Skatteudvalget (SAU) Alm. del

Samling: 2019-20

Spørgsmål 797

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 608 svarer ministeren: “En central årsag til, at bankerne ikke uden videre forventes at ville medvirke til at understøtte, at aktier skal registreres på navn, er, at det – ud over at kræve en grundlæggende omstilling af deres systemer – også kan medføre en automatisk videregivelse af kunders data til en tredjepart, som banken ikke er forpligtet til at give oplysningerne til. En registrering på navn i VP Securities vil således ikke blot navngive kunden over for Skatteforvaltningen (som det er tilfældet med det foreslåede registreringssystem under nettoindeholdelsesmodellen), men kan også risikere at indebære en navngivning over for alle banker i kæden mellem kundens depotbank og det kontoførende institut i VP Securities.“ Vil ministeren oplyse, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem? Hvis det er afgørende for en udenlandsk aktionær at få skatterefusion på udbytter fra det danske selskab, vil vedkommende så ikke finde en udenlandsk bank, der vil facilitere navnenoteringen, alternativt flytte sine aktier i danske selskaber til et kontoførende institut? Og hvad skulle der være til hinder for at depotbanken og det kontoførende institut aftaler, at det kontoførende institut ikke henvender sig til depotbankens kunder på baggrund af oplysninger afgivet i forbindelse med navnenotering og modtagelse af udbytte?
Dato: 05-10-2020
Status: Endeligt besvaret
Emne: beskatning af aktier

Endeligt svar

Dokumentdato: 02-11-2020
Modtaget: 02-11-2020
Omdelt: 02-11-2020

SAU alm. del - svar på spm. 797 om, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem m.v., fra skatteministeren

SAU alm. del - svar på spm. 797 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 05-10-2020
Modtaget: 05-10-2020
Omdelt: 05-10-2020

Spm. om, hvorfor de udenlandske bankers ønsker om at hemmeligholde identiteten af deres kunder over for andre banker er et hensyn, der skal afgøre udformningen af det danske skattesystem m.v., til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version