Fremsat den 27. februar 2020 af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven
(Digitalt supplement til sundhedskortet og
Statens Serum Instituts forebyggelse og bekæmpelse af
smitsomme sygdomme)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 903 af 26. august 2019, som ændret senest ved § 2 i
lov nr. 1436 af 17. december 2019, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 12, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »Kortet«: », som kan
være fysisk eller digitalt,«.
2. I
§ 12, stk. 7, indsættes
efter »indhold, udstedelse«: », tilslutning,
frivillig framelding«.
3. I
§ 157 a, stk. 11, 2. pkt.,
ændres »desuden« til:
»endvidere«.
4. I
§ 222, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »fremstilling eller«.
5. I
§ 222, stk. 1, 4. pkt.,
indsættes efter »terrorisme«: »og
beredskabet på det veterinære område«.
6. I
§ 222, stk. 1, 5. pkt.,
ændres »der« til: »som«.
§ 2
Loven træder i den kraft 1. juli 2020.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men § 1, nr. 4-6, kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Digitalt supplement til
sundhedskortet | | 1.2. | Statens Serum Instituts
opgavevaretagelse | 2. | Lovforslagets
hovedpunkter | | 2.1. | Digitalt supplement til
sundhedskortet | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | | 2.2. | Statens Serum Instituts
opgavevaretagelse | | | 2.2.1. | Gældende ret | | | 2.2.2. | Sundheds- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Databeskyttelsesretlige
regler | | 3.1. | Databeskyttelsesforordning og
databeskyttelseslov | | 3.2. | Lovforslagets forhold til
databeskyttelsesforordningen | 4. | Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige | 5. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 7. | Miljømæssige konsekvenser | 8. | Forholdet til
EU-retten | 9. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 10. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Lovforslagets indeholder to overordnede dele,
som er uafhængige elementer af hinanden.
1.1. Digitalt
supplement til sundhedskortet
Sundhedskortet fungerer som dokumentation for
retten til sundhedsydelser efter sundhedsloven. Borgere skal derfor
medbringe det gule sundhedskort, når de for eksempel skal til
lægen, for at de kan dokumentere retten til adgang til
sundhedsydelser efter loven.
Regeringen ønsker at lette borgernes
hverdag og møde borgernes forventninger om, at det
offentlige leverer en fleksibel og tidssvarende service. Regeringen
ønsker således med lovforslaget at gøre det
muligt for borgere frivilligt at anvende et digitalt supplement til
sundhedskortet som dokumentation for retten til ydelser efter
sundhedsloven. Lovforslaget vil også gøre det muligt
at anvende det digitale supplement i forhold til dokumentation for
ydelser til mindreårige børn, som den
pågældende borger har forældremyndigheden over.
Samtidig ønsker regeringen på sigt at mindske antallet
af udstedte sundhedskort. Borgerne vil således på sigt
få mulighed for at fravælge det fysiske sundhedskort og
i stedet alene anvende et digitalt sundhedskort. Det fysiske kort
vil dog fortsat kunne anvendes af alle, der ønsker det.
Et digitalt supplement til sundhedskortet vil
have samme anvendelsesområde og gyldighed, som det
nuværende fysiske sundhedskort, men kortet vil alene skulle
opbevares digitalt af borgeren på en mobil enhed, for
eksempel en mobiltelefon, som kan tilgå internettet, anvende
såkaldte apps og fremvise digitale billeder (smartphone).
Borgerne vil således ved lægen kunne fremvise
mobiltelefonen eller en anden mobil enhed som dokumentation for
retten til at modtage sundhedsydelser efter loven på samme
vis, som borgerne i dag gør med det eksisterende fysiske
sundhedskort.
Forslaget om et digitalt supplement til
sundhedskortet skal ses i sammenhæng med, at regeringen,
Danske Regioner og KL i Aftale om Regionernes økonomi for
2020 har aftalt, at det er ambitionen, at offentlige ID-beviser,
som for eksempel kørekortet, på sigt skal være
digitale.
1.2. Statens
Serum Instituts opgavevaretagelse
Statens Serum Institut har gennem de seneste
år gennemgået en række ændringer, der har
betydning for instituttets opgaver, hvorfor regeringen finder, at
der er behov for at præcisere og opdatere sundhedslovens
bestemmelse om instituttets overordnede formål og opgaver
efter sundhedsloven.
For det første har Statens Serum
Institut frasolgt en række forretningsmæssige
aktiviteter, herunder vaccineproduktionen i 2017. Frasalget
betyder, at Statens Serum Institut ikke længere er ansvarlig
for vaccineproduktionen, da Statens Serum Institut bl.a. er
ophørt med egenproduktion af vacciner. Statens Serum
Institut er stadig forpligtet til at sikre forsyningen ved
indkøb af vacciner til de danske vaccinationsprogrammer og
øvrige beredskabsprodukter m.v., hvilket nu gælder for
samtlige vacciner og produkter.
For det andet udvides Statens Serum Instituts
beredskab i kraft af, at instituttet i samarbejde med
Københavns Universitet fra 1. januar 2020 overtager det
veterinære beredskab fra Danmarks Tekniske Universitet.
Overtagelsen af det veterinære beredskab medfører, at
Statens Serum Institut skal varetage diagnostik på
veterinærområdet og foretage forskning og
rådgivning sammen med Københavns Universitet.
For det tredje driver Statens Serum Institut
videnskabelig forskning. Sundheds- og Ældreministeriet finder
det i den forbindelse hensigtsmæssigt, at det
tydeliggøres i lovbemærkningerne, at Statens Serum
Institut ikke kun driver forskning i forhold til instituttets
hovedformål - smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og
biologiske trusler - men også driver epidemiologisk forskning
i nær tilknytning til instituttets opgaver.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Digitalt
supplement til sundhedskortet
2.1.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 12, stk. 1,
udsteder kommunalbestyrelsen sundhedskort som bevis til personer,
der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet
gælder som dokumentation for retten til ydelser efter
loven.
Det følger af sundhedslovens § 12,
stk. 2, at ansøgning om sundhedskort efter stk. 1 skal
indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen med mindre, der kan
ses bort fra kravet om digital selvbetjening i medfør af
stk. 4 eller 5.
Efter sundhedslovens § 12, stk. 4, skal
kommunalbestyrelsen, hvis den finder, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må
forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, tilbyde, at ansøgningen kan
indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.
Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning skal
indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
skriftligt.
Efter sundhedslovens § 12, stk. 5, kan
kommunalbestyrelsen helt ekstraordinært ud over de i stk. 4
nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en
samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske
fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på
anden vis end digitalt.
Efter sundhedslovens § 12, stk. 7,
fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere
regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og
inddragelse af sundhedskort efter lovens stk. 1 samt
opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.
Regler herom er fastsat i
bekendtgørelse nr. 566 af 29. april 2015 om valgfri
indplacering i sikringsgrupper og udstedelse af sundhedskort
m.v.
Efter § 6 i denne bekendtgørelse
skal alle personer, der er registreret i Det Centrale
Personregister (CPR) med bopæl eller fast opholdssted her i
landet, forsynes med et sundhedskort. Nyfødte skal dog
tidligst forsynes med et sundhedskort, når de er
navngivet.
Personer, der er registreret i CPR som
værende uden fast bopæl (f.eks. hjemløse), skal
også forsynes med et sundhedskort, jf.
bekendtgørelsens § 8.
Ved bestilling af sundhedskortet skal personen
vælge mellem sikringsgruppe 1 og 2, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 1.
Det fremgår af bekendtgørelsens
§ 7, at sundhedskortet skal indeholde oplysninger om
personnummer, navn, adresse, sikringsgruppe, for gruppe 1-sikrede
den valgte læge (eller lægekompagniskab) og
bopæls- eller opholdskommune. Ved ændring i disse
oplysninger udstedes der nyt sundhedskort, jf.
bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Ved udstedelse af nyt
sundhedskort eller ved ophør af retten til sundhedskort
afleveres det tidligere udstedte kort til bopælskommunen
eller tilintetgøres, jf. bekendtgørelsens § 10,
stk. 2.
Af bekendtgørelsens § 11
fremgår, at kommunalbestyrelsen opkræver et gebyr
på 190 kr. (grundbeløb 2015 niveau) for hvert
sundhedskort, der udstedes på grund af kortets bortkomst
eller ødelæggelse, eller når den sikrede
ønsker ændringer i oplysningerne, jf. § 7, der
kan henføres til vedkommendes egen beslutning eller
handlemåde. Dog opkræves ikke gebyr for kort, der
udstedes 1) i forbindelse med generel udskrivning af kort til alle
aktivt sikrede, 2) når den sikrede første gang
får ret til ydelser efter sundhedsloven, 3) i forbindelse med
overgang mellem hvilende og aktiv sikring, f.eks. i forbindelse med
påbegyndelse eller ophør af værnepligt, 4) ved
ændring af personnummer, 5) i forbindelse med lægeskift
som følge af praksisophør, ved ophævelse eller
ændring af kompagniskabspraksis eller andre ændringer i
lægepraksis, som er begrundet i beslutninger, der
træffes af den enkelte læge eller regionen, 6) i
forbindelse med flytning, herunder hvis der samtidig med flytning
sker lægeskift, 7) ved navneændring i forbindelse med
indgåelse af ægteskab, 8) ved brud eller revner i
kortet, når dette er mere end 4 år gammelt, 9) ved
defekt ved magnetstriben, der ikke kan henføres til forkert
opbevaring eller brug af kortet.
Det følger af bekendtgørelsens
§ 12, at en klage over afgørelser efter
bekendtgørelsen vedrørende udstedelse af sundhedskort
eller om indplacering i sikringsgruppe 1 og 2 og overførsel
til gruppe 1-sikring inden 4 uger efter, at si?krede har fået
meddelelse om afgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for
Patientklager.
2.1.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Der udstedes i dag omkring 1,7 mio.
sundhedskort om året, og en stor del af disse udstedelser
skyldes adresseændring hos borgerne, som efterfølgende
får udstedt et nyt kort med borgerens nye adresse. I 2017 var
der f.eks. over 900.000 flytninger i Danmark. Der har derfor
været overvejelser om muligheden for at mindske antallet af
udstedte sundhedskort.
Der har også været overvejelser om
sikkerhedsniveauet for det fysiske sundhedskort. Der fremgår
en række personlige oplysninger direkte af sundhedskortet,
for eksempel personnummer og adresse på indehaveren af
sundhedskortet. Kort, der tabes, kan derfor relativt let anvendes
til forsøg på identitetstyveri, eller det kan
misbruges af andre end indehaveren af kortet til uretmæssigt
at modtage sundhedsydelser. Årsagen til, at misbrug er muligt
på denne måde, er blandt andet, at kortet ikke har et
billede af indehaveren af kortet påtrykt, og at det derved er
vanskeligt for eksempelvis en privatpraktiserende udbyder af
ydelser efter loven at verificere, at fremviseren af kortet er den
person, vedkommende udgiver sig for at være.
Borgerne forventer samtidig, at det offentlige
følger med den teknologiske udvikling, herunder også i
forhold til offentlige ydelser, offentlig kommunikation og
redskaber til at kommunikere og interagere med det offentlige. Det
betyder, at der er en forventning om, at det offentlige stiller
digitale løsninger til rådighed, hvor dette er
hensigtsmæssigt og kan lette borgernes kontakt med det
offentlige. Dette fordrer en lovgivning, der er parat til at kunne
håndtere nye tekniske løsninger, for eksempel digitale
løsninger, som kan være med til at lette borgernes
hverdag.
Det blev i Aftale om regionernes
økonomi for 2019 aftalt, at der skulle gennemføres en
analyse af sikkerheden og anvendelsen af sundhedskortet.
Konklusionen i analysen var bl.a., at det er oplagt med et digitalt
supplement til sundhedskortet, særligt hvis der på sigt
gives mulighed for, at borgerne kan fravælge det fysiske
sundhedskort og alene anvende et digitalt kort. Et digitalt
sundhedskort vil ikke i sig selv afhjælpe de udfordringer,
der er med sikkerhedsniveauet på det fysiske kort, som det er
udformet i dag, men hvis færre borgere bærer rundt
på fysiske kort, nedbringes risikoen for, at der tabes kort,
som eventuelt bliver misbrugt. Dette skal ses i lyset af, at der
typisk er flere sikkerhedsforanstaltninger, der har til
formål at begrænse uberettiget adgang til oplysninger
om borgernes personnumre eller bopælsadresser på en
tabt mobil enhed, f.eks. en mobiltelefon end der er i forhold til
et tabt fysisk sundhedskort.
Et digitalt supplement til sundhedskortet
vurderes desuden at give en bedre brugeroplevelse for borgerne, da
de ikke behøver gå rundt med et fysisk kort, men i
stedet kan nøjes med et digitalt supplement til
sundhedskortet på deres mobiltelefoner.
Analysen i aftalen om regionernes
økonomi 2019 er derfor fulgt op i Aftale om regionernes og
kommunernes økonomi for 2020, hvoraf det bl.a.
fremgår, at regeringen, KL og Danske Regioner er enige om at
udvikle et digitalt sundhedskort til de borgere, som ønsker
det.
På denne baggrund foreslås en
række ændringer i sundhedsloven, der gør det
muligt for borgerne frivilligt at anvende et digitalt supplement
til sundhedskortet og på sigt også framelde det fysiske
sundhedskort. Det fysiske kort vil dog fortsat kunne anvendes af
alle, der ønsker dette.
Det foreslås for det første, at
det i sundhedslovens § 12, stk. 1, tilføjes, at
sundhedskortet kan være såvel fysisk som digitalt. Et
digitalt supplement til sundhedskortet vil således kunne
anvendes som dokumentation for retten til ydelser efter loven
på samme måde som det eksisterende fysiske
sundhedskort. Det betyder, at borgerne, når dette teknisk er
muligt, vil kunne installere og medbringe et digitalt supplement
til sundhedskortet på en mobil enhed, der har mulighed for
adgang til internettet, for eksempel en mobiltelefon, og fremvise
dette som bevis for retten til sundhedsydelser efter loven på
samme måde, som det nuværende fysiske sundhedskort
anvendes som bevis for retten til sundhedsydelser. Den
foreslåede ændring i § 12, stk. 1, betyder
desuden, at reglerne i § 12, stk. 2-5, om ansøgning om
sundhedskort også vil gælde for det digitale supplement
til sundhedskortet.
Ved at give mulighed for, at borgerne kan
vælge at anvende et digitalt supplement til sundhedskortet,
vil opdateringer af for eksempel adresse, læge eller lignende
kunne ske elektronisk i dette digitale supplement til
sundhedskortet, og borgeren vil således hurtigere, end det er
tilfældet med det fysiske kort, kunne modtage et nyt kort i
forbindelse med f.eks. en flytning. Det vil også lette
borgernes hverdag i forhold til for eksempel at sikre, at man altid
har sundhedskortet på sig, når borgeren skal fremvise
dokumentation for retten til at modtage ydelser efter loven, idet
de fleste borgere altid bærer en mobiltelefon på
sig.
Det bemærkes, at der, blandt andet for
at sikre en teknologineutral lovgivning på området,
ikke fastsættes bestemmelser om anvendelse af bestemte
teknologier i forhold til et digitalt supplement til
sundhedskortet. Lovforslaget sikrer således, at lovgivningen
er både teknologineutral og samtidig parat til at
håndtere fremtidige løsninger baseret på ny
eller eksisterende teknologi i forhold til muligheden for at
dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven.
Det bemærkes endvidere, at lovforslaget
ikke medfører ændringer i forhold til det eksisterende
fysiske sundhedskort - hverken i forhold til udstedelse eller i
forhold til kortets anvendelse som bevis for retten til
sundhedsydelser efter loven.
Ændringen vil således alene
medføre, at der kan anvendes et digitalt supplement til
sundhedskortet, som giver samme ret til ydelser efter loven som det
eksisterende fysiske sundhedskort. En borger, som anvender et
digitalt supplement til sundhedskortet, stilles dermed ikke ringere
i forhold til retten til ydelser efter loven, end en borger, der
anvender det eksisterende fysiske sundhedskort.
Den foreslåede ordning vil sikre, at
alle borgere fortsat har adgang til et bevis for retten til adgang
til offentlige sundhedsydelser - enten i form af et fysisk
sundhedskort eller et digitalt supplement til sundhedskortet.
Kommunalbestyrelsen vil endvidere efter bestemmelsen i
sundhedslovens § 12, stk. 1, fortsat skulle sikre, at
betingelserne for udstedelse af et sundhedskort, hvad enten det er
digitalt eller fysisk, er opfyldt. Alene borgere, der efter
sundhedslovens § 12, stk. 1, er berettigede til at få
udstedt et sundhedskort, vil således være berettigede
til at kunne tilslutte sig det digitale supplement til
sundhedskortet.
Det foreslås for det andet, at sundheds-
og ældreministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler for det digitale supplement til
sundhedskortet. Det overordnede formål med en
bemyndigelsesbestemmelse er at bemyndige sundheds- og
ældreministeren til at kunne fastsætte regler om det
digitale supplement til sundhedskortet, herunder at sikre mulighed
for smidig og løbende tilpasning af kortets udformning og
indhold til de faktiske behov, såfremt disse ændrer
sig. Herved vil måden, hvorpå der kan reguleres krav
til for eksempel oplysninger på det digitale supplement til
sundhedskortet, kunne ske på samme vis som for det
nuværende fysiske sundhedskort. Hertil kommer, at forslaget
sikrer, at lovgivningen er teknologineutral.
Bemyndigelsesbestemmelsen indebærer
bl.a., at sundheds- og ældreministeren efter forslaget kan
fastsætte regler om udformning af det digitale sundhedskort,
herunder bl.a. farve eller layout, samt hvorledes det digitale
supplement til sundhedskortet udformes i relation til for eksempel
maskinel aflæsning. Det bemærkes, at overvejelserne
især har haft fokus på, at genkendelighed for borgerne
kan være et vigtigt element for at sikre hurtig udbredelse af
anvendelsen af et digitalt sundhedskort og sikre kortets
legitimitet blandt borgerne.
Det bemærkes, at fastsættelse af
reglerne om særligt udformning af det digitale supplement til
sundhedskortet vil ske med tanke på, at de enkelte
praksisområder kan indgå aftaler om fremme af maskinel
aflæsning af sundhedskortet. Tilsvarende kan der i et vist
omfang også være relevante hensyn at tage i forhold til
såkaldt sekundær anvendelse af kortet i kommunalt regi,
for eksempel på biblioteker.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
forslaget også kunne fastsætte regler for den praktiske
anvendelse af det digitale sundhedskort, når det anvendes til
at dokumentere retten til ydelser efter sundhedsloven, herunder, at
det er frivilligt, om borgerne ønsker at anvende det
digitale supplement til sundhedskortet, når det bliver muligt
at tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer endvidere, at sundheds- og ældreministeren
kan fastsætte nærmere regler om indholdet på det
digitale supplement til sundhedskortet. Med indhold forstås i
denne sammenhæng de oplysninger, der fremgår af det
digitale supplement til sundhedskortet, eller som kan aflæses
maskinelt af det digitale supplement til sundhedskortet. Det
bemærkes i den forbindelse, at indholdet på det fysiske
kort og det digitale supplement som altovervejende hovedregel
bør være ens.
Sundheds- og ældreministeren vil
endvidere kunne fastsætte regler om udstedelse af
sundhedskortet. Det bemærkes i den forbindelse, at
udstedelsen af det digitale supplement til sundhedskortet eller
retten til at anvende dette forudsætter, at den tekniske
løsning for det digitale supplement til sundhedskortet er
udviklet. Udviklingen af det digitale supplement til sundhedskortet
forventes afsluttet senest primo 2022. Borgerne vil således
ikke kunne anvende et digitalt supplement til sundhedskortet,
før denne udvikling er afsluttet, hvorefter det forventes,
at det digitale supplement udstilles på for eksempel en
offentlig hjemmeside med henblik på, at borgerne kan
tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.
Henvendelser fra borgere om f.eks. fejl eller lignende
vedrørende det digitale supplement til sundhedskortet skal,
som det er tilfældet med det fysiske kort, ske til
kommunalbestyrelserne. Det bemærkes i den forbindelse, at
sådanne regler vil blive fastsat i overensstemmelse med de
øvrige bestemmelser i § 12, hvorefter
kommunalbestyrelsen efter stk. 1 udsteder sundhedskort og
således sikrer, at betingelserne for udstedelse af et
sundhedskort er opfyldt.
Sundheds- og ældreministeren vil desuden
efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsætte regler
for tilslutning til det digitale supplement til sundhedskortet. For
eksempel kan der fastsættes regler om hvor, hvordan og under
hvilke forhold borgerne kan tilslutte sig det digitale supplement
til sundhedskortet, herunder om der skal stilles krav om
verificering af borgernes identitet, f.eks. ved hjælp af
NemID eller lignende.
En verificering af borgerens identitet ved
tilslutning til det digitale supplement til sundhedskortet vil give
større sikkerhed for, at den person, der fremviser det
digitale supplement som dokumentation for retten til ydelser efter
loven, rent faktisk er den person, det digitale supplement til
sundhedskortet tilhører. Sikkerheden stiger desuden, da det
digitale supplement vil blive fremvist på en mobil enhed, der
typisk vil være låst med kode.
En verificering af borgerens identitet ved
tilslutning har også til formål at sikre, at den
pågældende borger faktisk er berettiget til et
sundhedskort, herunder også et digitalt supplement til
sundhedskortet. Dette for at modvirke, at personer, der ikke er
berettiget til et sundhedskort, alligevel tilslutter sig et
digitalt supplement til sundhedskortet og anvender dette til f.eks.
at modtage ydelser efter loven, som de ikke er berettigede til.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
giver desuden mulighed for, at sundheds- og ældreministeren
kan fastsætte regler om, at personer kan tilslutte sig det
digitale supplement til sundhedskortet for børn under 15
år, som de har forældremyndigheden over. Dette vurderes
at medføre en væsentlig øget serviceværdi
for familier med børn, idet begge
forældremyndighedsindehavere derved kan være i
besiddelse af de fælles børns dokumentation for retten
til ydelser efter loven på samme tid. Sandsynligheden for, at
børns dokumentation for retten til ydelser efter loven ikke
medbringes ved besøg hos f.eks. lægen, mindskes
således - dels da begge forældremyndighedsindehavere
kan være i besiddelse af dokumentationen samtidig, dels da
dokumentationen kan opbevares på f.eks. en mobiltelefon, som
langt de fleste personer medbringer uanset, hvor de befinder
sig.
Sundheds- og ældreministeren kan med
forslaget derudover også fastsætte regler om frivilligt
fravalg af det fysiske sundhedskort for de borgere, der har
tilsluttet sig det digitale supplement til sundhedskortet, eller
for de børn under 15 år, som de har
forældremyndigheden over.
Overvejelserne bag dette er blandt andet, at
det vurderes, at hvis borgerne kan framelde det fysiske
sundhedskort, når de henter et digitalt supplement til
sundhedskortet, vil det være muligt at nedbringe antallet af
udstedte kort og dermed udgifterne til udstedelser pr. år
væsentligt. Særligt relevant er de udstedelser, der
sker som følge af flytninger, idet en meget stor del af de
omkring 1,7 mio. sundhedskort, der udstedes årligt, udstedes
på baggrund af, at borgerne flytter adresse. Ligeledes vil
risikoen for misbrug af mistede fysiske sundhedskort tilsvarende
mindskes, hvis det bliver muligt at framelde det fysiske
sundhedskort. Det er forventningen, at en stor del af borgerne vil
vælge at framelde det fysiske sundhedskort, hvis dette bliver
muligt.
En frivillig frameldeordning vurderes dermed
på sigt at have positive effekter for både udgifterne
forbundet med udstedelse af fysiske sundhedskort og i forhold til
at mindske risikoen for, at fysiske sundhedskort bliver
misbrugt.
Det bemærkes i øvrigt, at det er
hensigten, at borgerne skal have mulighed for at tilmelde det
fysiske sundhedskort på ny, hvis borgerne ønsker det,
hvorfor der efter lovforslaget kan fastsættes regler om
tilmelding til det fysiske sundhedskort for personer, der ellers
har frameldt det fysiske sundhedskort. Borgere, der ikke har
frameldt det fysiske sundhedskort, vil få mulighed for at
afinstallere det digitale supplement til sundhedskortet, hvis de
ikke længere ønsker at anvende det digitale supplement
til sundhedskortet, ligesom de vil få mulighed herfor,
når de på ny modtager et fysisk sundhedskort.
Efter den foreslåede bestemmelse vil der
også kunne fastsættes regler om inddragelse af
sundhedskort. Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om, at
borgeren ved ophør af retten til sundhedskort skal
»slette« det digitale supplement til sundhedskortet.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at i
tilfælde, hvor en borgers ret til et sundhedskort
ophører, vil den pågældende borgers eventuelle
digitale supplement til sundhedskortet skulle blokeres,
således det ikke længere vil være muligt at
fremvise på en mobil enhed.
Sundheds- og ældreministeren kan efter
bestemmelsen endvidere - på sigt, hvis det på et
tidspunkt vurderes nødvendigt - fastsætte regler om
opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse af det
digitale supplement til sundhedskortet. Det bemærkes i den
forbindelse, at det for nuværende ikke er hensigten med
lovforslaget, at der skal fastsættes gebyr i forbindelse med
det digitale supplement til sundhedskortet. Løsningen for
det digitale supplement til sundhedskortet er alene en visuel
dokumentation for retten til ydelser efter loven, som samtidig kan
anvendes til aflæsning af relevante oplysninger til brug for
leveringen af den konkrete ydelse efter loven.
Det bemærkes endvidere i den
forbindelse, at der allerede i medfør af sundhedslovens
§ 12, stk. 7, er fastsat regler om gebyrer for udstedelse og
fornyelse af fysiske sundhedskort på grund af kortets
bortkomst eller ødelæggelse. Da et digitalt
sundhedskort ikke vil kunne blive væk eller blive
ødelagt, vil disse regler ikke finde anvendelse på det
digitale supplement til sundhedskortet.
Ændringen af sundhedslovens § 12,
stk. 7, om fastsættelse af regler kan udmøntes delvis,
for eksempel hvis det kan lette udbredelsen og anvendelsen af det
digitale supplement til sundhedskortet, eller hvis der vurderes
behov for trinvis udmøntning af elementerne i
bemyndigelsesbestemmelsen af hensyn til for eksempel
privatpraktiserende sundhedspersoner, som udbyder ydelser efter
loven.
Lovforslaget omhandler alene det danske
såkaldte »gule« sundhedskort. Lovforslaget
omhandler således ikke det blå EU-sygesikringskort.
2.2. Statens
Serum Instituts opgavevaretagelse
2.2.1. Gældende ret
I sundhedslovens § 222, stk. 1, beskrives
formålet med Statens Serum Institut, herunder de opgaver som
instituttet lovmæssigt er forpligtiget til at varetage. Det
fremgår således, at Statens Serum Institut er et
institut under sundheds- og ældreministeren, hvis
formål er at forebygge og bekæmpe smitsomme sygdomme,
medfødte lidelser og biologiske trusler. Statens Serum
Institut er landets centrallaboratorium, for så vidt
angår diagnostiske analyser, herunder referencefunktioner.
Instituttet sikrer forsyning af vacciner, herunder vacciner til
børnevaccinationsprogrammet, og beredskabsprodukter gennem
fremstilling eller fremskaffelse. Instituttet indgår i det
operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk
terrorisme. Instituttet driver videnskabelig forskning og yder
rådgivning og bistand på områder, der
vedrører instituttets opgaver.
Efter sundhedslovens § 222, stk. 2, kan
sundheds- og ældreministeren fastsætte regler, herunder
om betaling, for instituttets udlevering af præparater og
udførelse af undersøgelser m.m. Bemyndigelsen er
på nuværende tidspunkt udmøntet ved
bekendtgørelse nr. 65 af 6. februar 2006 om præparater
og undersøgelser m.v. ved Statens Serum Institut.
Bekendtgørelsen regulerer bl.a., hvem Statens Serum Institut
udfører analyser for, samt hvordan betalingen herfor
reguleres.
Statens Serum Instituts formål er som
nævnt beskrevet i sundhedslovens § 222, stk. 1.
Ifølge bemærkningerne til sundhedslovens § 222,
stk. 1, jf. Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 3148
f., er overvågning, forebyggelse og påvisninger
grundstenen i alle landes smitteberedskaber. Det følger
videre, at instituttet overvåger og analyserer forekomsten af
infektionssygdomme m.v. samt formidler data og information herom.
Yderligere følger det af bemærkningerne til
bestemmelsen, at Statens Serum Institut, som led i instituttets
myndighedsopgave, varetager de statslige systemer for
anmeldelsespligtige sygdomme.
Det følger af sundhedslovens §
222, stk. 1, 5. pkt., at instituttet driver videnskabelig forskning
og yder rådgivning og bistand på områder, der
vedrører instituttets opgaver. Det fremgår af
Folketingstidende 2004-05, tillæg A, side 61, at
»Statens Serum Institut udfører forsknings- og
udviklingsopgaver på et internationalt højt niveau, da
dette er en forudsætning for at kunne løse
instituttets opgaver. Samtidig bidrager instituttet til uddannelse
inden for instituttets arbejdsområde.«
2.2.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser og
den foreslåede ordning
Statens Serum Institut er ophørt med
egenproduktion af vacciner. Statens Serum Institut foretager dog
fortsat vaccineforskning og arbejder bl.a. med udvikling af nye
vacciner mod f.eks. tuberkulose. Denne del er ikke solgt fra, og
vaccineforskning er således fortsat en integreret del af
instituttet. Området finansieres primært via
kommercialiserings- og fondsindtægter.
Statens Serum Instituts beredskabsfunktion er
blevet udvidet til det veterinære område i samarbejde
med Københavns Universitet og udgør en ny opgave for
instituttet.
Statens Serum Institut bedriver desuden i dag
videnskabelig forskning, der understøtter instituttets
myndighedsopgaver, med henblik på styrkelse af
overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse af
smitsomme sygdomme og infektioner. Statens Serum Instituts
forskningsaktiviteter inkluderer forskning i folkesundhed og
vaccineprogrammer og epidemiologisk forskning (dvs. forskning i
sygdoms- og helbredsproblemers forekomst, årsager og
konsekvenser).
Sundheds- og Ældreministeriet finder, at
formålsparagraffen i sundhedsloven vedrørende Statens
Serum Institut bør afspejle instituttets ændrede
opgaver.
Sundheds- og Ældreministeriet
foreslår derfor en ændring af formålsparagraffen
i sundhedslovens § 222, således at det fremgår,
hvilke opgaver der i dag er placeret hos Statens Serum Institut. I
den forbindelse foreslås det tydeliggjort, at Statens Serum
Institut ikke længere skal sikre vaccineforsyningen ved
fremstilling af vacciner, men fremadrettet alene ved fremskaffelse
(indkøb).
Dernæst foreslås det
tilføjet i formålsparagraffen, at Statens Serum
Institut varetager opgaver på området for det
veterinære beredskab. Endeligt foreslås det
præciseret i lovbemærkningerne, at Statens Serum
Institut udfører forskning, som også kan være
epidemilogisk forskning.
3. Databeskyttelsesretlige regler
3.1. Databeskyttelsesforordning og
databeskyttelseslov
Behandling af personoplysninger er reguleret
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af
27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (herefter databeskyttelsesforordningen) og lov om
supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af persono?plysninger og om
fri udveksling af sådanne oplysninger (herefter
databeskyttelsesloven).
Databeskyttelsesforordningens artikel 5
fastlægger en række grundlæggende
behandlingsprincipper, der skal være opfyldt ved al
behandling af personoplysninger, herunder bl.a. krav om, at
oplysningerne behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og
legitime formål og ikke må viderebehandles på en
måde, der er uforenelig med disse formål. Oplysninger
skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere
tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål,
hvortil de pågældende persono?plysninger behandles, jf.
artikel 5, stk. 1, litra e.
Databeskyttelsesforordningens artikel 6
fastlægger mulighederne for at behandle personoplysninger.
Det fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk.
1, at behandling kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst
ét af de forhold, der er nævnt i bestemmelsen,
gør sig gældende, herunder bl.a. hvis den registrerede
har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger til et
eller flere specifikke formål, jf. artikel 6, stk. 1, litra
a, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til
udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som
henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. artikel 6, stk. 1,
litra e.
Det følger endvidere af artikel 6, stk.
2, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre mere
specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
databeskyttelsesforordningens bestemmelser om behandling med
henblik på overholdelse af bl.a. artikel 6, stk. 1, litra e,
ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til
behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig
behandling.
Det følger herudover af
databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 3, at grundlaget for
behandling i henhold til stk. 1, litra e, skal fremgå af
EU-retten eller af medlemsstaternes nationale ret, som den
dataansvarlige er underlagt. Formålet med behandlingen skal
være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt
angår den behandling, der er omhandlet i stk. 1, litra e,
være nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse, eller som henhører under offentlig
myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået
pålagt. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke
bestemmelser med henblik på at tilpasse anvendelsen af
bestemmelserne i denne forordning, herunder de generelle
betingelser for lovlighed af den dataansvarliges behandling, hvilke
enheder personoplysninger må videregives til,
formålsbegrænsninger m.v.
Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, at behandling af
en række særlige kategorier af oplysninger (herefter
følsomme personoplysninger) er forbudt. Der gælder
imidlertid en række undtagelser til dette forbud.
Det følger af artikel 9, stk. 2, litra
h, at stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis behandling er
nødvendig med henblik på forebyggende medicin eller
arbejdsmedicin til vurdering af arbejdstagerens erhvervsevne,
medicinsk diagnose, ydelse af social- og sundhedsomsorg eller
-behandling eller forvaltning af social- og sundhedsomsorg og
-tjenester på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret eller i henhold til en kontrakt med en sundhedsperson
og underlagt de betingelser og garantier, der er omhandlet i stk.
3.
Det fremgår af artikel 9, stk. 3, at
personoplysninger som omhandlet i stk. 1, herunder
helbredsoplysninger, kan behandles til de formål, der er
omhandlet i stk. 2, litra h, hvis disse oplysninger behandles af en
fagperson, der har tavshedspligt i henhold til EU-retten eller
medlemsstaternes nationale ret eller regler, der er fastsat af
nationale kompetente organer, eller under en sådan persons
ansvar eller af en anden person, der også har tavshedspligt i
henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret eller
regler, der er fastsat af nationale kompetente organer.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 2, litra i, finder behandlingsforbuddet i stk. 1 desuden ikke
anvendelse, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til
samfundsinteresser på folkesundhedsområdet, f.eks.
beskyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedsrisici
eller sikring af høje kvalitets- og sikkerhedsstandarder for
sundhedspleje og lægemidler eller medicinsk udstyr på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som
fastsætter passende og specifikke foranstaltninger til
beskyttelse af den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,
navnlig tavshedspligt.
Det fremgår endelig af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 4, at medlemsstaterne
kan opretholde eller indføre yderligere betingelser,
herunder begrænsninger for behandling af genetiske data,
biometriske data eller helbredsoplysninger.
I databeskyttelsesloven er fastsat supplerende
nationale bestemmelser om behandling af personoplysninger inden for
det råderum, som databeskyttelsesforordningen har overladt
til medlemsstaterne. Det følger bl.a. af
databeskyttelseslovens § 7, stk. 3, at behandling af
oplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 9,
stk. 1, kan ske, hvis behandlingen er nødvendig med henblik
på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose,
sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af læge-
og sundhedstjenester, og behandlingen af oplysningerne foretages af
en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er
undergivet tavshedspligt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 2, litra h.
Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j, at
behandling af oplysninger, som nævnt i artikel 9, stk. 1, kan
ske bl.a., hvis behandlingen er nødvendig til
arkivformål i samfundets interesse, til videnskabelige eller
historiske forskningsformål eller til statistiske
formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, på
grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og
står i rimeligt forhold til det mål, der
forfølges, respekterer det væsentligste indhold af
retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke
foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes
grundlæggende rettigheder og interesser.
Det følger af databeskyttelseslovens
§ 10, stk. 1, at oplysninger som nævnt i
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1, og artikel 10,
dvs. følsomme personoplysning, må behandles, hvis
dette alene sker med henblik på at udføre statistiske
eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig
samfundsmæssig betydning, og hvis behandlingen er
nødvendig af hensyn til udførelsen af
undersøgelserne. Det følger endvidere af
databeskyttelseslovens § 10, stk. 2, at de oplysninger, der er
omfattet af stk. 1, ikke senere må behandles i andet end
videnskabeligt eller statistisk øjemed. Det samme
gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i
statistisk eller videnskabeligt øjemed efter
databeskyttelsesforordningens artikel 6. Databeskyttelseslovens
§ 10 er fastsat inden for rammerne af
databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j.
Kravene til behandlingssikkerhed fremgår
direkte af databeskyttelsesforordningen, herunder bl.a.
databeskyttelsesforordningens artikel 32 om
behandlingssikkerhed.
Det fremgår heraf, at den dataansvarlige
og databehandleren under hensyntagen til det aktuelle tekniske
niveau, implementeringsomkostningerne og den pågældende
behandlings karakter, omfang, sammenhæng og formål samt
risiciene af varierende sandsynlighed og alvor for fysiske
personers rettigheder og frihedsrettigheder skal gennemføre
passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre
et sikkerhedsniveau, der passer til disse risici, herunder bl.a.,
alt efter hvad der er relevant, de i litra a-d nævnte
foranstaltninger. Udgangspunktet er således, at behandling af
personoplysninger er forbundet med risici for fysiske personers
rettigheder og frihedsrettigheder. Princippet er herefter, at der
skal etableres et sikkerhedsniveau, som passer til disse risici ved
hjælp af passende tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, som skal gennemføres af den dataansvarlige
og eventuelle databehandlere.
Databeskyttelsesforordningens artikel 32
foreskriver ikke præcist, hvilke foranstaltninger der skal
træffes, men i forordningen nævnes en række
ikke-udtømmende eksempler på foranstaltninger, der kan
være relevante at indføre. Det kan eksempelvis
være pseudonymisering og kryptering af personoplysninger.
Andre relevante foranstaltninger kan være foranstaltninger
til sikring af, at det er muligt efterfølgende at
undersøge og fastslå om og af hvem, der er behandlet
personoplysninger (logning), fastsættelse af interne regler
om organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder
sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger
og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer. Det er
herefter den dataansvarlige og eventuelle databehandlere, der er
forpligtede til - ud fra en vurdering af de risici behandlingen
udgør - at beslutte, hvilke foranstaltninger der skal
gennemføres for at skabe et tilstrækkeligt
sikkerhedsniveau.
Der henvises i øvrigt til
Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om
databeskyttelsesforordningen, kapitel 5 og Datatilsynets vejledning
om behandlingssikkerhed, juni 2018.
3.2. Lovforslagets
forhold til databeskyttelsesforordningen
Databeskyttelsesforordningen har direkte
virkning i Danmark, hvilket betyder, at der som udgangspunkt ikke
må være anden dansk lovgivning, der regulerer
behandling af personoplysninger, i det omfang dette er reguleret i
databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen giver imidlertid,
som anført ovenfor i afsnit 3.1., inden for en lang
række områder mulighed for, at der i national ret kan
fastsættes bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af
forordningen.
Det er Sundheds- og Ældreministeriets
opfattelse, at de foreslåede bestemmelser i lovforslaget kan
vedtages inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens
artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3, sammenholdt
med artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3, artikel 9,
stk. 2, litra i, og artikel 9, stk. 4. Særligt for så
vidt angår de foreslåede bestemmelser i lovforslagets
§ 1, nr. 1-2, om digitalt supplement til sundhedskortet
bemærkes det, at det forudsættes, at det digitale
supplement til sundhedskortet udarbejdes i overensstemmelse med
gældende databeskyttelsesretlige regler, herunder reglerne om
behandlingssikkerhed i databeskyttelsesforordningens kapitel 5.
Det bemærkes i øvrigt, at
lovforslagets § 1, nr. 4-6, der ændrer i sundhedslovens
§ 222, stk. 1, vedrørende Statens Serum Instituts
formål og myndighedsopgaver, efter Sundheds- og
Ældreministeriets opfattelse er en supplerende national
bestemmelse om behandling af personoplysninger, som ligger inden
for det råderum, som databeskyttelsesforordningen har
overladt til medlemsstaterne i artikel 9, stk. 2, litra i.
Databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk.
2 litra i, der vedrører samfundsinteresser på
folkesundhedsområdet som f.eks. beskyttelse mod
grænseoverskridende sundhedsrisici, forudsætter at
behandlingen af personoplysninger sker på grundlag af
nationale regler eller (andre) EU-regler for, at forbuddet i
artikel 9, stk. 1, kan anses for fraveget.
Det fremgår af betænkning nr.
1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, kapitel 3, afsnit
3.8.3.10, som handler om det nationale råderum i artikel 9,
stk. 2, at det må antages at være tilstrækkeligt,
at den pågældende behandling af personoplysninger er
forudsat i særlovgivningen, og at
det ikke anses for et krav, at den pågældende
særlovgivning indeholder en udtrykkelig regel om behandlingen
af personoplysninger.
Statens Serum Instituts behandling af
personoplysninger som led i udførelsen af instituttets
myndighedsopgaver anses på den baggrund for forudsat i
sundhedslovens § 222, stk. 1, uanset at bestemmelsen ikke
indeholder udtrykkelige regler om behandling af personoplysninger.
Særligt vedrørende forskning bemærkes det, at
Statens Serum Institut behandler personoplysninger til
forskningsformål inden for rammerne af gældende
lovgivning, herunder databeskyttelseslovens § 10, som er
fastsat inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel
9, stk. 2, litra j.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.
for en nærmere beskrivelse af reglerne i
databeskyttelsesforordningen.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om digitalt supplement til det gule
sundhedskort medfører i sig selv ikke udgifter, men det er
en forudsætning for den senere udmøntning af
lovforslaget, at der udvikles et digitalt supplement til
sundhedskortet
Det er hensigten, at udviklingen af det
digitale supplement til sundhedskortet, herunder den
efterfølgende drift, forankres i Digitaliseringsstyrelsen.
Udviklingen af det digitale supplement til sundhedskortet forventes
afsluttet senest primo 2022.
Det vurderes, at de samlede udgifter til
udvikling af det digitale supplement til sundhedskortet, herunder
løsninger til tilslutning til det digitale supplement til
sundhedskortet samt løsning til frivilligt fravalg af det
nuværende fysiske sundhedskort vil udgøre omkring 10
mio. kr. Hertil vil komme driftsudgifter på årligt ca.
1 mio. kr., idet løsningen for det digitale supplement til
sundhedskortet forventes etableret i delvis sammenhæng med
udviklingen af det digitale kørekort.
Det er i Aftale om regionernes økonomi
for 2020 aftalt at udvikle et digitalt sundhedskort til de borgere,
som ønsker det. Kommuner og regioners omkostninger til
udvikling af sundhedskortet på i alt 8 mio. kr. finansieres
af midler fra den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi,
og driftsudgifter finansieres af bevillingen til den
fællesoffentlige infrastruktur. Ud over de 8 mio. kr.
finansierer staten 2 mio. kr., således, at der i alt er
finansiering på 10 mio. kr.
I forhold til for eksempel offentlige sygehuse
kan der være begrænsede udgifter, hvis disse
ønsker at kunne aflæse det digitale supplement til
sundhedskortet maskinelt, men ikke allerede har etableret for
eksempel stregkodelæsere. Det vurderes dog umiddelbart at
være meget begrænsede udgifter.
Kommuner og regioner har mulighed for at
indgå aftaler om tilpasning af relevante digitale platforme,
for eksempel hjemmesider, hvorpå flytteløsninger eller
løsninger til lægeskift udstilles, så borgerne
ved registrering af flytning eller skift af læge
præsenteres for muligheden for at hente digitalt sundhedskort
samt eventuelt muligheden for at framelde det fysiske sundhedskort.
Sådanne aftaler vil kunne medføre økonomiske og
administrative konsekvenser for regioner og kommuner i
begrænset omfang.
Lovforslagets del om digitalt supplement til
det gule sundhedskort skønnesherudover ikke at
medføre økonomiske konsekvenser.
For så vidt angår lovforslagets
del om Statens Serum Instituts formålsparagraf, vurderes
forslaget ikke at have offentlige økonomiske
konsekvenser.
Med lovforslaget sikres et
tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for allerede eksisterende
aktiviteter i forbindelse med Statens Serum Instituts varetagelse
af opgaver, hvorfor der ikke er offentlige økonomiske
konsekvenser forbundet hermed.
Lovforslaget om et digitalt supplement til
sundhedskortet sikrer, at lovgivningen er digitaliseringsklar og
medfører øget datasikkerhed for de borgere, der
vælger alene at anvende et digitalt sundhedskort. Forslaget
mindsker desuden mulighederne for misbrug og snyd med
sundhedskortet ved, at færre borgere bærer rundt
på fysiske kort. Endvidere forbedres den eksisterende
automatiske sagsbehandling i forhold til bl.a. brug eller
ændring af borgernes sundhedskort. Forslaget genbruger de
eksisterende data fra det eksisterende fysiske sundhedskort og vil
udnytte eksisterende elementer i den offentlige digitale
infrastruktur. Med lovforslaget lettes borgernes dokumentation af
retten til sundhedsydelser samtidig, idet væsentligt
færre borgere formodes at møde op hos f.eks.
lægen uden smartphone i forhold til det nuværende antal
borgere, som møder op uden at medbringe det fysiske
sundhedskort. Dette letter dermed også kontakten og
kommunikationen med sundhedsvæsenet.
Vedrørende lovforslagets del om Statens
Serum Instituts formålsparagraf indeholder ændringerne
ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det
offentlige.
Det vurderes, at de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning er fulgt i lovforslaget.
Princippet om enkle og klare regler vurderes
således at være opfyldt, da regler og begreber er
formuleret på en klar, enkel, entydig og konsistent
måde.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget om digitalt supplement til
sundhedskortet fastsætter ikke regler for, hvorledes en
borger, der ønsker at dokumentere sin ret til ydelser efter
loven skal præsentere det digitale supplement til
sundhedskortet overfor for eksempel en privatpraktiserende udbyder
af ydelser efter loven, herunder, hvorledes dokumentationen for
retten til ydelser efter loven aflæses af den
privatpraktiserende udbyder af ydelser efter loven. Forslaget
medfører derfor ikke i sig selv udgifter for udbydere af
offentlige sundhedsydelser efter loven.
Privatpraktiserende udbydere af ydelser efter
loven på de enkelte praksisområder kan dog vælge
at aftale at fremme maskinel aflæsning af sundhedskort,
herunder også det digitale supplement til sundhedskortet. Der
kan være udgifter forbundet med sådanne aftaler for de
enkelte privatpraktiserende udbydere af ydelser efter loven,
afhængig af hvorledes sådanne aftaler eventuelt
udformes.
Lovforslagets del vedrørende Statens
Serum Instituts formålsparagraf vurderes ikke at have
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
De øvrige elementer i lovforslaget
vurderes ikke at have administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Endelig vurderes det, at lovforslaget ikke har
relevans for principperne for agil erhvervsrettet regulering.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om digitalt supplement til
sundhedskortet medfører ikke negative administrative
konsekvenser for borgerne, men vurderes i visse tilfælde at
kunne medføre en administrativ lettelse for de borgere, der
ønsker at anvende det digitale supplement, f.eks. i
tilfælde, hvor man har glemt det fysiske sundhedskort, eller
for forældre, der opbevarer deres børns sundhedskort.
Borgere, der ønsker at fastholde de nuværende fysiske
sundhedskort, skal ikke foretage sig noget, og deres ret til
offentlige sundhedsydelser ændres ikke med lovforslaget.
Borgere, der ønsker at anvende det
digitale supplement til sundhedskortet, vil via en offentlig
selvbetjeningsløsning eller via anden relevant kanal kunne
opnå adgang til det digitale supplement til sundhedskortet.
Borgerne vil her for eksempel skulle identificere sig med NemID
eller lignende i forbindelse med selve tilslutningen til det
digitale supplement til sundhedskortet for at verificere deres ret
til et sundhedskort og dermed også et digitalt supplement til
sundhedskortet. Herefter vil borgerne kunne anvende det digitale
supplement på samme vis som det nuværende fysiske kort.
Lovforslaget medfører på den baggrund positive
administrative konsekvenser for borgerne.
Når det bliver muligt at fravælge
det fysiske kort forventes det, at borgere, der ønsker at
fravælge det fysiske sundhedskort vil kunne gøre det
via en offentlig selvbetjeningsløsning. Borgerne vil her for
eksempel skulle identificere sig med NemID eller lignende.
Lovforslagets andet element vedr. Statens
Serum Institut og infektionsberedskabet har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets element om digitalt supplement
til sundhedskortet vurderes på sigt, når det
muliggøres at fravælge det fysiske sundhedskort, at
nedbringe produktionen af sundhedskort i plastik. Lovforslaget har
derfor en relevant positiv miljømæssig konsekvens.
For så vidt angår de øvrige
dele af forslaget vurderes disse ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har fra den 5.
december 2019 til den 6. januar 2012 været sendt i
høring hos følgende myndigheder, organisationer
m.v.:
3F, Advokatrådet, AJ Vaccines,
Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Ansatte Tandlægers
Organisation, Ansatte Tandlægers Organisation,
Arbejdstilsynet, ATP, Bedre Psykiatri,
Beskæftigelsesministeriet, Brancheforeningen for Private
Hospitaler og Klinikker, Center for Biosikring og Bioberedskab,
Danmarks Apotekerforening, Danmarks Optikerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk IT - Råd for
IT-og persondatasikkerhed, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk
Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk
Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Standard, Dansk
Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister,
Danske Bioanalytikere, Danske Dental Laboratorier, Danske
Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske
Seniorer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige
Tandlæger, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Dyrlægeforening, Den Nationale Videnskabsetiske
Komité, Det Centrale Handicapråd, Det Etiske
Råd, Diabetesforeningen, Dyrenes Beskyttelse,
Ergoterapeutforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet,
Erhvervsstyrelsen, Farmakonomforeningen, Finansministeriet,
Finanstilsynet, FOA, Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af
Kliniske Diætister, Foreningen af Kommunale Social-,
Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af
Speciallæger, Forsikring & Pension,
Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grønlands
Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen,
Industriforeningen for Generiske og Biosimilære
Lægemidler, Institut for Menneskerettigheder,
Jordemoderforeningen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og
Ernæringsforbundet, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug
& Fødevarer, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
(LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser
og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen, Lægemiddelstyrelsen,
Medicoindustrien, Miljø- og Fødevareministeriet
(Afdeling for Ligestilling), Organisationen af
Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Patientforeningen i Danmark,
Patientforeningernes Samvirke, Pharmadanmark, Praktiserende
Lægers Organisation, Praktiserende Tandlægers
Organisation, Psykolognævnet, Radiograf Rådet, Region
Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden
på Grønland, Rigspolitiet, Rådet for Digital
Sikkerhed, Rådet for Socialt Udsatte, Scleroseforeningen,
Seges, Sjældne Diagnoser, Social- og Indenrigsministeriet,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statens Serum Institut,
Statsministeriet, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhed Danmark,
Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsstyrelsen,
Strålebeskyttelse, Tandlægeforeningen,
Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning,
Udviklingshæmmedes Landsforbund, ViNordic, Yngre Læger,
ÆldreForum, Ældresagen og Økologisk
Landsforening.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Forslaget vedrørende Statens Serum
Instituts infektionsberedskab og overvågning af smitsomme
sygdomme vurderes ikke at have økonomiske
konsekvenser. | Forslaget om digitalt supplement til det
gule sundhedskort medfører i sig selv ingen udgifter, men
det bemærkes, at det i Aftale om regionernes økonomi
for 2020 er aftalt at udvikle et digitalt sundhedskort til de
borgere, som ønsker det. Kommuner og regioners omkostninger
til udvikling af sundhedskortet på i alt 8 mio. kr.
finansieres af midler fra den fællesoffentlige
digitaliseringsstrategi, og driftsudgifter på 1 mio. kr.
årligt finansieres af bevillingen til den
fællesoffentlige infrastruktur. Ud over de 8 mio. kr.
finansierer staten 2 mio. kr., således, at der i alt er
finansiering på 10 mio. kr. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Vedrørende lovens del om digitalt
supplement til sundhedskortet er der mulighed for, at de
privatpraktiserende udbydere af ydelser efter loven på de
enkelte praksisområder kan aftale at fremme maskinel
aflæsning af sundhedskort, herunder også det digitale
supplement til sundhedskortet. Der kan være udgifter
forbundet med sådanne aftaler for de enkelte
privatpraktiserende udbydere af ydelser efter loven, afhængig
af, hvorledes sådanne aftaler eventuelt udformes. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Forslaget om digitalt supplement til
sundhedskortet vurderes i visse tilfælde at kunne
medføre en administrativ lettelse for de borgere, der
ønsker at anvende det digitale supplement. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Lovforslagets element om digitalt
supplement til sundhedskortet vurderes på sigt, når det
muliggøres at fravælge det fysiske sundhedskort, at
nedbringe produktionen af sundhedskort i plastik. Lovforslaget har
derfor en relevant positiv miljømæssig
konsekvens. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering] / Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter sundhedslovens § 12, stk. 1,
udsteder kommunalbestyrelsen sundhedskort som bevis til personer,
der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet
gælder som dokumentation for retten til ydelser efter
loven.
Det følger af sundhedslovens § 12,
stk. 2, at ansøgning om sundhedskort efter stk. 1 skal
indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale
selvbetjeningsløsning, som kommunen stiller til
rådighed. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen med mindre, der kan
ses bort fra kravet om digital selvbetjening i medfør af
stk. 4 om særlige forhold eller stk. 5 om
ekstraordinære tilfælde.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 1, 2. pkt., efter
»Kortet« indsættes », som kan være
fysisk eller digitalt,«, hvorefter kortet, som kan være
fysisk eller digitalt, vil gælde som dokumentation for retten
til ydelser efter loven.
Forslaget indebærer, at sundhedskortet,
som gælder som dokumentation for retten til ydelser efter
loven, fremover både kan være fysisk, men også -
som udgangspunkt som et supplement til det fysiske - kan være
digitalt. Borgere, der er berettigede til at få udstedt et
sundhedskort efter lovens § 12, stk. 1, vil med forslaget
kunne tilslutte sig det digitale supplement til sundhedskortet.
Ændringen indebærer endvidere, at
kommunalbestyrelsen fortsat - som ved det fysiske kort - i
forbindelse med udstedelsen af sundhedskortet skal sikre, at
betingelserne herfor er opfyldt, ligesom reglerne i § 12, stk.
2-5, om ansøgning om sundhedskort også vil gælde
for det digitale sundhedskortet. Det bemærkes i den
forbindelse, at henvendelser fra borgere om f.eks. fejl eller
lignende vedrørende sundhedskort, herunder det digitale
supplement til sundhedskortet, fortsat skal ske til
kommunalbestyrelserne.
Ved »digitalt« forstås en
digital udgave af det eksisterende fysiske sundhedskort - det vil
sige et digitalt sundhedskort, der kan fremvises på en mobil
enhed, f. eks. en mobiltelefon eller smart phone, som kan
tilgå internettet, anvende såkaldte apps og fremvise
digitale billeder.
Der er dermed tale om en visuel, digital
dokumentation for retten til ydelser efter loven, som en borger
skal kunne fremvise for at modtage ydelser efter loven. Et digitalt
supplement til sundhedskortet skal således kunne indhentes af
borgerne og fremvises af borgerne på en skærm på
en mobil enhed, for eksempel en mobiltelefon eller smart phone med
mulighed for adgang til internettet, hvorfra de relevante
oplysninger i forhold til modtagelse af en ydelse efter loven enten
kan aflæses manuelt eller maskinelt, for eksempel ved
aflæsning af stregkode. Typisk vil en sådan fremvisning
kunne ske i form af en såkaldt app, men andre muligheder for
at fremvise et digitalt supplement til sundhedskortet vil
også være mulige.
Det digitale supplement til sundhedskortet,
som foreslås med lovforslaget, sidestilles således med
det eksisterende fysiske sundhedskort. Det vil sige, at borgerne
kan anvende det digitale supplement til sundhedskortet som
dokumentation for retten til sundhedsydelser efter loven på
samme vis, som de kan anvende det eksisterende fysiske
sundhedskort.
Borgere, som vælger at tilslutte sig det
digitale supplement til sundhedskortet, får derved med
lovforslaget en ret til - når den tekniske løsning er
på plads - at anvende det digitale supplement til
sundhedskortet som dokumentation for retten til ydelser efter
loven. Det betyder, at borgerne kan anvende det digitale supplement
til sundhedskortet i situationer, hvor borgerne modtager ydelser
ved f.eks. en privatpraktiserende sundhedsperson, som udbyder
ydelser efter loven, f.eks. en lægekonsultation ved borgerens
almenpraktiserende læge.
Det bemærkes, at retten til at anvende
et digitalt supplement til sundhedskortet forudsætter, at den
tekniske løsning for det digitale supplement til
sundhedskortet er udviklet. Udviklingen af det digitale supplement
til sundhedskortet forventes afsluttet senest primo 2022. Borgerne
vil således ikke kunne anvende et digitalt supplement til
sundhedskortet, før denne udvikling er afsluttet. Herefter
forventes det, at det digitale supplement udstilles på for
eksempel en offentlig hjemmeside eller en app store med henblik
på, at borgerne kan hente og tilslutte sig det digitale
supplement til sundhedskortet.
En borger, der har tilsluttet sig det digitale
supplement til sundhedskortet, og samtidig er i besiddelse af det
fysiske sundhedskort, vil efter lovforslaget frit kunne
vælge, hvilket af de to former for dokumentation for retten
til at modtage ydelser efter loven, der ønskes anvendt.
Til nr. 2
Efter sundhedslovens § 12, stk. 7,
fastsætter sundheds- og ældreministeren nærmere
regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og
inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af
gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.
Det foreslås, at der i § 12, stk. 7, efter »indhold,
udstedelse« indsættes », tilslutning, frivillig
framelding«, hvorefter sundheds- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse,
indhold, udstedelse, tilslutning, frivillig framelding og
inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af
gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.
Forslaget indebærer således, at
sundheds- og ældreministeren - udover at kunne
fastsætte nærmere regler om udformning, anvendelse,
indhold, udstedelse og inddragelse af sundhedskortet samt om
opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf, som
det hidtil også har været muligt for det fysiske
sundhedskort - desuden vil kunne fastsætte nærmere
regler om tilslutning og frivillig framelding af kortet.
Det overordnede formål med den
foreslåede ændring af bemyndigelsesbestemmelsen er at
bemyndige sundheds- og ældreministeren til at kunne
fastsætte regler om det digitale supplement til
sundhedskortet, herunder at sikre muligheden for løbende at
kunne tilpasse udformning og indhold af det digitale supplement til
det fysiske sundhedskort til de faktiske behov, herunder at sikre
en teknologineutral lovgivning på området. Endvidere
kan krav til for eksempel oplysninger på det digitale
supplement til sundhedskortet reguleres på samme vis som for
det nuværende fysiske sundhedskort. Det bemærkes i den
forbindelse, at lovforslaget ikke ændrer på den
gældende bestemmelse for fastsættelse af regler om det
fysiske sundhedskort.
Sundheds- og ældreministeren vil kunne
udmønte bemyndigelsesbestemmelsen løbende,
således at der efter lovforslaget kan fastsættes regler
for de enkelte elementer delvist eller trinvist, for eksempel i
takt med, at de tekniske og administrative forhold omkring det
digitale supplement til sundhedskortet udvikles.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
bestemmelsen kunne fastsætte regler om udformning af et
digitalt supplement til det fysiske sundhedskort. Sundheds- og
ældreministeren kan bl.a. fastsætte regler om farve og
layout på det digitale sundhedskort, herunder med henblik
på at sikre et vist niveau for genkendelighed for borgerne i
forhold til det eksisterende fysiske sundhedskort. Sundheds- og
ældreministeren kan endvidere fastsætte regler om,
hvorledes det digitale supplement til sundhedskortet skal udformes
i relation til maskinel aflæsning, for eksempel ved
stregkodeaflæsning, aflæsning af QR-kode eller anden
maskinel metode til aflæsning af relevante oplysninger. Det
bemærkes i den forbindelse, at det digitale supplement til
sundhedskortet ikke vil kunne indeholde en magnetstribe som det
nuværende fysiske sundhedskort.
Sundheds- og ældreministeren vil
endvidere efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om
anvendelse af et digitalt supplement til det fysiske sundhedskort.
Sundheds- og ældreministeren vil blandt andet kunne
fastsætte regler om den praktiske anvendelse af det digitale
sundhedskort, når det anvendes til at dokumentere retten til
ydelser efter sundhedsloven, herunder, at det er frivilligt, om
borgerne anvender det digitale supplement til sundhedskortet,
når det bliver muligt at tilslutte sig det digitale
supplement til sundhedskortet. Der vil herunder kunne
fastsættes regler om eventuelle krav til visningen af det
digitale supplement til sundhedskortet på borgerens mobile
enhed eller måden, som aflæsningen af det digitale
supplement til sundhedskortet foretages, hvis dette vurderes
nødvendigt. I givet fald bør disse regler så
vidt muligt svare til regler, der måtte være fastsat
herom for det fysiske sundhedskort, med mindre andet vurderes
nødvendigt. Der vil i den forbindelse endvidere kunne
fastsættes regler om, at en borger kan have adgang til at
vise sit digitale supplement til sundhedskortet fra forskellige
mobile enheder.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
bestemmelsen videre kunne fastsætte regler om indhold
på det digitale supplement til det fysiske sundhedskort. Med
indhold forstås i den forbindelse de oplysninger, der
fremgår ved visning af det digitale supplement til
sundhedskortet, eller som kan aflæses maskinelt af det
digitale supplement til sundhedskortet. Sundheds- og
ældreministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om, at
kortet - som det fysiske sundhedskort - skal indeholde oplysninger
som borgerens navn, adresse, personnummer samt sygesikringsgruppe
og læge, herunder kontaktoplysninger om lægen. Det
bemærkes, at der som udgangspunkt kun kan fastsættes
forskellige regler om indhold af henholdsvis det fysiske
sundhedskort og et digitalt supplement hertil, hvis dette vurderes
konkret nødvendigt, ligesom der også kun kan
fastsættes regler om eventuelt foto, hvis dette vurderes
relevant.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
bestemmelsen kunne fastsætte regler om udstedelse af et
digitalt supplement til det fysiske sundhedskort. Det
bemærkes i den forbindelse, at sådanne regler vil blive
fastsat i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i
§ 12, hvorefter kommunalbestyrelsen efter stk. 1 udsteder
sundhedskort og således sikrer, at betingelserne for
udstedelse af et sundhedskort er opfyldt.
Sundheds- og ældreministeren vil
derudover efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om
tilslutning til det digitale supplement til det fysiske
sundhedskort. Ministeren vil bl.a. kunne fastsætte regler om,
hvor og hvordan og under hvilke betingelser borgerne kan tilslutte
sig det digitale supplement til sundhedskortet - for eksempel at
det kan hentes på en offentlig hjemmeside eller via en
app-store. Der kan herunder fastsættes regler om
særlige krav til borgere ved tilslutningen til det digitale
supplement til sundhedskortet, herunder for eksempel krav om
verificering af borgernes identitet ved NemID, således, at
det kan sikres, at en borger kun kan hente et digitalt supplement
til det eller de sundhedskort, som borgeren er berettiget til, det
vil sige sig selv og eventuelle børn, som borgeren har
forældremyndigheden over, jf. lige nedenfor.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
bestemmelsen desuden kunne fastsætte regler om, at borgere,
uanset om de i øvrigt selv er tilsluttet det digitale
supplement til sundhedskortet, kan tilslutte sig et digitalt
supplement til det fysiske sundhedskort for deres børn under
15 år, som de har forældremyndigheden over. Begge
forældremyndighedsindehavere vil således kunne
være i besiddelse af adgang til barnets digitale supplement
til sundhedskortet via deres egen mobile enhed, herunder i
tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaverne for
eksempel ikke deler adresse eller er skilt.
Herudover vil ministeren kunne fastsætte
regler om, at borgere, der frivilligt har frameldt det fysiske
sundhedskort, har mulighed for på ny at tilmelde sig det
fysiske sundhedskort, hvis borgerne måtte ønske dette.
Det bemærkes i den forbindelse, at borgere, der har frameldt
det fysiske sundhedskort, jf. lige nedenfor, vil være
nødsaget til at skulle anvende det digitale supplement til
sundhedskortet, indtil de modtager et nyt fysisk sundhedskort, hvis
de ikke længere ønsker at anvende det digitale
supplement til sundhedskortet.
Sundheds- og Ældreministeren kan efter
bestemmelsen fastsætte regler om frivilligt fravalg af det
fysiske sundhedskort for de borgere, der har tilsluttet sig det
digitale supplement til sundhedskortet. Sundheds- og
ældreministeren kan blandt andet fastsætte regler om,
hvorledes en sådan framelding kan og skal foretages. Det
bemærkes, at muligheden for at framelde det fysiske
sundhedskort alene vil kunne ske, hvis borgeren har tilsluttet sig
det digitale supplement til sundhedskortet. Sundheds- og
ældreministeren vil endvidere kunne fastsætte regler
om, at den samme personkreds kan framelde det fysiske sundhedskort
for børn under 15 år, som de har
forældremyndigheden over, uafhængig af, om de i
øvrigt selv er tilmeldt det digitale supplement til
sundhedskortet eller har frameldt det fysiske sundhedskort.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsætte
regler om inddragelse af sundhedskort. Der vil bl.a. kunne
fastsættes regler om, at ved ophør af en borgers ret
til et sundhedskort, vil den pågældende borgers
eventuelle digitale supplement til sundhedskortet skulle blokeres,
således det ikke længere vil være muligt at
fremvise på en mobil enhed. Der vil endvidere bl.a. kunne
fastsættes regler om, at borgeren skal »slette«
det digitale supplement til sundhedskortet ved ophør af
retten til sundhedskort.
Sundheds- og ældreministeren kan efter
bestemmelsen fastsætte regler om opkrævning af gebyr
for udstedelse og fornyelse af det digitale supplement til
sundhedskortet, hvis dette vurderes nødvendigt. Det
bemærkes, at det for nuværende ikke er hensigten med
lovforslaget, at der skal kunne opkræves gebyrer i
forbindelse med det digitale supplement til sundhedskortet,
herunder i forbindelse med opdatering af oplysninger på det
digitale supplement til sundhedskortet, for eksempel ved flytning
og adresseændring, såfremt borgerne anvender en
offentlig selvbetjeningsløsning til at opdatere
oplysningerne. Lovforslaget er dog ikke til hinder herfor,
såfremt der viser sig behov herfor. Det bemærkes, at
borgere, der har tilsluttet sig det digitale supplement til
sundhedskortet, men som ikke har frameldt det fysiske sundhedskort,
fortsat vil være omfattet af de gældende regler om
gebyrer for udstedelse og fornyelse af det fysiske
sundhedskort.
Det bemærkes, at sundheds- og
ældreministeren kan vælge at udmønte elementerne
i bemyndigelsesbestemmelsen delvis, for eksempel i takt med den
relevante tekniske eller administrative udvikling for det digitale
supplement til sundhedskortet. Regler om frivillig framelding af
det fysiske sundhedskort vil dog ikke kunne udmøntes
før, at regler om det digitale supplement til sundhedskortet
er udmøntet.
Til nr. 3
Det følger af sundhedslovens § 157
a, stk. 11, 1. pkt., at sundheds- og ældreministeren
fastsætter nærmere regler om Statens Serum Instituts
adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med
henblik på at udsende påmindelser om vaccination med
vacciner, der indgår i det danske
børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved
individuelt behov. Det følger endvidere af § 157 a,
stk. 11, 2. pkt., at ministeren fastsætter regler om Statens
Serum Instituts udsendelse af påmindelser om disse
vaccinationer.
Det følger af bemærkningerne til
§ 157 a, stk. 11, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 101 som
fremsat, s. 4 at der i medfør af bemyndigelsen bl.a.
fastsættes regler om, at Statens Serum Institut sender
påmindelser om manglende vaccination med vacciner, der
indgår i det danske børnevaccinationsprogram, til
forældremyndighedsindehaveren og påmindelser om
manglende hepatitis B vaccination til barnets mor og praktiserende
læge.
Der er i medfør af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 157 a, stk. 11, fastsat regler i
bekendtgørelse nr. 1040 af 10. oktober 2019 om udsendelse af
påmindelser med henblik på at forbedre tilslutningen
til børnevaccinationsprogrammet m.v. Det følger af
bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at Statens Serum Institut
udsender påmindelser efter fødslen om anbefalet
vaccination mod hepatitis B vedrørende børn, der er
født af mødre med kronisk hepatitis B infektion. Det
følger endvidere af bestemmelsens stk. 2 at
påmindelserne om vaccination mod hepatitis B sendes til
barnets mor og barnets praktiserende læge. Det følger
af samme bestemmelse, at hvis moren ikke har
forældremyndighed over barnet, sendes påmindelserne til
den eller dem, der har forældremyndighed over barnet, eller
barnets værge og til barnets alment praktiserende
læge.
Det foreslås, at der i § 157 a, stk. 11, 2. pkt., ændres
»desuden« til »endvidere«, hvorefter
ministeren endvidere fastsætter regler om Statens Serum
Instituts udsendelse af påmindelser.
Der er alene tale om en sproglig ændring
af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i
bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer for
sundheds- og ældreministerens fastsættelse af regler om
Staten Serum Instituts udsendelse af påmindelser.
Sundheds- og ældreministeren vil efter
bestemmelsen i § 157 a, stk. 11, 2. pkt., kunne
fastsætte regler om, at påmindelser om vaccination med
vacciner, der indgår i det danske
børnevaccinationsprogram - udover at blive sendt til den
eller dem, der har forældremyndighed over barnet - sendes til
barnets værge i tilfælde, hvor der ikke er en
forældremyndighedsindehaver.
Sundheds- og ældreministeren vil
endvidere efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at
påmindelser om vaccination med vacciner, som tilbydes et barn
efter individuelt behov, sendes til den eller dem, der har
forældremyndighed for barnet, eller til barnets værge
og til barnets praktiserende læge.
Det betyder, at i tilfælde, hvor en mor
med kronisk hepatitis B infektion ikke har forældremyndighed
over barnet, vil påmindelser om vaccination mod kronisk
hepatitis B fremadrettet med hjemmel i sundhedslovens § 157 a,
stk. 11, 2. pkt., blive sendt til den eller dem, der har
forældremyndighed over barnet, eller barnets værge.
Det betyder endvidere, at der i medfør
af bestemmelsen vil blive fastsat regler om, at i tilfælde,
hvor en mor med kronisk hepatitis B infektion har delt
forældremyndighed over barnet, vil påmindelser om
vaccination mod kronisk hepatitis B også blive sendt til den
anden forældremyndighedsindehaver.
Hermed sidestilles udsendelsen af
påmindelser om vaccinationer, der gives til børn efter
individuelt behov, med påmindelser, der udsendes efter
børnevaccinationsprogrammet. Det bemærkes i den
forbindelse, at det følger af forældreansvarslovens
§ 2, stk. 1, at forældremyndighedens indehaver skal
drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om
dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
Forældreansvarslovens § 3, 1. pkt., fastsætter
endvidere, at væsentlige beslutninger vedrørende
barnets forhold kræver enighed mellem forældrene.
Ligestillingsloven indeholder desuden et
forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund
af køn, jf. ligestillingslovens § 2, og en generel
forpligtelse for offentlige myndigheder til at fremme ligestilling
på deres områder ved at arbejde for ligestilling og
indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning, jf.
ligestillingslovens § 4. Offentlige myndigheder skal som
udgangspunkt sikre, at deres kommunikation ikke udsætter den
ene forældremyndighedsindehaver for forskelsbehandling
på baggrund af køn. Ligebehandlingsnævnet har i
flere tilfælde behandlet klager over forskelsbehandling fra
en forældremyndighedsindehaver, som ikke modtog digital post
om et fælles barn, og har i visse tilfælde konkluderet,
at en offentlig myndigheds praksis har været en
overtrædelse af ligestillingslovens § 2.
Det bemærkes, at sundheds- og
ældreministerens efter lovforslaget endvidere - hvis der
måtte opstå behov herfor - vil kunne fastsætte
regler om udsendelse af påmindelser om vaccination med
vacciner, som tilbydes et barn efter individuelt behov, i andre
tilfælde end påmindelse om vaccinationer mod hepatitis
B infektion.
Særligt i forhold til forslaget om, at
det med den foreslåede ændring af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 157 a, stk. 11, i
bemærkningerne præciseres, at der vil blive fastsat
regler om, at påmindelse om vaccination om hepatitis B
infektion, skal sendes til begge forældremyndighedsindehavere
eller barnets værge, samt barnets læge bemærkes
det, at Statens Serum Institut med forslaget vil behandle, herunder
videregive følsomme helbredsoplysninger om moren, idet det
af vaccinationspåmindelsen vil kunne udledes, at moren har en
kronisk hepatitis B-infektion. I den forbindelse bemærkes det
endvidere, at barnets læge har tavshedspligt, jf.
sundhedslovens § 40, stk. 1.
Sundheds- og Ældreministeriet finder det
imidlertid afgørende at sikre, at begge
forældremyndighedsindehavere kan drage omsorg for barnet og
medvirke til at sikre, at barnet får de anbefalede
vaccinationer, lige som det er vigtigt at sikre ligestilling af
forældremyndighedsindehaverne, og begge
forældremyndighedsindehavere bør derfor modtage
påmindelser om anbefalede vaccinationer.
For så vidt angår forslagets
forhold til databeskyttelsesforordningen regler henvises til
lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.2.
Til nr. 4
Det følger af sundhedslovens §
222, stk. 1, 3. pkt., at Statens Serum Institut sikrer forsyningen
af vacciner, herunder vacciner til
børnevaccinationsprogrammet, og beredskabsprodukter gennem
fremstilling eller fremskaffelse.
Det foreslås, at »fremstilling
eller« udgår i § 222, stk. 1,
3. pkt.
Forslaget indebærer, at Statens Serum
Instituts forsyningspligt af vacciner og beredskabsprodukter
fremover alene skal ske ved fremskaffelse.
Det betyder, at Statens Serum Instituts
forsyningspligt af vacciner og beredskabsprodukter ikke
længere kan ske ved egenproduktion. Denne indskrænkning
af Statens Serum Instituts forsyningspligt sker i lyset af
instituttets frasalg af vaccineproduktion mv.
Med forslaget ændres der ikke på
Statens Serum Instituts vaccineforskning, der fortsat følger
efter sundhedslovens § 222, stk. 1, 5. pkt., hvoraf det
fremgår, at instituttet driver videnskabelig forskning og
yder rådgivning og bistand på områder, der
vedrører instituttets opgaver.
Til nr. 5
Det følger af sundhedslovens §
222, stk. 1, 4. pkt., at Statens Serum Institut indgår i det
operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk
terrorisme.
Det foreslås, at der i sundhedslovens
§ 222, stk. 1, 4. pkt., indsættes et nyt punkt, hvoraf
det fremgår, at instituttet indgår i beredskabet
på det veterinære område.
Opgaven omfatter dels forskningsbaseret
rådgivning (myndighedsbetjening) på det
veterinære område, dels et forskningsbaseret
diagnostisk beredskab ved mistanke om eller udbrud af smitsomme
sygdomme. Opgaven følger af, at Miljø- og
Fødevareministeriet gennem Fødevarestyrelsen i 2017
valgte at konkurrenceudsætte rammeaftalen for
forskningsbaseret myndighedsbetjening på det veterinære
område, der hidtil var varetaget af DTU.
Konkurrenceudsættelsen blev vundet af et konsortium
bestående af Københavns Universitet og Statens Serum
Institut med fuld overtagelse af opgaven den 1. januar 2020.
Forslaget indebærer, at instituttet skal
varetage diagnostik på området og i samarbejde med
Københavns Universitet foretage forskning og
rådgivning mv., inden for rammerne af sundhedslovens §
222, stk. 1, pkt. 5. Det fremgår af denne bestemmelse, at
instituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning
og bistand på områder, der vedrører instituttets
opgaver.
Til nr. 6
Det følger af sundhedsloven § 222,
stk. 1, 5. pkt., at Statens Serum Institut driver videnskabelig
forskning og yder rådgivning og bistand på
områder, der vedrører instituttets opgaver. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen bl.a., at
instituttet udfører forsknings- og udviklingsopgaver
på et internationalt højt niveau, da dette er en
forudsætning for at kunne løse instituttets opgaver,
jf. Folketingstidende 2004-2005, A, L 74 som fremsat, spalte
3198.
Det foreslås, at der i sundhedslovens
§ 222, stk. 1, 5. pkt., foretages
en sproglig præcisering, hvor »der« ændres
til »som«, med henblik på i bemærkningerne
at præcisere, at Statens Serum Institut i forbindelse med
instituttets videnskabelige forskning også foretager
epidemilogisk forskning i nær tilknytning til instituttets
opgaver.
Statens Serum Instituts epidemiologiske
forskningsaktiviteter inkluderer forskning i folkesundhed, vacciner
og vaccineprogrammer og epidemiologisk grundforskning (dvs.
forskning i sygdoms- og helbredsproblemers forekomst, årsager
og konsekvenser).
Med forslaget tydeliggøres det
således, at Statens Serum Institut udfører forskning,
der understøtter instituttets myndighedsopgaver med henblik
på styrkelse af overvågning, diagnostik, behandling og
forebyggelse af infektioner og smitsomme sygdomme, og at
forskningsaktiviteterne inkluderer forskning i folkesundhed,
vacciner og vaccineprogrammer, og epidemiologisk
grundforskning.
Det bemærkes, at det er en
forudsætning for, at Statens Serum Institut i
overensstemmelse med bestemmelsens ordlyd kan foretage
epidemiologisk forskning, at dette sker i tæt tilknytning til
instituttets opgaver.
Til §
2
Bestemmelsen vedrører lovens
ikrafttrædelsestidspunkt.
Med lovforslagets §
2 foreslås det, at loven træder i kraft den 1.
juli 2020.
Det betyder, at bestemmelserne om digitalt
supplement til sundhedskort og Statens Serum Instituts forebyggelse
og bekæmpelse af smitsomme sygdomme træder i kraft den
1. juli 2020.
Til §
3
Det følger af sundhedslovens §
278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland. Det følgere
endvidere af sundhedslovens § 278, stk. 2, at sundhedslovens
§§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel
36-38, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247-250, 254,
259, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og
§§ 272-274 og 276 ved kongelig anordning kan sættes
helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger. Det følger herudover af § 278, stk. 3, at
sundhedslovens kapitel 12 og kapitel 54-57 ved kongelig anordning
kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Det foreslås med § 3, at lovens § 1, nr. 4-6, ved
kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for
Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Det bemærkes, at der ikke foreslås
en anordningshjemmel for lovens øvrige bestemmelser, da der
for disse bestemmelser ikke er indeholdt anordningshjemler for
Grønland og Færøerne.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
lov | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019, som
ændret ved § 39 i lov nr. 620 af 8. juni 2016, § 1
i lov nr. 273 af 26. marts 2019 og ved § 1 i lov nr. 504 af 1.
maj 2019, foretages følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 12, stk. 1, 2. pkt., indsættes
efter »kortet«: », som kan være fysisk
eller digitalt,«. | | | | §
12. - - - | | | Stk.1.
Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer,
der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1. Kortet
gælder som dokumentation for retten til ydelser efter
loven. | | 2. I § 12, stk. 7, indsættes efter
»indhold, udstedelse«: », tilslutning,
framelding«. | Stk. 2-6. - -
- | | | Stk. 7.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og
inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af
gebyr for udstedelse og fornyelse deraf. | | | | | | § 157
a. - - - Stk.
1-10. - - - | | 3. I § 157 a, stk. 11, 2. pkt., ændres
»desuden« til: »endvidere«. | Stk. 11.
Sundheds- og ældreministeren fastsætter nærmere
regler om Statens Serum Instituts adgang efter stk. 6 til
oplysninger i registeret med henblik på at udsende
påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i
det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et
barn ved individuelt behov. Ministeren fastsætter desuden
regler om Statens Serum Instituts udsendelse af
påmindelser. | | | Stk.
12. - - - | | | | | | §
222. - - - | | | Stk. 1. Statens
Serum Institut er et institut under sundheds- og
ældreministeren, hvis formål er at forebygge og
bekæmpe smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og
biologiske trusler. Statens Serum Institut er landets
centrallaboratorium, for så vidt angår diagnostiske
analyser, herunder referencefunktioner. Instituttet sikrer
forsyning af vacciner, herunder vacciner til
børnevaccinationsprogrammet, og beredskabsprodukter gennem
fremstilling eller fremskaffelse. Instituttet indgår i det
operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk
terrorisme. Instituttet driver videnskabelig forskning og yder
rådgivning og bistand på områder, der
vedrører instituttets opgaver. | | 4. I § 222, stk. 1, 3. pkt., udgår »fremstilling
eller«. 5. I § 222, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter
»terrorisme»: »og beredskabet på det
veterinære område«. 6. I § 222, stk. 1, 5. pkt., ændres »der« til:
»som«. | | | | | | | | | | | | |
|