L 185 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel, lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter og lov om udstationering af lønmodtagere m.v.

(Fastlæggelse af et omkostningsniveau i forbindelse med udførelse af visse former for vejtransport).

Af: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2019-20
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 27

Lovforslaget giver mulighed for, at transportministeren kan godkende alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, såfremt disse vurderes at leve op til bestemmelsen om ikke at afvige entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, der er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget kan denne vurdering opnås ved at parterne bag de alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører fremsætter en fælles anmodning herom til Færdselsstyrelsen. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslaget, at ”de relevante parter til enhver tid kan fremsætte fælles anmodning til Færdselsstyrelsen om at vurdere, om en kollektiv overenskomst opfylder kravet i § 6, stk. 3, nr. 3”. A. Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget dermed reelt giver mulighed for, at parterne bag alternative kollektive nationale overenskomster kan få vurderet deres overenskomst af Færdselsstyrelsen i tidsrummet mellem lovens vedtagelse og lovens ikrafttrædelse? B. Kan ministeren oplyse, hvordan processen for vurdering af alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører forventes tilrettelagt? C. Er ministeren enig i, at idet Færdselsstyrelsen kan vurdere, hvorvidt alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører kan godkendes, inden bestemmelserne om samme rammevilkår i forhold til omkostningsniveau for lønvilkår formelt træder i kraft, vil det lette kontrolarbejdet for Færdselsstyrelsen betragteligt?
Dato: 25-05-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: arbejdsmarkedspensioner

Endeligt svar

Dokumentdato: 26-05-2020
Modtaget: 26-05-2020
Omdelt: 26-05-2020

L 185 - svar på spm. 27, om transportministeren kan godkende alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, såfremt disse vurderes at leve op til bestemmelsen om ikke at afvige entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, fra beskæftigelsesministeren

Svar på BEU L 185 spm. 27 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 25-05-2020
Modtaget: 25-05-2020
Omdelt: 25-05-2020

Spm., om transportministeren kan godkende alternative landsdækkende kollektive overenskomster for chauffører, såfremt disse vurderes at leve op til bestemmelsen om ikke at afvige entydigt og væsentligt fra det samlede omkostningsniveau i de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, der findes i de kollektive overenskomster for chauffører, til beskæftigelsesministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version