Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 2. april 2020
Forslag
til
Lov om om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven
(Skærpet straf for
lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med
covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse
lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng
med covid-19)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 976 af 17. september 2019, som ændret ved lov nr. 1425 af
17. december 2019, lov nr. 1426 af 17. december 2019 og § 3 i
lov nr. 1563 af 27. december 2019, foretages følgende
ændring:
1.
Efter § 81 c indsættes:
Ȥ 81 d. Den straf, der
er foreskrevet i denne lovs §§ 119-122, 133-134 b, 135,
144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189,
§ 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1,
§ 263 a, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278,
279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 286, jf. §§ 276,
276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1,
jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283,
samt §§ 288-290, 290 a og 293, § 299, stk. 2, og
§§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes indtil det
dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Stk. 2. Har en
af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fundet sted
under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er
opnået eller søgt opnået lån, kredit,
støtte, tilskud eller lignende kompensation fra
hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger
ved covid-19-epidemien, kan straffen forhøjes således,
at den bliver fire gange så høj.
Stk. 3. Ved
udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2,
i forbindelse med overtrædelser omfattet af stk. 2 skal der
lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede
vinding.
Stk. 4. Ved
fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er
omfattet af stk. 1 eller 2, skal det i almindelighed indgå
som en skærpende omstændighed, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark.«
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 938 af 10. september 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 791 d, stk. 1, indsættes
som 2. pkt.:
»Blokering kan endvidere ske, hvis der er
grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en
overtrædelse af straffelovens §§ 161, 163, 171
eller 189, § 263, stk. 1, eller §§ 263 a, 276,
278-283, 289-290 a, 300 a, 301 eller 303, som har baggrund i eller
sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.«
2. I
§ 791 d indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Såfremt indgrebets øjemed i medfør af stk. 1,
2. pkt., ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes, kan
politiet træffe beslutning om blokering. I så fald skal
politiet snarest muligt og senest inden 24 timer fra indgrebets
iværksættelse forelægge sagen for retten. Retten
afgør ved kendelse, om indgrebet kan godkendes, og om det
kan opretholdes. Burde indgrebet efter rettens opfattelse ikke have
været foretaget, skal retten give meddelelse herom til
Justitsministeriet.«
§ 3
I udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, som
ændret senest ved lov nr. 1591 af 27. december 2019,
foretages følgende ændring:
1. I
§ 22 indsættes som nr. 9:
»9)
udlændingen idømmes en ubetinget frihedsstraf, der er
fastsat efter straffelovens § 81 d.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Lovforslaget kan
stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
Justitsministeren fremsætter senest den 30. november 2020
forslag om revision af de ved denne lov affattede bestemmelser.
Stk. 4. Straffelovens
§ 81 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1,
retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 6,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og
udlændingelovens § 22, nr. 9, som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.