Social- og Indenrigsudvalget
Til:
Dato:
Social- og indenrigsministeren
1. november 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SOU alm. del
Spørgsmål 93
Ankestyrelsen har i 2016 indført en praksis, hvor det kun er den ene forælder til børn født
af surrogatmødre, der kan registreres som forælder, og hvor det ikke er muligt, at barnet
stedbarnsadopteres af den anden tiltænkte forælder (heller ikke for en biologisk mor).
Konsekvenserne for børnene ved afregistrering vil være massive. I tilfælde af den biologi-
ske forælders død, vil børnene miste deres arveret, der er ingen garanti for samkvem
med den ikke-biologiske forælder, børnene er ikke længere juridiske søskende, og børne-
ne/familien skal måske flytte fra deres bolig, da den ikke-biologiske forælder ikke kan sid-
de i uskiftet bo. I tilfælde af skilsmisse er der ingen garanti for samkvem med den ikke-
biologiske forælder og søskende.
Vil ministeren, som Pernille Rosenkrantz-Theil i artiklen ”Partier vil sikre børn af rugemø-
dre to forældre: 'Loven er gammeldags og skæv”, bragt på dr.dk den 18. marts 2019, har
udtalt ønske om, sikre, at vi i Danmark varetager barnets tarv, så et barn født af en surro-
gatmor i udlandet umiddelbart efter fødslen kan blive stedbarnsadopteret af den biologi-
ske fars ægtefælle, uanset om der er betalt vederlag til surrogatmoderen eller ej, ved at
instruere Ankestyrelsen i at gennemføre en praksisændring og således en ændring af
principafgørelse 54-16?
Svar bedes sendt elektronisk til [email protected].
På udvalgets vegne
Kirsten Normann Andersen
formand
1/1