunder 1 om deling af lovforslaget. Nye Borgerliges medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-3, og forsvarsministeren har stillet ændringsforslag nr. 4-10.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V (med undtagelse af Hans Christian Schmidt (V)), DF, RV, KF, SF, SIU og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af forsvarsministeren under nr. 4-10 stillede ændringsforslag. Flertallet stemmer imod de under nr. 1-3 af NB stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme for det stillede ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Såfremt det stillede ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget ikke vedtages, vil mindretallet stemme imod lovforslaget, men for de af forsvarsministeren under nr. 4-10 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (NB og Hans Christian Schmidt (V)) vil stemme for det stillede ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse og det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget og hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance, Alternativet, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre med undtagelse af Hans Christian Schmidt (V)

Venstres medlemmer af udvalget med undtagelse af Hans Christian Schmidt (V) bemærker, at i Venstre vedstår vi os arv og gæld og erkender, at vores oprindelige forslag fra vores regeringstid om støjkompensation ikke var rimeligt over for flyvestationens naboer. Vi anerkender derfor, at den nuværende forsvarsministers forslag er en væsentlig forbedring. På en række punkter havde vi dog håbet, at det var muligt at gå endnu videre, hvilket vi også har drøftet med aftalekredsen under og efter aftaleindgåelsen. Og den aftale, der er indgået, står vi naturligvis ved. Det forslag, der ligger, støtter Venstres folketingsgruppe derfor, dog med en enkelt undtagelse, da et medlem har taget forbehold og stemmer anderledes. Det sker sjældent, men er af Venstres gruppe blevet accepteret i dette tilfælde og er grundlæggende udtryk for den store grad af partidemokrati og respekt for grundlovens § 56, som hersker i Venstres folketingsgruppe.

I den forbedrede model, der ligger er nu, knæsættes et princip om, at borgerne, der rammes af støjgener, får valgfrihed mellem støjsikring og kontant kompensation. Denne model stammer fra metrobyggeriet, og det er efter Venstres opfattelse kun rimeligt, at jyderne bosat omkring Flyvestation Skrydstrup får samme gode behandling, som naboerne til metrobyggeriet i København fik.

Venstre vil gerne takke alle de borgere og foreninger, der har bidraget til lovprocessen med skriftligt materiale og personligt fremmøde, og det har medført en meget grundig lovbehandling af forslaget. Venstre udelukker dog ikke, at der kan være behov for at se på støjproblemerne på et senere tidspunkt, f.eks. når flyene om en årrække begynder at flyve fra Flyvestation Skrydstrup, hvorfor vi er glade for, at aftalen indeholder en mulighed for genberegning af støjen.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at der er lavet en god ordning med kompensation til Flyvestation Skrydstrups naboer. Denne ordning er blevet langt bedre, end det var tiltænkt, da beslutningen om, at der skulle nye fly til Skrydstrup, oprindelig blev truffet. Det er lykkedes at få regeringen til at udvide den røde zone med mulighed for opkøb af boliger og etablering af lydisolering, og samtidig er den gule zone med erstatning til lydisolering også udvidet. Dansk Folkeparti har arbejdet for, at der skulle være en orange overgangszone og for at få flere boliger med i rød zone. Det lykkedes dog ikke, men der er indført en periode på 10 år, hvor erstatningskrav kan tages op. Dermed gives der mulighed for, at der kan ændres på forholdene, hvis det viser sig, at støjgenerne er større end forventet.

Socialistik Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget hilser regeringens tiltag velkommen og støtter lovforslaget, men holder samtidig også døren åben for yderligere forbedringer, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt i fremtiden.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter af principielle grunde som udgangspunkt ønsker om deling af lovforslag. Uanset om dette lovforslag bliver delt eller ej, kan EL dog ikke støtte lovforslaget, da EL er imod købet af de nye F-35-kampfly og som følge af det heller ikke ønsker at udbygge basen. Dog skal det bemærkes, at Enhedslisten mener, at det er helt på sin plads, at naboerne får støjkompensation og mulighed for opkøb. Dette burde dog have været på plads helt fra begyndelsen, og der er stadig behov for at inddrage naboernes ønsker mere og for en mere fleksibel model.

Nye Borgerlige og Hans Christian Schmidt (V)

Nye Borgerliges medlem af udvalget og medlem af udvalget Hans Christian Schmidt (V) kan ikke bakke op om forslaget til en kompensationsmodel i den foreliggende udformning. Det skyldes især, at der efter Nye Borgerlige og Hans Christian Schmidts opfattelse på helt afgørende punkter er uoverensstemmelse mellem aftalegrundlaget mellem forligspartierne, dateret den 15. november 2019, og den måde, hvorpå denne aftale er udmøntet i lovforslaget og i forslaget til de to ministerielle bekendtgørelser.

I det foreliggende kompensationsforslag har man således ikke medtaget det fulde støjbillede som aftalt. Dette har den virkning, at den afgørende grænsedragning mellem zonerne ikke er retvisende, idet flere ejendomme eksempelvis må formodes at skulle inddrages under rød zone. Tilsvarende er der en væsentlig uoverensstemmelse, for så vidt angår især grænsedragningen mellem rød og gul zone. Denne er i kompensationsforslaget indtegnet i form af en »linjedragning«, idet denne linje skulle markere afgrænsningen mellem støjberegningerne for maksimalstøj på 100 dB og for gennemsnitstøj på 55 dB. Men der kan ikke af det beregningsgrundlag, som denne beregningsmodel er baseret på, foretages en sådan skarp linjetrækning, idet det netop fremgår af dette beregningsmateriale, at der indgår en usikkerhedsfaktor på +/- 4 dB for maksimalstøj og +/- 3 dB for gennemsnitstøj. Dette betyder, at der i stedet skulle være tegnet et bælte, der omfatter en beregningsmæssig lydzone på henholdsvis 8 dB og 6 dB. Den foretagne linjedragning er sket i form af medianen - midterlinjen - i et sådant lydbælte i stedet for i den ydre grænse for muligheden for forekomst af henholdsvis 100 dB maksimalstøj og 55 dB gennemsnitstøj. Overført til kompensationsforslaget vil dette eksempelvis betyde, at de ejendomme, som på de to bilag til kompensationsbekendtgørelsen er markeret med 96 dB, burde være inddraget under rød zone - begrundet i, at der her vil kunne forekomme en overskridelse af de 100 dB. Tilsvarende regulering burde ske, for så vidt angår gennemsnitsgrænserne.

Herudover indeholder kompetencemodellen en stærkt urimelig og usaglig forskelsbehandling mellem naboer med præcis samme støjproblem, men hvor den ene - der er placeret i rød zone som følge af en beregnet maksimalstøjgrænse på 100 dB - bliver tilbudt en salgsret til fuld handelsværdi, mens dennes umiddelbare nabo, hvor maksimalstøjgrænsen er beregnet til 99,9 dB, får tilbudt en kompensationsløsning på kr. 70.000, som måske modsvarer 5-7 pct. af handelsværdien. Den eklatante forskelsbehandling er uden nogen begrundelse i lovforslagets bemærkninger, og den savner enhver saglighed i sit grundlag. Der burde være etableret en overgangszone med en aftrapningsmodel for støj og kompensation (en orange zone).

Desuden medfører opkøbstilbuddet - med en deraf følgende gensalgsplan fra statens side - at der er en overvejende risiko for, at de pågældende boligområder mister karakter til at blive socialt udsatte områder, nemlig via et gensalg til en forventet væsentlig lavere pris til boligspekulanter, der vil udleje til lavprisvilkår. Det må forventes, at samtlige ejendomme i rød zone vil blive overtaget af staten inden udløbet af fristen på 10 år. En mulighed for i stedet at vælge en kompensationsmodel, også for rød zone, med f.eks. 50 pct.s kompensation ville efter al sandsynlighed have medført, at en stor procentdel af beboerne turde beholde deres ejendomme uden risiko for et voldsomt værditab. Beboerne ville således have mulighed for at foretage et valg mellem enten en 100-procentserstatning eller en 50-procentskompensationsmodel.

Den urimelige behandling af beboerne i området omkring Flyvestation Skrydstrup, som lovforslaget afstedkommer, kunne have været undgået, hvis regeringen havde lyttet til Foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboers forslag om en tillægsaftale, som er omdelt på L 166 - bilag 9. Dette forslag løser netop de urimeligheder, der er skitseret ovenfor.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (NB), tiltrådt af et mindretal (EL og Hans Christian Schmidt (V)):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup« omfattende §§ 1-10 og 12-15 og bilag 1.

B. »Forslag til lov om kompensation for støjgener fra anvendelsen af F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup« omfattende §§ 11, 13 og 14, § 15, stk. 1, og § 16.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 11

2) I stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 7, stk. 5,«: »i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup«.

[Henvisning til ny titel på lovforslag A]

Til § 16

3) I nr. 3 og 4, ændres »lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup«: til »lov om kompensation for støjgener fra anvendelsen af F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup«.

[Henvisning til ny titel på lovforslag B]

c

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 15

Af forsvarsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V (med undtagelse af Hans Christian Schmidt (V)), DF, RV, KF, SF, SIU og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):

4) I stk. 1 ændres »Lovtidende.« til: »Lovtidende, jf. dog stk. 2.«.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

5) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. § 16 træder i kraft den 1. juli 2020.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

Til § 16

6) I indledningen ændres »lov nr. 93 af 31. januar 2020« til: »§ 13 i lov nr. 739 af 30. maj 2020«.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

7) I nr. 1 ændres »§ 7 F, stk. 1, nr. 10« til: »§ 7 F, stk. 1, nr. 7«.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

8) I nr. 2 ændres »§ 7 F, stk. 1, nr. 11« til: »§ 7 F, stk. 1, nr. 8«.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

9) I nr. 3 ændres i den indledende tekst »nr. 12« til: »nr. 9«, og det foreslåede nye nummer betegnes nr. 9.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

10) I nr. 4 ændres i den indledende tekst »stk. 4« til: »stk. 3«, og det foreslåede nye stykke betegnes stk. 3.

[Konsekvens af vedtagelse af lovforslag nr. L 116]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget op i to lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup. Det andet lovforslag (B) vedrører kompensation for støjgener fra anvendelsen af F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringsforslaget om at opdele lovforslaget i A og B.

Til nr. 4-10

Ved lovforslaget foreslås en række ændringer af ligningsloven.

De ændringer af lovforslaget, der foreslås ved disse ændringsforslag, er en følge af vedtagelsen af forslag til lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område (Tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer m.v.) (L 116).

Denne lov indeholder en ophævelse af flere love på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, som tidligere har været grundlag for en række tilskudsordninger til energibesparelser, men som ikke længere anvendes. Som følge heraf ændres bestemmelsen i ligningslovens § 7 F. Det er derfor nødvendigt at foreslå nærværende lovforslag ændret.

De foreslåede ændringer af ligningslovens § 7 F i lovforslag nr. L 116 skal træde i kraft den 1. juli 2020. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i nærværende lovforslag, for så vidt angår de foreslåede ændringer af skattereglerne, foreslås derfor ændret, så der bliver overensstemmelse mellem ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovforslag nr. L 116 og i nærværende lovforslag.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. mart 2020 og var til 1. behandling den 28. april 2020. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og forsvarsministeren sendte den 10. januar 2020 dette udkast til udvalget, jf. FOU alm. del - bilag 55. Den 31. marts 2020 sendte forsvarsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 9 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til forsvarsministeren til mundtlig besvarelse, som ministeren har besvaret i 2 åbne samråd.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 21 spørgsmål, de sidste 2 spørgsmål forventes besvaret inden 2. behandling.

Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jan Johansen (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kasper Roug (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Martin Lidegaard (RV) Sofie Carsten Nielsen (RV) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF) Eva Flyvholm (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Juel-Jensen (V) Mads Fuglede (V) Marcus Knuth (KF) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Christian Schmidt (V) Karsten Lauritzen (V) Bent Bøgsted (DF) Lise Bech (DF) Søren Espersen (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Naser Khader (KF) fmd. Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)

Liberal Alliance, Alternativet, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.