Blandt praktiserende læger hersker der for øjeblikket stor usikkerhed og forvirring om, hvordan almen praksis skal fortolke de opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen fra 1/4-19 om korrekt udredning af lungepatienter. Her fremgår det, at mistanke om lungekræft ikke kan gradbøjes.
Men senest er der den 24/6-20 (Sagsnr. 05-0400-116) præsenteret en mulighed, hvor det hedder ”uspecifikke symptomer, hvor der ikke er konkret mistanke om alvorlig sygdom. Her er sigtet bred differentialdiagnostik, og der vil typisk vælges billeddiagnostisk modalitet ud fra konkret vurdering og visitation.”
a. Kan ministeren én gang for alle præcisere, hvordan den enkelte praktiserende læge skal fortolke retningslinjerne?
b. Hvis en praktiserende læge har en patient med hverdagssymptomer (skuldersmerter, træthed m.v.), hvor lungekræftdiagnosen nok er med i de diagnostiske overvejelser, men hvor praksislægen skønner. at andre diagnoser er langt mere sandsynlige, betyder det så, at i disse tilfælde med en yderst beskeden mistanke kan de praktiserende læger efter en faglig helhedsvurdering vælge et udredningsforløb uden for kræftpakkerne, hvis det skønnes bedst for patienten, så valg af udredningsprogram/undersøgelse relateres til de aktuelle symptomer og graden af mistanke, der kan gradbøjes?
Dato: 13-08-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne:
sygdomme og sygdomsbehandling