Ankestyrelsen har i 2016 indført en praksis, hvor det kun er den ene forælder til børn født af surrogatmødre, der kan registreres som forælder, og hvor det ikke er muligt, at barnet stedbarnsadopteres af den anden tiltænkte forælder (heller ikke for en biologisk mor). Konsekvenserne for børnene ved afregistrering vil være massive. I tilfælde af den biologiske forælders død, vil børnene miste deres arveret, der er ingen garanti for samkvem med den ikke-biologiske forælder, børnene er ikke længere juridiske søskende, og børnene/familien skal måske flytte fra deres bolig, da den ikke-biologiske forælder ikke kan sidde i uskiftet bo. I tilfælde af skilsmisse er der ingen garanti for samkvem med den ikke-biologiske forælder og søskende.
Vil ministeren, som Pernille Rosenkrantz-Theil i artiklen ”Partier vil sikre børn af rugemødre to forældre: 'Loven er gammeldags og skæv”, bragt på dr.dk den 18. marts 2019, har udtalt ønske om, sikre, at vi i Danmark varetager barnets tarv, så et barn født af en surrogatmor i udlandet umiddelbart efter fødslen kan blive stedbarnsadopteret af den biologiske fars ægtefælle, uanset om der er betalt vederlag til surrogatmoderen eller ej, ved at instruere Ankestyrelsen i at gennemføre en praksisændring og således en ændring af principafgørelse 54-16?
Dato: 01-11-2019
Status: Endeligt besvaret
Emne:
familiepolitik og adoption