Vil ministeren uddybe, hvorfor den alternative godkendelsesmulighed, jf. forslag til § 1 e, stk. 2, kun skal gælde for brugte køretøjer, jf. § 1 f, stk. 1, nr. 3-6 og ikke tilsvarende for nye køretøjer, jf. § 1 a, stk. 1, nr. 5 (national individuel godkendelse)? Ministeren bedes særligt forholde sig til, hvilke bestemmelser i forordning (EU) 2018/858 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer m.v., som ministeren anser for at forhindre anvendelsen af den alternative godkendelsesprocedure til nationale individuelle godkendelser af nye køretøjer. Ministerens opmærksomhed henledes på, at der i høringsnotatet ikke gives nogen nærmere forklaring på, hvorfor denne mulighed i lovforslaget er afgrænset til de i § 1 f, stk. 1, nr. 3-6, nævnte køretøjer, udover at det er ministeriets vurdering, at alle nye køretøjer – uanset om der er tale om et eller flere af samme køretøjer - skal kontrolleres ved en teknisk tjeneste, således at godkendelsesprocessen for nye køretøjer er det samme.
Dato: 08-06-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
syn og motorkøretøjer