Sundheds- og Ældreudvalget
Til:
Dato:
Sundheds- og ældreministeren
13. august 2020
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 1575
Blandt praktiserende læger hersker der for øjeblikket stor usikkerhed og forvirring om,
hvordan almen praksis skal fortolke de opdaterede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen
fra 1/4-19 om korrekt udredning af lungepatienter. Her fremgår det, at mistanke om lun-
gekræft ikke kan gradbøjes.
Men senest er der den 24/6-20 (Sagsnr. 05-0400-116) præsenteret en mulighed, hvor det
hedder ”uspecifikke symptomer, hvor der ikke er konkret mistanke om alvorlig sygdom.
Her er sigtet bred differentialdiagnostik, og der vil typisk vælges billeddiagnostisk modali-
tet ud fra konkret vurdering og visitation.”
a. Kan ministeren én gang for alle præcisere, hvordan den enkelte praktiserende læge
skal fortolke retningslinjerne?
b. Hvis en praktiserende læge har en patient med hverdagssymptomer (skuldersmerter,
træthed m.v.), hvor lungekræftdiagnosen nok er med i de diagnostiske overvejelser, men
hvor praksislægen skønner. at andre diagnoser er langt mere sandsynlige, betyder det
så, at i disse tilfælde med en yderst beskeden mistanke kan de praktiserende læger efter
en faglig helhedsvurdering vælge et udredningsforløb uden for kræftpakkerne, hvis det
skønnes bedst for patienten, så valg af udredningsprogram/undersøgelse relateres til de
aktuelle symptomer og graden af mistanke, der kan gradbøjes?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorent-
zen (V).
På udvalgets vegne
Jane Heitmann
formand
1/1