L 147 Forslag til lov om ændring af lov om plantenyheder og lov om planter og plantesundhed m.v.

(Opgaver i forbindelse med sortslistegodkendelse og certificering, herunder delegation til private aktører, og gebyrfinansiering af visse af opgaverne).

Af: Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling Mogens Jensen (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 26-03-2020
1. behandlet / henvist til udvalg 28-04-2020
Betænkning afgivet 27-05-2020
2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-06-2020
3. behandlet, vedtaget 04-06-2020
Ministerområde:
Miljø- og Fødevareministeriet
Resumé:
Forslaget muliggør, at flere udpegede virksomheder kan tilbyde afprøvning af sorter til brug for sorts-listegodkendelse, plantenyhedsbeskyttelse, frøcertificering, officiel prøvetagning og eventuel avlskontrol. Dermed kan priserne for opgaveløsningen fastsættes efter udbud og efterspørgsel. Det bidrager til udvikling og innovation på området.
Ministeren skal kunne delegere kompetencen til at træffe afgørelse om godkendelse af sorter til Plantenyhedsnævnet for at undgå, at TystofteFonden får både afgørelses- og afprøvningskompetence, når flere aktører konkurrerer på markedet for afprøvning af nye sorter.
Nogle opgaver f.eks. om autorisation er ikke egnede til at lade udpegede virksomheder varetage, så hjemlen til delegation til en privat juridisk person og gebyrfinansiering foreslås overført fra en tekstanmærkning til finansloven til lov om planter og plantesundhed m.v. Det ventes, at opgaverne bliver delegeret til TystofteFonden, der varetager dem i dag.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 95 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA, ALT og Sikandar Siddique (UFG)), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.