Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2115806_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 8012
Doknr.
161786
Dato
29-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 1. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 93 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 93:
”Ankestyrelsen har i 2016 indført en praksis, hvor det kun er den ene forælder til børn
født af surrogatmødre, der kan registreres som forælder, og hvor det ikke er muligt, at
barnet stedbarnsadopteres af den anden tiltænkte forælder (heller ikke for en biologisk
mor). Konsekvenserne for børnene ved afregistrering vil være massive. I tilfælde af
den biologiske forælders død, vil børnene miste deres arveret, der er ingen garanti for
samkvem med den ikke-biologiske forælder, børnene er ikke længere juridiske sø-
skende, og børnene/familien skal måske flytte fra deres bolig, da den ikke-biologiske
forælder ikke kan sidde i uskiftet bo. I tilfælde af skilsmisse er der ingen garanti for
samkvem med den ikke-biologiske forælder og søskende.
Vil ministeren, som Pernille Rosenkrantz-Theil i artiklen
”Partier
vil sikre børn af ru-
gemødre to forældre: 'Loven er gammeldags og skæv”, bragt på dr.dk den 18. marts
2019, har udtalt ønske om, sikre, at vi i Danmark varetager barnets tarv, så et barn
født af en surrogatmor i udlandet umiddelbart efter fødslen kan blive stedbarnsadop-
teret af den biologiske fars ægtefælle, uanset om der er betalt vederlag til surrogatmo-
deren eller ej, ved at instruere Ankestyrelsen i at gennemføre en praksisændring og
således en ændring af principafgørelse 54-16?”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 92, mener jeg, at der er
behov for at gennemgå området, og jeg vil derfor undersøge, om det er muligt at finde
løsninger, der sikrer barnets bedste.
Som det også fremgår af min besvarelse af spørgsmål nr. 92 vil det kræve en lovæn-
dring, hvis et barn født af en surrogatmor i udlandet skal kunne stedbarnsadopteres af
den biologiske fars ægtefælle eller samlever, hvis der er betalt vederlag.
For en god ordens skyld, skal jeg understrege, at jeg som minister har armslængde til
afgørelser truffet i Ankestyrelsen. Det er et vigtigt princip, som jeg håber og forventer,
at alle Folketingets partier bakker op om.
Med venlig hilsen
Astrid Krag