Fremsat den 26. marts 2020 af Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling (Mogens Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v.

(Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører samt gebyrfinansiering af visse af opgaverne)

§ 1

I lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

2. I § 5 udgår »eller afprøvningsmateriale«.

3. I § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres »foranstalter« til: »kræver«.

4. § 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Afprøvning af, om en sort kan anses for at opfylde betingelserne for at opnå beskyttelse, skal foretages af en privat juridisk person, der er udpeget hertil i medfør af § 5 a, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v.«

5. I § 19, stk. 2, ændres »Stk. 2« til: »Stk. 1«.

6. I § 22, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Ministeren kan herunder fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion helt eller delvis udøves af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i sekretariatsfunktionen kan træffe forvaltningsafgørelser på nævnets vegne.«

7. I § 25, nr. 1, udgår »samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. § 9, stk. 2,«.

8. I § 28 ændres »stk. 3« til: »stk. 1«.

§ 2

I lov nr. 58 af 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og afgørelser om certificering af planteformeringsmateriale, træffes af Plantenyhedsnævnet.«

2. Efter § 5 indsættes før overskriften før § 6:

»§ 5a. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan udpege private juridiske personer, der skal foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale i medfør af regler fastsat efter § 5.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1, herunder om kriterier og vilkår for udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekaldelse og ophør af en udpegning.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om udpegning af private juridiske personer til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i medfør af regler fastsat efter § 5.«

3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »dispensationer«: »m.v. «

4. I § 13 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ministeren kan i regler fastsat efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver henlagt i medfør af § 22, stk. 2.«

5. I § 22 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge løsning af visse opgaver til en privat juridisk person, hvis opgaverne har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 4, 5, 6, 15 og 19, vedrørende autorisation og registrering af professionelle operatører, godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og klassificering og godkendelse til salg, samt om tilsyn og kontrol med overholdelsen af disse regler og om offentliggørelse af kontrolresultater. Den private juridiske person er undergivet ministerens tilsyn med hensyn til de opgaver, som denne har fået henlagt.

Stk. 4. Forvaltningsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger og arkivloven finder anvendelse for en privat juridisk persons løsning af opgaver henlagt efter stk. 3.«

§ 3

Loven træder i kraft den 15. maj 2020.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udpegning af private juridiske personer til afprøvning til brug for sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse og kontroldyrkning til brug for certificering

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2 Udpegning af private juridiske personer til officiel prøvetagning og officiel avlskontrol

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3 Henlæggelse af afgørelseskompetencen i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering af frø m.v. til Plantenyhedsnævnet

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1 Afgørelse om optagelse på sortslisten

2.3.2.2 Afgørelse om certificering

2.4 Henlæggelse af visse opgaver til en privat juridisk person

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Gebyrfinansiering af sager for Plantenyhedsnævnet og for opgaver, der er henlagt til en privat juridisk person.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Databeskyttelse

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lov om planter og plantesundhed, jf. lov nr. 58 af den 28. januar 2020 (herefter planteloven) skal bidrage til at sikre et højt plantesundhedsniveau i Danmark i forbindelse med produktion af og handel med planter. Det er med hjemmel i plantelovens § 5, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om produktion og handel med planter, herunder om afprøvning og godkendelse af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på optagelse på sortsliste. Det er også med hjemmel i lovens § 5, at ministeren fastsætter regler om certificering af planteformeringsmateriale af markfrø, sædekorn og grønsagsfrø.

Lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017, (herefter plantenyhedsloven) regulerer den immaterielle beskyttelse af nye plantesorter. Loven skal dermed sikre, at planteforædlere kan opnå immaterielle rettigheder over deres fremavlede (forædlede), nye plantesorter, herunder begrænsning af brugen og betaling af licens for brug. Samtidig stiller loven betingelser for, hvornår en sort kan anses for at være ny, og dermed opnå beskyttelse.

En række af de opgaver, der følger af planteloven og plantenyhedsloven, og som vedrører certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration, er delegeret til TystofteFonden i medfør af tekstanmærkning 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven.

Det er således TystofteFonden, der siden 2015 har forestået afprøvningen af sorter med henblik på optagelse på den danske sortsliste. Det er også TystofteFonden, der som grundlag for certificering af et parti af en given sort, foretager kontroldyrkning af udlægspartier og kontrollerer marker, hvor der sker opformering af frø og sædekorn, samt foretager prøvetagning af de færdige partier. Og endeligt er det TystofteFonden, der forestår værdiafprøvning af nye plantesorter, officiel avlskontrol og stikprøvekontrol relateret til autoriseret avlskontrol og laboratorieanalyse af partier af sædekorn og frø.

TystofteFonden er en erhvervsdrivende fond, som blev stiftet den 1. december 2014 af det daværende Fødevareministerium sammen med otte fonde og virksomheder inden for frø- og sædekornsbranchen.

Fonden har i henhold til vedtægterne til formål at drive og udvikle virksomhed med sortsafprøvning, herunder dyrkning og afprøvning af sorter med henblik på blandt andet efterfølgende myndighedsgodkendelse eller optagelse på sortsliste. Derudover kan fonden drive virksomhed inden for certificering, certifikatudstedelse, audit og andre aktiviteter vedrørende afprøvning og godkendelse af sorter og planteformeringsmateriale. Fonden kan i den forbindelse gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter.

Fondens bestyrelse er sammensat af repræsentanter fra en bred kreds af branchen. Bestyrelsen består iflg. vedtægterne af 5-7 medlemmer, der udpeges af Landbrug & Fødevarer (ét medlem), Sammenslutningen af Danske Sortsejere (to medlemmer), Dansk Frøhandlerforening (ét medlem) og medarbejderne (ét medlem). Derudover kan der udpeges 1-2 medlemmer af de ovenfor udpegede 5 medlemmer i forening.

I forbindelse med uddelegeringen af opgaver til TystofteFonden er tekstanmærkning nr. 167, stk. 3, blevet administreret således, at TystofteFonden har opkrævet betaling fra virksomhederne for udførelsen af de tildelegerede opgaver efter priser, som TystofteFonden selv fastlagde.

Administrationen er sket på grundlag af bekendtgørelse nr. 1690 af 20. december 2016, hvor der i forhold til betaling for certificering, optagelse på sortsliste eller beskyttelse som plantenyhed henvises til, at betaling sker i henhold til Tystoftes prisliste.

I det omfang der herved er fastsat bestemmelser om opkrævning af betaling efter TystofteFondens prisliste, som indebærer, at der opkræves betaling for opgaver med karakter af myndighedsudøvelse, som går ud over omkostningerne forbundet med de pågældende opgaver, er denne opkrævning uhjemlet.

For at rette op på dette, er der udstedt bekendtgørelse nr. 205 af 15. marts 2020 om betaling for opgaver forbundet med sortslisteoptagelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale (herefter gebyrbekendtgørelsen). Med bekendtgørelsen blev samtlige opgaver, der med hjemmel i tekstanmærkning 167 til § 24 i finansloven er delegeret til TystofteFonden, gebyrbelagt.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer dog, at det ikke er hensigtsmæssigt at gebyrbelægge samtlige ydelser, der er delegeret til TystofteFonden. Ministeriet finder i stedet, at der skal etableres en mere permanent ordning, der på den ene side skaber de bedste muligheder for en fleksibel prisstruktur for de opgaver, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, og på den anden side sikrer statslig kontrol med prisfastsættelsen for de opgaver, der er myndighedsudøvelse, og som virksomhederne pligtmæssigt skal rekvirere hos den private juridiske person, der har fået opgaven tildelegeret.

Lovforslaget muliggør derfor en model, hvor myndighedsopgaver inden for certificering kan delegeres til en privat juridisk person, der får hjemmel til at opkræve et gebyr for løsningen. Gebyrets størrelse fastsættes af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Der henvises herved til pkt. 2.4 og 2.5.

Modellen muliggør endvidere, at ministeren kan udpege flere virksomheder til at varetage opgaver vedrørende afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse, kontroldyrkning, prøvetagning og avlskontrol til brug for certificering, og at disse som følge heraf frit og på lige konkurrencevilkår kan fastsætte prisen for løsningen.

Der henvises herved til pkt. 2.1 og 2.2.

Da der med denne løsningsmodel kan være flere aktører, der konkurrerer på markedet for afprøvning af nye sorter, og da TystofteFonden kan være én af disse aktører, vil ministeren, af hensyn til den lige konkurrence, kunne delegere kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse af sorter på sortslisten og certificering til Plantenyhedsnævnet i stedet for TystofteFonden, der i dag har fået henlagt afgørelseskompetencen.

Der henvises herved til lovforslagets pkt. 2.3.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udpegning af private juridiske personer til afprøvning til brug for sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse og kontroldyrkning til brug for certificering

2.1.1. Gældende ret

Efter plantelovens § 5 fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler om produktion og handel med planter, herunder om afprøvning og godkendelse af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på optagelse på sortsliste.

Efter plantelovens § 6, stk. 2, fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler om en officiel fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten).

Af bemærkningerne til planteloven, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 78 følger, at det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at gennemføre de markedsdirektiver, der blandt andet regulerer navngivning af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter og oprettelse af officielle fortegnelser over godkendte sorter.

Det følger endvidere af bemærkningerne til plantelovforslaget, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 21, at det er hensigten med bestemmelsen at fastsætte regler om betingelser for godkendelse af sortsnavne og registrering af disse, anmeldelse og optagelse af sorter på sortslisten samt anmeldelse og optagelse af godkendte bevoksninger på kåringslisten.

Ligeledes følger det, at det forventes, at opgaverne inden for sortsadministration af landbrugs- og havebrugsplantearter fortsat henlægges til TystofteFonden, jf. tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019. Denne tekstanmærkning er videreført i finansloven for finansåret 2020.

Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling blandt andet henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder overlade til den private juridiske person, at løse opgaver der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, og delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.

Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person, fx en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.

Bemyndigelsen er blandt andet udnyttet i § 3 i bekendtgørelse nr. 1406 af 30. november 2018 om en fortegnelse over godkendte sorter af landbrugsplante-, frugtplante- og grønsagsarter (sortslisten) (herefter sortslistebekendtgørelsen), hvorefter TystofteFonden optager en sort på sortsliste, hvis der på grundlag af en officiel afprøvning hos TystofteFonden eller hos en tilsvarende akkrediteret institution i en anden EU medlemsstat, herunder især ved prøvedyrkning, kan konstateres, at sorten er selvstændig, ensartet, stabil og har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i Danmark.

Bemyndigelsen i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 er endvidere udnyttet i forbindelse med certificering af frø i bekendtgørelse nr. 1365 af 11. december 2019 om markfrø (herefter markfrøbekendtgørelsen), bekendtgørelse nr. 1366 af 11. december 2019 om sædekorn (herefter sædekornsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1367 af 11. december 2019 om grønsagsfrø (herefter grønsagsfrøbekendtgørelsen). Det følger af markfrøbekendtgørelsens § 25, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens § 24, stk. 1, og grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må sælges, når det er certificeret. Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 12 skal en virksomhed, der ønsker et frøparti certificeret, foranledige at en prøve, der er udtaget af partiet efter bekendtgørelsens § 8 kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder normerne i bekendtgørelsens bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort. Denne kontroldyrkning kan ifølge bekendtgørelsens § 12, stk. 3, foretages af TystofteFonden eller af myndigheden i en anden medlemsstat i EU eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde. Resultatet af kontroldyrkningen skal indsendes til TystofteFonden senest den 15. august i det år, hvor resultatet foreligger, og indeholde oplysninger som nærmere opregnet i bekendtgørelsens bilag 12.

Tilsvarende regler for kontroldyrkning findes i sædekornsbekendtgørelsens § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.

TystofteFonden varetager således også opgaver vedrørende certificering af planteformeringsmateriale m.v. Som grundlag for certificeringen foretages kontroldyrkning af udlægspartier, kontrol af marker, hvor der sker opformering af frø og sædekorn samt prøvetagning af de færdige partier. Disse kontrolopgaver har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed. Væsentlige dele af denne kontrol varetages i dag af andre private aktører.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til sortsafprøvning som beskrevet i Rådets direktiv 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplanter (herefter sortslistedirektivet) og Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø, samt de til enhver tid gældende regler og praksis på området. Endvidere føres der tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til certificering som beskrevet i Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter, Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn, Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø, Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter. Fonden skal efter anmodning udlevere alle oplysninger om fondens tildelegerede opgaver, som Landbrugsstyrelsen finder relevante for tilsynet.

Kravene til sortsafprøvning fremgår af § 3 i sortslistebekendtgørelsen, hvorefter en sort skal være selvstændig, ensartet og stabil (SES) og have en tilfredsstillende dyrkningsværdi (VP eller værdiafprøvning). Kravene for godkendelse af bevaringssorter og hobbysorter fremgår af bekendtgørelsens §§ 7 og 8, hvorefter sorten blandt andet ved en identitetsafprøvning i tilstrækkelig grad skal opfylde kravene i § 3 om selvstændighed, ensartethed og stabilitet.

Den SES-afprøvning, der udføres i forbindelse med sortslistegodkendelse, er den samme afprøvning, som den der skal udføres i forbindelse med ansøgning om plantenyhedsbeskyttelse.

Tekstanmærkningen supplerede § 3, stk. 1, i den tidligere lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 4. januar 2017, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kunne bemyndige offentlig- eller privatretlige juridiske og fysiske personer til på sine vegne og på nærmere fastsatte vilkår at varetage nærmere angivne offentlige kontrol- og tilsynsfunktioner i medfør af loven. § 3, stk. 1, gav dermed mulighed for bemyndigelse af kontrol- og tilsynsfunktioner inden for alle dele af lovens anvendelsesområde.

Denne hjemmel er i plantelovens § 22, stk. 1, blevet begrænset til kun at omfatte opgaver om sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på læggekartoffelområdet.

2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, fremadrettet kan løses af private juridiske personer på baggrund af en fri prisfastsættelse.

Det drejer sig i det væsentlige om opgaver vedrørende sortsafprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse samt kontroldyrkning i forbindelse med certificering af planteformeringsmateriale m.v.

Den nugældende ordning, hvor TystofteFonden som privat juridisk person har fået tildelt kompetencen ved lov, har navnlig sikret den fornødne tekniske ekspertise i aktiviteterne, ligesom den har muliggjort udvikling og innovation i samspil med erhvervet. Erfaringerne har vist, at det i høj grad opleves som en positiv ting i erhvervet, at afprøvningsaktiviteterne udføres af aktører, der er tættere på erhvervet.

Den nuværende ordning, hvor sortsafprøvningen til brug for både sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og frøcertificering er henlagt til TystofteFonden i medfør af lov, betyder imidlertid, at det ikke er muligt for andre aktører at udbyde ydelserne i Danmark. Dermed fastsættes priserne på sortsafprøvning ikke efter udbud og efterspørgsel.

Miljø- og Fødevareministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt at indføre en ordning, hvor officiel afprøvning i Danmark også kan foretages af andre private aktører end TystofteFonden, som opfylder nærmere bestemte krav om blandt andet ekspertise og akkreditering m.v. Sortsafprøvning og kontroldyrkning bør efter ministeriets opfattelse i videst muligt omfang være en ydelse, der købes på markedet, og ikke være en opgave, der er henlagt til én bestemt aktør.

Både sortslistedirektivet og markedsdirektiverne stiller imidlertid enslydende krav om, at SES-afprøvning, værdiafprøvning, identitetsafprøvning og kontroldyrkning varetages som såkaldte officielle foranstaltninger. Det betyder ifølge sortslistedirektivets artikel 2 bl.a., at foranstaltningen skal træffes af en stats myndigheder eller på en stats ansvar af offentlig- eller privatretlige juridiske personer. Dette krav indebærer efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det kun bør tillades, at private aktører foretager de nævnte former for afprøvning efter en særlig udpegning og under periodisk tilsyn.

En ordning, hvor afprøvning og kontroldyrkning varetages af private juridiske personer efter udpegning vil på den ene side understøtte, at afprøvningsaktiviteterne i højere grad end i dag reelt får karakter af konkurrenceudsatte markedsydelser, mens den samtidig vil sikre, at afprøvningsaktiviteterne stadig sker på statens ansvar i overensstemmelse med sortslistedirektivet og markedsdirektiverne.

En sort kan beskyttes efter plantenyhedsloven, hvis den blandt andet er selvstændig, dvs. kan skelnes fra enhver anden kendt sort, er tilstrækkelig ensartet og er stabil i sine særlige egenskaber (SES-afprøvning). Der er tale om en og samme afprøvning, uanset om en sort anmeldes til sortslisteoptagelse eller plantenyhedsbeskyttelse. Den eneste forskel kan bero i størrelsen på referencekollektionen, dvs. de sorter, som en anmeldt sort skal sammenlignes med, idet en sort, der skal på sortsliste skal sammenlignes med kendte sorter i EU, hvorimod en sort, der ønskes nyhedsbeskyttet, skal sammenlignes med alle kendte sorter. I praksis er der dog i dag tale om samme referencekollektion.

Det foreslås derfor med den foreslåede § 5 a, stk. 1, i planteloven, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan udpege private juridiske personer, der skal foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale i medfør af regler fastsat efter § 5.

Udpegning som officiel sortsafprøver vil indebære, at den pågældende for det første får beføjelse til at foretage afprøvning af, om en sort er selvstændig, ensartet og stabil, jf. plantenyhedslovens § 9, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1-3, sortslistebekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, litra a-c, samt om sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi, jf. samme bestemmelses litra d, og foretage identitetsafprøvning af bevarings- eller hobbysorter, jf. §§ 7 og 8. For det andet får officielle sortsafprøvere beføjelse til at udføre kontroldyrkning efter markfrøbekendtgørelsens § 12, sædekornsbekendtgørelsen § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.

Det er ikke aktuelt hensigten at ændre på reglerne for selve udførelsen af de nævnte afprøvningsaktiviteter. Der henvises herved til afsnit 2.1.1 om gældende ret.

Det forventes, at ministeren ved bekendtgørelse vil delegere kompetencen til at udpege virksomheder efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, til Landbrugsstyrelsen.

I tilknytning til udpegningsordningen foreslås det i den foreslåede § 5 a, stk. 2, i planteloven, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1, herunder om kriterier og vilkår for udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekaldelse og ophør af en udpegning.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestillings bemyndigelse til at fastsætte kriterier for udpegning skal udnyttes på en måde, som sikrer et højt fagligt og teknisk niveau i afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed. Der forventes stillet krav om, at den pågældende virksomhed eller organisation har den nødvendige viden om og de nødvendige kompetencer til at udføre teknisk frø- og sortsafprøvning. Det er videre hensigten at fastsætte krav om, at virksomheden eller organisationen skal være uafhængig af anden virksomhed eller person, som har direkte eller indirekte økonomisk fordel af resultatet af dyrkningsafprøvningen. Derudover forventes stillet krav om, at virksomheden eller organisationen stiller afprøvningsaktiviteterne til rådighed for enhver på lige vilkår.

Endelig forventes bemyndigelsen udnyttet til at stille krav om, at virksomheden eller organisationen har de fornødne akkrediteringer og kvalificeret personale m.v. til at foretage både SES- og værdiafprøvning, identitetsafprøvning samt kontroldyrkning. Samlingen af alle fire former for afprøvningsaktivitet hos alle officielle sortsafprøvere sikrer den højeste fællesnævner for det faglige og tekniske niveau i den forstand, at den pågældende virksomhed eller organisation til enhver tid skal leve op til de strengeste af de krav, som stilles til henholdsvis SES-afprøvning, værdiafprøvning, identitetsafprøvning eller kontroldyrkning. Det betyder blandt andet, at en officiel sortsafprøver ikke kan fravælge én af de fire former for afprøvning, da der er tekniske og faglige fordele ved at holde disse opgaver samlet. Det vil være hensigtsmæssigt at stille krav om akkreditering, og her tænkes navnlig på CPVO-akkreditering for sortsafprøvning. CPVO (Community Plant Variety Office) er den EU-myndighed, der administrerer plantesortsbeskyttelsesrettigheder inden for EU, herunder forestår akkreditering af afprøvningsinstitutioner, der udfører afprøvninger af sorter med henblik på EU-sortsbeskyttelse.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om periodisk efterfølgende tilsyn med officielle sortsafprøvere. Det periodiske tilsyn skal blandt andet sikre, at den officielle sortsafprøver fortsat overholder betingelserne for udpegningen og generelt har tilrettelagt afprøvningsaktiviteterne i overensstemmelse med blandt andet de krav, der er omtalt i afsnit 2.1.1 ovenfor. Det er således hensigten, at der udelukkende foretages tilsyn med overholdelsen af udpegningskriterierne.

Vurderingen af om en konkret afprøvning eller en konkret kontroldyrkning udgør et tilstrækkeligt grundlag for sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse eller certificering træffes af Plantenyhedsnævnet i forbindelse med dettes afgørelse i den konkrete sag.

Det vil som et kriterie for udpegning kunne fastsættes, at udpegede virksomheder i forbindelse med anmeldelse af sorter med henblik på sortslistegodkendelse eller plantenyhedsbeskyttelse skal fremsende en standardprøve af sorten, som stammer fra den prøve, der er anvendt af den udpegede virksomhed til afprøvning af sorten.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling vil med hjemmel i bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler om ansøgningsproceduren og om perioden for udpegning. Det er hensigten, at udpegning som officiel sortsafprøver sker indtil videre, idet en udpegning til enhver tid kan tilbagekaldes med et varsel på forventeligt ét år, dog således at igangværende opgaver må afsluttes.

For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning med udpegning er det endvidere hensigten, at den nuværende ordning, hvor TystofteFonden varetager sortsafprøvningen i henhold til sortslistebekendtgørelsen og gebyrbekendtgørelsen, og hvor finansieringen således vil være omkostningsneutral, skal fortsætte indtil det tidspunkt, hvor den første officielle sortsafprøver er udpeget. Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved udnyttelse af bemyndigelsen kan træffe nærmere bestemmelse om ikrafttrædelse af udpegningsordningen og overgangsordninger i forbindelse med ophævelse af den nugældende ordning, hvor afprøvningsopgaverne er henlagt til TystofteFonden. Når den første officielle sortsafprøver er udpeget, vil TystofteFonden ikke længere kunne varetage afprøvningen efter den eksisterende ordning. Lovforslaget og den nye udpegningsordning er ikke til hinder for, at TystofteFonden efter ansøgning i henhold til reglerne kan udpeges som officiel sortsafprøver på lige vilkår med andre private aktører.

Endeligt foreslås det, efter den foreslåede nyaffattelse af § 9, stk. 2, i plantenyhedsloven, at afprøvning af om en sort kan anses for at opfylde betingelserne for at opnå beskyttelse skal foretages af en privat juridisk person, der er udpeget hertil i medfør af § 5 a, stk. 1, i planteloven.

Bestemmelsen medfører, at afprøvningen i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse, på samme måde som det er tilfældet for afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse, fremover skal kunne foretages af en udpeget virksomhed. Det vil som følge af ændringen ikke længere være Plantenyhedsnævnet, der foranstalter en anmeldt sort afprøvet, men afprøvningen vil skulle foretages af en udpeget virksomhed.

Da SES-afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse er en og samme afprøvning, foreslås det, at det er de virksomheder, der er udpeget efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, i planteloven, der kan forestå SES-afprøvning også i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse.

Det er ikke hensigten at ændre på mulighederne for, at afprøvningsaktiviteterne kan ske ved en godkendt institution i en anden EU-medlemsstat, eller for så vidt angår kontroldyrkning i en medlemsstat af det Europæiske Samarbejde. Tilsvarende er det heller ikke hensigten at ændre på mulighederne for at opkøbe afprøvningsrapporter fra andre EU-medlemsstater.

I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at udpegning til officiel afprøvning kun kan ske, hvis den private juridiske person også kan udpeges til at udføre den officielle prøvetagning og den officielle avlskontrol beskrevet i afsnit 2.2 nedenfor. Officiel prøvetagning og officiel avlskontrol har et begrænset omfang i forhold til at fastholde en selvstændig og stabil varetagelse fremover. Ved at samle udpegningen til officiel avlskontrol og officiel prøvetagning med udpegningen for officiel afprøvning, sikres både effektiviteten og et fornuftigt volumen af opgaver, der kan underbygge, sikre og udvikle de nødvendige kompetencer. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en sammenkobling af udpegningerne i én udpegning sikrer, at der også er udpegede virksomheder, der skal tilbyde løsning af de opgaver, der ellers på grund af den begrænsede volumen, ville være mindre rentable.

2.2 Udpegning af private juridiske personer til officiel prøvetagning og officiel avlskontrol

2.2.1 Gældende ret

Efter Plantelovens § 5 fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler om produktion og handel med planter, herunder om dokumentation, egenkontrol, indførsel, udførsel, pakning og mærkning samt regnskab over lager, køb og salg.

Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling blandt andet henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.

Bemyndigelsen er udnyttet i forbindelse med certificering af frø i henhold til markfrøbekendtgørelsen, sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen. Det følger af markfrøbekendtgørelsens § 26, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens § 24, stk. 1, og grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må sælges, når det er certificeret.

Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 6 skal en virksomhed, der ønsker et frøparti certificeret, foranledige, at arealer med frø kontrolleres i vækstsæsonen til kontrol med, at avlsnormerne er overholdt. Det fremgår af bekendtgørelsens § 7, at avlskontrollen foretages af TystofteFonden. Dog kan arealer til avl af certificeret frø af 1. og 2. generation, foretages af personer, som Landbrugsstyrelsen eller TystofteFonden har autoriseret hertil.

Indtil 31. december 2019 kunne avlskontrol af præbasis- og basisfrø udføres ved autoriserede avlskontrollører. Der var tale om en forsøgsordning, der ikke kunne forlænges. Der er drøftelser i gang i EU-Kommissionen i forhold til at vedtage en ny justeret forsøgsordning, som kan træde i kraft med virkning fra den kommende vækstsæson. Hvis en ny forsøgsordning vedtages, vil der ikke være behov for officiel avlskontrol, da alle kategorier af avl vil kunne besigtiges af autoriserede avlskontrollører.

Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 8 skal TystofteFonden udtage prøver af frøpartier, der agtes anmeldt til certificering, medmindre virksomheden benytter en autoriseret prøvetager.

Tilsvarende regler for avlskontrol og prøvetagning findes i sædekornsbekendtgørelsens §§ 6-8 og grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 8, 10 og 12.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til certificering som beskrevet i Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter, Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn, Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø, Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter. Fonden skal efter anmodning udlevere alle oplysninger om fondens tildelegerede opgaver, som Landbrugsstyrelsen finder relevante for tilsynet.

Kravene til avlskontrol er beskrevet i markfrøbekendtgørelsen og sædekornsbekendtgørelsens § 6 og bilag 3, og i grønsagsfrøbekendtgørelsens § 10 og bilag 3.

2.2.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at der indføres regler om, at officiel prøvetagning og officiel avlskontrol - på samme måde som officiel afprøvning, jf. afsnit 2.1.2 ovenfor - vil kunne varetages af private aktører, som er udpeget hertil af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling eller den, ministeren bemyndiger hertil.

Miljø- og Fødevareministeriet finder, at prøvetagning og avlskontrol på samme måde som afprøvningsaktiviteterne har en karakter, der gør det mest hensigtsmæssigt, at de varetages uden for Landbrugsstyrelsens regi og så tæt som muligt på erhvervet. Idet forsøgsordningen omtalt ovenfor i afsnit 2.2.1 er bortfaldet, er det et krav efter markedsdirektiverne, at avlskontrol for præbasis- og basisfrø udføres som officielle foranstaltninger. Det betyder blandt andet, at foranstaltningen skal træffes af en stats myndigheder eller på en stats ansvar af offentlig- eller privatretlige juridiske personer. Der henvises til afsnit 2.1.2 ovenfor.

På samme måde som på området for officiel sortsafprøvning vil en udpegningsordning som alternativ til lovbestemt delegation af officiel avlskontrol og prøvetagning til TystofteFonden efter ministeriets opfattelse have den fordel, at officielle prøvetagere og officielle avlskontrollører frit kan fastsætte priserne på aktiviteterne efter udbud og efterspørgsel, hvilket vil muliggøre udvikling og innovation inden for området. Udpegningsordningen skal altså også sikre, at officiel avlskontrol og prøvetagning i videst muligt omfang får karakter af konkurrenceudsatte markedsydelser, mens den samtidig skal sikre, at afprøvningsaktiviteterne stadig sker på statens ansvar i overensstemmelse med markedsdirektiverne.

Det foreslås derfor med den foreslåede § 5 a, stk. 3, i planteloven, at ministeren kan fastsætte regler om udpegning af private juridiske personer til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i medfør af regler fastsat efter § 5.

Det er alene hensigten at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol for landbrugsplanter, hvis der ikke iværksættes en ny forsøgsordning fremadrettet. Det er altså med andre ord hensigten at genindføre en ordning med mulighed for avlskontrol ved avlskontrollører, som er autoriseret hertil, hvis det er muligt efter en ny forsøgsordning. Det betyder, at avlskontrol af præbasis- og basisfrø af landbrugsplanter som udgangspunkt stadig skal kunne ske af autoriserede avlskontrollører som i dag, hvis det fortsat bliver muligt efter en kommende forsøgsordning. Der vil fortsat være behov for at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol af grønsagsplanter, som imidlertid omfatter meget begrænsede arealer.

For at sikre muligheden for en hurtig tilpasning til et eventuelt krav om officiel avlskontrol efter bortfald af forsøgsordningen, vurderes det dog hensigtsmæssigt at indføre en bemyndigelse allerede på nuværende tidspunkt. Bemyndigelsen vil dog tidligst blive udnyttet i 2021 for officiel avlskontrol, da det ikke vil kunne nås for sæsonen 2020, som løber fra maj til og med juli.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte nærmere kriterier for udpegning som henholdsvis officiel prøvetager og officiel avlskontrollør. Udpegning kan ske for hver af disse aktiviteter for sig. Kriterierne skal sikre et højt fagligt og teknisk niveau i afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed. Der vil således også kunne stilles krav om fx akkreditering fra ISTA (Den internationale sammenslutning af frøanalyselaboratorier: International Seed Testing Association) for officielle prøvetagere.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om periodisk efterfølgende tilsyn med de udpegede virksomheder. Det periodiske tilsyn skal sikre, at virksomheden fortsat overholder betingelserne for udpegningen. Det er derfor hensigten, at der udelukkende foretages tilsyn med overholdelsen af udpegningskriterierne.

I forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om, at udpegning til at udføre officiel prøvetagning og officiel avlskontrol kun kan ske, hvis den private juridiske person også kan udpeges til at udføre den officielle afprøvning beskrevet i afsnit 2.1 ovenfor. Officiel prøvetagning og officiel avlskontrol har et begrænset omfang i forhold til at fastholde en selvstændig og stabil varetagelse fremover. Ved at samle udpegningen til officiel avlskontrol og officiel prøvetagning med udpegningen for officiel afprøvning, sikres både effektiviteten og et fornuftigt volumen af opgaver, der kan underbygge, sikre og udvikle de nødvendige kompetencer. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en sammenkobling af udpegningerne i én udpegning sikrer, at der også er udpegede virksomheder, der skal tilbyde løsning af de opgaver, der ellers på grund af den begrænsede volumen, ville være mindre rentable.

2.3. Henlæggelse af afgørelseskompetencen i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering af frø m.v. til Plantenyhedsnævnet

2.3.1. Gældende ret

Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling blandt andet henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.

Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person, fx en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.

Bemyndigelsen er udnyttet i § 5, stk. 3, i delegationsbekendtgørelsen, hvorefter beføjelserne til at træffe afgørelse om optagelse af plantesorter på den danske sortsliste, certificering af planteformeringsmateriale m.v., er henlagt til TystofteFonden, dog således, at beføjelsen til at træffe afgørelse om afvisning af optagelse af en sort på sortslisten, hvis dyrkningen heraf kan medføre risiko for menneskers, dyrs eller planters sundhed eller for miljøet, udøves af direktøren for Landbrugsstyrelsen.

Sortslisteoptagelse sker i dag efter regler fastsat i sortslistebekendtgørelsen. Det følger af sortslistebekendtgørelsens § 1, at sorter af frø af arter, der er omfattet af sædekornsbekendtgørelsen, markfrøbekendtgørelsen eller grønsagsfrøbekendtgørelsen, læggekartofler omfattet af bekendtgørelse nr. 81 af 29. januar 2020 om avl m.v. af kartofler og frugtplanter omfattet af bekendtgørelse nr. 84 af 29. januar 2020 om planter og planteprodukter m.v. kan optages på den nationale sortsliste.

Efter sortslistebekendtgørelsens § 1 skal sorter, der ønskes optaget på sortslisten, anmeldes til TystofteFonden af den eller dem, der er ansvarlig for vedligeholdelse af sorten (vedligeholderen), eller af en repræsentant for denne. Efter sortslistebekendtgørelsens § 3 optager TystofteFonden en sort på sortsliste, hvis der på grundlag af en officiel afprøvning hos TystofteFonden eller hos en tilsvarende akkrediteret institution i en anden EU medlemsstat, herunder især ved prøvedyrkning, kan konstateres, at sorten er selvstændig, ensartet, stabil og har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i Danmark efter bestemmelserne i sortslistebekendtgørelsen. Desuden skal sorten have et godkendt sortsnavn i henhold til bekendtgørelse nr. 942 af 11. august 2015 om plantesortsnavne (herefter sortsnavnebekendtgørelsen). I henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal forslag til sortsnavn for sorter anmeldt til plantenyhedsbeskyttelse fremsendes til Plantenyhedsnævnet. Efter bestemmelsens stk. 2 og 3 skal forslag til sortsnavne for sorter anmeldt til sortslisteoptagelse, samt det historisk kendte sortsnavn for bevarings- og hobbysorter, fremsendes til TystofteFonden. Afgørelse om godkendelse af sortsnavnet træffes efter bekendtgørelsens § 4 af Plantenyhedsnævnet eller NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen). Afgørelse om godkendelse af sortsnavn for så vidt angår sorter til optagelse på sortsliste eller for bevarings- og hobbysorter er delegeret til TystofteFonden med tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven.

Certificering af frø sker efter markfrøbekendtgørelsen, sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen. Det følger af markfrøbekendtgørelsens § 25, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens 24, stk. 1, og grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må sælges, når det er certificeret. Efter markfrøbekendtgørelsens § 13, sædekornsbekendtgørelsen § 13 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 17 skal et parti, der ønskes certificeret, anmeldes til TystofteFonden. TystofteFonden certificerer et parti, der opfylder avlsnormerne og kvalitetsnormerne, jf. markfrøbekendtgørelsens §§ 14 og 15 og bilag 3 og 5, sædekornsbekendtgørelsens §§ 14 og 15 og bilag 3 og 5 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 18 og bilag 2 og 3.

Som det fremgår ovenfor, så varetager TystofteFonden ligeledes opgaver vedrørende certificering af planteformeringsmateriale m.v. Certificering, der er en forvaltningsretlig afgørelse, er en forudsætning for omsætning og eksport af planteformeringsmateriale og sker i henhold til regler og retningslinjer udstedt af EU, OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), og ISTA.

I henhold til anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven er varetagelsen af opgaverne tillagt TystofteFonden omfattet af reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, ombudsmandsloven, arkivloven, samt de almindelige forvaltningsretlige principper. Forvaltningsvirksomheden er således omfattet af blandt andet krav om begrundelse af afgørelser, partsoffentlighed og aktindsigt.

Efter plantenyhedslovens § 22, stk. 1, nedsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling et nævn, Plantenyhedsnævnet, til at administrere bestemmelserne i lovens kapitel 2 og 3.

Plantenyhedsnævnet administrerer med hjemmel i bestemmelsen sager vedrørende anmeldelse af en sort med henblik på optagelse i Plantenyhedsregisteret. Plantenyhedsnævnet foranstalter herunder afprøvning af sorten i fornødent omfang, jf. plantenyhedslovens § 9, stk. 1, og om sortens optagelse i registret, jf. plantenyhedslovens § 10, stk. 1. Nævnet træffer endvidere beslutning om godkendelse af sortsnavnet til plantenyheder.

Ministeren fastsætter efter plantenyhedslovens § 22, stk. 2, nævnets sammensætning og funktion i nævnets forretningsorden. Forretningsordenen er offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Plantenyhedsnævnet består ifølge forretningsordenen af 5 medlemmer, der udnævnes af Landbrugsstyrelsen for en femårig periode. Landbrugsstyrelsen udnævner nævnets formand. Ifølge nævnets forretningsorden deltager endvidere formanden for Fagudvalget for Sortsafprøvning i nævnet. De sidste 3 medlemmer udnævnes af Landbrugsstyrelsen efter indstilling fra Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (2 medlemmer) og Københavns Universitet, Skov og Landskab (1 medlem).

Plantenyhedsnævnet er omfattet af forvaltningslovens anvendelsesområde, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven.

Nævnet sekretariatsbetjenes af TystofteFonden, jf. § 5, stk. 3, i delegationsbekendtgørelsen.

2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1 Afgørelse om optagelse på sortslisten

Som det fremgår under afsnit 2.1 ovenfor, indebærer den foreslåede ordning, at det fremover skal være muligt at udpege andre sortsafprøvningsinstitutioner end TystofteFonden. Disse sortsafprøvere skal blandt andet kunne forestå officiel afprøvning af, om en sort er selvstændig, ensartet, stabil og har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i Danmark efter bestemmelserne i sortslistebekendtgørelsens § 3. Sortsafprøverne skal herudover kunne forestå kontroldyrkning til brug for certificering af frøpartier efter markfrøbekendtgørelsens § 12, sædekornsbekendtgørelsens § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16. Der henvises herved til afsnit 2.1.2.

Når der kan ske udpegning af andre sortsafprøvere kan dette efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse indebære, at TystofteFonden får en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, hvis fondens nuværende afgørelseskompetence inden for sortslisteoptagelse og certificering opretholdes, samtidig med at TystofteFonden kan udpeges som officiel sortsafprøver efter de foreslåede regler. Et sammenfald af afgørelseskompetencen og afprøvningskompetencen kan give TystofteFonden en uhensigtsmæssig særstilling i forhold til andre officielle sortsafprøvere, hvis fonden som den eneste officielle sortsafprøver både kan forestå officiel afprøvning og træffe den formelle forvaltningsafgørelse på baggrund af afprøvningsresultaterne.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det fremover vil være mest hensigtsmæssigt at henlægge den egentlige afgørelseskompetence for så vidt angår optagelse på sortslisten hos Plantenyhedsnævnet.

Plantenyhedsnævnet vil i den henseende fortsat være omfattet af forvaltningslovens regler, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven.

Det foreslås derfor, med den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven, at ministeren i regler fastsat efter bestemmelsens stk. 1 om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og om certificering af planteformeringsmateriale, kan fastsætte regler om, at afgørelser træffes af det Plantenyhedsnævn, der er nedsat i medfør af § 22 i lov om plantenyheder.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at Plantenyhedsnævnet fremover skal tillægges kompetencen til at træffe de afgørelser, som TystofteFonden i dag træffer efter bestemmelserne i sortslistebekendtgørelsens kapitel 2 og 5. På denne måde sikres det, at de endelige afgørelser baseret på afprøvningsresultaterne træffes af et i forhold til de officielle sortsafprøvere uvildigt organ, og at alle officielle sortsafprøvere dermed principielt er ligestillede.

Plantenyhedsnævnet påtænkes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse inden for sortslistebekendtgørelsen fremover at skulle træffe afgørelser om optagelse af sorter, jf. § 3, stk. 1, optagelse af landracer eller sorter af landbrugsarter og grønsagsarter, hvis oprindelsesregion omfatter Danmark, jf. § 5, stk. 1, optagelse af bevaringssorter, jf. § 7, optagelse af hobbysorter, jf. § 8 og § 5, stk. 2, samt afgørelser om afvisning m.v. efter sortslistebekendtgørelsens § 9 og § 10. Herudover vil Plantenyhedsnævnet skulle træffe afgørelse om forlængelse af godkendelsen, jf. § 14, og tilbagekaldelse efter § 16.

Plantenyhedsnævnets afgørelser på disse områder vil være omfattet af § 23 i planteloven, hvorefter afgørelser truffet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Det er alene hensigten at henlægge de afgørelser, som direkte træffes på baggrund af blandt andet resultater fra den officielle afprøvning, til Plantenyhedsnævnet.

Det er endvidere ikke hensigten, at henlæggelsen af afgørelseskompetencen til Plantenyhedsnævnet skal være til hinder for fortsættelsen af den nuværende ordning, hvor TystofteFonden udfører en række sekretariatsfunktioner for nævnet.

Det vil derfor også fortsat kunne være TystofteFonden, der, som led i sekretariatsbetjeningen af Plantenyhedsnævnet, opkræver de gebyrer vedrørende anmeldelse og forlængelse mv. af plantenyhedsbeskyttelse, der kan fastsættes regler om efter plantenyhedslovens § 25, nr. 1-3.

Det er hensigten, at nævnets sammensætning fremadrettet skal afspejle de nye forhold omkring kompetencefordeling og arbejdsopgaver. Det er en forudsætning, at nævnets medlemmer skal have kendskab til sorter og sortslisteoptagelse, herunder afprøvninger, samt kendskab til certificering af planteformeringsmateriale. Det er ligeledes hensigten, at nævnets sammensætning og forretningsorden vil blive fastsat ved bekendtgørelse. Antallet af nævnsmedlemmer, herunder hvem der kan indstille medlemmer til nævnet, fastsættes således ved bekendtgørelse.

2.3.2.2 Afgørelse om certificering

Den foreslåede ordning med udpegning af officielle sortsafprøvere betyder som nærmere beskrevet ovenfor i afsnit 2.1, at både TystofteFonden og andre private aktører end TystofteFonden kan udpeges til at udføre kontroldyrkning efter markfrøbekendtgørelsens § 12, sædekornsbekendtgørelsen § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.

For at undgå en uhensigtsmæssig dobbeltrolle for TystofteFonden vurderes det også på dette område hensigtsmæssigt, at kompetencen til at træffe afgørelse om certificering henlægges til Plantenyhedsnævnet i stedet for TystofteFonden, som har fået tillagt kompetencen i dag.

Ministeren vil derfor med den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven ligeledes i regler fastsat efter bestemmelsens stk. 1 om certificering af planteformeringsmaterialer, kunne fastsætte regler om, at afgørelser træffes af det Plantenyhedsnævn, der er nedsat i medfør af § 22 i lov om plantenyheder.

Plantenyhedsnævnet vil i den henseende fortsat være omfattet af forvaltningslovens regler, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i forvaltningsloven.

Det er ligeledes hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Plantenyhedsnævnet tillægges kompetence til at træffe andre afgørelser, der relaterer sig til certificering. Plantenyhedsnævnet vil således skulle træffe afgørelser efter de regler i bekendtgørelserne, hvor der fx er mulighed for at fravige kravene til certificering.

På dette område bør der imidlertid i højere grad gives mulighed for, at Plantenyhedsnævnets kompetence til at træffe afgørelse i størstedelen af afgørelserne delegeres til nævnets sekretariat i TystofteFonden. Miljø- og Fødevareministeriet finder ikke, at der er samme betænkeligheder som beskrevet ovenfor ved at lade TystofteFonden træffe afgørelse om certificering, selvom denne afgørelse blandt andet træffes på baggrund af resultaterne fra kontroldyrkningen. Det skyldes, at afgørelserne om certificering i særlig høj grad har karakter af ren ekspedition, hvor der kun helt undtagelsesvist foretages en konkret vurdering af en kontroldyrkning. Afgørelserne, som på nuværende tidspunkt årligt tæller op til 15.000, udstedes i dag ved at resultater fra avls- og partikontrol, herunder kontroldyrkning, indtastes i TystofteFondens sagsbehandlings-system, som udsteder certificeringen ved automatiseret sagsbehandling.

Det bør derfor være muligt at bestemme, at Plantenyhedsnævnets kompetence til at træffe afgørelse om certificering og forlængelse af gyldighedsperioden for et certificeret parti efter markfrøbekendtgørelsens §§ 14-17, sædekornsbekendtgørelsen §§ 14-16, § 18 og § 19 og grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 18 og 20, delegeres til nævnets sekretariat, der forventes at blive TystofteFonden.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i § 22, stk. 2, i plantenyhedsloven udvides, så ministeren med hjemmel i bestemmelsen kan fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion helt eller delvis udøves af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i sekretariatsfunktionen kan træffe forvaltningsafgørelser på nævnets vegne.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte regler om, at TystofteFonden varetager nævnets sekretariatsfunktion, og at fonden kan træffe afgørelse om godkendelse af certificering på nævnets vegne samt afslag på certificering i det omfang afgørelsen hviler på et klart, ikke skønsmæssigt grundlag. I de undtagelsesvise tilfælde, hvor nævnets sekretariat i TystofteFonden påtænker at afslå certificering som følge af formelle mangler ved selve kontroldyrkningen, altså i de tilfælde, hvor afgørelsen ikke træffes automatisk, men skal træffes på baggrund af en konkret vurdering, skal afgørelsen dog træffes i Plantenyhedsnævnet efter indstilling fra sekretariatet.

Plantenyhedsnævnets sekretariat vil være omfattet af forvaltningslovens regler i samme omfang som Plantenyhedsnævnet.

For så vidt angår de opgaver, som forbliver hos TystofteFonden i henhold til lovbestemt delegation, henvises til afsnit 2.4.

2.4. Henlæggelse af visse opgaver til en privat juridisk person

2.4.1. Gældende ret

Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2019 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling blandt andet henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person, fx en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.

De nærmere bestemmelser om sortsafprøvning og certificering af frø i forhold til afprøvning og afgørelser fremgår af 2.1.1 og 2.2.1.

Bemyndigelsen er blandt andet udnyttet i § 18 i sortslistebekendtgørelsen, hvorefter TystofteFonden opbevarer alle oplysninger om sorten, resultatet af sortsafprøvningerne og en standardprøve af alle godkendte sorter til brug for eventuel stillingtagen til, om en sort fortsat overholder betingelserne for at være optaget på sortsliste.

Bemyndigelsen er desuden udnyttet i sortslistebekendtgørelsens § 16, hvorefter TystofteFonden tilbagekalder en sort fra sortslisten, hvis det viser sig, at sorten ikke opfylder betingelserne for sortslisteoptagelse eller vedligeholderen eller dennes repræsentant anmoder om det.

Tilsvarende regler om registrering, standardprøve og slettelse af sorter, gælder for plantenyheder og findes i bekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017 af lov om plantenyheder.

Bemyndigelsen i tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 er endvidere udnyttet i forbindelse med certificering af frø i markfrøbekendtgørelsen, sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen. Det følger af markfrøbekendtgørelsens § 2, at virksomheder, der producerer og handler med frø skal være registreret ved TystofteFonden.

Bemyndigelsen er ligeledes udnyttet i markfrøbekendtgørelsens § 10, stk. 4, hvorefter TystofteFonden kan godkende virksomheders produktionsafdelinger til at producere større partier af græsser. Efter bekendtgørelsens § 8, stk. 2, skal autoriseret prøvetagning foregå i en virksomhed eller afdeling, der er godkendt af TystofteFonden. Efter bekendtgørelsens § 9 skal TystofteFonden godkende installationen, hvis prøvetagning skal ske med automatisk prøvetager.

Bemyndigelsen er herudover benyttet i markfrøbekendtgørelsens §§ 7, 8 og 50, hvorefter TystofteFonden autoriserer avlskontrollører, prøvetagere og frøanalyselaboratorier. Det fremgår desuden af bekendtgørelsens §§ 8 og 50 samt bilag 4, del II og III, at TystofteFonden foretager audit ved autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier.

Tilsvarende regler gælder for registrering af virksomheder, godkendelse af prøvetagningssted eller -anlæg, autorisation af avlskontrollører, prøvetagere og frøanalyselaboratorier samt stikprøvevis avlskontrol findes i sædekornsbekendtgørelsen og grønsagsfrøbekendtgørelsen.

Udover ovennævnte afgørelser er TystofteFonden også tillagt opgaver vedrørende blandt andet handelsfrø (markfrøbekendtgørelsens § 19), blandinger (sædekornsbekendtgørelsens § 20), produktion og handel med miljøfrøblandinger (markfrøbekendtgørelsens §§ 40-49), bevaringssorter (markfrøbekendtgørelsens §§ 33-39, sædekornsbekendtgørelsens §§ 33-39, grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 30-36), hobbysorter (grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 37-41), og populationer (sædekornsbekendtgørelsens §§ 40-50), samt sorter under afprøvning (markfrøbekendtgørelsens § 30, sædekornsbekendtgørelsens 29, grønsagsfrøbekendtgørelsens § 27). Opgaverne omfatter både afgørelsesvirksomhed (tilladelser og godkendelser) og faktisk forvaltningsvirksomhed (modtagelse af anmeldelser og dokumentation).

Som beskrevet under afsnit 2.3.1 er TystofteFonden desuden tildelegeret kompetencen til at træffe afgørelse om sortsnavne, jf. sortsnavnebekendtgørelsen. I henhold til bekendtgørelsens § 1, stk. 2 og 3, skal forslag til sortsnavn for sorter anmeldt til sortslisteoptagelse, samt det historisk kendte sortsnavn for bevarings- og hobbysorter, fremsendes til TystofteFonden. Afgørelse om godkendelse af sortsnavnet træffes i henhold til bekendtgørelsens § 4 af TystofteFonden.

Landbrugsstyrelsen fører et efterfølgende, periodisk tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til sortsafprøvning som beskrevet i sortslistedirektivet og Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø, samt de til enhver tid gældende regler og praksis på området. Endvidere føres der tilsyn med, at TystofteFonden opfylder kravene til certificering som beskrevet i Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter, Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med sædekorn, Rådets direktiv 2002/54/EF af 13. juni 2002 om handel med bederoefrø, Rådets direktiv 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter. Fonden skal efter anmodning udlevere alle oplysninger om fondens tildelegerede opgaver, som Landbrugsstyrelsen finder relevante for tilsynet.

Det følger herudover af tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven, at løsningen af opgaver henlagt til TystofteFonden, er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, ombudsmandsloven, arkivloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Den egentlige forvaltningsvirksomhed er således omfattet af blandt andet krav om begrundelse af afgørelser, partsoffentlighed og aktindsigt.

Efter plantelovens § 22, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling endvidere delegere kompetencer efter loven til en privat juridisk person. Denne hjemmel er begrænset til opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 5 og 15 om sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på læggekartoffelområdet. Herudover fastslår § 22, stk. 2, at forvaltningsloven gælder for opgaver, der er henlagt efter stk. 1.

2.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den nuværende ordning, hvorefter en række beføjelser inden for sortsadministrationen er henlagt til TystofteFonden, har været velfungerende.

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker derfor også, at ordningen videreføres med de foreslåede justeringer, der følger af pkt. 2.1, 2.2 og 2.3, herunder blandt andet om udpegning af virksomheder til afprøvning af sorter og kontroldyrkning.

Derved vil forvaltningen af området fortsat kunne henlægges til en organisation med stor ekspertise på området tæt på det erhverv, der har glæde af den høje kvalitet af dansk frø og sædekorn.

Den nuværende hjemmel til at delegere ministerens kompetencer inden for området til en privat juridisk person følger af tekstanmærkning 167 til § 24 på finansloven. Idet det er hensigten, at ordningen skal være af mere permanent karakter, bør hjemlen til at delegere kompetencen til den private juridiske person i stedet være i planteloven.

Der er allerede en hjemmel til at delegere kompetencer efter loven til en privat juridisk person i plantelovens § 22, stk. 1, men denne hjemmel er begrænset til opgaver der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 5 og 15 om sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på læggekartoffelområdet.

For at videreføre den eksisterende ordning med henlæggelse af visse opgaver til TystofteFonden, er der derfor behov for at supplere bemyndigelsen i plantelovens § 22.

Det foreslås derfor, med den foreslåede § 22, stk. 3, til planteloven, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge løsning af visse opgaver til en privat juridisk person, hvis opgaverne har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed, og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 4, 5, 6, 15 og 19, vedrørende autorisation og registrering af professionelle operatører, godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og klassificering og godkendelse til salg, samt om tilsyn og kontrol med overholdelsen af disse regler og om offentliggørelse af kontrolresultater. Den private juridiske person er undergivet ministerens tilsyn med hensyn til alle opgaver, som denne har fået henlagt.

Det er hensigten med bestemmelsen fortsat at henlægge løsningen af en række opgaver til TystofteFonden. Det drejer sig om de opgaver, som fonden varetager i dag, og som har karakter af myndighedsopgaver. Det drejer sig om opgaver om godkendelse og autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier, der er fastsat med hjemmel i plantelovens §§ 4 og 5. Det drejer sig også om afgørelsesvirksomhed i forbindelse med tilsyn og kontrol med virksomheders overholdelse af betingelser for autorisation m.v., jf. plantelovens § 15 og om offentliggørelse af kontrolresultater efter plantelovens § 19.

Afgørelser om tilbagekaldelse af autorisationer kan have meget indgribende karakter, og ministeren kan derfor også i medfør af plantelovens § 4 fastsætte regler om, at adressaten for en sådan afgørelse kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene af ministeren. Det forventes på denne baggrund ikke, at kompetencen til at træffe afgørelse om tilbagekaldelse af autorisationer bliver delegeret til den private juridiske person i medfør af den foreslåede § 22, stk. 3.

Opgaver vedrørende afprøvning og kontroldyrkning vil efter den foreslåede § 5 a i planteloven kunne varetages af en udpeget virksomhed. Det er derfor ikke hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at delegere disse opgaver til TystofteFonden. Hvis der med den foreslåede § 5 a, stk. 3, i planteloven, endvidere fastsættes en udpegningsordning for private aktører, der kan udføre officiel prøvetagning og officiel avlskontrol på samme måde som officiel afprøvning, vil disse opgaver endvidere ikke blive delegeret til TystofteFonden, men fonden kan efter ansøgning blive udpeget som andre virksomheder.

TystofteFonden vil derudover i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i plantenyhedsloven varetage visse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed på vegne af Plantenyhedsnævnet. Der henvises herved til pkt. 2.3.2.

Herudover er det hensigten af delegere visse yderligere opgaver, der ikke relaterer sig til sortslisteadministration eller certificering til TystofteFonden. Opgaverne omfatter de opgaver, der i dag er delegeret til TystofteFonden og vedrører både afgørelsesvirksomhed, fx tilladelser og godkendelser, og faktisk forvaltningsvirksomhed, fx modtagelse af anmeldelser og dokumentation. Der henvises i denne forbindelse til afsnit 2.4.1.

Herudover påtænkes den foreslåede bestemmelse at udgøre hjemmel for, at forslag til plantesortsnavne eller det historisk kendte navn for bevarings- og hobbysorter efter § 1, stk. 2 og 3, i sortsnavnebekendtgørelsen fremover fortsat skal sendes til TystofteFonden, og at fonden træffer afgørelse om godkendelse af sortsnavne, jf. bekendtgørelsens § 4.

De afgørelser, der træffes af den private juridiske person, der får opgaven tildelegeret, vil kunne påklages efter de almindelige regler, der følger af planteloven. Afgørelser truffet af TystofteFonden, fx vedrørende afslag på autorisation eller afslag på godkendelse eller tilladelse, vil derfor i medfør af plantelovens § 23, stk. 1, som udgangspunkt kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, og vil dermed ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Den private juridiske person, der får tildelegeret opgaver med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, vil være undergivet ministerens tilsyn med hensyn til alle de tildelegerede opgaver. Arbejde, som den private juridiske person udfører, der ikke er delegeret, er ikke omfattet af tilsynet. Ministeren vil kunne udøve sin tilsynsbeføjelse efter almindelige forvaltningsretlige regler for de opgaver, som henlægges efter bestemmelsen, men der vil ikke være klageadgang over afgørelser, der er truffet af den private juridiske person til ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Tilsynet vil således supplere den almindelige adgang for virksomheder til at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over de forvaltningsafgørelser, der træffes af den private juridiske person, der har fået tildelegeret kompetencen.

Det foreslås herudover, med den foreslåede § 22, stk. 4, til planteloven, at forvaltningsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger og arkivloven finder anvendelse for en privat juridisk persons løsning af opgaver henlagt efter den foreslåede § 22, stk. 3.

Den foreslåede § 22, stk. 4, skal sikre en betryggende opgavevaretagelse, idet den foreslåede § 22, stk. 3, indeholder mulighed for delegation til en privat juridisk person.

Den private juridiske person, der får tildelegeret opgaver efter den foreslåede § 22, stk. 3, vil således i forbindelse med løsningen af opgaverne skulle overholde kravene i forvaltningsloven samt leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper for offentlig forvaltning. Den private juridiske person vil fx skulle efterleve princippet om saglighed i forvaltningen og officialprincippet.

Afgørelser skal være ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 6 og 7. Af klagevejledningen skal det bl.a. fremgå, at modtageren af afgørelsen kan påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den private juridiske person skal i forbindelse med opgaveløsningen herudover iagttage kravene om partens og offentlighedens ret til aktindsigt.

De opgaver, der henlægges til en privat juridisk person, og som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, vil tilsvarende være omfattet af forvaltningslovens regler om habilitet og tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 3, § 4, stk. 1, § 6 og § 27.

Af den foreslåede § 22, stk. 4, følger det, at lov om aktindsigt i miljøoplysninger (herefter miljøoplysningsloven) skal gælde for private juridiske personer, der får henlagt opgaver efter § 22, stk. 3. De private juridiske personer sidestilles hermed med de myndigheder og organer, der er omfattet af miljøoplysningslovens § 1, stk. 1 og 2.

Ifølge arkivlovens § 1, gælder loven for al virksomhed, der udøves af den offentlige forvaltning og domstolene. Loven har dermed samme virkeområde som forvaltningsloven og offentlighedsloven. For at undgå tvivl om arkivlovens anvendelsesområde, fastsættes det med den forslåede bestemmelse, at arkivloven gælder for private juridiske personer, der får tillagt opgaver efter den foreslåede § 22, stk. 3.

I forhold til tekstanmærkning nr. 167 nævnes offentlighedsloven og ombudsmandsloven ikke i den foreslåede bestemmelse.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at offentlighedsloven finder direkte anvendelse, jf. § 5, stk. 1, i offentlighedsloven, hvorfor den ikke nævnes i bestemmelsen.

For så vidt angår ombudsmandsloven fremgår denne ikke direkte af den foreslåede bestemmelse, fordi Ombudsmanden i medfør af ombudsmandslovens § 7, stk. 4, selv kan bestemme, om selskaber, institutioner, foreninger m.v., der ved lov inddrages under de regler og principper, der gælder for den offentlige forvaltning, skal være omfattet af Ombudsmandens virksomhed.

2.5. Gebyrfinansiering af sager for Plantenyhedsnævnet og for opgaver, der er henlagt til en privat juridisk person.

2.5.1. Gældende ret

Efter stk. 1 på tekstanmærkning 167 af 24.21.01 til § 24 på finansloven kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder dels overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.

Der er redegjort nærmere for udnyttelsen af delegationskompetencen i pkt. 2.4.1, hvortil der henvises.

Endvidere fremgår det, af tekstanmærkningens stk. 3, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver.

Af anmærkningen til tekstanmærkning nr. 167 fremgår det for så vidt angår betaling for opgaver, der er delegeret til den private juridiske person, at der ønskes hjemmel til at lade TystofteFonden opkræve et gebyr for arbejdet med at træffe de forvaltningsafgørelser, som er omfattet af delegationen, således at gebyret opkræves af fonden direkte hos sortsliste- og certificeringsansøgere. Det fremgår endvidere, at den private juridiske person vil kunne udpeges til at udføre rent praktiske opgaver, herunder de tekniske afprøvninger, der er grundlaget for sortsafprøvningen, plantenyhedsbeskyttelsen mv. Der ønskes ligeledes mulighed for at lade TystofteFonden opkræve betaling direkte hos ansøgere for løsning af alle overdragne opgaver vedrørende faktisk forvaltningsvirksomhed.

Bemyndigelsen er udnyttet ved gebyrbekendtgørelsen.

Efter plantelovens § 13, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af EU-forordninger på plantesundhedsområdet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven eller i henhold til EU-forordninger på plantesundhedsområdet.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 82, fremgår det, at det er hensigten i forbindelse med fastsættelse af gebyrer fortsat at anvende det overordnede princip, at myndighedsopgaver af generel karakter - fx internationalt arbejde, beredskab, overvågning, ministerbetjening m.v. - bevillingsfinansieres, mens opgaver, som kan henføres til registrering, kontrol og certificering af virksomheders overholdelse af EU-krav omfattet af plantesundheds- og kontrolforordningerne og af markedsdirektiverne, samt faglig og administrativ understøttelse heraf, inkl. laboratorieanalyseomkostninger og ressourcer anvendt til kontrolinstruktion, samt faglig og teknisk opdatering af personale - gebyrfinansieres.

Om gebyr i forbindelse med sortslisteoptagelse af planteformeringsmateriale fremgår det endvidere af bemærkningerne, at det er hensigten at videreføre gebyret for sortslisteoptagelse uændret, og at gebyret forventes fastsat til ca. 700 kr. pr. sort til dækning af TystofteFondens udgifter til administration og godkendelse m.m., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 88.

Endvidere fremgår det for så vidt angår certificering af planteformeringsmateriale, at det er hensigten at videreføre gebyret for certificering af frø uændret, og at gebyret forventes fastsat til ca.1.232 kr. for de første otte producerede partier inden for et kalenderår og et yderligere gebyr på ca. 154 kr. pr. parti produceret ud over de første otte partier som betaling til dækning af TystofteFondens udgifter til godkendelsen m.m., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 88.

2.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Stk. 3 i tekstanmærkning nr. 167 til § 24 til finansloven indeholder en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af et gebyr i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af de i stk. 1 nævnte opgaver. I forbindelse med uddelegeringen af opgaver til TystofteFonden er hjemlen blevet administreret således, at TystofteFonden har opkrævet betaling af virksomheder for udførelsen af visse af de tildelegerede opgaver efter priser, som TystofteFonden selv har kunnet fastlægge.

Administrationen er således tidligere sket på grundlag af bekendtgørelse om betaling for kontrol med planteformeringsmateriale, hvor der i forhold til betaling for visse opgaver inden for certificering, optagelse på sortsliste eller beskyttelse som plantenyhed blev henvist til, at betaling skulle ske i henhold til TystofteFondens prisliste.

I det omfang der herved blev fastsat bestemmelser om opkrævning af betaling efter TystofteFondens prisliste, som indebar, at der opkrævedes betaling for opgaver med karakter af myndighedsudøvelse, og som ville gå ud over omkostningerne forbundet med de pågældende opgaver, har denne opkrævning været uhjemlet.

Ministeren oplyste Folketinget herom i forslag til lov om planter og plantesundhed m.v., jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 39.

Ministeren oplyste samtidig, at betalingen for de tildelegerede opgaver fremadrettet vil blive opkrævet i form af omkostningsbestemte gebyrer, som fastsættes i overensstemmelse med budgetvejledningens regler herom. Dette er sket vedgebyrbekendtgørelsen.

Den nye organisering af opgaverne i forbindelse med godkendelse af sorter til sortslisteoptagelse samt certificering af frø og korn, hvorefter opgaver, der har karakter af klassiske myndighedsopgaver, delegeres, og øvrige opgaver kan varetages af virksomheder efter udpegning, der er redegjort for i afsnit 2.1.2 og 2.4.2, giver mulighed for, at opgaver vedrørende SES-afprøvning, værdi-afprøvning og kontroldyrkning, der kan varetages af alle virksomheder, der efter den foreslåede § 5 a er godkendt hertil, kan gennemføres ud fra princippet om fri prisdannelse, hvor det er den enkelte virksomhed, der fastsætter en pris for sin afprøvning.

De opgaver om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og om certificering af frø, som efter den foreslåede § 5, stk. 2, kan henlægges til Plantenyhedsnævnet, samt de opgaver, der efter den foreslåede § 22, stk. 2, i planteloven kan henlægges til en privat juridisk person, vil udgøre pligtmæssige ydelser, som virksomhederne ikke kan rekvirere fra andre aktører end henholdsvis Plantenyhedsnævnet og den private juridiske person, der forventes tildelegeret opgaver efter den foreslåede § 22, stk. 2. Betaling for disse ydelser vil ikke kunne fastsættes ud fra fri prisdannelse, og betalingen for disse opgaver vil skulle ske ved et gebyr fastsat ved bekendtgørelse.

Der er i § 13, stk. 1, i planteloven hjemmel til at fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven og om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Uanset den meget rummelige beskrivelse i plantelovens § 13, stk. 1, af, hvilke områder der kan gebyrpålægges, vurderes det, at bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 83ff, rummer en specifik og udtømmende beskrivelse af, hvilke gebyrer, der omfattes af bestemmelsen. Det vurderes derfor, at der ikke med hjemmel i denne bemyndigelse kan fastsættes regler om gebyrbetaling for løsningen af de opgaver, der i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i planteloven, forventes delegeret til TystofteFonden.

Der er i stk. 3 til tekstanmærkning nr. 167 til § 24 på finansloven hjemmel til, at en privat juridisk person opkræver gebyrer, i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af opgaver, der er delegeret i medfør af tekstanmærkningens stk. 1. Det drejer sig om opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse.

Det er imidlertid Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at hjemlen til at fastsætte regler om opkrævning for de pågældende opgaver, fremover vil være at finde i planteloven.

Det foreslås derfor med den foreslåede ændring af plantelovens § 13, stk. 1, at udvide området, hvorefter der kan fastsættes regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner. Den foreslåede ændring vil betyde, at den oplistning af gebyrer, der følger af bemærkningerne til planteloven, jf. ovenfor, ikke vil være en udtømmende beskrivelse af, hvilke ydelser og ekspeditioner der kan pålægges gebyr.

Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen yderligere vil blive fastsat et årligt gebyr på 500 kr. for vedligeholdelse af en sort, der er optaget på sortslisten. Gebyret dækker blandt andet omkostninger til opbevaring og vedligeholdelse af plantemateriale i frøkammer og til at administrere afmeldinger, udløb og forlængelser af sortslisteoptagelser.

Der forventes fastsat et engangsgebyr for godkendelse til at producere større partier af græsser i forbindelse med certificering. Gebyret forventes fastsat til 1.500 kr., og det skal dække omkostninger til sagsbehandling af ansøgning samt kontrol af, om virksomhederne lever op til de formelle krav til at producere større partier.

Der forventes fastsat et gebyr for autorisation af avlskontrollører på 600 kr. Gebyret skal dække omkostninger i forbindelse med afholdelse af eksamen samt udstedelse af autorisationsbevis.

Der forventes fastsat et gebyr for autorisation af prøvetagere på 4.750 kr. Gebyret skal dække omkostninger i forbindelse med afholdelse af teoretisk og praktisk eksamen, kørsel samt udstedelse af autorisationsbevis.

Der forventes fastsat et engangsgebyr for godkendelse af prøvetagningssted eller automatisk prøvetagningsanlæg og autorisation af laboratorier på 22.500 kr. Gebyret skal dække omkostninger i forbindelse med ansøgningen, herunder en gennemgang af virksomhedens dokumentation, kvalitetshåndbog, dens procedurer og faciliteter samt kørsel i forbindelse hermed. Gebyret dækker også omkostninger i forbindelse med at der træffes afgørelse om godkendelse/autorisation samt administration af opgørelse over godkendte prøvetagningssteder.

Der forventes fastsat gebyrer for en årlig opfølgning og tilsyn med prøvetagningssteder henholdsvis laboratorier på 14.000 kr. Gebyrerne dækker omkostninger til forberedelse og gennemførelse af audit samt kørsel i den forbindelse. Dertil skal gebyrerne dække omkostninger til administration af ordningerne.

Der forventes fastsat et gebyr på 100 kr. pr. anmeldt avlsparti. Gebyret skal dække omkostninger forbundet med gennemførelse af den påkrævede 5 pct. stikprøvekontrol af anmeldte avlspartier, der besigtiges af autoriserede avlskontrollører, herunder selve kontrollen, efterbehandling og dokumentation og omkostninger ved indgåelse af kontrakter og aftaler med stikprøvekontrollører.

Såfremt det på baggrund af de verserende drøftelser med EU-kommissionen om en forsøgsordning ikke vil være nødvendigt at fastsætte regler om en udpegningsordning i forbindelse med avlskontrollen, jf. afsnit 2.2.2, og opgaven derfor vil skulle delegeres til TystofteFonden i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i planteloven, vil den blive gebyrfinansieret.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen også kunne fastsættes gebyr for behandlingen af de sager inden for plantelovens område, der efter den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven henlægges til Plantenyhedsnævnet.

Det forventes, at der på dette område fastsættes et årligt gebyr for registrering af virksomheder, der ønsker at gøre brug af certificering af partier af frø m.v. Gebyret forventes fastsat til 500 kr., og det skal dække omkostninger til administration og vedligeholdelse af listen over registrerede virksomheder samt kontrol af virksomhedernes oplysninger.

Der forventes dertil fastsat et gebyr på 20 kr. for certificering af et parti frø m.v. Gebyret dækker omkostninger til sagsbehandlingen af en anmeldelse, afgørelse, evt. klagesagsbehandling mv. Gebyret dækker også omkostninger til vedligeholdelse og udvikling af de dele af det IT-system (FCS), der anvendes til automatiseret sagsbehandling af anmeldelser om certificering.

Det forventes, at der vil blive fastsat et gebyr på 500 kr. for afgørelse vedrørende optagelse af en sort på sortslisten. Et tilsvarende gebyr dækker afgørelse vedrørende dansk plantenyhedsbeskyttelse. Gebyrerne skal dække omkostninger til behandlingen af ansøgningen, herunder oplysning af sagen, høring af eksperter, aktuelt Fagudvalget for Sortsafprøvning, forelæggelse af sag for Plantenyhedsnævnet, afgørelse og evt. klagesagsbehandling. Gebyret dækker også omkostninger tilknyttet behandlingen af en sag, herunder f. eks. anmodning om aktindsigt.

Gebyrer vil skulle fastsættes og eventuelt efterfølgende justeres, så det sikres, at der er balance mellem indtægter og omkostninger over en 4-årig periode. Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med budgetvejledningens afsnit 2.3.1.2 årligt vurdere, om omkostninger skal reduceres, eller om gebyrsatser skal justeres for at sikre denne balance.

Gebyrer i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse vil fortsat blive fastsat med hjemmel i plantenyhedslovens § 25.

Det foreslås i tilknytning hertil, at der indsættes et nyt stk. 4, i § 13 i planteloven, hvorefter ministeren i regler fastsat efter bestemmelsens stk. 1 kan fastsætte nærmere regler om den private juridiske persons opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver henlagt i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2.

Det er hensigten med bestemmelsen at lade den private juridiske person, der får delegeret kompetencer efter den foreslåede § 22, stk. 2, opkræve betaling herfor, i det omfang der er fastsat en sådan betaling efter plantelovens § 13, stk. 1.

Derudover vil der med hjemmel i plantelovens § 13, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at Plantenyhedsnævnet opkræver betaling for de opgaver, der er henlagt til nævnet efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven. Sekretariatsfunktionen for Plantenyhedsnævnet vil efter den foreslåede § 22, stk. 2, i plantenyhedsloven kunne henlægges til en privat juridisk person, og denne vil i medfør heraf også kunne opkræve betaling (gebyrer) for de opgaver, der udføres.

Hvis en virksomhed har fået afprøvet en sort i et andet EU-medlemsland, vil Plantenyhedsnævnet kunne indhente resultatet af denne afprøvning for anmelderen. Det vil påhvile anmelderen at afholde udgifterne til myndighederne i det pågældende EU-medlemsland, hvorimod omkostningerne til Plantenyhedsnævnets bistand er indeholdt i det gebyr, som opkræves af nævnet.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med lovforslaget foreslås en ny struktur for opgaverne vedrørende godkendelse af sorter på sortsliste og certificering af frø m.v., der indebærer, at opgaver vedrørende afprøvning af sorter, kontroldyrkning samt evt. officiel avlskontrol og prøvetagning fremover varetages af udpegede virksomheder. Det betyder, at opgaverne vil blive flyttet fra TystofteFonden, der i dag har fået delegeret kompetencen til at løse opgaverne, til udpegede virksomheder. Endvidere indebærer lovforslaget, at kompetencen til at træffe afgørelser om sortslistegodkendelse og certificering flyttes fra TystofteFonden til Plantenyhedsnævnet.

Strukturændringerne vil have implementeringskonsekvenser for Plantenyhedsnævnet og for TystofteFonden.

Der vil endvidere være mindre administrative konsekvenser for Landbrugsstyrelsen i forbindelse med administration af de udpegningsordninger, der følger af lovforslaget. Det drejer sig om omkostninger til behandling af ansøgninger og til efterfølgende tilsyn med udpegede virksomheder.

Landbrugsstyrelsens afgørelser vedrørende udpegning vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der vil have omkostninger til behandling af eventuelle klager.

For så vidt angår lovforslagets efterlevelse af de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning, vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget ved at samle de beføjelser, der ved tekstanmærkning nr. 167 til finansloven med de øvrige regler i planteloven, bidrager til en mere klar og enkel regulering af området. Samtidig sker der med den foreslåede ny struktur en klar sondring og opdeling mellem de opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, der er myndighedsopgaver, og de opgaver, som virksomhederne fremover vil kunne få løst ved udpegede virksomheder.

Planteloven understøtter allerede i dag obligatorisk digital kommunikation, jf. lovens § 20. Der vil med hjemmel i denne bestemmelse også kunne fastsættes krav om obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med administrationen af de udpegningsordninger, der foreslås med den foreslåede § 5 a i planteloven. Endvidere vil der med hjemmel plantelovens § 20, stk. 2, kunne stilles krav om brug af særlige it-systemer og særlige digitale formater, herunder brug af Digital Post, digital signatur og evt. anvendelse af Miljø- og Fødevareministeriets portalløsning Tast selv-service.

Særligt sagsbehandlingen på området omkring certificering af partier af frø mv. er i dag i høj grad automatiseret ved TystofteFondens it-system. For blandt andet at fastholde muligheden for den automatiserede sagsbehandling, når afgørelseskompetencen på området foreslås overført til Plantenyhedsnævnet, er der med lovforslaget skabt mulighed for, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om, at nævnets sekretariat kan træffe afgørelser på nævnets vegne. Det vurderes at være relevant særligt i de tilfælde, hvor afgørelsen kan træffes ved automatiseret sagsbehandling, og det vurderes at være i overensstemmelse med det tredje princip om at muliggøre automatisk sagsbehandling. Endvidere skabes mulighed for fortsat at anvende et eksisterende og velfungerende IT-system.

Der fastsættes ikke med lovforslaget nye indberetningskrav. Udpegningsordningen vil indebære, at viden om afprøvningsaktiviteter vil blive oparbejdet blandt flere mulige aktører. Der forventes som følge heraf fastsat kriterier for udpegningen, hvorefter en udpeget virksomhed skal stille afprøvningsaktiviteterne til rådighed for enhver på lige vilkår, hvilket vil muliggøre genbrug af data.

4. Databeskyttelse

Den behandling af personoplysninger, som foretages i forbindelse med private juridiske personers udførelse af de opgaver, der med lovforslaget foreslås skabt mulighed for delegation af, vil i det hele være omfattet af de gældende databeskyttelsesretlige regler, dvs. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), EU-Tidende 2016, nr. L 119, s. 1 (databeskyttelsesforordningen), og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven). Der vil udelukkende være tale om behandling af oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, som fx navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse.

IT-systemer, der anvendes i forbindelse med sagsbehandlingen, skal være udformet, så de er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom. Det gælder f. eks. databeskyttelsesforordningens art. 25 om databeskyttelse gennem design, hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for behandlingen fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper. Derudover gælder databeskyttelsesforordningens art. 32, stk. 1 og 2, hvorefter den dataansvarlige og databehandleren skal gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de foreliggende risici.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men den udpegningsordning, der foreslås indført, vil muliggøre, at opgaver, der i dag løses af TystofteFonden efter delegation, vil kunne udføres af udpegede virksomheder, og at finansieringen af opgaverne derfor vil kunne overgå fra gebyr til fri prisdannelse blandt de konkurrerende udpegede virksomheder.

Det vurderes ikke, at der er administrative konsekvenser forbundet med bemyndigelsen til at henlægge ministerens kompetencer efter loven til en privat juridisk person, idet de opgaver, der påtænkes delegeret, allerede i dag varetages af TystofteFonden.

Tilsvarende vurderes det, at der ikke er administrative konsekvenser for erhvervet forbundet med at henlægge kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse af sorter på sortslisten og certificering til Plantenyhedsnævnet.

Med den foreslåede ordning, vil ministeren som noget nyt kunne udpege virksomheder til at forestå afprøvning af sorter og kontroldyrkning, og ministeren vil kunne fastsætte regler om en udpegningsordning for virksomheder til at foretage officiel avlskontrol og prøvetagning. Det vurderes, at der er administrative konsekvenser for erhvervslivet knyttet til udpegningsordningerne. Det drejer sig om omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om udpegning samt om omkostninger forbundet med efterfølgende myndighedstilsyn med de udpegede virksomheder.

Udpegningen er en éngangsforanstaltning, idet den vil være gyldig indtil den måtte blive tilbagekaldt med et givent varsel. Omkostninger i forbindelse med tilsyn vil være tilbagevendende, idet der vil være tale om periodisk efterfølgende tilsyn.

Det vurderes, at der er få virksomheder, der vil gøre brug af muligheden for at blive udpeget, og omkostningerne i forbindelse med ansøgning og tilsyn vurderes derfor også at være væsentligt under 4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke yderligere.

I forholdet til de 5 principper for agil erhvervsrettet regulering, er det særligt princip 1, om muliggørelse af nye forretningsmodeller, der er relevant. Med lovforslaget muliggøres, at flere aktører kan udpeges til at forestå de opgaver vedrørende fx sortsafprøvning og kontroldyrkning. Der skabes derved mulighed for, at virksomheder kan udvide deres aktuelle forretningsområde til også at omfatte disse opgaver. Samtidig medfører den mere frie prisstruktur, der skabes for de opgaver, der kan varetages af flere aktører, en mulighed for nytænkning og udvikling af opgaveløsningen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal bidrage til implementeringen af de gældende EU-direktiver om produktion og handel med frø og planteformeringsmateriale.

Følgende EU-direktiver omhandler krav forbundet med handel med frø og sædekorn:

- Rådets direktiv 66/401/EØF om handel med frø af foderplanter

- Rådets direktiv 66/402/EØF om handel med sædekorn

- Rådets direktiv 2002/53/EF om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter

- Rådets direktiv 2002/54/EF om handel med bederoefrø

- Rådets direktiv 2002/55/EF om handel med grøntsagsfrø

- Rådets direktiv 2002/57/EF om handel med frø af olie- og spindplanter

Direktiverne om handel med frø opstiller visse krav, der skal være opfyldt, før frø og planteformeringsmateriale må bringes i handlen, særligt krav til opformering af varen og til kvalitet af det markedsførte formeringsmateriale. Det er blandt andet en betingelse for certificering af frø efter de nævnte direktiver, at det ved officiel undersøgelse eller ved undersøgelse under officielt tilsyn af en prøve af det pågældende parti er konstateret, at en række nærmere betingelser relateret til frøets sortsægthed og spireevne m.v. er opfyldt.

Sortslistedirektivet stiller som betingelse for optagelse på sortslisten blandt andet, at det ved officiel undersøgelse er konstateret, at sorten er selvstændig, stabil og tilstrækkeligt ensartet og har tilfredsstillende dyrknings- og brugsværdi.

Udtrykket "officielle foranstaltninger" er i direktiverne defineret som de foranstaltninger, der træffes a) af en stats myndigheder, eller b) på en stats ansvar af offentlig- eller privatretlige juridiske personer, eller c) når det drejer sig om hjælpeforanstaltninger ligeledes under en stats kontrol, af autoriserede fysiske personer, på betingelse af, at de under litra b) og c) nævnte personer ikke har personlig økonomisk fordel af resultatet af disse foranstaltninger, jf. fx artikel 2 sortslistedirektivet.

Dette lovforslag giver ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kompetence til at udpege private aktører til at foretage kontroldyrkning til brug for certificering efter direktiverne om handel med frø og sædekorn samt SES- og værdiafprøvning til brug for optagelse af en sort på sortslisten efter direktivet om den fælles sortsliste. Herudover giver lovforslaget også ministeren kompetence til at fastsætte regler om udpegning af private juridiske personer til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i henhold til direktiverne om handel med frø og sædekorn. Den særlige udpegningsordning skal sikre, at opgaverne stadig varetages som officielle foranstaltninger på statens ansvar, selvom de udføres af privatretlige juridiske personer.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. februar til den 25. februar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt Landbrug, DAKOFA, DAKOFO, Dansk Botanisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk Frø, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Kartoffelhandlerforening, Dansk Kartoffelproducentforening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Træforening, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Sortsejere, Finans Danmark, Foreningen af Danske Landskabsarkitekter, Foreningen af Danske Planteforædlere, Foreningen af Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø, Frie Bønder Levende Land, Frøsektionen, Haveselskabet, Hedeselskabet, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landbrugets Kartoffelfond, Levinsen & Abies A/S, Nordic Seed A/S, Plantning & Landskab - Landsforeningen, SEGES, Skovdyrkerne og Økologisk Landsforening.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 3 i lov om plantenyheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 4. januar 2017 (herefter plantenyhedsloven), vedrører anmeldelse af sorter med henblik på optagelse i Plantenyhedsregistret.

Efter bestemmelsens stk. 3, 1. pkt., kan Plantenyhedsnævnet afkræve anmelderen de oplysninger, der anses for nødvendige for behandling af anmeldelsen, og nævnet kan fastsætte en frist herfor. Nævnet kan efter plantenyhedslovens § 3, stk. 3, 2. pkt., yderligere kræve materiale til brug ved afprøvning, jf. § 9, fremsendt til nærmere fastsatte tidspunkter.

Det foreslås, at plantenyhedslovens § 3, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Bestemmelsen har en sammenhæng til plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. hvorefter Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang foranstalter afprøvning af sorten.

Med lovforslaget § 1, nr. 3, foreslås § 9, stk. 1, 2. pkt. imidlertid ændret således, at det ikke er Plantenyhedsnævnet, der i fornødent omfang foranstalter afprøvning af en sort, men nævnet kan i stedet kræve, at anmelderen sørger for afprøvning i fornødent omfang.

Da Plantenyhedsnævnet med den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 2. pkt., ikke selv vil skulle foranstalte afprøvning af en sort, er bestemmelsen om fremsendelse af materiale til nævnet til brug for nævnets afprøvning overflødig.

Til nr. 2

Efter plantenyhedslovens § 5 kan Plantenyhedsnævnet slette en anmeldelse af dagbogen, hvis anmelderen ikke fremkommer med oplysninger eller afprøvningsmateriale, som nævnet har krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.

Det foreslås, at plantenyhedslovens § 5 ændres, således at "eller afprøvningsmateriale" udgår af bestemmelsen.

Muligheden for at slette en anmeldelse af dagbogen, hvis anmelderen ikke fremkommer med afprøvningsmateriale, som nævnet har krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat, har en sammenhæng til plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., hvorefter Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang foranstalter afprøvning af sorten.

Med lovforslaget § 1, nr. 3, foreslås § 9, stk. 1, 2. pkt. imidlertid ændret således, at det ikke er Plantenyhedsnævnet, der i fornødent omfang foranstalter afprøvning af en sort, men nævnet kan i stedet kræve, at anmelderen sørger for afprøvning i fornødent omfang.

Da Plantenyhedsnævnet med den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 2. pkt., ikke selv vil skulle foranstalte afprøvning af en sort, er bestemmelsen om fremsendelse af materiale til nævnets brug for afprøvningen foreslået ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og som følge heraf er en bestemmelse om konsekvenser af manglende fremsendelse af det pågældende materiale ligeledes overflødig.

Med den foreslåede ændring, ændres der ikke i øvrigt på, at Plantenyhedsnævnet kan slette en anmeldelse af dagbogen, hvis anmelderen ikke fremkommer med oplysninger, som nævnet har krævet efter § 3, stk. 3, inden udløbet af den frist, nævnet har fastsat.

De oplysninger, som Plantenyhedsnævnet kan kræve, omfatter også oplysninger om afprøvning, herunder om afprøvning som nævnet har krævet efter den foreslåede ændring af § 9, stk. 1, 2. pkt.

Sådanne oplysninger kan også udgøre materiale, herunder fx standardprøve af sorten, som stammer fra den prøve, der er anvendt af en udpeget virksomhed til afprøvning af sorten.

Til nr. 3

Efter plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 1. pkt., skal Plantenyhedsnævnet, inden en anmeldt sort kan opnå beskyttelse, jf. dog § 21, konstatere, om sorten kan anses at opfylde betingelserne herfor, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt i anmeldelsen. Efter plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., foranstalter Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang afprøvning af sorten til konstatering heraf.

Efter den gældende bestemmelse skønner Plantenyhedsnævnet, om afprøvning er nødvendig, eller om foreliggende afprøvningsresultater tilstrækkeligt klart viser, at sorten må anses for at opfylde betingelserne for beskyttelse.

Efter bestemmelsen vil Plantenyhedsnævnet derfor foranstalte afprøvning af sorten, såfremt foreliggende afprøvningsresultater ikke vurderes tilstrækkelige.

En sådan behandling af sager om anmeldelse af sorter med henblik på optagelse i Plantenyhedsregistret, hvorefter Plantenyhedsnævnet foranstalter en afprøvning af en sort, harmonerer ikke med den ordning, der foreslås indført i forbindelse med afprøvning af sorter, og hvor afprøvningen forestås af virksomheder, der er udpeget hertil. Der henvises herved til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2.

Det vurderes dog fortsat relevant, at Plantenyhedsnævnet kan kræve afprøvning af en sort i fornødent omfang. Det vil fortsat være relevant i de tilfælde, hvor eksisterende afprøvningsresultater vurderes utilstrækkelige til at vurdere, om sorten kan opnå plantenyhedsbeskyttelse. Det drejer sig om afprøvning af, om en sort opfylder de krav for beskyttelse, der fremgår af plantenyhedslovens § 1.

Det foreslås derfor, at plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt., ændres således, at nævnet i fornødent omfang kræver afprøvning af sorten til konstatering af, om sorten kan anses at opfylde betingelserne for at opnå beskyttelse, herunder om den har de særlige egenskaber, der er nævnt i anmeldelsen.

Ændringerne medfører, at Plantenyhedsnævnet som led i sagsbehandlingen kan kræve, at anmelderen tilvejebringer yderligere afprøvning af sorten. Der vil med hjemmel i plantenyhedslovens § 3, stk. 3, kunne fastsættes en nærmere frist for at anmelderen fremsender afprøvningsresultater, og såfremt påkrævede afprøvningsresultater ikke fremsendes inden fristen, vil nævnet efter plantenyhedslovens § 5 kunne slette en anmeldelse af dagbogen.

Til nr. 4

Efter Plantenyhedslovens § 9, stk. 2, kan anmelderen afkræves et gebyr til dækning af nævnets omkostninger ved en afprøvning.

Bestemmelsen har en sammenhæng til plantenyhedslovens § 9, stk. 1, 2. pkt. hvorefter Plantenyhedsnævnet i fornødent omfang foranstalter afprøvning af en anmeldt sort.

Idet plantenyhedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås ændret, således at Plantenyhedsnævnet ikke foranstalter en afprøvning af en sort, men i stedet kan kræve, at en anmelder sørger for afprøvning af en anmeldt sort, vil Plantenyhedsnævnet ikke have omkostninger til afprøvning. Der er derfor heller ikke behov for en hjemmel til at opkræve gebyr for afprøvningen.

Baggrunden for, at nævnet fremover ikke skal kunne foranstalte en afprøvning men i stedet kræve denne er, at udpegede virksomheder fremover skal kunne forestå afprøvningen af sorter, jf. lovforslagets § 2, nr. 2. Udpegningsordningen efter § 2, nr. 2, omfatter blandt andet afprøvning i forbindelse med sortslistegodkendelse, men da SES-afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse er en og samme afprøvning, vil det også være relevant og hensigtsmæssigt, at afprøvningskompetencerne efter de to lovområder ensrettes.

Det foreslås, at plantenyhedslovens § 9, stk. 2, nyaffattes således, at gebyrbestemmelsen udgår og erstattes af en bestemmelse om, at afprøvning af om en sort kan anses for at opfylde betingelserne for at opnå plantenyhedsbeskyttelse skal foretages af en privat juridisk person, der er udpeget i medfør af § 5 a, stk. 1, i lov om planter og plantesundhed m.v.

Bestemmelsen medfører, at afprøvningen i forbindelse med plantenyhedsbeskyttelse, på samme måde som det er tilfældet for afprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse, fremover skal kunne foretages af en udpeget virksomhed. Det vil som følge af ændringen ikke længere være Plantenyhedsnævnet, der foranstalter en anmeldt sort afprøvet, men afprøvningen vil skulle foretages af en udpeget virksomhed.

Nyaffattelsen medfører derfor, at det alene er virksomheder, der er udpeget hertil, der kan foretage afprøvning af, om en sort opfylder de betingelser der stilles efter plantenyhedslovens § 1, for at en sort kan opnå plantenyhedsbeskyttelse.

Til nr. 5

Ved lov nr. 967 af 4. december 2002 (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.) blev blandt andet plantenyhedslovens § 19, stk. 1, ophævet, og § 19, stk. 2, blev herefter til § 19, stk. 1. Ved en fejl blev der ikke ved ændringsloven foretaget konsekvensrettelser af henvisningen til § 19, stk. 2, der blev til § 19, stk. 1, i plantenyhedslovens § 19, stk. 3, der blev til § 19, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen i plantenyhedslovens § 19, stk. 2 til plantenyhedslovens § 19, stk. 2, ændres, så den retteligt henviser til plantenyhedslovens § 19, stk. 1.

Der er tale om ændring af lovteknisk karakter.

Til nr. 6

Efter plantenyhedslovens § 22, stk. 2, fastsætter ministeren Plantenyhedsnævnets sammensætning og funktion i nævnets forretningsorden.

Plantenyhedsnævnets forretningsorden er offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, og den indeholder blandt andet bestemmelser om, at nævnet sekretariatsbetjenes af NaturErhvervstyrelsen (i dag Landbrugsstyrelsen). Sekretariatsbetjeningen er dog delegeret til TystofteFonden, jf. § 5, stk. 3, i delegationsbekendtgørelsen.

Det foreslås, at plantenyhedslovens § 22, stk. 2, suppleres, så det af bestemmelsen fremgår, at ministeren fastsætter Plantenyhedsnævnets sammensætning og funktion i nævnets forretningsorden, og at ministeren herunder kan fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion helt eller delvis udøves af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i sekretariatsfunktionen kan træffe visse forvaltningsafgørelser på nævnets vegne.

Baggrunden for at bestemmelsen foreslås suppleret med en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om at nævnets sekretariatsfunktion kan udøves af en privat juridisk person, er, at Plantenyhedsnævnet med lovforslagets § 2, nr. 1, kan tillægges opgaver med at træffe afgørelser om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og om certificering af planteformeringsmateriale i medfør af regler udstedt efter lov nr. 58. af den 28. januar 2020 om planter og plantesundhed m.v. (herefter planteloven). For så vidt angår Plantenyhedsnævnets opgaver med at administrere bestemmelserne i plantenyhedslovens kapitel 2 og 3, påtænkes bemyndigelsen udnyttet til i nævnets forretningsorden at fastsætte, at nævnets sekretariatsfunktion udøves af TystofteFonden.

Det er ikke hensigten, at der som følge af bemyndigelsen ændres på den nuværende kompetencefordeling mellem sekretariat og nævn for så vidt angår afgørelser efter plantenyhedsloven. Det indebær også, at det fortsat vil være Plantenyhedsnævnet, der træffer afgørelse om optagelse af en sort i Plantenyhedsregistret og om godkendelse af sortsnavne.

For så vidt angår de opgaver, som Plantenyhedsnævnet påtænkes tillagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, er det ligeledes hensigten, at nævnets sekretariatsfunktion fortsat skal udøves af TystofteFonden.

På området omkring certificering af partier af frø mv. påtænkes der givet mulighed for at Plantenyhedsnævnets kompetence til at træffe afgørelse i størstedelen af afgørelserne delegeres til nævnets sekretariat i TystofteFonden.

Afgørelserne om certificering har i særlig høj grad karakter af ren ekspedition, hvor der kun helt undtagelsesvist foretages en konkret vurdering af en kontroldyrkning. Afgørelserne, som på nuværende tidspunkt årligt tæller op til 15.000, udstedes i dag i praksis ved, at resultater fra avls- og partikontrol, herunder kontroldyrkning, indtastes i TystofteFondens sagsbehandlings-system, som i praksis udsteder certificeringen ved automatiseret sagsbehandling.

Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor ikke, at der er betænkeligheder ved at lade sekretariatet træffe afgørelse om certificering.

Det vil derfor være muligt med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse at bestemme, at Plantenyhedsnævnets kompetence til at træffe afgørelse om certificering og forlængelse af gyldighedsperioden for et certificeret parti efter markfrøbekendtgørelsens §§ 14-17, sædekornsbekendtgørelsen §§ 14-16, § 18 og § 19 og grønsagsfrøbekendtgørelsens §§ 18 og 20, delegeres til nævnets sekretariat.

Muligheden for at delegere nævnets kompetence til at træffe afgørelse til sekretariatet vil være begrænset til tilfælde, hvor afgørelsen hviler på et klart og ikke-skønsmæssigt grundlag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.3.2.

Til nr. 7

Efter plantenyhedslovens § 25, nr. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte bestemmelser om gebyrer til dækning af udgifterne ved behandling af anmeldelser, jf. § 3, stk. 4, og ved forlængelse af beskyttelsesbrevets gyldighed, jf. § 12, stk. 2, samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. § 9, stk. 2.

Det foreslås, at "samt til hel eller delvis dækning af udgifter ved afprøvning, jf. § 9, stk. 2," udgår.

Ændringen er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 4, hvorefter plantenyhedslovens § 9, stk. 2, foreslås ophævet. Om baggrunden herfor henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 8

Ved lov nr. 1086 af 20. december 1995 om ændring af lov om plantenyheder blev plantenyhedslovens § 19, stk. 1, ophævet, og § 19, stk. 2-4, blev herefter til § 19, stk. 1-3. Ved en fejl blev der ikke ved ændringsloven foretaget konsekvensrettelse af henvisningen til § 19, stk. 3, der blev til § 19, stk. 2, i plantenyhedslovens § 28.

Ved lov nr. 967 af 4. december 2002 (Sanering af nævn og udvalg i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri m.v.) blev blandt andet plantenyhedslovens § 19, stk. 1 ophævet, og § 19, stk. 2, blev herefter til § 19, stk. 1. Ved en fejl blev der heller ikke ved denne ændringslov foretaget konsekvensrettelse af henvisningen til plantenyhedslovens § 19 i plantenyhedslovens § 28.

Det foreslås, at henvisningen i plantenyhedslovens § 28 til plantenyhedslovens § 19, stk. 3, ændres, så den retteligt henviser til plantenyhedslovens § 19, stk. 1.

Der er tale om ændring af lovteknisk karakter.

Til § 2

Til nr. 1

Efter plantelovens § 5, stk. 1, fastsætter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling regler om produktion og handel med planter, herunder om afprøvning og godkendelse af sorter af landbrugs- og havebrugsplantearter med henblik på optagelse på sortsliste og af formeringsmateriale af slægter og arter af træer med henblik på optagelse på kåringslisten, om klassificering og godkendelse til salg på grundlag af oprindelse, anvendelse, sundhed, kvalitet og behandling, om dokumentation, egenkontrol, indførsel, udførsel, pakning og mærkning samt regnskab over lager, køb og salg.

Bestemmelsen rummer blandt andet hjemmel til at fastsætte regler om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og om certificering af planteformeringsmateriale.

Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et stk. 2, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser om godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og afgørelser om certificering af planteformeringsmateriale, træffes af Plantenyhedsnævnet.

Med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås en ordning, hvorefter det skal være muligt at udpege private juridiske personer til at kunne foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering.

Muligheden for udpegning af andre sortsafprøvere kan efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse indebære, at TystofteFonden får en uhensigtsmæssig dobbeltrolle, hvis fondens nuværende afgørelseskompetence inden for sortslisteoptagelse og certificering af frø m.v. opretholdes, samtidig med at TystofteFonden kan udpeges som officiel sortsafprøver og kontroldyrker efter de foreslåede regler.

Et sammenfald af afgørelseskompetencen og afprøvningskompetencen kan give TystofteFonden en uhensigtsmæssig særstilling i forhold til andre udpegede virksomheder, hvis fonden som den eneste udpegede virksomhed både kan forestå officiel afprøvning, kontroldyrkning og træffe den formelle forvaltningsafgørelse på baggrund af afprøvningsresultaterne.

Det vurderes derfor at være mest hensigtsmæssigt at henlægge den egentlige afgørelseskompetence for så vidt angår optagelse på sortslisten og certificering hos Plantenyhedsnævnet. Disse opgaver vil derfor ikke kunne løses på sekretariatsniveau, udover hvad der følger af nævnets mulighed for tillægge sekretariatet opgaver, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Det er hensigten med bemyndigelsen, at Plantenyhedsnævnet fremover skal tillægges kompetencen til at træffe de afgørelser, som TystofteFonden i dag træffer efter bestemmelserne i kapitel 2 og 5 i sortslistebekendtgørelsen.

Det drejer sig om afgørelser om optagelse af sorter, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, optagelse af landracer eller sorter af landbrugsarter og grønsagsarter, hvis oprindelsesregion omfatter Danmark, jf. § 5, stk. 1, optagelse af bevaringssorter, jf. § 7, optagelse af hobbysorter, jf. § 8 og § 5, stk. 2, samt afgørelser om afvisning m.v. efter sortslistebekendtgørelsens § 9 og § 10. Herudover påtænkes bemyndigelsen udnyttet til at tillægge Plantenyhedsnævnet kompetencen til at træffe afgørelse om forlængelse af godkendelsen, jf. § 14, og tilbagekaldelse efter § 16.

Herudover er det hensigten med bemyndigelsen, at Plantenyhedsnævnet fremover tillige skal kunne modtage forslag til plantesortsnavne, jf. sortsnavnebekendtgørelsens § 1, og træffe afgørelse om plantesortsnavne, jf. § 4.

I forhold til området vedrørende certificering af partier af frø mv. påtænkes de afgørelser, der i dag træffes af TystofteFonden vedrørende certificering og forlængelse af gyldighedsperioden for et certificeret parti efter §§ 14-17 i markfrøbekendtgørelsen, §§ 14-16, § 18 og § 19 i sædekornsbekendtgørelsen og §§ 18 og 20 i grønsagsfrøbekendtgørelsen tillagt Plantenyhedsnævnet.

Herudover er det hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Plantenyhedsnævnet tillægges kompetence til at træffe andre afgørelser, der relaterer sig til certificering. Plantenyhedsnævnet vil således skulle træffe afgørelser efter de regler i bekendtgørelserne, hvor der fx er mulighed for at fravige kravene til certificering.

Det bemærkes i den forbindelse, at ministeren med den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 1, nr. 6, kan fastsætte regler om, at nævnet sekretariatsbetjenes af en privat juridisk person, og at den private juridiske person som led i sekretariatsbetjeningen kan træffe visse forvaltningsafgørelser på nævnets vegne. Sekretariatsfunktionen påtænkes aktuelt tillagt TystofteFonden, og TystofteFonden forventes tillagt kompetencen til at træffe visse afgørelser vedrørende certificering. For en nærmere redegørelse om bemyndigelsens omfang henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 2

Der foreslås indsat en § 5 a. Bestemmelsen er ny, og den indeholder den regulering, der er nødvendig for etablering af en udpegningsordning vedrørende afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse og plantenyhedsbeskyttelse, kontroldyrkning, prøvetagning og avlskontrol til brug for certificering.

Udpegningsordningen skal samtidig sikre overholdelsen af kravene til afprøvning, kontroldyrkning, prøvetagning og avlskontrol, der følger af direktiverne om handel med frø og sædekorn samt sortslistedirektivet.

Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling blandt andet henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.

Bemyndigelsen er udnyttet til at henlægge opgaver vedrørende afprøvning og kontroldyrkning i Danmark til TystofteFonden.

Efter § 3 i sortslistebekendtgørelsen, optager TystofteFonden en sort på sortsliste, hvis det på grundlag af en officiel afprøvning hos TystofteFonden eller hos en tilsvarende akkrediteret institution i en anden EU-medlemsstat, herunder især ved prøvedyrkning, kan konstateres, at sorten er selvstændig, ensartet, stabil og har en tilfredsstillende dyrkningsværdi konstateret ved prøvedyrkning i Danmark. Herudover foretager TystofteFonden identitetskontrollen for bevarings- og hobbysorter, jf. sortslistebekendtgørelsens §§ 7 og 8.

Det følger endvidere af markfrøbekendtgørelsens § 25, stk. 1, sædekornbekendtgørelsens § 24, stk. 1, og grønsagsfrøbekendtgørelsen § 21, stk. 1, at et parti af sædekorn eller frø først må sælges, når det er certificeret. Ifølge markfrøbekendtgørelsens § 12 skal en virksomhed, der ønsker et frøparti certificeret, foranledige at en prøve, der er udtaget af partiet, efter bekendtgørelsens § 8, kontroldyrkes med henblik på konstatering af, om partiet overholder normerne i bekendtgørelsens bilag 3 og 5 for sortsægthed og indhold af anden sort. Denne kontroldyrkning kan ifølge bekendtgørelsens § 12, stk. 3, foretages af TystofteFonden eller af myndigheden i en anden medlemsstat i EU eller medlemsstat af det Europæiske Økonomiske Samarbejde.

Tilsvarende regler for kontroldyrkning findes i sædekornsbekendtgørelsens § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.

Henlæggelsen af kompetencen til at foretage afprøvning og kontroldyrkning i Danmark til TystofteFonden foreslås erstattet af en udpegningsordning.

Det foreslås derfor i stk. 1, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan udpege private juridiske personer, der skal foretage afprøvning af sorter til brug for sortslistegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse og certificering af planteformeringsmateriale i medfør af regler fastsat efter § 5.

Baggrunden for forslaget er, at Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering af planteformeringsmateriale, der ikke har karakter af myndighedsudøvelse, fremadrettet også kan løses af private juridiske personer på baggrund af en fri prisfastsættelse. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende plantenyhedsbeskyttelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Det drejer sig i det væsentlige om opgaver vedrørende sortsafprøvningen i forbindelse med sortslistegodkendelse og kontroldyrkning i forbindelse med certificering af planteformeringsmateriale m.v.

Udpegning som officiel sortsafprøver vil indebære, at den pågældende for det første får beføjelse til at foretage afprøvning af, om en sort er selvstændig, ensartet og stabil, jf. sortslistebekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, litra a-c, om sorten har en tilfredsstillende dyrknings- og nytteværdi, jf. samme bestemmelses litra d, samt foretage identitetsafprøvning, jf. §§ 7 og 8. For det andet får officielle sortsafprøvere beføjelse til at udføre kontroldyrkning efter markfrøbekendtgørelsens § 12, sædekornsbekendtgørelsen § 12 og grønsagsfrøbekendtgørelsens § 16.

Det forventes, at ministeren ved bekendtgørelse vil delegere kompetencen til at udpege virksomheder efter den foreslåede § 5 a, stk. 1, til Landbrugsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning efter stk. 1, herunder om kriterier og vilkår for udpegning, om ansøgningsprocedure og om tilbagekaldelse og ophør af en udpegning.

Det er hensigten, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte kriterier for udpegning skal udnyttes på en måde, som sikrer et højt fagligt og teknisk niveau i afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed.

Der forventes stillet krav om, at den pågældende virksomhed eller organisation har den nødvendige viden om og de nødvendige kompetencer til at udføre teknisk frø- og sortsafprøvning. Det er videre hensigten at fastsætte krav om, at virksomheden eller organisationen skal være uafhængig af anden virksomhed eller person, som har direkte eller indirekte økonomisk fordel af resultatet af dyrkningsafprøvningen. Derudover forventes stillet krav om, at virksomheden eller organisationen stiller afprøvningsaktiviteterne til rådighed for enhver på lige vilkår.

Endvidere forventes bemyndigelsen udnyttet til at stille krav om, at virksomheden eller organisationen har de fornødne akkrediteringer og kvalificeret personale m.v. til at foretage både SES- og værdi-afprøvning, identitetsafprøvning samt kontroldyrkning. Samlingen af alle fire former for afprøvningsaktivitet hos alle officielle sortsafprøvere sikrer den højeste fællesnævner for det faglige og tekniske niveau i den forstand, at den pågældende virksomhed eller organisation til enhver tid skal leve op til de strengeste af de krav, som stilles til henholdsvis SES-afprøvning, værdiafprøvning, identitetsafprøvning eller kontroldyrkning. Det betyder blandt andet, at en officiel sortsafprøver ikke kan fravælge én af de fire former for afprøvning, da der er tekniske og faglige fordele ved at holde disse opgaver samlet. Det vil være hensigtsmæssigt at stille krav om akkreditering, og her tænkes navnlig på CPVO-akkreditering for sortsafprøvning.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætter regler om periodisk efterfølgende tilsyn med officielle sortsafprøvere. Det periodiske tilsyn skal blandt andet sikre, at den officielle sortsafprøver fortsat overholder betingelserne for udpegningen og generelt har tilrettelagt afprøvningsaktiviteterne i overensstemmelse med blandt andet de krav, der er omtalt i afsnit 2.1.1 ovenfor. Det er således hensigten, at der udelukkende foretages tilsyn med overholdelsen af udpegningskriterierne.

Vurderingen af om en konkret afprøvning eller en konkret kontroldyrkning udgør et tilstrækkeligt grundlag for sortslistegodkendelse eller certificering træffes af Plantenyhedsnævnet i forbindelse med dettes afgørelse i den konkrete sag.

Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling vil med hjemmel i bemyndigelsen desuden kunne fastsætte regler om ansøgningsproceduren og om perioden for udpegning. Det er hensigten, at udpegning som officiel sortsafprøver sker indtil videre, idet en udpegning til enhver tid kan tilbagekaldes med et varsel på forventeligt ét år, dog således at igangværende opgaver må afsluttes.

For at sikre en hensigtsmæssig overgang til den nye ordning med udpegning er det endvidere hensigten, at den nuværende ordning, hvor TystofteFonden varetager sortsafprøvningen, skal fortsætte indtil det tidspunkt, hvor den første officielle sortsafprøver er udpeget. Det foreslås på den baggrund, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling ved udnyttelse af bemyndigelsen kan træffe nærmere bestemmelse om ikrafttrædelse af udpegningsordningen og overgangsordninger i forbindelse med ophævelse af den nugældende ordning, hvor afprøvningsopgaverne er henlagt til TystofteFonden.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om udpegning af private juridiske personer til at udføre officiel avlskontrol og prøvetagning i medfør af regler fastsat efter § 5.

Baggrunden for bemyndigelsen er, at Miljø- og Fødevareministeriet på samme måde som for officiel afprøvning finder det hensigtsmæssigt, at der indføres regler om, at officiel prøvetagning og officiel avlskontrol vil kunne varetages af private aktører, som er udpeget hertil af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling.

Det er alene hensigten at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol for landbrugsplanter, hvis der ikke iværksættes en ny forsøgsordning fremadrettet. Det er altså med andre ord hensigten at genindføre en ordning med mulighed for avlskontrol ved avlskontrollører, som er autoriseret hertil, hvis det er muligt efter en ny forsøgsordning. Det betyder, at avlskontrol af præbasis- og basisfrø af landbrugsplanter som udgangspunkt stadig skal kunne ske af autoriserede avlskontrollører som i dag, hvis det fortsat bliver muligt efter en kommende forsøgsordning. Der vil fortsat være behov for at indføre en udpegningsordning for officiel avlskontrol af grønsagsplanter, som imidlertid omfatter meget begrænsede arealer.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udnyttes til at fastsætte hjemmel til udpegning samt de nærmere kriterier for udpegning som henholdsvis officiel prøvetager og officiel avlskontrollør.

Udpegning vil kunne ske for hver af disse aktiviteter for sig. De kriterier, der vil skulle fastsættes med hjemmel i den foreslåede bestemmelse, skal sikre et højt fagligt og teknisk niveau i afprøvningsaktiviteterne samt uafhængighed. Der vil således også med hjemmel i bestemmelsen kunne stilles krav om fx ISTA-akkreditering for officielle prøvetagere.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling og fastsætter regler om periodisk efterfølgende tilsyn med de udpegede virksomheder. Det periodiske tilsyn skal blandt andet sikre, at virksomheden fortsat overholder betingelserne for udpegningen. Det er således hensigten, at der udelukkende foretages tilsyn med overholdelsen af udpegningskriterierne.

Til nr. 3

Efter plantelovens § 13, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af EU-forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven eller i henhold til EU-forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Det foreslås med den foreslåede ændring af plantelovens § 13, stk. 1, at udvide området, hvorefter der kan fastsættes regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner. Den foreslåede ændring vil betyde, at den oplistning af gebyrer, der følger af bemærkningerne til planteloven, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 84 som fremsat, side 83ff, ikke vil være en udtømmende beskrivelse af, hvilke ydelser og ekspeditioner, der kan pålægges gebyr.

Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen yderligere vil blive fastsat et årligt gebyr på 500 kr. for vedligeholdelse af en sort, der er optaget på sortslisten. Gebyret dækker blandt andet omkostninger til opbevaring og vedligeholdelse af plantemateriale i frøkammer og til at administrere afmeldinger, udløb og forlængelser af sortslisteoptagelser.

Der forventes fastsat et engangsgebyr for godkendelse til at producere større partier af græsser i forbindelse med certificering. Gebyret forventes fastsat til 1.500 kr., og det skal dække omkostninger til sagsbehandling af ansøgning samt kontrol af, om virksomhederne lever op til de formelle krav til at producere større partier.

Der forventes fastsat et gebyr for autorisation af avlskontrollører på 600 kr. Gebyret skal dække omkostninger i forbindelse med afholdelse af eksamen samt udstedelse af autorisationsbevis.

Der forventes fastsat et gebyr for autorisation af prøvetagere på 4.750 kr. Gebyret skal dække omkostninger i forbindelse med afholdelse af teoretisk og praktisk eksamen, kørsel samt udstedelse af autorisationsbevis.

Der forventes fastsat et engangsgebyr for godkendelse af prøvetagningssted eller automatisk prøvetagningsanlæg og autorisation af laboratorier på 22.500 kr. Gebyret skal dække omkostninger i forbindelse med ansøgningen, herunder en gennemgang af virksomhedens dokumentation, kvalitetshåndbog, dens procedurer og faciliteter samt kørsel i forbindelse hermed. Gebyret dækker også omkostninger i forbindelse med at der træffes afgørelse om godkendelse/autorisation samt administration af opgørelse over godkendte prøvetagningssteder.

Der forventes fastsat gebyrer for en årlig opfølgning og tilsyn med prøvetagningssteder henholdsvis laboratorier på 14.000 kr. Gebyrerne dækker omkostninger til forberedelse og gennemførelse af audit samt kørsel i den forbindelse. Dertil skal gebyrerne dække omkostninger til administration af ordningerne.

Der forventes fastsat et gebyr på 100 kr. pr. anmeldt avlsparti. Gebyret skal dække omkostninger forbundet med gennemførelse af den påkrævede 5 pct. stikprøvekontrol af anmeldte avlspartier, der besigtiges af autoriserede avlskontrollører, herunder selve kontrollen, efterbehandling og dokumentation og omkostninger ved indgåelse af kontrakter og aftaler med stikprøvekontrollører.

Såfremt det på baggrund af de verserende drøftelser med EU-kommissionen om en forsøgsordning ikke vil være nødvendigt at fastsætte regler om en udpegningsordning i forbindelse med avlskontrollen, jf. afsnit 2.2.2, og opgaven derfor vil skulle delegeres til TystofteFonden i medfør af den foreslåede § 22, stk. 2, i planteloven, vil den blive gebyrfinansieret.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen også kunne fastsættes gebyr for behandlingen af de sager inden for plantelovens område, der efter den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven henlægges til Plantenyhedsnævnet.

Det forventes, at der på dette område fastsættes et årligt gebyr for registrering af virksomheder, der ønsker at gøre brug af certificering af partier af frø m.v. Gebyret forventes fastsat til 500 kr., og det skal dække omkostninger til administration og vedligeholdelse af listen over registrerede virksomheder samt kontrol af virksomhedernes oplysninger.

Der forventes dertil fastsat et gebyr på 20 kr. for certificering af et parti frø m.v. Gebyret dækker omkostninger til sagsbehandlingen af en anmeldelse, afgørelse, evt. klagesagsbehandling mv. Gebyret dækker også omkostninger til vedligeholdelse og udvikling af de dele af det IT-system (FCS), der anvendes til automatiseret sagsbehandling af anmeldelser om certificering.

Det forventes, at der vil blive fastsat et gebyr på 500 kr. for afgørelse vedrørende optagelse af en sort på sortslisten. Et tilsvarende gebyr dækker afgørelse vedrørende dansk plantenyhedsbeskyttelse. Gebyrerne skal dække omkostninger til behandlingen af ansøgningen, herunder oplysning af sagen, høring af eksperter, aktuelt Fagudvalget for Sortsafprøvning, forelæggelse af sag for Plantenyhedsnævnet, afgørelse og evt. klagesagsbehandling. Gebyret dækker også omkostninger tilknyttet behandlingen af en sag, herunder f. eks. anmodning om aktindsigt.

Gebyrer vil skulle fastsættes og eventuelt efterfølgende justeres, så det sikres, at der er balance mellem indtægter og omkostninger over en 4-årig periode. Miljø- og Fødevareministeriet vil i overensstemmelse med budgetvejledningens afsnit 2.3.1.2 årligt vurdere, om omkostninger skal reduceres, eller om gebyrsatser skal justeres for at sikre denne balance.

Til nr. 4

Efter plantelovens § 13, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling fastsætte regler om betaling for omkostninger ved kontrolopgaver, der udføres efter loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af EU-forordninger om forhold, der er omfattet af loven. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for særlige ydelser og ekspeditioner, herunder autorisationer, certificeringer, godkendelser, registreringer, tilladelser, undersøgelser, attestationer og dispensationer, der ydes i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller i henhold til EU-forordninger om forhold, der er omfattet af loven.

Det foreslås, at der i plantelovens § 13 indsættes et stk. 4, hvorefter ministeren i regler fastsat efter stk. 1 kan fastsætte nærmere regler om private juridiske personers opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver henlagt i medfør af § 22, stk. 2.

Baggrunden for bestemmelsen er, at opkrævning af gebyr i forbindelse med opgaver vedrørende certificering af planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse, der har været løst af en privat juridisk person, hidtil har været fastlagt med hjemmel i tekstanmærkning 167 ad 24.21.01 til § 24 til finansloven.

Der er i stk. 3 til tekstanmærkningen hjemmel til, at en privat juridisk person opkræver gebyrer i forbindelse med afgørelser vedrørende og løsning af opgaver, der er delegeret i medfør af tekstanmærkningens stk. 1.

Det er imidlertid Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, at hjemlen til at fastsætte regler om opkrævning for de pågældende opgaver fremover vil være at finde i planteloven.

Det er hensigten med bestemmelsen dels at lade den private juridiske person, der får delegeret kompetencer efter den foreslåede § 22, stk. 2, opkræve betaling herfor, i det omfang der er fastsat en sådan betaling efter plantelovens § 13, stk. 1.

Derudover vil der med hjemmel i plantelovens § 13, stk. 1, kunne fastsættes regler om, at Plantenyhedsnævnet opkræver betaling for de opgaver, der er henlagt til nævnet efter regler udstedt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2, i planteloven. Sekretariatsfunktionen for Plantenyhedsnævnet vil efter den foreslåede § 22, stk. 2, i plantenyhedsloven kunne henlægges til en privat juridisk person, og denne vil i medfør heraf også kunne opkræve betaling (gebyrer) for de opgaver, der udføres.

Til nr. 5

Ifølge tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven for finansåret 2020 kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling blandt andet henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale og sortsadministration til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Det fremgår af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at hensigten med bestemmelsen er at kunne henlægge opgaver omkring forvaltning af planteformeringsmateriale, herunder sortsafprøvning, til en privat juridisk person tættere på de erhverv, der efterspørger de pågældende ydelser. Der er således åbnet mulighed for, at sortsafprøvningen og de opgaver, der naturligt hænger sammen med varetagelsen heraf, kan udføres af en privat juridisk person, fx en erhvervsdrivende fond, som samtidig skal være uafhængig af økonomiske og kommercielle interesser i de virksomheder, hvis materiale den private juridiske person skal afprøve.

Det følger herudover af tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven, at løsningen af opgaver henlagt til TystofteFonden, er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven, miljøoplysningsloven, ombudsmandsloven, arkivloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Den egentlige forvaltningsvirksomhed er således omfattet af blandt andet krav om begrundelse af afgørelser, partsoffentlighed og aktindsigt.

Efter plantelovens § 22, stk. 1, kan ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling endvidere delegere kompetencer efter loven til en privat juridisk person. Denne hjemmel er begrænset til opgaver der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og som følger af regler fastsat i medfør af §§ 5 og 15 om sagsbehandlingsskridt i forbindelse med kontrol og prøvetagning på læggekartoffelområdet. Herudover fastslår § 22, stk. 2, at forvaltningsloven gælder for opgaver, der er henlagt efter stk. 1.

Der foreslås derfor indsat et § 22, stk. 3, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge løsning af visse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed og afgørelsesvirksomhed som følger af regler fastsat i medfør af lovens §§ 4, 5, 15 og 19, vedrørende autorisation og registrering af professionelle operatører, godkendelse af sorter af landbrugsplanter og havebrugsplanter med henblik på optagelse på sortsliste og klassificering og godkendelse til salg, samt om tilsyn og kontrol med overholdelsen af disse regler og om offentliggørelse af kontrolresultater til en privat juridisk person. Den private juridiske person er undergivet ministerens tilsyn med hensyn til alle opgaver, som denne har fået henlagt.

Bestemmelsen er ny i planteloven, og den vil afløse delegationsbemyndigelsen i stk. 1 til tekstanmærkning nr. 167 ad 24.21.01 til § 24 på finansloven, hvorefter ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan henlægge opgaver inden for certificering af planteformeringsmateriale, sortsadministration og plantenyhedsbeskyttelse til en privat juridisk person. Ministeren kan herunder dels overlade til den private juridiske person at løse opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, dels delegere kompetence til at træffe forvaltningsafgørelser til den juridiske person.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den nuværende ordning, hvorefter en række beføjelser inden for sortsadministrationen, der er henlagt til TystofteFonden, har været velfungerende.

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker derfor også, at ordningen videreføres med de justeringer vedrørende udpegningsordninger, der følger af lovforslaget. Idet det er hensigten, at ordningen skal være af mere permanent karakter, bør hjemlen til at delegere kompetencen til den private juridiske person overføres til planteloven.

Det er hensigten med bestemmelsen fortsat at henlægge løsningen af en række opgaver til TystofteFonden. Det drejer sig om de opgaver, som fonden varetager i dag, og som har karakter af myndighedsopgaver. Det drejer sig om opgaver med godkendelse og autorisation af markkontrollører, prøvetagere, virksomheder og afdelinger, der benytter autoriserede prøvetagere og frøanalyselaboratorier, der er fastsat med hjemmel i plantelovens §§ 4 og 5. Det drejer sig også om afgørelsesvirksomhed i forbindelse med tilsyn og kontrol med virksomheders overholdelse af betingelser for autorisation m.v., jf. plantelovens § 15 og om offentliggørelse af kontrolresultater efter plantelovens § 19.

Herudover er det også hensigten med bestemmelsen fortsat af henlægge løsningen af andre opgaver, der i dag er delegeret til TystofteFonden, som ikke relaterer sig til sortslisteadministration og certificering. Opgaverne vedrører både afgørelsesvirksomhed, fx tilladelser og godkendelser, og faktisk forvaltningsvirksomhed, fx modtagelse af anmeldelser og dokumentation.

Afgørelser om tilbagekaldelse af autorisationer kan have meget indgribende karakter, og ministeren kan derfor også i medfør af plantelovens § 4 fastsætte regler om, at adressaten for en sådan afgørelse kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene af ministeren. Det forventes på denne baggrund ikke, at kompetencen til at træffe afgørelse om tilbagekaldelse af autorisationer bliver delegeret til den private juridiske person i medfør af den foreslåede bemyndigelse.

Opgaver vedrørende afprøvning og kontroldyrkning vil efter den foreslåede § 5 a i planteloven kunne varetages af en udpeget virksomhed. Det er derfor ikke hensigten med den foreslåede bemyndigelse, at delegere disse opgaver til TystofteFonden. Hvis der med den foreslåede § 5 a, stk. 3, i planteloven, endvidere fastsættes en udpegningsordning for private aktører, der kan udføre officiel prøvetagning og officiel avlskontrol på samme måde som officiel afprøvning, vil disse opgaver endvidere ikke blive delegeret til TystofteFonden, men fonden kan blive udpeget som andre virksomheder.

Der foreslås herudover indsat et § 22, stk. 4, hvorefter forvaltningsloven, lov om aktindsigt i miljøoplysninger og arkivloven finder anvendelse for en privat juridisk persons løsning af opgaver henlagt til dem efter den foreslåede § 22, stk. 3.

Bestemmelsen er ny i planteloven.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at den foreslåede § 22, stk. 3, indeholder mulighed for delegation til en privat juridisk person, og at der i den forbindelse skal sikres en forsvarlig, forvaltningsretlig opgavevaretagelse.

Den private juridiske person, der får tildelegeret opgaver efter den foreslåede § 22, stk. 3, vil således i forbindelse med løsningen af opgaverne skulle overholde kravene i forvaltningsloven, samt leve op til de almindelige forvaltningsretlige principper for offentlig forvaltning. Den private juridiske person vil fx skulle efterleve princippet om saglighed i forvaltningen og officialprincippet.

Afgørelser skal være ledsaget af en begrundelse og en klagevejledning, jf. forvaltningslovens kapitel 6 og 7. Af klagevejledningen skal det bl.a. fremgå, at modtageren af afgørelsen kan påklage afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den private juridiske person skal i forbindelse med opgaveløsningen herudover iagttage kravene om partens og offentlighedens ret til aktindsigt. Den foreslåede bestemmelse fastslår, at miljøoplysningsloven også finder anvendelse.

De opgaver, der henlægges til en privat juridisk person, og som har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, vil tilsvarende være omfattet af forvaltningslovens regler om habilitet og tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 3, § 4, stk. 1, § 6 og § 27.

For at undgå tvivl fastsættes det i øvrigt med den foreslåede bestemmelse, at reglerne i arkivloven finder anvendelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 3

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 15. maj 2020.

Det bemærkes, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, da hverken planteloven eller plantenyhedsloven gælder for Færøerne og Grønland.